Goddag alle sammen.
Som vanligt tilsmiles 1. maj - møderne af forår og solskin - en fantastisk ramme om dette kæmpearrangement i Fælledparken.
Er det nu rigtigt, det som man siger i aviser og på TV, at arbejderbevægelsen efterhånden har nået så mange resultater, at vi har overlevet os selv så der ikke er brug for 1. maj som kampdag.
Nej det er naturligvis ikke rigtigt
Jo- lønmodtagerne i Danmark har - i en international målestok - gode økonomiske vilkår.
Som vanligt tilsmiles 1. maj - møderne af forår og solskin - en fantastisk ramme om dette kæmpearrangement i Fælledparken.
Er det nu rigtigt, det som man siger i aviser og på TV, at arbejderbevægelsen efterhånden har nået så mange resultater, at vi har overlevet os selv så der ikke er brug for 1. maj som kampdag.
Nej det er naturligvis ikke rigtigt
Jo- lønmodtagerne i Danmark har - i en international målestok - gode økonomiske vilkår.
Det er også rigtigt, at vi særligt i de sidste 8 år har fået nedbragt den uhyggeligt høje arbejdsløshed, og at vores realløn - det der er tilbage at købe for - er steget år for år - ikke mindst blandt LO-medlemmerne.
Men det er ikke rigtigt, at vi er færdige med vores opgave.
Der er fortsat mange, der er arbejdsløse. Og som må friste en tilværelse på dagpenge, kontanthjælp eller som mere varigt er sendt ud af arbejdsmarkedet.
Der er fortsat stor forskel på om man er rig eller fattig i dette land, selv om vi har større lighed end mange andre lande.
Og der er fortsat mange, som bliver slidt ned på deres arbejde, fordi vi ikke formår at skabe et ordentligt arbejdsmiljø.
Derfor er der brug for en stærk fagbevægelse, der kan sikre, at lønmodtagerne i dette land bliver behandlet ordentligt.
Derfor er der brug for en stærk arbejderbevægelse, der kan sikre, at den økonomiske velstand kommer alle til gode.
Kort sagt. Det er ikke ligegyldigt, hvem vi sætter til at lede dette land.
Følger man den politiske debat i dag, så får man det indtryk, at det handler om at vælge en administrerende direktør, som kan gøre sig i medierne.
Men det er ikke det som den politiske debat skal handle om. Den skal handle om, hvad det er for en politik - hvad det er for en holdning, som skal styre Danmark igennem de næste år.
Man kan jo sagtens hævde, at man vil forbedre velfærden for alle danskere, men det hænger ikke sammen, når man samtidig på forhånd skal spare 3-4 mia. kroner om året for at holde skatteløftet.
Udliciteringer og effektiviseringer lyder svaret. Men I ved - ligesom jeg - at det betyder dårlig kvalitet, og at det betyder fyringer af mange tusinde offentligt ansatte.
Den pris vil vi ikke betale.
Det lader sig ikke gøre at drysse mange milliarder ud til de mest velstillede og samtidig sikre befolkningen en god velfærd.
Lad pengene følge den enkelte lyder liberalisternes bud.
Men det betyder, at dem, der ikke har penge på kistebunden ikke får andel i de velfærdsgoder, som vi mener bør være hvermandseje.
Nej Venstre og Anders Fogh Rasmussen er ikke pludselig blevet til en ny supersocialdemokrat, der går i spidsen for at tage hånd om de svageste.
Der er en forskel. Arbejderbevægelsen ser anderledes på den politik, der skal føres.
Vi vil sikre folk arbejde, og vi vil sikre alle andel i velfærden
De politiske reformer vi står for, handler om at skabe et stærkt fællesskab. Kun derigennem kan vi sikre, at vi er frie folk.
Tag nu den aktuelle skattedebat. Det er typisk, at alle de forslag de borgerlige partier har produceret skaber lettelser til de højestlønnede, mens lavtlønsgrupperne skal betale mere enten i skat eller diverse brugerbetalinger.
Vi vil gå en anden vej.
Vi lægger ikke skjul på, at pengene skal være der til at finansiere skattelettelser. Vi skal have sikkerhed for, at det offentlige kan klare de fremtidige udfordringer.
De ældre skal have gode og trygge kår. Der skal være personale til at varetage opgaverne.
Og vores børn skal have en ordentlig skole. Løser vi ikke denne opgave, så skærer vi den gren over, som vi selv sidder på.
Men vi mener også, at der er brug for at lette økonomien for lavestlønnede.
