Jesus, der blev født julenat ham sendte Gud til os, fordi han vil fællesskab med os. Gud ville ikke bare være fjernt i sin Himmel – han ville ned til os og gå rundt blandt os – for så måtte folk da forstå – at Gud vil fællesskab med os. Så måtte menneskene da kunne forstå at Gud elsker os – at han vil fællesskab med os – og ønsker at vi skal ville fællesskab med hinanden.
Jesus hvordan startede det lige? Hvorfor er det vi holder jul?
– og jeg vil lige bruge et par voksne undervejs.
I et land langt langt væk, var der en Kejser, der regerede. Han havde fået den ide, at han ville have et verdensrige. Dvs. at alle lande skulle høre under Rom.
Kejseren indtog mange lande – og fra de folk, som boede i disse lande, krævede han skat – altså penge ind. Derfor var det vigtig for ham at vide, hvor mange folk, der boede i riget. Han beordrede derfor Folketælling.
Kejser – var en bestemt Herre - han hamrede med sin Kejserstav tre gange i Gulvet og sagde: Jeg vil have styr på jer. I skal alle drage hen til den by, hvor manden i familien kommer fra. Her skal I skrives op.
Og Kejseren beordrede To soldater at de skulle sikre sig at alle drog afsted.
[En] Fisker kommer gående. Soldaterne fanger ham an og spørger hvor han er på vej hen. De beordrer ham til folketælling.
Maria og Josefs – var der to unge mennesker, der hed, de skulle også tælles.
De boede i Nazaret men skulle tælles i Betlehem, fordi det var der Josef kom fra. Og en familie skulle tælles der hvor manden i hjemmet var født.
Det var en lang rejse fra Nazareth til Betlehem. Hele vejen måtte Josef og Maria gå. Må jeg høre jer gå!!!! For de var fattige og ejede næsten ingenting – måske havde de dog lånt et æsel. Men endelig kom de da til byen lige som det var ved at blive mørkt, og de skulle se at finde sig et sted, hvor de kunne sove.
Men der var kommet så mange mennesker til Betlehem den dag, og der var ikke plads til dem i noget hus. De bankede ellers på flere steder Må jeg høre jer banke på. Banke banke på – og Josef spurgte Gentag: Må vi sove her??? Men folk sagde hver gang Nej – de havde ikke plads – eller der kunne ikke være flere….
Dog fik de heldigvis lov til at komme ind i en stald. Der var hø og halm de kunne lægge sig i og varme sig med.
Og i den stille mørke nat skete der noget forunderligt i den fattige stald i Betlehem.
Da fik Maria det lille barn hun ventede. Og det vrælede – Må jeg høre jer vræle. Og der var noget ganske særligt ved det barn, det vidste både Josef og Maria. For lang tid forinden, havde Maria haft besøg af Englen Gabriel, der havde sagt til Maria – at det var en helt særlig søn hun skulle føde. Det var Gud der var den himmelske far til ham.
Nu blev han så endelig født, juleaften – og hvor var han lille; lige så lille og hjælpeløs som alle nyfødte små børn er.
Maria havde ikke rigtig noget tøj til barnet. Men hun havde et sjal, som hun svøbte barnet i.
Og de havde heller ingen vugge til den lille dreng, men lagde drengen i en foderkrybbe.
Der var ude på marken nogle hyrder. De var den nat vågne fordi de skulle passe på dyrene. De sad og fortalte hinanden historier og varmede sig ved bålet – og I kan tro de blev forskrækkede da der den nat kom en engel til dem. Englen sang Halleluja og fortalte til hyrderne, at de ikke skulle være bange. Englen ville bare fortælle dem, at der var sket noget rigtig godt i aften – Guds egen søn var blevet født. De skulle finde en stald og i den stald en krybbe, hvori, der ville være et lille barn svøbt i nogle klude – det var ham!!!
Hyrderne skyndte sig af sted – de tog deres vandrestave og gik af sted – de skulle finde det lille Jesus barn.
De fandt den lille Jesus og fortalte til det lille barns forældre Josef og Maria – at den var god nok, deres lille søn var også Guds barn – det kunne de bedyre fordi en engel jo tidligere på natten havde fortalt dem det.
