Kære alle sammen,
Det er med stor glæde og ærefrygt, at jeg står her i dag for at fejre indvielsen af Bodil Begtrups plads i Nyborg. Og min tale er faktisk til hende.
Kære Bodil,
Jeg har brug for din hjælp. Jeg har fået den store ære på Kvinderådets vegne at være med til denne historiske begivenhed, hvor vi hylder dig og jeg er i syv sind.
For hvordan kan vi formå at hylde den kvinde, som har betydet så utroligt meget for ligestilling og kvinders rettigheder i vores samfund? Ikke alene i Danmark, men i hele verden? Hvordan kan vi beskrive din utrættelige indsats?
Jeg er sikker på, at hvis du var her, vil du helst vil være fri for at blive hyldet. For sådan var du. Selvom du havde fået adskillelige ordner og medaljer, så de ikke det vigtigste. Det var selve arbejdet, som betød mest for dig; at gøre en forskel for kvinderne i verdenen.
Selv om du arbejdede i forskellige nationale og internationale institutioner såsom Folkeforbundet, FN og Europarådet, selv om du var Danmarks første kvindelige ambassadør - i Island, Schweiz og Portugal, og kontorchef i det danske udenrigsministerium, ved vi alle, at din primære interesse var kvinders rettigheder.
Som pioner inden for ligestillingskampen arbejdede du hårdt for at skabe bedre vilkår for kvinder i vores samfund. Du stod i spidsen for Kvindernes Byggeforening og var med til at opføre de første almene boliger til en rimelig pris, hvor også kvinder kunne blive medlemmer og ejere.
Du var med til at stifte mange organisationer bl.a. Dansk Røde Kors og Forbrugerrådet (oprindeligt Danske Husmødres Forbrugerråd) og du lagde et stort stykke arbejde i Mødrehjælpen.
Det vigtigste er, at du forstod vigtigheden af, at kvinder skulle have mulighed for at være uafhængige og have en platform at udtrykke sig på. Og dit mantra var, at økonomisk uafhængighed nødvendiggjorde selvstændighed og lighed. Det er principper, som stadig er relevante, og måske mere end nogensinde.
Sådan en dag som i dag vil jeg især fremhæve din genistreg i forbindelse med skrivelsen af Menneskerettighedskonventionen, hvor du formået at ændre Eleanor Roosevelts ”every man” til din egen ”everyone” i alle sætningerne. Det er denne – i manges øjne måske meget simpel – ændring, som gjorde at Menneskerettighedskonventionen vitterligt blev universal. En genistreg uden lige.
Jeg tror Bodil, at du ville være enig med mig i, at indvielsen af denne plads er en hyldest både til dig, men også til alle de kvinder, der har kæmpet og stadig kæmper for ligestilling. Det er en påmindelse om, at der stadig er meget arbejde, der skal gøres. En påmindelse om, at vores kamp for lige rettigheder aldrig må stoppe. Der er stadig kønsbarrierer og uligheder, der skal nedbrydes, og din arv viser os vejen.
Dit mod og din vedholdenhed er en inspiration for os alle Bodil. Og jeg håber, at når du kigger på os i dag, kan du mærke vores beslutsomhed til at fortsætte dit arbejde med at skabe det bæredygtige samfund for kommende generationer, hvor alle køn inddrages ligeværdigt. Sammen kan vi gøre en forskel og skabe et samfund, hvor alle køn er lige, og hvor retfærdighed og ligeværd er fundamentale værdier.
Bodil, på dine og Kvinderådets vegne vil jeg gerne takke Nyborg Kommune og alle dem, der har været involveret i at realisere denne plads til ære for dig. Det har været en vigtig beslutning, og vi er utrolig glade for at Nyborg Kommunen tog denne opgave på sig. Du sagde en gang ”andre vander mine roser”, og jeg ved, at Nyborg kommune har bestilt en masse regn, men jeg er taknemmelig for, at de også har sørget for lidt sol til dette øjeblik.
Til slut og på Kvinderådets vegne vil jeg sige tillykke til dig kære Bodil med dine 120 år. Lad os gå ud herfra med en fornyet styrke og en fælles drøm om et mere retfærdigt og lige samfund.
