Deres Majestæt, deres kongelige højheder, mine damer og herrer
Vi er samlet her i dag for at fejre hundredeåret for kvinders stemmeret.
Vi fejrer også, at det første spadestik til det demokrati, den velfærdsstat og det samfund, som vi kender og værdsætter i dag, blev taget den 5. juni 1915.
Det var nemlig en bred skare af befolkningen på tværs af køn og klasse, der fik mulighed for politisk indflydelse. 91 procent af de, der opnåede valgret, var kvinder. Men vi skal selvfølgelig ikke glemme, at også mandligt tyende fik stemmeret på denne dag for 100 år siden.
Vejen til den skelsættende sejr for kvindebevægelsen i 1915 havde været lang og belagt med nederlag. Mange i befolkningen havde kun haft hovedrysten til overs for kampen for stemmeret. Og netop dette blev bevæggrunden for det store valgretsoptog.
Gyrithe Lemche, forkvinde for Dansk Kvindesamfund og idemageren bag optoget, begrundede det således, "Dette er ikke en demonstration mod mændene, men en demonstration mod de mænd og kvinder, som i kvinders valgret ser den største ligegyldighed i verden."
Demonstrationen – valgretsoptoget – bestående af 12.000 kvinder, stadfæstede ordene.
Mange mænd og kvinder har siden taget ærværdige opgør med tidens herskende mangel på lige muligheder og ligeværd i samfundet. Det har sjældent været nemt at skabe ændringer. Men hver enkelt har kæmpet for, hvad de mente var den bedste løsning for Danmark. Vi står således i dag på skuldrene af disse modige mennesker, som har været med til at skabe det demokrati, som vi kender og nyder godt af.
I dag er det nemt at tage valgretten, ytringsfriheden, velfærdsstaten, ligestillingen og ikke mindst individets ret til selvbestemmelse for givet. At tænke at disse rettigheder er urørlige. Men det har vist sig, at det er de ikke. Alligevel er der mange, som trækker på skuldrene, fordi de forestiller sig, at de som enkeltindivid ikke kan ændre noget.
Men det kan de. Det kan vi, – sammen!
Vi kan sætte kryds på stemmesedlen. Vi kan sige vores mening. Vi kan bidrage til fællesskabet og tage ansvar for hinanden. Vi kan kæmpe for lige muligheder for alle, uanset køn.
Vi kan også være i opposition til alt dette og mene, at det var bedre i gamle dage, at ligestilling er opnået, at enhver er sin egen lykkes smed. Det er det fantastiske ved demokratiet – vi kan være uenige og gennem dialog finde vej til nye løsninger. Vi kan vælge at forringe eller værne om, forbedre eller stadfæste de rettigheder, vi har opnået gennem tiden.
Det vigtigste er, at vi aldrig tager noget for givet. Verdenshistorien har igen og igen bevist, at hvad der er vundet i dag, kan være tabt i morgen. Vi er derfor nødt til at kæmpe for det, vi hver især mener, er det bedste af alle samfund og blive ved, selv efter at kampen synes vundet.
Den værste position, vi kan indtage, er ligegyldighed.
Vi skal således værne om demokratiet og gerne blive ved med at kæmpe for en verden med lige muligheder for alle.
Vi er nået langt de sidste 100 år, og i dag er en festdag, hvor vi skal fejre vores sejre.
Men i morgen vil vi – i Dansk Kvindesamfund – arbejde videre med det mål for øje at skabe et samfund med lige muligheder og ligeværd – kulturelt, politisk og for det enkelte menneske, uagtet køn, etnicitet eller baggrund.
Fortsat god grundlovsdag!