Derfor vil jeg foreslå, at regeringen hurtigt letter trykket for den enlige i lejerbolig med børn i daginstitutioner.
Med dette initiativ sætter vi fokus på en helt anden gruppe skattedebatten. Masser af enlige og lavtlønsfamilier har brug for at få en bedre økonomi.
Og jeg synes ikke, at det skal vente til en ny skattereform. Det forslag kan sagtens indfries af regeringen i løbet af i år.
Der er grupper i det danske samfund, som kun i begrænset udstrækning har oplevet velstandsfremgang under de seneste års økonomiske vækst.
De har ikke brug for store vidtløftige skatteerklæringer. De har brug for handling, så de kan se en klar lettelse af det økonomiske pres.
De borgerlige vil stække dansk fagbevægelse, hvis de kan få magten. De borgerlige ved godt, at en stærk fagbevægelse er en ubehagelig modspiller. Derfor skal vi stækkes.
Selvom Venstre holder lav profil, så holder de konservative og dansk folkeparti sig ikke tilbage. Fjern fradragsretten for de faglige kontingenter, tag A-kasserne væk fra fagforeningerne, ja det fyger med forslag fra den kant.
Vi husker godt disse kendte liberale forslag.
Fagbevægelsen har bred opbakning i den danske befolkning. Folk ved godt, at vi har været en vigtig akse i hele bygningen af det danske velfærdssamfund.
Men så kan der kun være en begrundelse for, at de borgerlige går til angreb. Det kan kun være fordi, de ønsker at lade de økonomiske kræfter råde frit og uhindret.
Det kan kun være fordi, de synes, at danske lønmodtagere får for stor en del af kagen.
Men de kan ikke pakke deres liberale drømme ind i cellofan for at få det til at se bedre ud. På et eller andet tidspunkt må de åbne for buketten, så vi kan se hvad det er for forslag, som de agter at gennemføre.
Til den tid er jeg sikker på, at den danske befolkning nok skal vare sig for politiske eksperimenter til borgerlige side.
For os er opgaven klar
Arbejdsløsheden skal bringes yderligere ned. Og vi skal finde ny beskæftigelse til de mange, som er sat udenfor. Vi ved, at der bliver hårdt brug for alle hænder, når vi over de kommende år bliver færre unge og flere gamle.
Den opgave kræver, at vi skaber attraktive og moderne arbejdspladser.
Men det er ikke rigtigt, at vi er færdige med vores opgave.
Der er fortsat mange, der er arbejdsløse. Og som må friste en tilværelse på dagpenge, kontanthjælp eller som mere varigt er sendt ud af arbejdsmarkedet.
Der er fortsat stor forskel på om man er rig eller fattig i dette land, selv om vi har større lighed end mange andre lande.
Og der er fortsat mange, som bliver slidt ned på deres arbejde, fordi vi ikke formår at skabe et ordentligt arbejdsmiljø.
Derfor er der brug for en stærk fagbevægelse, der kan sikre, at lønmodtagerne i dette land bliver behandlet ordentligt.
Derfor er der brug for en stærk arbejderbevægelse, der kan sikre, at den økonomiske velstand kommer alle til gode.
Kort sagt. Det er ikke ligegyldigt, hvem vi sætter til at lede dette land.
Følger man den politiske debat i dag, så får man det indtryk, at det handler om at vælge en administrerende direktør, som kan gøre sig i medierne.
Men det er ikke det som den politiske debat skal handle om. Den skal handle om, hvad det er for en politik - hvad det er for en holdning, som skal styre Danmark igennem de næste år.
Man kan jo sagtens hævde, at man vil forbedre velfærden for alle danskere, men det hænger ikke sammen, når man samtidig på forhånd skal spare 3-4 mia. kroner om året for at holde skatteløftet.
Udliciteringer og effektiviseringer lyder svaret. Men I ved - ligesom jeg - at det betyder dårlig kvalitet, og at det betyder fyringer af mange tusinde offentligt ansatte.
Den pris vil vi ikke betale.
Det lader sig ikke gøre at drysse mange milliarder ud til de mest velstillede og samtidig sikre befolkningen en god velfærd.
Lad pengene følge den enkelte lyder liberalisternes bud.
Men det betyder, at dem, der ikke har penge på kistebunden ikke får andel i de velfærdsgoder, som vi mener bør være hvermandseje.
Nej Venstre og Anders Fogh Rasmussen er ikke pludselig blevet til en ny supersocialdemokrat, der går i spidsen for at tage hånd om de svageste.
