”Folkekirkens hjælpemenigheder”.
Sådan lød kultusminister P. C. Kierkegaards beskrivelse af forholdet mellem folkekirke og valgmenigheder, da valgmenighedsloven blev vedtaget i 1868.
Og det kunne jo forstås både negativt og positivt.
Enten negativt som valgmenigheder underordnet folkekirken.
Eller positivt som udtryk for at folkekirken har brug for medarbejderskab og samarbejde med alle former for aktive kristne grupper.
Eller positivt som udtryk for at folkekirken har brug for medarbejderskab og samarbejde med alle former for aktive kristne grupper.
Når det kommer til spørgsmålet om kvindelige præster, er det absolut den positive udlægning, der gælder.
Og det er en særlig glæde at være netop her i Nørre Ørslev Kirke for at markere 75-årsdagen for ordinationen af de tre første, kvindelige præster i folkekirken.
Det var nemlig ønsket herfra om at ansætte den lokale 33-årige teolog Johanne Hermansen Andersen fra Virket som ny præst, der satte gang i sagerne.
Det var nemlig ønsket herfra om at ansætte den lokale 33-årige teolog Johanne Hermansen Andersen fra Virket som ny præst, der satte gang i sagerne.
Generelt havde kvinder i 1946 samme adgang som mænd til offentlige embeder – med undtagelse af de militære og de gejstlige.
Hvis Johanne Andersen skulle være præst i Nørre Ørslev, skulle der altså en lovændring til.
Og valgmenighedsformand K. E. Vangkilde her fra Nørre Ørslev gik i gang med at arbejde for netop det.
Han skulle forhandle med både rigsdag, biskopper og kirkeministerium.
Han skulle forhandle med både rigsdag, biskopper og kirkeministerium.
”Det tog et helt år!” – med udråbstegn – står der på valgmenighedens hjemmeside om indsatsen.
Men taget i betragtning hvor stor en ændring der var tale om, kan det da vist ikke siges at være så voldsomt.
Men jorden var nu også gødet i forvejen.
Der var nemlig foregået en langvarig debat om spørgsmålet.
Uden at man nået til enighed.
Og selv om den offentlige debat havde nået vidt og bredt, så skulle loven jo stadig ændres, før der kunne komme kvindelige præster.
Og selv om den offentlige debat havde nået vidt og bredt, så skulle loven jo stadig ændres, før der kunne komme kvindelige præster.
Da først Johanne Andersen og hendes to kolleger var ordineret, var der kommet hul på bylden.
I de 75 år, der siden er gået, er kvindeandelen af præster i folkekirken kommet op på 59 procent.
Og som grundtvigsk valgmenighed kan Nørre Ørslev i denne sag bryste sig af at have været foregangsmenighed for noget, der måtte ske i folkekirken.
På samme måde som indførelsen af menighedsråd, frit præstevalg, diakonale initiativer, liturgisk fornyelse og arkitektur i folkekirken ofte har haft brug for valgmenighedernes initiativ.
På samme måde som indførelsen af menighedsråd, frit præstevalg, diakonale initiativer, liturgisk fornyelse og arkitektur i folkekirken ofte har haft brug for valgmenighedernes initiativ.
Udviklingen med kvindelige præster er en folkekirkelig succeshistorie.
Og den blev skudt i gang takket være et fremsynet initiativ herfra.
Det kan vi roligt være stolte over.
Tillykke til folkekirken – og tillykke til os alle som glæder os over, at den lever i et frugtbart samvirke med ikke bare det øvrige samfund men også valgmenigheder som jeres. TAK for ordet.
