Mens regeringen nu soler sig i den såkaldte historiske aftale, og Jeppe Bruus endda måske får lov at optræde i en Netflix dokumentar om aftalen, så det er vigtigt at der er nogen der holder fokus på det aftaler slet ikke forholder sig til: hvilken type landbrug den fremmer og hvorfor det er forkert.
En grøn trepart kunne have været et ambitiøst dansk-samfundsmodels baseret vision for bedre sammenhæng mellem samfund og landbrug, men bliver desværre istedet et vidnesbyrd om hvor få visioner de regeringsbærende partier har få landbrug her til lands og hvor uvillige til forandring bærende kræfter i landbruget er.
Jeg har ofte sagt, at det at dyrke jorden er noget af det vigtigste og mest håbefulde man kan gøre, og det jeg mener jeg virkelig. Men det går ikke uden større ambition om at drage omsorg for jord, planter, dyr og mennesker forbundet til ens bedrift.
Hvordan jorden dyrkes er og skal være et fælles anliggende og et hvert system der ikke tilskynder til dette fælles anliggende har spillet fallit.
Aldrig har landbrug været mere vigtigt i en politisk dagsorden med fokus på fødevaresikkerhed, grøn omstilling og fokus på miljøhensyn og forurening, og aldrig har dansk landbrug været længere fra at svare på den dagsorden. Ikke at man ikke er effektiv og har optimeret på alle de rigtige parametre, men netop derfor. Elefanten i rummet her er at dansk landbrug drives af færre og færre med større og større bedrifter, hvis værdi er bundet op på vækst og eksport alene. Langt de flest små og mellemstore bedrifter er lukket og slukket i løbet af de sidste tyve-fyrre-tres år.
Det må og skal ændres og dertil kræver et politisk system der støtter andre former for landbrug end de få der definerer main stream i dag.
Men her melder kompleksiteten og den politiske kamp sig, for det er fornyeligt opgjort af danske svineproducenters værdi er fordoblet på fem år, at ledende producenter skovler landbrugsstøtte ind og den såkaldte “elite” i dansk landbrug tjener rigtigt godt på den nuværende model. Og vil forsætte med det i den version Grøn Trepart lægger op til.
Men det er de så de eneste der gør. Og lige så gunstige tiderne er for svineeksportørerne lige så ødelagte er de for dem der drømmer om bedre vandmiljø, lokal-forsyning af grønt, fællesskabsbaseret fødevarer og bedre naturpleje og landbrugs natur.
I hvert fald hvis den nuværende politiske konsensus forsætter.
Men derfor er det så vigtigt hvad DGUB har gjort for at protestere mod grøn trepart og med tydelighed, akuthed og saglighed, og for at samle mange stemmer i den protest for som jeg sagde det er vigtigt at holde to ting for øje:
At dyrke jorden er noget af det mest håbefulde man kan gøre
Og landbrug er og skal være forankret i et større fællesskab.
Men det kræver at nogen tør råbe op sætte sig på spil og vise et engageret for jorden, for et bedre landbrug og for os alle sammen,
Tak til DGUB og tak til jer alle sammen for at lytte til mig.
En grøn trepart kunne have været et ambitiøst dansk-samfundsmodels baseret vision for bedre sammenhæng mellem samfund og landbrug, men bliver desværre istedet et vidnesbyrd om hvor få visioner de regeringsbærende partier har få landbrug her til lands og hvor uvillige til forandring bærende kræfter i landbruget er.
Jeg har ofte sagt, at det at dyrke jorden er noget af det vigtigste og mest håbefulde man kan gøre, og det jeg mener jeg virkelig. Men det går ikke uden større ambition om at drage omsorg for jord, planter, dyr og mennesker forbundet til ens bedrift.
Hvordan jorden dyrkes er og skal være et fælles anliggende og et hvert system der ikke tilskynder til dette fælles anliggende har spillet fallit.
Aldrig har landbrug været mere vigtigt i en politisk dagsorden med fokus på fødevaresikkerhed, grøn omstilling og fokus på miljøhensyn og forurening, og aldrig har dansk landbrug været længere fra at svare på den dagsorden. Ikke at man ikke er effektiv og har optimeret på alle de rigtige parametre, men netop derfor. Elefanten i rummet her er at dansk landbrug drives af færre og færre med større og større bedrifter, hvis værdi er bundet op på vækst og eksport alene. Langt de flest små og mellemstore bedrifter er lukket og slukket i løbet af de sidste tyve-fyrre-tres år.
Det må og skal ændres og dertil kræver et politisk system der støtter andre former for landbrug end de få der definerer main stream i dag.
Men her melder kompleksiteten og den politiske kamp sig, for det er fornyeligt opgjort af danske svineproducenters værdi er fordoblet på fem år, at ledende producenter skovler landbrugsstøtte ind og den såkaldte “elite” i dansk landbrug tjener rigtigt godt på den nuværende model. Og vil forsætte med det i den version Grøn Trepart lægger op til.
Men det er de så de eneste der gør. Og lige så gunstige tiderne er for svineeksportørerne lige så ødelagte er de for dem der drømmer om bedre vandmiljø, lokal-forsyning af grønt, fællesskabsbaseret fødevarer og bedre naturpleje og landbrugs natur.
I hvert fald hvis den nuværende politiske konsensus forsætter.
Men derfor er det så vigtigt hvad DGUB har gjort for at protestere mod grøn trepart og med tydelighed, akuthed og saglighed, og for at samle mange stemmer i den protest for som jeg sagde det er vigtigt at holde to ting for øje:
At dyrke jorden er noget af det mest håbefulde man kan gøre
Og landbrug er og skal være forankret i et større fællesskab.
Men det kræver at nogen tør råbe op sætte sig på spil og vise et engageret for jorden, for et bedre landbrug og for os alle sammen,
Tak til DGUB og tak til jer alle sammen for at lytte til mig.
