Usynligt og utaknemmeligt arbejde
Lørdag morgen vågnede jeg op og startede dagen med en smuttur over de sociale medier. Her mistede jeg, takket være Liberal Alliance’s Henrik Dahls tweet om Feministernes Internationale Bullshitdag fuldstændig lysten til at deltage i samfundet, og fik lyst til at gemme mig under dynen indtil 8. marts var overstået.
Den notoriske sexist skød nemlig 8. marts misogynien igang med endnu en gang at dele dén grafik, der viser hvor stor en underskudsforretning kvinder er.
Grafikken er taget fra en artikel fra 2020 hvor en professor påpeger at velfærdssamfundet ikke bare omfordeler fra rige til fattig men også i høj grad fra mænd til kvinder. Mænd er nemlig ifølge de økonomiske vismænd en overskudsforretning, mens kvinder er REN TILSÆTNING!
I Dansk Kvindesamfund mener vi – at vi i Danmark skal blive meget klogere på hvordan kvinder og kvinders arbejde negligeres og usynliggøres. Vi skal blive bedre til at dokumentere det usynlige og til at lukke datagabene såvel som løngabene.
For hvorfor er det, at kvinder er en underskudsforretning?
Er det fordi vi er dovne og dvaske og sidder på vores flade og kradser ind?
(Nej)
Er det fordi vi er for gode af os, og laver for meget mens vi kræver for lidt?
(JAA)
En stor del af danske kvinders arbejde er stadigvæk ulønnet arbejde i hjemmet. Danske kvinder har stadig i snit 1 time mere ulønnet arbejde om dagen i hjemmet end danske mænd. Hvis dette arbejde var lønnet ville alle kvinder i Danmark få en ekstra månedsløn på godt 5000 kr.
Desuden er det stadig kvinder der i langt størst grad tager barsel, og således straffes med en lønnedgang på 30%, der hænger ved i årtier efter første barn er født.
Dette er medvirkende årsag til at lønningerne i fag med overvægt af kvinder konsekvent er lavere end fag med overvægt af mænd. Ikke fordi kvinder er inkompetente eller uambitiøse, men fordi kvinder behøver fleksibiliteten til deres ulønnede bibeskæftigelse som hjemmets projektleder, og ofte ender med at ofre lønstigninger fremfor fleksibiliteten som de behøver for at få det hele til at gå op.
Hvis kvinder ikke behøvede at æde disse lønnedgange forårsaget af børnefødsler ville alle mødre få en ekstra månedsløn på godt 5000kr
Som resultat af mødres overvægt hvad angår barsel, såvel som tussegamle og genstridige kønsroller tager mødre også hovedansvaret for barnets trivsel, helbred, opdragelse og sociale udvikling. Fra KL ved vi hvad det koster at få denne samfundsmæssigt vigtige opgave udliciteret ved fx at få en plejefamilie til at påtage sig arbejdet. Alle de mødre der dag ud og dag ind løfter denne opgave ulønnet ved siden af deres lønnede arbejde sparer staten for godt 20 mia hver eneste måned.
Hvis staten skulle betale mødre, der selv varetager rollen og de mange opgaver der følger med moderskabet, ville danske kvinder i snit få en ekstra månedsløn på 34.000 kr.
Så ikke nok med at vi alle arbejder gratis og går glip af gennemsnitligt over 40.000 kr om måneden. Så skal vi sq osse skydes i skoene at vi er en byrde.
Det er ikke blot usandt – det er fuldstændigt urimeligt.
Gratis arbejde er ikke værdiløst arbejde.
Usynligt arbejde er ikke mindre udmattende arbejde.
Underbetalt arbejde er ikke mindre opslidende arbejde.
I Dansk kvindesamfund kæmper vi ikke blot for formel ligestilling – men for reel ligestilling og ligeværd. Det er på tide at kvinders arbejde på arbejdsmarkedet så vel som i hjemmet anerkendes og værdsættes!
God kamp dag!