Skip to content

Magdalene Lauridsens tale ved Dansk Kvindesamfunds fællesmøde

Ingen kendte rettigheder

Om

Taler

Magdalene Lauridsen
Husholdingslærer

Dato

Sted

Sorø

Omstændigheder

Oprindelig trykt i Kvinden og Samfundet årgang 14 (9), 1898, s. 154-155.
Fra kilden:
"Søndag den 14. August holdt Dansk Kvindesamfund sit aarlige Fællesmøde i Sorø. Denne Bys Kreds havde gjort alt for at gøre Sammenkomsten saa festlig som mulig, hvilket ogsaa lykkedes i fuldt Maal. Vejret bidrog sit; det var straalende Solskin hele Dagen. Selve Mødet afholdtes i Akademiets Gymnastiksal, som med stor Velvilje var overladt Foreningen og smagfuldt prydet med Grønt og Dannebrogsflag. Medlemmerne samledes Kl. 12; der var mødt Repræsentanter fra alle Kredse, undtagen fra Rønne og Sinding. Mødets første Halvdel overværedes af Hans Excellence, Kultusminister Styhr med Frue. Formanden, Fru Møller bød Forsamlingen velkommen; hun havde glædet sig til, at Mødet skulde finde Sted i Sorø med sine mange Minder. [...]
Sorø Kredsen tæller 68 Medlemmer og kan altsaa glæde sig ved Fremgang. - Sidste Efteraar var Kredsen samlet for gennem Sang og Tale at tage Afsked med Fru Møller. Et af Kredsens Medlemmer, Joh. Vedel, Høve, holdt i Februar Maaned Foredrag paa Højskolen og nu for nylig talte den bekendte norsk-amerikanske Præst, Freds- og Frihedsmand John Hanson, paa Husholdningsskolen om den amerikanske Kvindebevægelse og om de Frugter, denne allerede havde baaret. Formand er Frk. Magdalene Lauridsen. [...]
Frk. Magdalene Lauridsen indledede en Forhandling om teoretisk Undervisning hører hjemme paa Husholdningsskolen:"

Tale

Spørgsmaalet om, hvor vidt teoretisk Undervisning hører hjemme paa Husholdningsskoler, er et Spørgsmaal, som jeg meget gerne vilde have frem netop i denne Kreds, som er samlet i Dag, og om muligt drøftet.
I og for sig ved jeg jo nok, at Spørgsmaalet egentlig ikke angaar selve [„]Dansk Kvindesamfund”, men da Samfundets Maal jo er at virke for Kvindernes almenmenneskelige Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv, for at forbedre deres Stilling i Familiesamfundet og Staten, saa synes jeg at have Lov og en vis Ret til at tage det frem, da vi jo egentlig arbejde under det samme Program. Jeg mener nemlig, at naar Kvinderne gøre Fordring paa at blive Mandens ligestillede, maa de ogsaa samtidig prøve paa gennem Arbejdet at blive hans jævnbyrdige. Just ikke ved at vælge sit Arbejde i hans Erhvervsgrene, men ved paa eget Omraade at søge Oplysning, Kundskaber for derigennem at faa Forstaaelse af sit Arbejde. Og Kvinden har jo et stort Virkefelt; Hjemmets Arbejde hviler nærmest paa hende, og i mange Tilfælde helt og holdent, og derfor er det jo, at hun faar det store Ansvar, derfor er det, at hun trænger til Kundskaber, der kan hjælpe hende frem til Forstaaelse af de rent praktiske Problemer, der hver Dag møde hende baade med Hensyn til Hygiejnen og Fødemidlernes Bestanddele.
Det er ikke Kvindens Selvstændighed eller Uselvstændighed, jeg vil drage frem, men blot, hvilken Betydning det vil have for os Kvinder, som Stand betragtet, dersom vi gennemgaaende nøde en mere faglig Uddannelse. — Naar den danske Landbostand prises i fremmede Lande for sin Intelligens, sin Dygtighed og Driftighed, saa har Højskolen, og ikke mindst den Afdeling, som kaldes Landbrugsskole, sin store Del deri. Jeg tror ikke, at de dér have kunnet udlære eller kunne udlære dem, men de have lagt en Grund, hvorpaa de have kunnet bygge videre, og en lignende Hjælp bør der ydes Kvinderne, og en saadan Hjælp, en saadan Grund var det, vi gerne vilde være med til at lægge for Kvinden paa Husholdningsskolen. Vi vilde gerne der give hende et Indblik i de forskellige Arbejder, der forefalde i et Hjem, og samtidig vække hendes Interesse for, hvad der sker daglig, ja for hvert Minut i Naturen. Lære hende at tænke, lære hende at arbejde bevidst. Ja, jeg siger, vi gerne vilde; det er jo et Spørgsmaal, om vi magte det, om Maaden, vi har grebet Undervisningen fat, er den rigtige, og derfor kunde jeg have Lyst til ganske kort at forklare Planen. De 40 unge Piger ere delte i 4 Hold, som efter Morgensangen gaa hver til sit bestemte Arbejde. Et Hold har Kjolesyning, et andet Hold Vævning, et tredje Hold Stuepigegerning, Bogføring m. m. og det fjerde Hold udfører alt Køkkenarbejdet. Efter Middagshvilen har Syholdet Vadsk og Strygning, Stuepigeholdet Linnedsyning, Køkkenholdet Husholdningsregnskab. 4½ pakkes sammen overalt, og de samles saa til den egentlige teoretiske Undervisning, som bestaar af 4 Timer Dansk om Ugen, 2 Timer Kemi, 2 Timer Anatomi og Sundhedslære, 1 Time Botanik, 1 Time Fysik og enkelte oplysende Foredrag. — Da vi begyndte, stod der os vel næppe klart, hvorledes Undervisningen skulde gribes an, der var ingen Skole, der af egen Erfaring kunde raade os. Men efterhaanden har. Ideen samlet sig og antaget mere bestemte Former, og nu staa vi for Øjebliket [sic, red.] med den Anskuelse, at skal Skolen svare til sit Navn, skal den hævde sin Plads blandt Skolerne, da maa vi have Lov til konsekvent at gennemgøre Planen og fordre, at Eleven yder en mindre Del af Selvarbejde, for at Kundskaberne kunne fæstne sig, ofr at de senere kunne komme dem til Nytte.
Ja, vi have desværre enkelte Gange maattet give Eleven Valget mellem at bøje sig for Skolens Plan eller forlade Skolen. Det er ikke et Lune, der har dikteret os dette, men en saa bestemt Opfattelse af Sagens Betydning og Alvor, at vi ikke mene at kunne forsvare det over for Principerne eller over for de Forældre, der have deres Døtre hos os for at nyde en faglig Uddannelse. — Ja, jeg tror, at det for os Kvinder vil være en stor Betydning, hvordan vi netop nu stille os over for det Spørgsmaal, om vi gennem Arbejdet ville hævde vor retmæssige Plads ved Mandens Side som hans jævnbyrdige. 

Kilde

Kilde

kvinfo.dk

Kildetype

Dokumentation på online medie

Ophavsret

Tags

Relateret