Kan I huske dagene op til valget sidste år? Kan I huske, hvordan socialdemokratiets top gik rundt i gaderne med stolte blikke og store bannere, der sagde: afskaf store bededag!
Kan I huske, hvordan Mette Frederiksen – utrætteligt – i alle debatter sagde, at nedslidte danskere skal knokle længere, inden de kan gå på pension? Eller at nu er det på tide, de rigeste bidrager mindre? Nu er det milliardærernes tur. Kan I huske det? Det kan jeg heller ikke. For det blev selvfølgelig aldrig sagt.
Men her står vi. Det er præcis det program, som Mette Frederiksen og resten af regeringen er i gang med at gennemføre.
Og så undrer de sig over, at der er mange, der er frustrerede. Mange, der er vrede.
Derfor vil jeg gerne sige direkte til dig, Mette Frederiksen: Det kan ikke komme bag på dig, at mange ude på arbejdspladserne, mange rundt omkring til 1. maj-fejringer vender dig ryggen i dag. For du har klart valgt side. Du har vendt ryggen til arbejderbevægelsen.
***
På fredag er det store bededag. En dag, hvor mange har tradition for at spise varme hveder, hygge sig med familien og slappe af. Men på fredag er det sidste gang store bededag er en fridag. Og det er første gang i mere end hundrede år, at en regering hæver arbejdstiden i Danmark. Et historisk tilbageskridt.
Noget af det allermest forstemmende ved debatten om store bededag er arrogancen.
Der var stemmer i debatten, der sagde, at der jo er masser af andre fridage, så hvad betyder én fra eller til? Mit gæt er, at de mennesker ikke står til ansvar for et stramt vagtskema. Måske tjener de endda så meget, at de nemt kan betale for en ekstra fridag selv.
Og da Mette Frederiksen skulle kommentere, at mange ønsker sig kortere arbejdstid, sagde hun bare: Glem det! Som må være hendes nyeste udgave af ’Lev med det’.
Jeg ved, det kommer som en overraskelse for nogle: Men det er ikke alle, der bare lige undværer lønnen for en dags arbejde. Det er ikke alle, der bare lige selv kan bestemme, at på fredag arbejder jeg hjemmefra. Der er masser af mennesker i det her land, der slider for at få pengene til at række. Som kæmper for at få tid sammen med deres familie. Mange, hvor hver eneste fridag betyder rigtig meget.
Derfor handler store bededag om meget mere end en enkelt fridag. Det handler om, hvilken retning vores samfund skal i. Det handler om en regering, der griber ind i overenskomsterne til skade for lønmodtagerne. Det handler om den hånlighed, som mennesker med almindelige livsvilkår bliver mødt med fra mennesker i toppen af samfundet.
Derfor skal vi blive ved med at sige højt og klart til regeringen: I kan ikke bare forringe vilkårene for lønmodtagere, uden at vi sætter foden ned og siger fra. I kan ikke bare sige ’glem det’ til os – vi er mange, vi står fast, og vi står sammen.
***
Regeringen har ikke bare besluttet, at almindelige mennesker skal have mindre fri. Nu skal nedslidte også tvinges til at arbejde længere.
Regeringen planlægger at skære tre år af seniorpensionen. Og de vil samtidig tage tusindvis af kroner hver måned fra nedslidte.
Det rammer blandt andet en mand fra Herning, som har skrevet til mig. Claus, hedder han. Han har været på arbejdsmarkedet i mere end fyrre, slidsomme år. Allerede da han var 17 år gammel, mistede han det ene ben i en arbejdsulykke. Og med ét ben og sin benprotese har han passet masser af job, blandt andet kørt taxa. Men nu har kroppen sagt stop. Claus har kraftig slidgigt i knæ og hofte, skæv ryg og sprungne sener i skulderen. Han kan kun lige nøjagtig klare et flexjob.
Hvis regeringen får sin vilje, skal han vente tre år mere, før han kan komme på pension. Det kalder de så Arne Plus.
