Jökull: Vi er samlet her i dag, den 5. juni 2024, for at fejre Grundlovens 175 års fødselsdag.
Mads: Da vi fik til opgave at skrive denne tale, tænkte vi længe over, hvad vi ville have den til at handle om. For hvad er grundloven egentlig? Hvad betyder den for vores samfund, og hvad betyder den for os, som unge mennesker? De spørgsmål stillede vi os selv, fordi vi ikke kunne se meningen i at stå her og kede jer med at rose et stykke papir, der blev skrevet for 175 år siden.
Jökull: Grundloven er den danske stats rygrad, den danner rammerne for vores lands lovgivning og den enorme udvikling, der er sket i vores samfund siden 1800-tallet, er bygget oven på den.
Mads: Og så blev Grundloven jo også starten på demokratiet i Danmark. Ja! Og sidenhen er grundloven også blevet ændret mange gange, hovedsageligt for at udvide demokratiet, og for hver ændring har flere og flere fået lov til at være med. Det bedst kendte eksempel var i 1915, da vi gav kvinder og tjenestefolk stemmeret.
Mads: Men når vi snakker om grundloven så siger vi jo netop tit, at den er demokratiets fødested, demokratiets byggesten ligger heri, og det er på sin vis rigtigt… Grundloven blev starten på demokratiet i Danmark, og uden den, ville det stadigvæk være Frederik og Christian der bestemte.
Jökull: Desværre var vi også meget enige om, at Grundloven på sin vis også har været – og stadigvæk er – en barriere for demokratiet. For da man i 1849 valgte, at man ville lade flere tage del i magten, valgte man også, at magten stadigvæk skulle være forbeholdt de få. Det var ikke alle, der fik lov til at være med. De syv F’er, blev de kaldt: Fruentimmere (kvinder*), Folkehold (tjenestefolk*), Fattiglemmer (folk, der var op dagpenge*), Fjolser (psykisk syge*), Forbrydere (kriminelle*), Fallenter (folk, der var gået fallit*) og Fremmede (udlændinge*). Mange af dem er som sagt sidenhen blevet inkluderet, mens andre endnu holdes udenfor.
Mads: Noget som dog vi blev meget enige om, det var at demokratiet i 1849 er meget anderledes fra det demokrati som vi kender til i dag. Demokrati er mere end bare at sætte et kryds. Det er at aktivt bidrage til det samfund som vi lever til.
Jökull: Og det er her, hvor vi i Ungerådet spiller ind! For som ungerådsmedlem kan det godt være, at man ganske vist ikke har den formelle magt. Vi kan ikke stemme, og ja, vi kan godt nok sige lige hvad vi vil til lige hvem vi vil, men vi kan ikke kræve at de så hører på os.
Mads: Men bare det at vi findes, giver os et håb for demokratiet. For det vidner om et ønske om, at demokratiet skal være mere, end bare at man går ned og sætter et kryds hvert fjerde år. Det skal være en inddragelsesproces, hvor man bliver hørt, og hvor man bliver klogere, også selvom man ikke har retten til at stemme endnu.
Jökull: Og vi håber, at man vil blive ved med at finde på som ungerådet. Ting, hvor vi nytænker, hvordan man som menneske skal agere i vores demokrati. For det er vigtigt, at vi får inddraget alle. Specielt i en tid, hvor færre og færre kan overskue, at sætte det ene kryds, fordi demokratiet, folkestyret og magten kan føles så helt enormt langt væk og ligegyldigt.
Mads: Så lad os gå sammen og sørge for, at det fremtidige demokrati, den nuværende grundlov understøtter, er et demokrati, der giver plads til både alle os og alle jer.
Fælles: SLAYYYYYY. Tak for ordet.