Lizette Risgaards 1. maj-tale

Hvor er det skønt at være her i Fælledparken. Hvor ser I godt ud. Hvor er I mange. 

Og nu vi snakker om mange: Jeg har taget noget med til jer: 
Det fylder temmelig meget (pause) 
1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Nuller. 
Ti nuller! 
Nu skulle man måske tro, at jeg uddelte karakterer til Regeringen ☺ 
Men – Næh, nej. Vi prøver at gøre plads til et svimlende stort beløb heroppe på scenen (pause) 
150 MILLIARDER. Et 1-tal, Et 5-tal. Og 10 nuller. 
Det er det, vi taler om. 
Det er den formue, danske velhavere har skjult for fællesskabet. 

Penge, som IKKE er blevet beskattet og delt. Og som skolebørn, studerende, ældre, syge - Dig og Mig – VI, velfærden – IKKE får glæde af. 
Gemt af vejen. Med hjælp fra banker og advokat-firmaer. I lande, hvor velfærd ikke engang er et ord, du kan slå op i ordbogen. 150 MILLIARDER!

Det er usolidarisk. Det er mangel på respekt for fællesskabet – og for alle os, der betaler vores skat, som vi skal. 

Jeg får spørgsmålet hvert år: Giv mig éen god grund til, at vi skal fejre 1. maj. 

Er vi ikke enige om, at dét er der MINDST 150 mia. gode grunde til, at vi skal?

Godt. Så er det slået fast. Jeg er på det helt rigtige sted. 
Fælledparken. På en af vores yndlings-mærkedage: Arbejdernes Internationale Kampdag. 

Dagen, hvor vi hylder vores stærke fællesskaber, velfærden og solidariteten med hinanden. 

For dét er det, der er vores superkræfter, kære venner. 
Det er fællesskabet, vores velfærd og solidariteten med hinanden, der gør dig og mig stærkere. Det er det, der gør os trygge, mere lige. 

Ja, mere lykkelige.

Så enkelt er det. Og det fortjener altså at blive gentaget år efter år. På denne dag. 
Sådan er det ikke med alle gentagelser. Nogle er vi faktisk helst foruden.

En af de trælse travere er manglen på praktikpladser.

Jeg har ikke holdt én 1. maj tale uden, jeg har råbt på lære- og elevpladser til de unge. 
Vi taler om temmelig mange år. Og vi taler mange tusinde praktikpladser, der stadig mangler.

I år får den éen tur til. Men kære venner: Lad det blive sidste gang, jeg rusker op i de arbejdsgivere, der ikke tager lærlinge og elever. 
For de dårlige undskyldningers tid er forbi. HELT FORBI! 
Der er gloende hedt under dem. Arbejdsgiverne. Det kan jeg godt fortælle jer.

Vi har vækket dem. De er vågnet af Tornerose-søvnen og står nu og skriger på faglært arbejdskraft. På kvalificeret arbejdskraft. 
Problemet er, at de ikke står skulder ved skulder, når arbejdskraften skal uddannes. 
Herfra skal der lyde en stor ros til de virksomheder, der rent faktisk åbner døren for lærlinge og elever. Til jer, der sørger for at opkvalificere jeres medarbejdere. 

I er fantastiske – ja. Men I er ALT, ALT for få. 
Og det går ud over jer alle. Ja, ud over OS alle.

Jeg har givet arbejdsgiverne et tip. 
Det er jo vores superkraft, de mangler: Solidariteten med hinanden. 

Jeg vil derfor bryde med traditionen i dag. Jeg vil ønske arbejdsgiverne en rigtig, rigtig god 1. maj. 

Arbejdsgiver-BRØDRE. Kom. 
”Der er plads under de blodrøde faner 
Til at bygge Fremtidens Hus”

For fællesskabet og ordrebøgerne: Vær solidariske med hinanden. Uddan nu fremtidens arbejdskraft. Sammen. 
--- 
Vi har fået en borgerlig regering. Det har I opdaget, ikke? Afviklingen er i fuld gang. 
Vi har fået en regering, der har skåret på det, vi skal leve af: Uddannelse 
De har amputeret dem, der tager vare på vores sikkerhed: Arbejdstilsynet 
De har vredet armen om på kommunerne - og vil rippe det, der skaber tryghed for os alle: Kernevelfærden. 
Det er ren afviklings-politik. Ja. Det er bare ikke det, danskerne vil ha´. 
--- 
Vi har fået en regering, der spiller dem, der har aller-mindst, ud mod hinanden: Flygtninge, kontanthjælpsmodtagere, de arbejdsløse, de lavtlønnede.

Og sammen med Dansk Folkeparti har regeringen lavet et kontanthjælpsloft, der rammer næsten 35.000 børn. Det er usselt. Og det er langt ude.

Det er begrundelsen i øvrigt også: ”Det skal jo kunne betale sig at arbejde”, lyder det.

Ja. Men det kan det jo ALLEREDE. Og det er jeg glad for, at et et overvældende flertal af danskere også mener – ja, langt ind i den borgerlige lejr. 
Det KAN betale sig at arbejde. Det er bare ikke alle, der kan FÅ et arbejde. 
--- 
Og I skal vide: Fagbevægelsen hopper ikke på afledningsmanøvren. 
Vi vil IKKE spilles ud mod hinanden, så vi glemmer udsynet. Vi vil IKKE sparke nedad, så vi ikke kigger op. 
Så vi ikke bemærker bankernes fiflerier. 
Miljøfuskeriet. 
De 150 mia. – gemt væk fra Skat?

Dælme, dulme NEJ. 
Vi står sammen. Vi er solidariske med hinanden. Med dig, der mangler praktikplads og uddannelse. Med dig uden arbejde. Med dig uden sikkert hjemland.

Det gælder også ved treparts-bordet. 
Fagbevægelsens mål er klart: Vi vil finde løsninger, der gavner fællesskabet. Løsninger, der gør os dygtigere og tryggere. Løsninger i balance. 
Det er derfor, vi sagde ja til invitationen, da regeringen indbød til treparts-drøftelser. 

Vi VED, at det ganske enkelt bliver bedre, hvis vi er med, end hvis vi IKKE er. - Bedre, end alternativet: At lade Lars Løkke og Thulesen Dahl gå solo og spille hasard med den danske arbejdsmarkedsmodel.

--- 
Kære venner, 
Her i Fælledparken er selskabet og stemningen helt i top. Bedre findes ikke. En dag som i dag.

Her ved vi, at vores superkæfter – det, der gør os stærke – er fællesskabet. Vores velfærd. Og solidariteten med hinanden. 
Og vi ved – at det gælder i dag, som det gælder i morgen: 
Pas på hinanden. 
Værn om fællesskabet. 
Kæmp for det, vi har kært: retfærdighed, frihed og solidariteten med hinanden. 
God 1. maj derude!