Skip to content

Maria Reumert Gjerdings tale ved biodiversitetsmarch

Isak Hoffmeyer

Om

Taler

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Dato

Sted

Christiansborg Slotsplads

Tale

Kære alle sammen - 
Jeg er så glad for at se jer i dag. 
Jeg er så glad for, at vi for første gang nogensinde, stiller samlet op for vores natur. For biodiversiteten. Og for det forunderlige og dyrebare liv, vi deler vores fantastiske planet med. 
At vi sammen i dag, sender et klokkeklart budskab til politikerne om at naturkrisen er lige så kritisk som klimakrisen. 
At naturkrisen også truer livet på kloden som vi kender det. 
Og at naturkrisen derfor kræver monumental politisk handling nu 
------ 
Næsehorn, hvaler, hjorte og bævere. Overalt på kloden forsvinder den vilde natur. 
I dag består 96 procent af verdens samlede biomasse af os mennesker og vores husdyr. 
96 procent.
Sammen med vores tamsvin, køer og kyllinger tømmer vi mennesker kloden for pattedyr. 
Kun sølle fire procent af den samlede biomasse er nu vilde dyr. 
Danmark er ingen undtagelse. 
Tværtimod. 
Millioner af landbrugsdyr står i de danske stalde og hele tres procent af Danmarks areal bruges til landbrug. 
Hovedparten af landbrugsarealet bruges til at dyrke foder til dyr. 
Foder-hvedemark efter foder-hvedemark så langt øjet rækker.
Der er blevet så stille på landet.  
Halvdelen af lærkerne er borte. 
Fire ud af fem viber er borte. 
Sammen med fuglesangen, er farverne forsvundet. 
Sommerfuglene er færre. 
De vilde blomster er færre. 
Bierne er færre.  
Den elegante skovmår, den fine lille birkemus og vores eneste hval, marsvinet, er bare nogle af de tæt på 2000 arter, der er i fare for at forsvinde fra vores natur. 
De forsvinder, fordi vi har taget deres levesteder. 
Opdyrket engen, fjernet mosen og fyldt vandhullet. 
Pløjet de levende hegn væk og fældet de gamle træer. 
Ødelagt havbunden med iltsvind, råstofgravning, klapning og bundtrawl.  
95 procent af de danske naturtyper er i dag i så ringe tilstand, at arterne på sigt ikke kan opretholde livet.  
Det er meget voldsomt. 
Men det er lige præcis derfor vi står her i dag. 
Vi insisterer på, at tabet af naturens rigdomme stoppes.
Vi insisterer på, at vi i Danmark følger FNs mål om 30 procent beskyttet natur på land og på havet. 
Vi insisterer på, at Danmark skal have en ambitiøs, stærk, bindende biodiversitetslov.  
--- 
Vi skal have en biodiversitetslov fordi vi ved at vi er dybt afhængige af en rig og mangfoldig natur. 
Vi er dybt afhængige af økosystemer der fungerer - og som er robuste mod forandringer. 
Det er naturens økosystemer der giver os fisk i havet, rent drikkevand og ren luft at indånde. 
Der bestøver vores afgrøder, så vi får noget at spise. 
Der sikrer en dyrkbar jord, sunde skove og et klima i balance.
En rig natur er forudsætningen for livet på denne planet. 
Men vi skal også have en biodiversitetslov, fordi vi insisterer på, at vi selv og vores børn skal opleve den store, vilde natur.
Den natur der er så magisk og stærk i sin livskraft, at man stopper op - forundres, begejstres og føler sig dybt forbundet med noget, der er langt større end en selv.  
---
At genfinde forbundetheden med vores natur er en af vores generationers allerstørste opgaver. 
For vi skal turde tage livtag med et syn på naturen der har dybe rødder i vores kultur. 
For vi står lige nu midt i to gigantiske økologiske kriser, fordi vi har bygget vores samfund på en idé om, at vi mennesker står over naturen.
At vi har ret til at udnytte den. 
Ret til at tage andre arters levesteder.
Det er den voldsomme arrogance der har udløst klodens 6. masseuddøen.
Det er det, der har gjort mennesket til en lige så destruktiv kraft som det meteornedslag, der for 65 millioner år siden fik Jorden til at skælve, satte skovene i brand og udryddede over halvdelen af klodens mange arter.  
Men hvor meteoren med kurs mod kloden var ustoppelig, så kan vi mennesker vælge at stoppe katastrofen.  
---- 
Men det kræver en omstilling, der bringer os på den sikre side af naturens og klimaets grænser. 
Og det kræver et opgør med det tankesæt, der har bragt os kloden i problemer. 
Det kræver en erkendelse af at vi mennesker er en ubrydelig del af naturen og naturen er en ubrydelig del af os.
Det kræver at vi genfinder vores kærlighed til naturen. 
Genfinder en ydmyghed og en respekt.
Det har taget millioner af år for selv den mindste myre, for den største hval, for den ubeskedne svamp og den smukkeste blomst at udvikle sig til sin helt enestående, særlige plads, i naturens fintmaskede økosystemer og myriade af liv. 
Det har ingen ret til at ødelægge 
----- 
Vi har lige nu en regering der anerkender behovet for en naturlov – men som endnu ikke anerkender at vi har brug for 30% beskyttet natur.
Vi har en regering, der indtil videre har udmærket sig på den internationale scene ved at modarbejde EU's naturgenopretningslov. Det nok vigtigste tiltag for naturen i over 30 år. 
Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi er samlet her i dag.
At vi viser, på tværs af alder, generationer og organisationer, at vi vil have handling for naturen.  
At vi kræver en naturlov og et natursyn, der skal sikre vores levende klode.  
For vi ved at det virker når vi sammen presser på.
Vi fik en klimalov. Nu skal naturen have lov. 
Så kære regering, kære folketing.
Giv os en biodiversitetslov.
Giv 30 procent af det danske areal tilbage til naturen.
Giv Danmarks titusindvis af arter deres levesteder tilbage. 
Så vores vilde vidunderlige, magiske, enestående natur bliver beskyttet. For altid. 
Tak til for ordet

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags