Tak fordi jeg må tale her i dag og tak for jeres store indsats.
Det er en modbydelig lovgivning og to helt urimelige beslutninger, der er årsag til at vi står her i dag.
Ghettoloven er en modbydelig lov, hvor man opdeler mennesker efter deres etniske oprindelse.
FN har erklæret at ghettoloven er i strid med reglerne om racediskrimination
Beboere har anlagt retssag og det bliver spændende at se om domstolene er enige i FNs vurdering og underkender loven.
Skiftende regeringer og flertallet i folketinget påstår at ghettoloven er nødvendig.
Men det er helt forkert.
Der er bestemt boligområder, der har problemer, men de problemer ved vi af mange års erfaring, kan løses med godt boligsocialt arbejde.
Og ved at renovere boliger og områderne omkring boligerne.
Ved at sætte ind så skole, daginstitutioner, klubber osv bliver gode og attraktive.
Mange af de almene boligområder er bygget i en tid, hvor man mente at man skulle adskille byens funktioner. Arbejdspladser skulle være et sted, boliger et andet, indkøb i storcentre osv. Og boligområderne blev bygget, så de vendte ryggen til omverdenen og lukkede sig om sig selv.
I dag er vi blevet klogere. Vi ved at vi mennesker ikke kan opdeles så firkantet.
Mange af de renoveringer, helhedsplaner, forandringsplaner osv., der gennemføres handler derfor også om at åbne boligområderne mere for omverdenen. Invitere andre til at komme og nyde godt af de gode områder. Og være med til at skabe aktiviteter.
I et andet boligområde lige i nærheden, i Lundtoftegade, har man arbejdet hårdt. Det er et virkelig godt sted at komme. Blandt andet har man inviteret socialøkonomiske virksomheder til at slå sig ned og være med til at skabe mere liv og aktiviteter.
I Urbanplanen på Amager har man bl.a. gennemrenoveret remiseparken, der er et skønt grønt område med bemandet legeplads med bondegård.
Men den forfærdelige historie om det der sker i Mjølnerparken, handler ikke kun om den modbydelige ghettolov. Den handler også om to urimelige beslutninger.
Det var en urimelig beslutning at sælge halvdelen af boligerne i Mjølnerparken og tvangsflytte beboerne. Alle andre boligområder i København, der kom på statens lister, har fundet andre løsninger. Det kunne man også have gjort i Mjølnerparken.
Nogle har måttet sælge jord til nybyggeri, eller byggeretter til at bygge en ekstra etage med nye boliger. Som så ikke bliver almene boliger. Nogle almene familieboliger er blevet ændret til ungdomsboliger osv. Men ingen andre har solgt halvdelen af de almene boliger.
Og som om det ikke var nok, at man traf den urimelige beslutning af sælge halvdelen af boligerne i Mjølnerparken, så valgte man ovenikøbet at en del af de boliger, der skulle sælges, var de boliger, der rummer Seniorbofællesskabet Midgården.
Man smider mennesker ud, der troede de kunne leve trygt og godt i den sidste del af livet. Et godt og velfungerende seniorbofællesskab, der har lagt mange kræfter i at skabe gode aktiviteter i lokalområdet.
Der er blevet arbejdet hårdt fra andre almene boligorganisationer og kommunen for at finde et nyt sted, hvor de hårdt ramte mennesker kan flytte hen og opbygge bofællesskabet på ny.
Desværre er løsningen blevet forsinket og Bo-Vita vil have dem ud, så de må flytte forskellige andre steder hen først. Og så må vi se, hvor mange der magter at flytte sammen igen på det nye sted. Ovre på Lygten.
Måske er der en grund til de to urimelige beslutninger. Forleden dag var Bo-Vita i medierne med en anden sag. Og der sagde direktøren for Bo-Vita, at ledelsen af Bo-Vita ønsker at blive ”frisat for offentligt tilskud”. Oversat til almindeligt dansk, så ønsker ledelsen af en almen boligorganisation altså at slippe for at være en almen boligorganisation. Måske skulle ledelsen i stedet overveje om de er det rigtige sted, hvis de ikke kan lide det almene.
Heldigvis er vi rigtig mange andre, der holder meget af almene boliger. Som mener de er afgørende for at have gode boliger til alle. Og for at have en blandet by.
Faktisk er vi nu så langt på Københavns Rådhus, så selv Konservative støtter almene boliger. De mener dog højst der skal være 20 %, som vi har i dag.
Det er helt unikt at vi i Danmark har almene boliger. Altså gode boliger som alle kan flytte ind i. I mange andre lande har man socialt boligbyggeri. Som kun er for folk med lav indkomst. Og så bliver boligerne ofte af en dårligere standard. Og der bliver oftere samlet mange udsatte mennesker med store sociale problemer uden tilstrækkelig hjælp.
Der kan almene boliger noget andet. Hvis vi sørger for de rigtige rammer.
Desværre besluttede et flertal på Københavns Rådhus for 30 år siden at holde op med at bygge almene boliger. I stedet blev der i mange år bygget masser af privat – og dyrt udlejningsbyggeri. Der er efterhånden bygget så mange, at det nu er den mest udbredte boligform i København.
Samtidig blev København tvunget til at sælge kommunens 20.000 billige boliger.
Derfor mangler vi i den grad boliger der er til at betale for almindelige mennesker. Da flertallet på Rådhuset begyndte at lytte til Enhedslisten og andre, der sagde at vi manglede billige boliger i København, så var det svært at få byggeriet af almene boliger i gang igen.
Men efter flere års kamp lykkedes det at få ret til at kræve mindst 25 % almene boliger, når vi beslutter en ny lokalplan. Og sidste år fik vi en aftale med staten om at der kan bygges mindst 40 % almene boliger på By & Havns arealer. Vi er i gang med at vedtage den første lokalplan med 40 % alment for en ny del af Nordhavn.
Men der er stadig alt for mange dyre boliger og for få boliger, der er til at betale med en almindelig indkomst.
Nogle gange ønsker jeg, at der kom en omvendt ghettolov. En lov mod Rigmandsghettoer. En lov der gjorde det muligt at opkøbe nogle af de dyre villaer, penthouselejligheder osv og omdanne dem til almene boliger. Så vi i alle dele af byen kunne få den blandede by.
Det er ikke lige på tegnebrædtet. Så i stedet arbejder vi videre med de redskaber vi har. Og jeg håber at vi til det kommende budgetforlig på Rådhuset får flertal for en øget indsats for bygge- og bofællesskaber.
For vi har brug for mange flere bofællesskaber som Midgården. Først og fremmest fordi vi som mennesker har brug for fællesskaber. Men også for at blive mere bæredygtige. Vi skal bo på mindre plads og deles om meget mere. Og vi skal hjælpe hinanden meget mere.
I år er København udnævnt af FN-organisationen UNESCO til at være verdens Arkitekturhovedstad. Og vi har valgt overskriften: Copenhagen in Common, der fx kan oversættes til København i fællesskab.
Jeg håber retssagen vindes, så ghettoloven skal ophæves.
Og især håber jeg at vi sammen kan gøre København til en by for alle, en by med fællesskaber hvor alle er velkomne. En by hvor alle har råd til en god bolig.
En by hvor det ikke er grådighed og voksende ulighed der styrer.
Men tværtimod en by hvor det er hensyn til mennesker og natur, der er afgørende.