Tak.
Det er med stor glæde og ærefrygt, at jeg står her i dag for at fejre indvielsen af Bodil Begtrups plads i Nyborg. Og min tale er faktisk til hende.
Kære Bodil,
Jeg har brug for din hjælp. Jeg har fået den store ære på Kvinderådets vegne at være med til denne historiske begivenhed, hvor vi hylder dig og jeg er i syv sind.
For hvordan kan vi formå at hylde den kvinde, som har betydet så utroligt meget for ligestilling og kvinders rettigheder i vores samfund? Ikke alene i Danmark, men i hele verden? Hvordan kan vi beskrive din utrættelige indsats?
Jeg er sikker på, at hvis du var her, vil du helst vil være fri for at blive hyldet. For sådan var du. Selvom du havde fået adskillelige ordner og medaljer, så de ikke det vigtigste. Det var selve arbejdet, som betød mest for dig; at gøre en forskel for kvinderne i verdenen.
Selv om du arbejdede i forskellige nationale og internationale institutioner såsom Folkeforbundet, FN og Europarådet, selv om du var Danmarks første kvindelige ambassadør - i Island, Schweiz og Portugal, og kontorchef i det danske udenrigsministerium, ved vi alle, at din primære interesse var kvinders rettigheder.
Som pioner inden for ligestillingskampen arbejdede du hårdt for at skabe bedre vilkår for kvinder i vores samfund. Du stod i spidsen for Kvindernes Byggeforening og var med til at opføre de første almene boliger til en rimelig pris, hvor også kvinder kunne blive medlemmer og ejere.
Du var med til at stifte mange organisationer bl.a. Dansk Røde Kors og Forbrugerrådet (oprindeligt Danske Husmødres Forbrugerråd) og du lagde et stort stykke arbejde i Mødrehjælpen.
Det vigtigste er, at du forstod vigtigheden af, at kvinder skulle have mulighed for at være uafhængige og have en platform at udtrykke sig på. Og dit mantra var, at økonomisk uafhængighed nødvendiggjorde selvstændighed og lighed. Det er principper, som stadig er relevante, og måske mere end nogensinde.
Sådan en dag som i dag vil jeg især fremhæve din genistreg i forbindelse med skrivelsen af Menneskerettighedskonventionen, hvor du formået at ændre Eleanor Roosevelts ”every man” til din egen ”everyone” i alle sætningerne. Det er denne – i manges øjne måske meget simpel – ændring, som gjorde at Menneskerettighedskonventionen vitterligt blev universal. En genistreg uden lige.
Jeg tror Bodil, at du ville være enig med mig i, at indvielsen af denne plads er en hyldest både til dig, men også til alle de kvinder, der har kæmpet og stadig kæmper for ligestilling. Det er en påmindelse om, at der stadig er meget arbejde, der skal gøres. En påmindelse om, at vores kamp for lige rettigheder aldrig må stoppe. Der er stadig kønsbarrierer og uligheder, der skal nedbrydes, og din arv viser os vejen.
Dit mod og din vedholdenhed er en inspiration for os alle Bodil. Og jeg håber, at når du kigger på os i dag, kan du mærke vores beslutsomhed til at fortsætte dit arbejde med at skabe det bæredygtige samfund for kommende generationer, hvor alle køn inddrages ligeværdigt. Sammen kan vi gøre en forskel og skabe et samfund, hvor alle køn er lige, og hvor retfærdighed og ligeværd er fundamentale værdier.
Bodil, på dine og Kvinderådets vegne vil jeg gerne takke Nyborg Kommune og alle dem, der har været involveret i at realisere denne plads til ære for dig. Det har været en vigtig beslutning, og vi er utrolig glade for at Nyborg Kommunen tog denne opgave på sig. Du sagde en gang ”andre vander mine roser”, og jeg ved, at Nyborg kommune har bestilt en masse regn, men jeg er taknemmelig for, at de også har sørget for lidt sol til dette øjeblik.
Til slut og på Kvinderådets vegne vil jeg sige tillykke til dig kære Bodil med dine 120 år. Lad os gå ud herfra med en fornyet styrke og en fælles drøm om et mere retfærdigt og lige samfund.
Tak.