Skip to content

Marie Bjerres tale ved folkehøring om kunstig intelligens

Marie Hald

Om

Taler

Marie Bjerre
Politiker, Venstre

Dato

Sted

Nyborg Strand

Tale

Velkommen
  • Tusind tak for den varme velkomst Rie!
  • Og tak til dig og Trygfonden for at tage initiativ til den her vigtige og spændende weekend. 
  • Da jeg sidste år blev præsenteret for idéen om en folkehøring, var jeg ikke i tvivl om, at jeg og ministeriet selvfølgelig skulle være med.
  • For kunstig intelligens er for vigtigt et emne til, at det kun er forskere og politikere, der taler om det. 
  • Derfor er jeg simpelthen så glad for at se alle jer, som er taget her til Nyborg for at lytte, blive klogere, stille spørgsmål og diskutere vores fælles fremtid med kunstig intelligens. 
  • Velkommen til jer alle sammen.

Hvorfor er det vigtigt?
  • I ved sikkert allerede godt, hvorfor det er så vigtigt, at I er kommet her i dag. 
  • Kunstig intelligens er ikke en døgnflue. Det er en vild og næsten ubegribelig teknologi, som kommer til at spille en stor rolle i vores samfund. 
  • Spørgsmålet er hvordan? Og hvor? Hvor skal teknologien bruges? Og hvor skal den ikke bruges?
  • De spørgsmål – og mange flere – har vi brug for jeres hjælp til at besvare.
  • I skal hjælpe os politikere med, at vi laver den rigtige politik om kunstig intelligens. Som Rie sagde lige før, så har kunstig intelligens allerede gjort sit indtog i vores samfund. 
  • De fleste af jer har sikkert hørt om og måske prøvet ChatGPT, der kan svare på alverdens spørgsmål – eller det påstår den i hvert fald.
  • Men kunstig intelligens er allerede mange andre steder i vores samfund i dag.
  • I har måske allerede brugt kunstig intelligens i dag. 
  • Hvis du brugte Google Maps til at finde vej hertil var det kunstig intelligens, der udregnede den hurtigste rute. 
  • Tog du en færge her til morgen, kan det meget vel være kunstig intelligens, der har forudset, hvor mange biler der kommer ombord. 
  • Det gør, at de bedre kan planlægge lastning og besætning. Det sparer både brændstof og mange millioner kroner. 
  • Og hvis nogen af jer har sendt en besked hjem om, at I er kommet frem til Nyborg, så er det et stykke kunstig intelligens, der sørger for stavekontrol og ordforslag. 
  • Kunstig intelligens har været her i et stykke tid og det er allerede integreret i vores liv.

Fundamentale spørgsmål
  • Vi er dog de seneste år blevet konfronteret med, hvad kunstig intelligens OGSÅ kan være. 
  • Deepfakes – altså falske videoer, der er så virkelige, at de kan være svære at skelne fra virkeligheden. 
  • Eller Chatbots - der med stor overbevisning skriver ting, som åbenlyst er forkerte. 
  • Det og mange andre eksempler konfronterer os med en række dilemmaer. 
  • Men på trods af det, mener over 60 pct. af danskerne at kunstig intelligens over de næste 20 år vil være til gavn for det danske samfund.
  • Det efterlader os med spørgsmål om hvordan vi både kan være ambitiøse og ansvarlige.
  • Spørgsmål, som kommer til at definere den verden mine og jeres børn kommer til at vokse op i. 
  • Derfor ser jeg virkelig frem til, at høre jeres tanker, idéer og spørgsmål.
  • For når det angår vores hverdag, vores rettigheder og vores frihed – så er vi alle eksperter. 
  • I har nemlig alle en helt unik livserfaring, som I skal gøre gældende – uanset hvor lidt eller hvor meget I ved om kunstig intelligens!

Afrunding
  • Jeg glæder mig til at lytte til jer og weekendens demokratiske debat. 
  • Og det batter – for jeg vil tage jeres input med tilbage i det politiske arbejde. 
  • Og med det vil jeg ønske jer en rigtig god folkehøring her på Nyborg Strand – der for en weekend er centrum for Danmarks demokrati.

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags