Manilla Ghafuris tale ved demonstrationen “Hele Danmark på gaden for Palæstina #2”

Nogle gange, når jeg skal holde en tale om noget meget, meget vigtigt, ved jeg ikke, hvor jeg skal begynde. Men sådan er det ikke i dag.
I dag ved jeg præcis, hvad jeg vil sige.

UNDSKYLD

På vegne af Danmark vil jeg gerne sige undskyld til Palæstina.

Undskyld, fordi vi har svigtet jer.

Undskyld, fordi jeres gamle traumer bliver vækket til live igen.

Og undskyld for alle jeres nye traumer.

Undskyld for den danske regerings medvirken til krigsforbrydelser, folkemord og tusindvis af drab på civile.
 

For hver gang vi har råbt, har vi reduceret vores krav om hvad der er værdigt at råbe om. 

Der er blevet sagt undskyld før, men i dag står vi forenet. I dag bærer det en dybere vægt.

(for) I dag er det præcis 75 år siden, at vi fik skrevet under på Verdenserklæringen om menneskerettigheder.
Og i dag er netop de rettigheder på spil - mere end nogensinde før.

Jeg får lyst til at spørge - hvor menneskerettighederne gemmer sig når der Aller mest er brug for dem?

(For) Alt det, der skal siges, er blevet sagt.
Alt det, der skulle skrives, er blevet skrevet.
Alt det, der skulle dokumenteres, er blevet dokumenteret.

Hvad er der tilbage at gøre?
Intet, men det betyder egentligt også alt.

For krigen i Palæstina er ikke kun en krig med bomber, våben og luftangreb

Det er også en informationskrig, hvor magtfulde mennesker, kæmper en ihærdig kamp for at påvirke folkemasserne, så de ikke mobiliserer sig og gør krav på politisk handling.

Der hersker efterhånden ingen tvivl om deres forsøg på at kontrollere narrativet og retorikken.

Hvorfor bliver jeg bedre oplyst om krigen i Palæstina gennem min Instagram end gennem genstart?

Ja, den triste sandhed er at disse mennesker desværre er lykkedes med at fortælle dig:

At dette folkemord er kompliceret.
At Israel beskytter civile.

At palæstinenserne fortjener disse bombar[de]menter, fordi de selv har valgt det.

De fortæller dig at palæstinenserne mister livet
og at israelerne bliver dræbt.

De fortæller dig at den ene part begår terror, mens den anden blot forsvare sig selv.

Disse fortællinger ender med at definere den almindelige borgers måde at forholde sig til situationen, og værre end det:
 

Du, der ikke er mødt op i dag, fordi det er for koldt, for kompliceret og måske for brunt. Har du tænkt over, at du måske bare er for privilegeret?
 

Vi må derfor aldrig glemme at, de ord, vi vælger at bruge, har betydning for, hvordan vores virkelighed bliver formet og skabt.

Så når vi demonstrerer i dag, skriver vi vores egen historie med vores egne ord.
Og lad mig understrege
 

Vi siger, at INTET kan legitimere et folkedrab.
Vi siger, at det ikke er kompliceret.
Vi siger: Våbenhvile nu.

Jeg er selv et barn af krig. Og den dag i dag, kan jeg stadig smage smerten.
Mærke undertrykkelsen. Og føle uretfærdigheden

Af egen erfaring ved jeg at krig er også

Når du ikke får sagt farvel til din mormor, pga. kilometerafstandene

Når du ser dit fars blik efter menneskesmugleren har totalt at han vil splitte din familie

Når en del af dig bliver ødelagt for altid.

Og som et barn af krig væmmes jeg ved tanken om, at det er de samme børn, der bliver bombet lige nu, som vi en dag skal bede om at rydde op efter bomberne.
Har du tænkt over det?

Hvad er det for en ond cirkel, vi har kastet disse uskyldige børn ind i. Hvorfor fortjener de det?
Hvorfor fortjente jeg det?
 

Ja, for denne krig har anskueliggjort noget.
Nemlig at ofrenes etnicitet afgør, om bomber, våben og luftangreb betragtes som legitimt selvforsvar eller brutale terrorhandlinger.

Dobbeltstandaren og hykleriet har vist i sin reneste form.

Men noget mere opløftende er at den massive modstand mod magthaverne står ganske klar. 

Den mobilisering, vi har været vidne til for nylig, med den største demonstration nogensinde!! 

Og alle de utallige indsamlinger, kagesalg og koncerter, er vores modsvar og en evig påmindelse om, at vi vil fortsætte, indtil Palæstina er frit.

 

Kære dig der er her - Du skaber historie lige nu.

Ja, mens historien gentager sig, er vi ved at skrive en ny historie i Danmark. Lige her, lige nu. Historien om jer - den vil jeg fortælle til mine børn.

I de seneste uger har jeg set en ungdom, en befolkning og et folk, der samler sig om Palæstina. Og som oprigtigt handler. 

Når politikere blev ved med at gentage sig selv og dehumanisere det palæstinensiske folk

Formåede I at nuancere, menneskeliggøre og evigt minde os om, 

hvordan virkeligheden og medmenneskeligheden egentlig ser ud.

Så giv jer selv en kæmpe hånd, selvom medierne insisterer på at tie stille, når 65.000 københavnere
i alle hudfarver, i alle religioner, i alle seksualiteter og politiske overbevisninger.
står skulder ved skulder med et krav:
Nemlig en våbenhvile.

Kære folketingspolitikere og journalister
Jeres halvleg er forbi
Og vores kamp starter nu

Lad os aldrig give op. Lad os blive ved.

Ingen (andre end os selv) skal fortælle vores egne narrativer

Ingen skal claime frihed
før de har snakket med en palæstinenser

Ingen skal hævde selvforsvar
før et barn i Gaza får en mikrofon i hånden

Ingen journalist skal kalde sig solidarisk
før de har udtrykt sympati med de 75 døde journalister 

Og Ingen politiker skal kalde sig demokratisk
før de har fordømt Israels udemokratiske krigsførelse 

Og når I taler om dobbeltstandarder,
så skal ingen andre end Mette Frederiksen selv svare.

Ingen skal stoppe med at brøle
før ingen børn i Gaza skal kæmpe for brødet.

Vi giver ikke op - Tak til jer alle sammen.