Derfor står vi i Enhedslisten sammen med vores gode venner i SF. Vi går sammen ud her på 1. maj og opfordrer regeringen til at skrotte alle forringelser af seniorpensionen. Vi skal gøre det lettere – ikke sværere – for nedslidte at trække sig værdigt tilbage.
For Claus er langt fra den eneste. Der er tusindvis af håndværkere, fabriksarbejdere, sosu’er og mange andre, hvis kroppe ikke kan klare den skyhøje pensionsalder.
Hvor forestiller regeringen sig, at de mennesker skal få et arbejde? Hvordan tror man, at deres knæ, rygge og håndled har det, når de når pensionsalderen?
Vi kan gå en anden vej. Vi kan sætte andre mål for vores samfund. For eksempel at hvis du har arbejdet et langt liv, så kan du trække dig tilbage, mens du stadig selv kan lave frikadeller, gå en tur i skoven eller invitere børnebørnene ud i kolonihaven.
Og hvis kroppen efter et langt arbejdsliv siger stop, så skal du ikke mødes med mistænkeliggørelse og uendelige arbejdsprøvninger på jobcentret. Du skal mødes med et dybfølt tak for indsatsen og gode muligheder for at trække dig tilbage. Du skal kort sagt mødes med respekt.
***
Når regeringen skærer ned på vilkårene for lønmodtagerne og de fattigste, siger de, at samfundet er i krise. De siger, at alle skal bidrage. Men mener de virkelig det?
De har fjernet børnetilskuddet fra de allerfattigste familier. Men de sætter arveskatten ned for de allerrigeste familier.
De vil tvinge mennesker ramt af arbejdsløshed i såkaldte nyttejob til 50 kroner i timen. Men samtidig giver de topskattelettelser til dem, der tjener mest.
De fjerner en fridag, som betyder meget for dem, der arbejder hårdt. Men de sætter skatten ned for aktionærer og ejendomsspekulanter, så det bedre kan betale sig at eje frem for at arbejde.
Så regeringen mener det selvfølgelig ikke, når de siger, at alle skal bidrage. De har bare valgt side. De har valgt at være regering for arbejdsgiverne og for de rigeste.
Samtidig har regeringen åbenbart kun hån til overs for alle, der forsvarer lønmodtagernes rettigheder. Alle jer, der ønsker et mere solidarisk samfund.
Men tro mig, det er ikke jer, den er gal med. Det er rimeligt, at I ønsker at værne om jeres fritid og jeres frihed. Det er ikke et urimeligt krav, at nedslidte skal kunne trække sig tilbage, når de ikke kan mere.
At kæmpe for bedre livsvilkår for almindelige mennesker er hverken skørt eller underligt. Tværtimod. Det er ret og rimeligt. Det er faktisk det, politik burde handle om.
***
Den her regeringsperiode har allerede udviklet sig til en rigtig gyserfilm. Hårdt tilkæmpede rettigheder bliver slagtet. Socialdemokratiet har en eller anden Dr. Jekyll og Mr. Hyde-ting kørende. Og som et genstridigt genfærd bliver Lars Løkke ved med at vende tilbage til regeringskontorerne.
Hvis nogen af jer har set gyserfilm, så ved I, at der én klassisk fejl, som hovedpersonerne altid begår. De deler sig op! Og så er det, de bliver snuppet én efter én. Den fejl må vi ikke begå! Vi skal tværtimod stå sammen i ét og alt. Hvad end det handler om store bededag, hjælpen til de fattigste i vores samfund, bedre forhold for unge på uddannelserne eller for nedslidte.
Vi skal stå sammen om at skabe bedre vilkår for det store flertal: Mere fritid, en større andel af velstanden, gode uddannelser og ordentlige hospitaler og ældrepleje. Det er krav, som den danske arbejderbevægelse har kæmpet for, ikke bare i årtier, men i mere end hundrede år!
Det er det, vi står her i dag for at fejre.
Det er det, vi skal vi blive ved med at kæmpe for.
Rigtig god 1. maj.