Længere væk boede, der nogle kloge gamle vise mænd. VISE MÆND, Hellige tre konger kalder vi dem også.
De så den nat Jesus blev født en kæmpe kæmpe stjerne på himlen – Betlehemstjernen kalder vi den – og de vidste, at det netop betød, at et helt særligt barn – Guds egen søn var blevet født. Så de gik af sted helt af sig selv – de var rige folk så de tog gaver med. Guld, røgelse og myrra.
Herodes.
Han var konge i det her område.
Han så hvad der skete: Han hørte om folk, der kunne fortælle om englene.
Han så Hyrderne, der drog afsted.
Han så de vise mænd, der kommer langvejs fra med gaver.
Herodes: Han var konge og han spurgte folk: hvad er det her for noget.
Folk svarede: Frelseren. Guds søn
En rigtig kongesøn.
De vise mænd kom forbi Herodes – de troede at Jesus måske var født her på Herodes slot.
Herodes sagde til de vise mænd – kom og fortæl mig hvor han er når I har fundet ham.
De vise mænd kom ikke tilbage til Herodes.
Herodes var misundelig. Folk skulle ikke gå og sige, at der var født en ny konge. Herodes kaldte på soldaterne og beordrede dem at finde Jesus.
Soldaterne drog til Betlehem – men da var Josef og Maria og Jesus flygtet til Ægypten.
Herodes dør – de vender hjem til Nazareth. Her voksede Jesus op.
Jesus gik og sagde og gjorde alt godt.
Så vigtigt at høre, at det Jesus gik og sagde - vi byggede kirker - så vi den dag i dag kan mødes og høre herom.
[Pause i prædikenen, hvor der blev sunget og bedt Fadervor]
…da hyrderne næste dag kom hjem til deres familier, fortalte de deres børn, hvad der var sket.
Jesus hvordan startede det lige? Hvorfor er det vi holder jul?
– og jeg vil lige bruge et par voksne undervejs.
I et land langt langt væk, var der en Kejser, der regerede. Han havde fået den ide, at han ville have et verdensrige. Dvs. at alle lande skulle høre under Rom.
Kejseren indtog mange lande – og fra de folk, som boede i disse lande, krævede han skat – altså penge ind. Derfor var det vigtig for ham at vide, hvor mange folk, der boede i riget. Han beordrede derfor Folketælling.
Kejser – var en bestemt Herre - han hamrede med sin Kejserstav tre gange i Gulvet og sagde: Jeg vil have styr på jer. I skal alle drage hen til den by, hvor manden i familien kommer fra. Her skal I skrives op.
Og Kejseren beordrede To soldater at de skulle sikre sig at alle drog afsted.
[En] Fisker kommer gående. Soldaterne fanger ham an og spørger hvor han er på vej hen. De beordrer ham til folketælling.
Maria og Josefs – var der to unge mennesker, der hed, de skulle også tælles.
De boede i Nazaret men skulle tælles i Betlehem, fordi det var der Josef kom fra. Og en familie skulle tælles der hvor manden i hjemmet var født.
Det var en lang rejse fra Nazareth til Betlehem. Hele vejen måtte Josef og Maria gå. Må jeg høre jer gå!!!! For de var fattige og ejede næsten ingenting – måske havde de dog lånt et æsel. Men endelig kom de da til byen lige som det var ved at blive mørkt, og de skulle se at finde sig et sted, hvor de kunne sove.
Men der var kommet så mange mennesker til Betlehem den dag, og der var ikke plads til dem i noget hus. De bankede ellers på flere steder Må jeg høre jer banke på. Banke banke på – og Josef spurgte Gentag: Må vi sove her??? Men folk sagde hver gang Nej – de havde ikke plads – eller der kunne ikke være flere….
Dog fik de heldigvis lov til at komme ind i en stald. Der var hø og halm de kunne lægge sig i og varme sig med.
Og i den stille mørke nat skete der noget forunderligt i den fattige stald i Betlehem.
