Velkommen til dette års Kommunalpolitiske Topmøde, vel mødt her i Aalborg.
Til alle kommunalpolitikere og repræsentanter fra kommunerne.
Særligt stort velkommen til de ca. 1000 nye kommunalpolitikere og 37 nye borgmestre. Velkommen til det kommunale fællesskab.
Velkommen til KL’s mange samarbejdspartnere i foreninger, organisationerog i centraladministrationen.
Og selvfølgelig også et stort velkommen til regeringen og de medlemmer af Folketinget, som er her i dag.
***
Det er på flere planer et særligt Topmøde i år.
Det er første gang i tre år, vi kan afholde et topmøde fysisk. Det betyder, at det, der før var det normale, er blevet noget særligt.
Det er også første gang, at vi sidder på rad og række. Ved siden af hinanden. Uden borde.
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var skeptisk, da jeg så salen. Det første jeg tænkte var: Hvor skal kaffekoppen være? Og hvad med tasken? Kan det gå an? Alle kommunalpolitikere ved, at både gud og djævel sidder i detaljen.
Men der er selvfølgelig gode grunde til, at vi sidder, som vi gør. Det handler om at mindske distancen. Flere kan være tættere på det, der foregår heroppe på scenen og tættere på hinanden – det har vi jo ikke kunnet længe.
Dejligt, at vi skal være sammen fysisk, snakke med alle dem, vi kender og hilse på en masse nye ansigter.
***
Det er også et særligt topmøde i år, fordi det er et valgdelegeretmøde.
I kommunerne er vi allerede i fuld gang i de nye kommunalbestyrelser, og nu er turen så kommet til vores fælles forening, KL.
At det er et valgdelegeretmøde, betyder at vi har valg til flere af KL's politiske organer.
– Årets topmøde markerer på den måde begyndelsen på en ny valgperiode. I KL og i vores fælleskommunale samarbejde.
***
Men inden vi rigtigt tager hul på topmødets program, vil jeg gerne sige et par ord om det, vi nok alle har været mærkede af i den allerseneste tid:
Konflikten i Ukraine.
Vi har set billeder fra Ukraine, som vi havde håbet, vi aldrig skulle se.
Vi har set, hvordan ganske almindelige ukrainere med ét har fået deres hverdag stjålet.
Vi har hørt historier om splittede familier. Om dem, der bliver og kæmper for deres lands frihed. Og dem – særligt børn, mødre og bedsteforældre – som med få ejendele står og venter på et tog eller en bus ud af landet.
Vi ser krigens ansigt. Helt tæt på.
Vi ser heldigvis også, at mange gør alt, hvad de kan for at hjælpe. Der bliver samlet ind og givet bidrag til nødhjælpsorganisationer.
Rigtig mange kommuner har også været hurtige til at oprette taskforces, som koordinerer med borgere og civilsamfund – og sikrer gode forhold for ukrainske børn og deres familier, som kommer hertil.
Vi hjælper, så godt vi kan.
Og vi støtter de mange ukrainere, som kæmper for deres land, for retfærdighed og fred.
Også en varm tanke til de russere, som viser et ukueligt mod, når de samles i demonstrationer i de russiske byer og højlydt siger fra og går imod Putins regime.
Alle de mennesker fortjener vores opbakning også her fra Aalborghallen.
Jeg håber, at I vil hjælpe mig med at sende en varm hilsen til alle dem på flugt. Til dem som kæmper for et frit, åbent, retfærdigt og fredeligt Europa.
Og til kommunerne på tværs af Europa, som lige nu yder en stor indsats for at hjælpe og folk i nød.
Lad os rejse os op og sammen give dem en klapsalve for deres mod og deres indsats.
Tak. skal vi sammen synge ”Jeg elsker den brogede verden”.
Sangen er en hyldest til livet. Det er en sang om at kæmpe for det, man tror på.
Vi har fået et kor til at hjælpe os med at synge for.
Værsgo!
Tak for sangen. Nu er vi klar til dagens program.
Jeg vil give ordet til Cecilie Beck. Hun er vores moderator og vil præsentere dagens forskellige indslag og i øvrigt styre slagets gang.
– Velkommen! – også til dig Cecilie Beck!