Sygeplejeskerne, SOSU’er, jordemødre, pædagoger, fysioterapeuter, rengøringsassistenter, radiografer og mange, mange flere. De fortjener ligeløn!
Vi kan ikke have et trygt og stabilt velfærdssamfund uden jer. Dygtige og dedikerede sygeplejersker, som regeringen har lovprist på pressemøde efter pressemøde gennem hele coronakrisen, for at stå i frontlinjen og tage vare på os alle sammen. Som knokler nat og dag, og tager tusindvis af ekstravagter, er væk fra jeres familier nætter, højtider og helt almindelige hverdage, for at få sundhedsvæsnet til at hænge sammen.
Sygeplejeskerne bliver nu tvunget ud af ligelønsstrejken, og tilbage i et i forvejen mast sundhedsvæsen. Svigtet af den socialdemokratiske regering i samarbejde med højrefløjen.
Jeg er dybt bekymret. For om vores velfærdssamfund kan hænge sammen i fremtiden, når regeringen insisterer på at behandle vores offentlig ansatte så dårligt.
Siden i går har jeg modtaget beskeder fra sygeplejersker, som nu siger deres job op. Desillusionerede og fortabte over at Christiansborg ikke lytter til dem. Og det sker, samtidig med at tusindvis af stillinger allerede er ubesatte i vores velfærd. Søgningen falder og ansatte som elsker deres fag er så pressede at de flygter. Det vil formentlig kun blive værre nu.
Det kan godt være, at det er sygeplejerskerne der har strejket de sidste 9 uger. Men kampen for ligeløn er en del af en langt større bevægelse. SOSU’er, jordemødre, pædagoger og mange flere vil have ligeløn.
Det burde være soleklart at en stærk velfærd kun kan opretholdes med en retfærdig løn. Alligevel har regeringen valgt at lave et indgreb, som hverken lytter til eller hjælper sygeplejerskerne og som ikke har én eneste krone med til at løse den ligelønskrise, som er i gang med at flå vores velfærdssamfund fra hinanden.
Ligelønskrisen truer med at blive en velfærdskrise. Og det værste er, at den sagtens kunne være undgået.
Enhedslistens mandater har hele tiden stået til rådighed, for at finde en forpligtende og reel løsning, med penge til et retfærdigt lønløft af lavtlønsfagene og et opgør med tjenestemandsreformen og uligelønnen. Når jeg tæller mandaterne i dag, kan jeg se at regeringen havde et reelt valg. Vi kunne have lavet et andet flertal.
Tilbage i 2008 var der også konflikt og ligelønsdiskussion. Dengang ville socialdemokratiet gerne bakke op om en lav- og ligelønspulje på 5 mia. kr. Hvad har ændret sig, Hr. ligestillingsminister?
Det her er nemlig ikke et spørgsmål om indgreb eller ej. Det er et spørgsmål om, hvorvidt der skal følge penge med til et opgør med tjenestemandsreformen, som har skabt uligeløn siden 1969. Det er den altafgørende samfundsopgave, som regeringen svigter i dag.
Jeg vil gerne sige en ting: Til alle jer, som har strejket, lavet og skrevet under på borgerforslag, kæmpet eller bakket op på sidelinjen, vinket fra cykelstier, delt flyers ud, skrevet debatindlæg, delt jeres historier og lønsedler med offentligheden: jeres kamp og engagement har været helt uvurderligt. I har sat kampen for ligeløn på dagsordenen, og skabt et større momentum end nogensinde.
I har startet en bevægelse, som ikke kan stoppes med et hurtigt lovindgreb. Næste skridt, er ikke at gå hjem. Det er at fortsætte. Kampen stopper ikke her. Vi skal ikke stoppe, før vi har skrottet tjenestemandsreformen og sikret reel ligeløn.
I må ikke opgive håbet. I er mere værd!