Da fik Maria det lille barn hun ventede. Og det vrælede – Må jeg høre jer vræle. Og der var noget ganske særligt ved det barn, det vidste både Josef og Maria. For lang tid forinden, havde Maria haft besøg af Englen Gabriel, der havde sagt til Maria – at det var en helt særlig søn hun skulle føde. Det var Gud der var den himmelske far til ham.
Nu blev han så endelig født, juleaften – og hvor var han lille; lige så lille og hjælpeløs som alle nyfødte små børn er.
Maria havde ikke rigtig noget tøj til barnet. Men hun havde et sjal, som hun svøbte barnet i.
Og de havde heller ingen vugge til den lille dreng, men lagde drengen i en foderkrybbe.
Der var ude på marken nogle hyrder. De var den nat vågne fordi de skulle passe på dyrene. De sad og fortalte hinanden historier og varmede sig ved bålet – og I kan tro de blev forskrækkede da der den nat kom en engel til dem. Englen sang Halleluja og fortalte til hyrderne, at de ikke skulle være bange. Englen ville bare fortælle dem, at der var sket noget rigtig godt i aften – Guds egen søn var blevet født. De skulle finde en stald og i den stald en krybbe, hvori, der ville være et lille barn svøbt i nogle klude – det var ham!!!
Hyrderne skyndte sig af sted – de tog deres vandrestave og gik af sted – de skulle finde det lille Jesus barn.
De fandt den lille Jesus og fortalte til det lille barns forældre Josef og Maria – at den var god nok, deres lille søn var også Guds barn – det kunne de bedyre fordi en engel jo tidligere på natten havde fortalt dem det.
Længere væk boede, der nogle kloge gamle vise mænd. VISE MÆND, Hellige tre konger kalder vi dem også.
De så den nat Jesus blev født en kæmpe kæmpe stjerne på himlen – Betlehemstjernen kalder vi den – og de vidste, at det netop betød, at et helt særligt barn – Guds egen søn var blevet født. Så de gik af sted helt af sig selv – de var rige folk så de tog gaver med. Guld, røgelse og myrra.
Herodes.
Han var konge i det her område.
Han så hvad der skete: Han hørte om folk, der kunne fortælle om englene.
Han så Hyrderne, der drog afsted.
Han så de vise mænd, der kommer langvejs fra med gaver.
Herodes: Han var konge og han spurgte folk: hvad er det her for noget.
Folk svarede: Frelseren. Guds søn
En rigtig kongesøn.
De vise mænd kom forbi Herodes – de troede at Jesus måske var født her på Herodes slot.
Herodes sagde til de vise mænd – kom og fortæl mig hvor han er når I har fundet ham.
De vise mænd kom ikke tilbage til Herodes.
Herodes var misundelig. Folk skulle ikke gå og sige, at der var født en ny konge. Herodes kaldte på soldaterne og beordrede dem at finde Jesus.
Soldaterne drog til Betlehem – men da var Josef og Maria og Jesus flygtet til Ægypten.
Herodes dør – de vender hjem til Nazareth. Her voksede Jesus op.
Jesus gik og sagde og gjorde alt godt.
Så vigtigt at høre, at det Jesus gik og sagde - vi byggede kirker - så vi den dag i dag kan mødes og høre herom.
[Pause i prædikenen, hvor der blev sunget og bedt Fadervor]
…da hyrderne næste dag kom hjem til deres familier, fortalte de deres børn, hvad der var sket.
Da de vise mænd kom hjem til deres familier og naboer fortalte de, hvad de havde set og sådan blev det med Jesus fortalt i hele verden.
Da Kejser Augustus døde – da bandede og svovlede han – fordi at han godt vidste, at han ville blive glemt. Men Jesus han ville blive husket rundt omkring i hele verden
Der blev bygget kirker – så vi havde et sted, hvor vi var sikre på at denne fantastiske fortælling ville blive fortalt. Historien om – at Gud elsker os mennesker så meget - at det var derfor, at han sendte sin søn herned til os.
Og hvert år til jul begyndte man at holde jul, fejre Jesus barnets fødselsdag og fortælle fortællingen om dengang han blev født.
Traditioner kom til. Julemand. Gaver – og man ville jo gerne danse – og man kom på den ide – et juletræ så kan vi danse omkring træet…..