Louise Shack Elholms tale i anledning af Marianne Christiansens 60-årsfødselsdag

Kære Marianne – stort tillykke med dine 60 år. Og mange tak for invitationen.

Når jeg kigger på dit CV, er der mange velkendte steder.

Du er født i Haslev – ikke så langt fra hvor jeg selv voksede op.

Du er vokset op i Dronninglund – det er tæt på mine bedsteforældres gamle gård, hvor jeg så ofte holdt ferie.

Og du har været præst i Thisted, hvor mine svigerforældre bor, og min mand og jeg har hus.

Jeg tror endda, at jeg engang overværede en af dine julegudstjenester i Thisted.

Jeg ved, at i Thisted var man stolt af dig, da du blev biskop.

I Thisted er musikken i højsædet med det skønne drenge-og mandskor.

Jeg tænker, at det må have passet godt til dig.

For du har fyldt dit liv med sang og musik. 

I Haderslev har du det fantastiske kantori. 

Og faktisk valgte du oprindeligt musikken fremfor teologien.

Det var ikke ligefrem i mangel af bedre, at du gik præstvejen.


Det skete i et årti, der ellers ikke ligefrem kunne kaldes teologiens.

De fleste var i 1980ernes iskolde tid optaget af det vilde våbenkapløb mellem øst og vest. Atomkrig truede.

Du har beskrevet din sindstilstand i de år som ”ræd” – overbevist om at du ikke ville komme til at opleve at blive voksen.

Men al den skræk og rædsel tog lykkeligvis ikke livsmodet fra dig.

Så da Berlinmuren faldt en november-dag i 1989, var du på vej mod nye horisonter.

Officielt var du ganske vist stadig undervejs mod først og fremmest at blive cand.phil. i musikvidenskab – men i al hemmelighed læste du hebraisk og græsk i morgentimerne.

”Jeg var gået i gang med musik. Det var trygt farvand. Teologi begyndte jeg at læse i hemmelighed. Det fortalte jeg ikke nogen om. Så fej var jeg”.

Sådan har du selv beskrevet, hvordan den tid var for dig. 

Og her 30 år senere har Haderslev Stift en biskop med teoretisk akademisk baggrund i begge fag.

I folkekirken vil det i praksis sige en biskop, der selvfølgelig kan både salme-og højskolesangbog udenad.

Jeg deler din kærlighed til musik og sang.

For nogle år siden besøgte jeg dig sammen med Folketingets kirkeudvalg. 

Vi fik en dejlig middag med gode snakke.

Men vi skulle selvfølgelig også synge fra Højskolesangbogen inden middagen. 

Tak for din store kærlighed til den danske sangskat.  

Den kærlighed betyder, at du er et fyrtårn i den biskoppelige kunst at vride klare, teologiske pointer ud af de salmer, vi andre synger.

Og bagefter måske tænker: ”Dejlig salme. God melodi. Fine, gamle ord. Men hvad kan vi nu egentlig lære af den i dag?”

F.eks. når du om Aastrups ”Betesda-søjlernes buegange” oversætter, hvad der står i vers 8: ”Men husk: Et menneske skal du være. Fra egne veje at kunne vige, en broders ansigt ved mødet at kende – det er på jorden min Faders rige”.

I din oversættelse:

”Det gælder om at blive slået ud af kurs i mødet med et andet menneske. Er man kun fokuseret på sin egen kurs, ser man ikke de andre”

”Alt det bedste, der er sket i mit liv, er sket, helt uden det var planlagt. Sådan er det for mennesket”.

Og kære Marianne. Jeg vil tilføje: 

Når mennesker med en viden og indsigt som du formidler pointerne, minder du os om gamle indsigter. 
Som f.eks. at intet menneske er en ø, men at vi lever af de relationer, vi har med hinanden.

Du engagerer og forpligter dig. Du blander dig heldigvis uforfærdet. Og du forkynder på en måde, der ubesværet skræver over 2000 års kristendom op til vor tid.

Stort tillykke med fødselsdagen. Jeg ser meget frem til det fortsatte samarbejde i årene, der kommer. TAK for ordet.