Der er en forskel. Arbejderbevægelsen ser anderledes på den politik, der skal føres.
Vi vil sikre folk arbejde, og vi vil sikre alle andel i velfærden
De politiske reformer vi står for, handler om at skabe et stærkt fællesskab. Kun derigennem kan vi sikre, at vi er frie folk.
Tag nu den aktuelle skattedebat. Det er typisk, at alle de forslag de borgerlige partier har produceret skaber lettelser til de højestlønnede, mens lavtlønsgrupperne skal betale mere enten i skat eller diverse brugerbetalinger.
Vi vil gå en anden vej.
Vi lægger ikke skjul på, at pengene skal være der til at finansiere skattelettelser. Vi skal have sikkerhed for, at det offentlige kan klare de fremtidige udfordringer.
De ældre skal have gode og trygge kår. Der skal være personale til at varetage opgaverne.
Og vores børn skal have en ordentlig skole. Løser vi ikke denne opgave, så skærer vi den gren over, som vi selv sidder på.
Men vi mener også, at der er brug for at lette økonomien for lavestlønnede.
Derfor vil jeg foreslå, at regeringen hurtigt letter trykket for den enlige i lejerbolig med børn i daginstitutioner.
Med dette initiativ sætter vi fokus på en helt anden gruppe skattedebatten. Masser af enlige og lavtlønsfamilier har brug for at få en bedre økonomi.
Og jeg synes ikke, at det skal vente til en ny skattereform. Det forslag kan sagtens indfries af regeringen i løbet af i år.
Der er grupper i det danske samfund, som kun i begrænset udstrækning har oplevet velstandsfremgang under de seneste års økonomiske vækst.
De har ikke brug for store vidtløftige skatteerklæringer. De har brug for handling, så de kan se en klar lettelse af det økonomiske pres.
De borgerlige vil stække dansk fagbevægelse, hvis de kan få magten. De borgerlige ved godt, at en stærk fagbevægelse er en ubehagelig modspiller. Derfor skal vi stækkes.
Selvom Venstre holder lav profil, så holder de konservative og dansk folkeparti sig ikke tilbage. Fjern fradragsretten for de faglige kontingenter, tag A-kasserne væk fra fagforeningerne, ja det fyger med forslag fra den kant.
Vi husker godt disse kendte liberale forslag.
Fagbevægelsen har bred opbakning i den danske befolkning. Folk ved godt, at vi har været en vigtig akse i hele bygningen af det danske velfærdssamfund.
Men så kan der kun være en begrundelse for, at de borgerlige går til angreb. Det kan kun være fordi, de ønsker at lade de økonomiske kræfter råde frit og uhindret.
Det kan kun være fordi, de synes, at danske lønmodtagere får for stor en del af kagen.
Men de kan ikke pakke deres liberale drømme ind i cellofan for at få det til at se bedre ud. På et eller andet tidspunkt må de åbne for buketten, så vi kan se hvad det er for forslag, som de agter at gennemføre.
Til den tid er jeg sikker på, at den danske befolkning nok skal vare sig for politiske eksperimenter til borgerlige side.
For os er opgaven klar
Arbejdsløsheden skal bringes yderligere ned. Og vi skal finde ny beskæftigelse til de mange, som er sat udenfor. Vi ved, at der bliver hårdt brug for alle hænder, når vi over de kommende år bliver færre unge og flere gamle.
Den opgave kræver, at vi skaber attraktive og moderne arbejdspladser.
Vi må væk fra en gammeldags holdning, hvor lønmodtagere betragtes som et forbrugsgode. Køb det billigt og smid det væk, når det er brugt. Arbejdsgiverne og de borgerlige partier går hånd i hånd om denne holdning. De afviser altid forslag, der skaber bedre rettigheder og bedre vilkår.
Får cellofanliberalisterne magt, så ved vi, at de vil fjerene mange af de regler, der skal beskytte lønmodtagerne.
Jeg er vred over de mange ulykker og skader, der rammer danske lønmodtagere.
Det skriger simpelthen til himlen, at vi i en tid, hvor der er brug for alle hænder sløser med arbejdsmiljøet.
Men vi må lære at tænke anderledes.
Jeg er faktisk sikker på, at bedre arbejdsmiljø i sidste ende betyder, at vi kan producere mere - at det fører til økonomisk fremgang. Det giver simpelthen mere tilfredse lønmodtagere.
Bedre arbejdsmiljø betyder også mere indflydelse, det betyder mere demokratiske arbejdspladser.
