Marie Bjerres tale på Flagdagen for Danmarks udsendte

[Indledning]

Mange tak for ordet Lars [Küseler] 

Og tak for din rørende tale Mads [Sørensen]. Den viser tydeligt, hvor stor en betydning Forsvaret har for jer her i Varde. 

Derfor er jeg særlig glad og stolt over at være blevet inviteret til at tale her i dag. 

Som minister, som privatperson og som dansker, er jeg meget taknemmelig over, at vi har jer. 

Jer som har været udsendt i Danmarks tjeneste for at sikre fred og frihed. 

Nogle som soldat, andre som sygeplejerske, læge eller i politiet. 

I har sat jeres liv på spil for vores skyld. Det fortjener den dybeste respekt og tak.

[Særlig plads i hjertet]

Forsvaret og dagen i dag har en særlig plads i mit hjerte. 

Min mand er officer ved specialoperationskommandoen og har været udsendt flere gange – både til Balkan og to gange til Afghanistan.

Jeg kender derfor følelsen af at være herhjemme, mens ens kære er derude et sted. 

Frygt. Afsavn. Stolthed. Der er mange følelser som pårørende. 

Derfor oplever jeg, at dagen i dag også er vores dag. 

Jeg tror mange af os pårørende har den oplevelse, at det også er en dag, hvor pårørende bliver anerkendt for den indsats, familien gør herhjemme, mens ens ægtefælle, søn, datter, far eller mor er væk.

[Bryllupsdag i dag]

Den 5. september er derfor noget helt særligt for mig og min familie, og derfor var det heller ikke tilfældigt, da min mand og jeg blev gift for præcis otte år siden i dag. 

Det var min mand, der foreslog datoen. Undskyldningen var, at han så ikke ville glemme vores bryllupsdag.

Men jeg er ret overbevidst om, at det også er en markering af, at flagdagen betyder noget ganske særligt for ham som soldat. 

Krigen i Ukraine gør ikke årets flagdag mindre relevant. Tværtimod.

For mange af os her, er Forsvaret i forvejen en del af vores identitet og hverdag.

Men for dem, der ikke har en direkte relation til forsvaret, tror jeg, at bevidstheden om værdien af vores Forsvar er vokset. 

Daglige nyheder i medierne fortæller om forfærdelige krigshandlinger i Ukraine. Om donationer af fly og våben fra Vesten. Og om ukrainske flygtninge i Danmark, der har mistet deres hjem og frihed. 

Krig er desværre blevet en del af vores allesammens hverdag igen.

[Tænk på de udsendte hver dag] 

I år er det 15. gang, vi fejrer flagdagen. 

Det er en tradition, vi holder fast i.

Men en enkelt dag om året er ikke tilstrækkeligt, når det handler om at takke for de store indsatser, I udsendte har gjort.

Vi ved, at langt størstedelen af vores veteraner kommer styrkede hjem fra deres udsendelser. 

Men en del er også kommet hjem med ar på kroppen. Andre med ar på sjælen. Og så er der dem, som betalte den ultimative pris.

Både veteraner og efterladte pårørende lever hver dag med minder og oplevelser – på godt og ondt – som vi som samfund skal tage kærligt hånd om. 

Ikke kun den 5. september, men hver dag. Hele året.

[Ny veteran- og pårørendepolitik i Varde] 

Derfor varmer det mit hjerte at høre, at veteraner og pårørende, der er ansat her i kommunen, blandt andet har fået ret til nedsat tid og orlov med den nye veteran- og pårørendepolitik. 

Det er velfortjent.

[Digitalisering: Behov for at opruste cybersikkerhed] 

Her, til sidst, vil jeg gerne komme med en opfordring. 

For Danmark og det danske forsvar står over for store udfordringer i fremtiden. 

Som digitaliseringsminister kan jeg se, at cybertruslen fra blandt andet Rusland øger behovet for at opruste vores cybersikkerhed. 

Derfor har vi brug for de allerdygtigste hoveder.

[Ligestilling: Flere kvinder i forsvaret] 

Og vi har brug for, at alle talenter kommer i spil – både kvinder og mænd – i hele Forsvaret. Der har allerede været en stigning i antallet af kvinder i Forsvaret. Det er meget positivt. 

Særligt når man tænker, at rekrutteringsgrundlaget fra udgangspunktet ikke er lige, fordi vi kun har værnepligt for mænd. 

Der er stadig plads til, at langt flere kvinder prøver kræfter med Forsvaret. 

Som ligestillingsminister er det ikke min ambition, at mænd og kvinder skal være lige repræsenteret alle steder. Heller ikke i Forsvaret. Det handler om lige muligheder.

Men som det er i dag, betyder vores kultur og normer, at dygtige kvinder holder sig tilbage fra at søge ind på en mandsdomineret arbejdsplads som for eksempel Forsvaret. Det går ikke.

For så går vi glip af kolleger, talenter og kompetencer.

Derfor er min opfordring, at flere kvinder giver Forsvaret en chance. For jeg ved, at det er en fantastisk arbejdsplads. Og at Forsvaret gør en god indsats for at tiltrække flere kvinder. 

Vi har brug for alle i fremtidens Forsvar. 

Og Forsvaret er for os alle. 

Mange tak for ordet og rigtig god flagdag.