[TALE VED FØDSELSDAGSFESTEN I FÆLLEDPARKEN]
Ja, kære Kammerater, sådan ser altså en Eksportvare ud. I maa sørge for, at jeg ikke foreløbig bliver eksporteret bliver eksporteret igen, for jeg vil gerne blive her. Sidste Gang, jeg blev eksporteret, var det min korteste og dyreste Rejse. Jeg skulde give 2000 Kr. for at blive sejlet over Sundet, men da vi var kommet et godt Stykke fra Land, forlangte chefen fra det entreprenante Firma yderligere 2000 Kr. Da en Ven af mig protesterede, fik han det Svar, at hvis det havde været en Jøde, kunde 2000 Kr. have gjort det, men for en Kommunist var 4000 ikke for meget. Det er med bitter Stolthed jeg tænker paa, at en Kommunist vejer to Jøder op. Da jeg i Stockholm paa Hjemrejsen vilde betale Chauføren, der havde kørt mig paa Banegaarden, svarede Chauføren: Nej, det her bliver min Sag, der spenderer jeg! Saaledes havde Tiden forandret sig - og ogsaa herhjemme hade meget forandret sig Jeg kom hjem til et bedre Danmark, og jeg glæder mig over, at der nu synes Mulighed for Samling af Arbejderklassen. Men vi skal ikke sove sammen, vi skal vaage og arbejde sammen for et bedre og skønnere Danmark.
Danmark er et skønt Land, vi behøver blot arbejde og initiativ. Det private Initiativ har spillet fallit. Vil man se det private — eller jeg vil hellere kalde det individuelle Initiativ — maa man til Sovjet-Unionen. Et Initiativ som det, Soldaten i den Røde Armé udviste under Krigen, er aldrig før set. Men her sker aldrig noget. Vi Danskere ligner Uffe hin Spage, en stor, begavet og godmodig Drønnert, der havde gravet sit Vaaben ned. Da man tog Strejkeretten fra de danske Arbejdere, gjorde det ondt i mig, og jeg spurgte mig selv: Rejser de sig dog ikke? Men der skal skarp Lud til skurvede Hoder. Besættelsen lærte Folket at finde tilbage til sit Værge. Folkestrejken gjorde dem til Mennesker igen — og det danske Folk viste Verden, at det var i Stand til at byde Verdens uhyggeligste Krigsmagt Trods, at Aanden kunde besejre Vold.
Nu har i Jeres Værge i Hænderne, og slip det aldrig igen! Lad aldrig Retten til at bestemme over Jer selv slippe fra Jer.
Vi har et dejligt Land, og jeg har elsket det fra jeg var lille, ikke så meget for det, det var, men for det, det kunde blive. Og jeg tror, den, der vil gøre sit Land bedre, viser en større Fædrelandskærlighed end den, der blot holder fast ved det gamle. Men Viljen til at gøre Landet bedre har vi, som man kalder Fædrelandsløse. Men man skal ikke have saa megen Fædrelandsfølelse, at den bliver Ravnekrogsfølelse. Nationen er større end Provinsen — men større end Nationen er Menneskeheden.