I arbejderbevægelsen tror vi på det gode i mennesker. Også når vi ser ud over vores egne grænser.
Det er beskæmmende, at vi er nået så langt i Danmark, at de borgerlige nu agter at bruge U-landsbistanden til at finansiere de riges skattelettelser i Danmark.
Danmark har altid været i front, når der handler om at give en hjælpende hånd til verdens fattige. Den internationale placering var der i høj grad grund til at være stolte af, men nu skal vi bare være et almindeligt gennemsnit.
Det kan og må aldrig blive vores svar til en hel verden af fattige befolkninger, som ikke selv har mulighed for at klare sig
Jeg synes især, at det er en bekymrende holdning i betragtning af, at Danmark om noget land i høj grad bygger vores velstand på at sælge til alverdens markeder. Vores rigdom er bygget på internationalt samarbejde.
Vi skal være frontkæmper for en holdning, der går hårdt op imod den nationalisme, der præger mange lande i dag. Senest har den nye administration -med præsident Bush i spidsen - i USA betrådt den vej.
Lad os ikke håbe, at vi i Danmark gør den samme fejl som amerikanerne. Og jeg tænker ikke på deres evne til at tælle stemmer. Der er vi heldigvis bedre til.
Nej jeg tænker på den fejl, der består i at vælge en mand med en pæn facade før valget. Og når han så er valgt, så bliver politikken ultra- liberalistisk.
Vi nej til at øge vores velstand på bekostning af, at andre må sulte eller at børn i u- landene ikke kan få lov til at gå i skole.
Det er ikke lige meget hvem der sidder ved roret. For os handler det både om holdninger, men det handler også om gerninger.
Arbejderbevægelsen ved folk, hvor de har. Vi vil altid stå vagt om fællesskabet og solidariteten.
Vi vil altid handle til fordel for dem, der har det sværest.
Jeg ønsker alle en fortsat god 1. maj.
Får cellofanliberalisterne magt, så ved vi, at de vil fjerene mange af de regler, der skal beskytte lønmodtagerne.
Jeg er vred over de mange ulykker og skader, der rammer danske lønmodtagere.
Det skriger simpelthen til himlen, at vi i en tid, hvor der er brug for alle hænder sløser med arbejdsmiljøet.
Men vi må lære at tænke anderledes.
Jeg er faktisk sikker på, at bedre arbejdsmiljø i sidste ende betyder, at vi kan producere mere - at det fører til økonomisk fremgang. Det giver simpelthen mere tilfredse lønmodtagere.
Bedre arbejdsmiljø betyder også mere indflydelse, det betyder mere demokratiske arbejdspladser.
I arbejderbevægelsen tror vi på det gode i mennesker. Også når vi ser ud over vores egne grænser.
Det er beskæmmende, at vi er nået så langt i Danmark, at de borgerlige nu agter at bruge U-landsbistanden til at finansiere de riges skattelettelser i Danmark.
Danmark har altid været i front, når der handler om at give en hjælpende hånd til verdens fattige. Den internationale placering var der i høj grad grund til at være stolte af, men nu skal vi bare være et almindeligt gennemsnit.
Det kan og må aldrig blive vores svar til en hel verden af fattige befolkninger, som ikke selv har mulighed for at klare sig
Jeg synes især, at det er en bekymrende holdning i betragtning af, at Danmark om noget land i høj grad bygger vores velstand på at sælge til alverdens markeder. Vores rigdom er bygget på internationalt samarbejde.
Vi skal være frontkæmper for en holdning, der går hårdt op imod den nationalisme, der præger mange lande i dag. Senest har den nye administration -med præsident Bush i spidsen - i USA betrådt den vej.
Lad os ikke håbe, at vi i Danmark gør den samme fejl som amerikanerne. Og jeg tænker ikke på deres evne til at tælle stemmer. Der er vi heldigvis bedre til.
Nej jeg tænker på den fejl, der består i at vælge en mand med en pæn facade før valget. Og når han så er valgt, så bliver politikken ultra- liberalistisk.
Vi nej til at øge vores velstand på bekostning af, at andre må sulte eller at børn i u- landene ikke kan få lov til at gå i skole.
Det er ikke lige meget hvem der sidder ved roret. For os handler det både om holdninger, men det handler også om gerninger.
Arbejderbevægelsen ved folk, hvor de har. Vi vil altid stå vagt om fællesskabet og solidariteten.
Vi vil altid handle til fordel for dem, der har det sværest.
Jeg ønsker alle en fortsat god 1. maj.