Kære alle sammen
”Sammenhold” står der på årets 1. maj plakat.
Om noget er der behov for sammenhold.
Sammenhold for at styrke vores arbejdsvilkår, vores velfærd og sociale sikringsordninger.
Sammenhold mod forringelser af selvsamme.
Sammenhold mod overgreb på vores aftalemodel.
Gennem et århundrede har den samlede arbejderbevægelse – dag for dag, slag for slag og ikke mindst aftale for aftale – på arbejdsmarkedet og i det politiske system – sikret velstandsstigninger og sociale forbedringer for de fleste. Vi har vores rolle og ansvar i fagbevægelsen. De politiske partier har deres.
Men både fagbevægelse og partier skal leve op til deres ansvar for, at vi sikrer fortsat fremgang for de fleste.
Og lad det være sagt med det samme.
Der var nogen, der svigtede deres ansvar, da Store Bededag blev afskaffet som helligdag og på en sådan måde, at det var et decideret overgreb på vores aftale- og arbejdsmarkedsmodel.
Det stærke sammenhold i fagbevægelsen og den brede alliance med andre var ikke nok til at forhindre dét overgreb. Men det er uden tvivl medvirkende til, at regeringen nu trækker i land i forhold til den forringelse af tilbagetrækningsordningerne, der ellers var lagt op til.
* * *
Trods regeringens overgreb på vores aftalemodel, har den endnu engang vist sig stærk og i fin stand til at levere løsninger. Selv i svære tider.
Efter uhyre vanskelige forhandlinger på et bagtæppe af høj inflation, lykkedes det forhandlerne at lande nye overenskomster på det private arbejdsmarked.
Tillad mig at fremhæve HK Handels aftale med Dansk Erhverv, hvor det lykkedes at afskaffe de urimelige nul-timer-kontrakter.
Og bredt set kvitterede medlemmerne for resultatet med stor opbakning både målt i deltagelse og i ja-procent.
Tak for det.
Forhandlingerne på det offentlige område næste år bliver ikke mindre vanskelige. Det flotte resultat på det private arbejdsmarked smitter af - men særligt nogle grupper har helt særlige forventninger.
Sammenholdet skal holde, fra forhandlerne går ind, til de går ud, for at vi får et resultat, alle grupper kan se sig selv i og sige ja til. Det starter i efteråret med en trepartsforhandling. Og der er allerede lagt knaster ind i forhold til regeringens krav og oplæg til finansiering.
* * *
Der er dog også tiltag, der styrker den danske model. Vi er blevet stillet i udsigt, at der etableres en permanent trepartsinstitution. Fradraget for fagligt kontingent øges. Muligheden for at uddanne sig ved ledighed forbedres. Det er godt.
Det er også godt, at lønmodtagerne fra i dag får forhøjede dagpenge de første 3 måneder. Det er en stærkt tiltrængt forbedring af det sociale sikkerhedsnet.
Det er derimod dybt urimeligt, at dimittenderne betaler for det i form af en lavere ydelse og en halvering af dagpengeperioden. Det er kun i regneark, at forringelserne for dimittender har en positiv beskæftigelseseffekt.
Beskæftigelsen er tårnhøj. Ledigheden lav. Økonomien stærk og holdbar.
Der er råderum til at opretholde og forbedre de sociale balancer.
Regeringen har nu sat lidt flere ord på hensigten med den permanente trepartsinstitution. I fagbevægelsen er vi altid klar til at bidrage til langtidsholdbare løsninger på samfundets store udfordring. Løsninger er kun langtidsholdbare, hvis de er socialt retfærdige.
* * *
De udfordringer, vi står overfor, kalder ikke på forringelser.
De skriger på investeringer.
Ikke mindst i uddannelse og i særlig grad i erhvervsuddannelserne, de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser og i efter- og videreuddannelse.
Danmark bliver ikke dummere af, at færre får en lang videregående grunduddannelse, så længe de unge får en kompetencegivende uddannelse, der åbner døre på arbejdsmarkedet og for mere uddannelse senere i livet.
Men Danmark bliver fattigere, hvis vi ikke får flere faglærte og akademiuddannede, velfærden bliver dårligere hvis vi ikke uddanner flere på professionshøjskolerne og alle skal have mulighed for løbende at uddanne sig til nye behov og et arbejdsmarked i forandring.
* * *
Kære venner.
Vi, der har den ære at bære et tillidshverv i fagbevægelsen, har et helt særligt ansvar. Et ansvar, vi skal være os bevidst og tage på os. Det gælder også i vores relationer til andre - og i relation til det fælles.
Derfor var det også den rigtige beslutning af FH-formanden, da hun søndag morgen trak sig fra posten.
Det er en svær tid. Vi skal passe på hinanden. Passe på fællesskabet.
Der står “sammenhold” på årets 1. maj plakat.
Sammenhold har bragt os langt, og det er sammenholdet, der skal få os videre.
Dag for dag. Slag for slag. Aftale for aftale.
Rigtig god 1. maj.