Dejligt at se jer.
Inden jeg går i gang med min tale, så vil jeg gerne have, at I skal vide, at jeg står faktisk ikke her i dag for min egen skyld, jeg står her for partiets skyld, og bilder mig også selv ind for medlemmernes skyld.
Jeg håber, at I i løbet af min tale vil tænke over, hvorfor vi er havnet i den situation, som vi er havnet i.
Om det ikke er fordi, at for få har sagt fra, og for mange bare har ladet stå til.
Det håber jeg, at I vil give en tanke eller to i løbet af talen og så gøre op med jer selv, om I kan gøre noget i den forbindelse.
Tak for ordet.
Kære delegerede, kære medlemmer.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg en dag skulle stå på et ekstraordinært årsmøde for at stille mig til rådighed som formandskandidat, men det gør jeg altså.
Jeg havde aldrig troet, at vores parti ville nå dertil, hvor vi ikke var i stand til at give magten videre på en god og ordentlig måde, men det er, vi er, og vi må arbejde videre herfra, det er vilkårene.
Tænkt sig, at vores unikke partikultur med vægt på sammenhold og fællesskab ville blive så kraftigt udfordret af personlige magtambitioner med den konsekvens, at partiet vil blive så opdelt og splittet, som det er blevet.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at personer, der har brugt år på at opbygge alliancer og fløje fremfor at skabe reelle politiske resultater, der gør en forskel for almindelige mennesker, det er jo derfor, vi er i politik, ville komme så tæt på den totale og absolutte magt i partiet.
Men det er der, vi er, og vi må arbejde videre herfra, hvis der altså er et ønske om, at vi skal være bedre end det, som vi er nu, det som vi desværre er blevet til.
Afgørelsen ligger suverænt hos jer, der er her i dag.
Inden for de seneste to-tre år er det gået helt galt, og det er meget nemt at kunne konstatere, at det er sket samtidig med, at der er kommet nye kræfter i folketingsgruppen og ind i hovedbestyrelsen, og det er sket samtidig med, at der inden for det seneste år er blevet skiftet ud på den næsthøjeste post i partiet.
Hvis man tror, at alt det her blot er en tilfældighed, ja så bør man stemme på en anden kandidat end mig.
Men I kan ikke være helt blinde over for realiteterne.
Det nægter jeg at tro på.
Og nej, det er ikke mudderkastning, det er den ubarmhjertige sandhed, som I skylder jer selv og hinanden at forholde jer til.
Jeg har inden for de seneste år i et direkte sprog sagt til de topfolk, der laver fraktioner frem for resultater, at de tænker for meget på sig selv og for lidt på Danmark.
Jeg har sagt, at de topfolk, der lækker anonymt til pressen bør ekskluderes, jeg har sagt, og nu siger jeg det igen, at det er undergravende og partiskadelig virksomhed at sætte sit eget ego og ambitioner før partiet og før Danmark.
Og I kan nok regne ud, at når man siger sådan noget, så får man også nogle fjender, sådan er det.
Jeg har været loyal mod Pia, da hun var formand, og jeg har været loyal mod Kristian i hans tid som formand, men jeg tager ikke imod partiskadelige ordre fra personer, og det er uanset hvem, der kommer med ordren, og sådan har jeg altid haft det.
Derfor har der også været kritik af min person.
Det var der op til vores årsmøde sidste år, det var der til valget til hovedbestyrelsen, det var der under kommunalvalget.
Men jeg har sagt disse ting først på de indre linjer, for det er det, som medlemmerne har valgt mig til, nemlig at varetage partiets interesser, og når der så har været fremført offentlig kritik også rettet mod personer, som jeg sætter pris på, så har jeg på et tidspunkt sagt fra, så det er blevet bemærket.
Og det har gjort, at nogle ser mig som en, der ikke kan samarbejde, men dem jeg har arbejdet sammen med i folketingsgruppen og i hovedbestyrelsen ved, at jeg taler med alle og jeg samarbejder med alle, bare vi er enige om, at tingene foregår i en god atmosfære, og vi overholder vores aftaler.
Jeg tror i øvrigt, at vores parti trænger til en formand, som siger fra, når det er nødvendigt.
Tiden er inde til, at Dansk Folkeparti rejser sig, ryster støvet af sig, at vi lægger møgsagerne fra os, siger fra overfor Ellemann-typerne og de svigagtige socialdemokrater, fordi de siger et, stram udlændingepolitik, og de gør det modsatte.
Vi skal have hovedet ud af busken, og så skal vi videre.
Og derfor vil jeg som formand som det første gøre klar til kamp mod ekstreme imamer, forstyrrede samfundselementer, og dem er der masser af i øvrigt, og tossede radikale.
Vi skal ikke længere være i krig med hinanden, vi skal gå i krig med fædrelandets fjender, det er det, der er Dansk Folkepartis eksistensberettigelse, at bevare Danmark dansk, det er derfor, vi er her, kære venner.
Det betyder ikke, at vi skal konkurrere med det ene eller det andet parti om at stramme, nej vi skal skærpe vores egen politiske profil, fordi det er det rigtige at gøre.
Vi skal placere os som Danmarks højrefløjsparti nummer 1, ikke på grund af hvad andre gør, men fordi vi selv mener, at det er det rigtige sted at placere os, og det kan vi godt gøre på en ordentlig måde, uden at budskaberne kammer over.
Vi skal tilbage til dengang, hvor Dansk Folkeparti var det parti, der satte den værdi- og udlændingepolitiske dagsorden.
Og vi skal sørge for, at danskerne igen kan mærke os i den offentlige debat, for ellers så dør vi ganske enkelt, og så vil der ikke længere være et Dansk Folkeparti, partiet vil blive til en parentes i nyere politisk danmarkshistorie.
Det er en reel mulighed, og jeg mener, som situationen er, at der er jeg partiets bedste bud på, at det ikke sker.
Jeg kan ikke garantere, at jeg vil lykkedes, men jeg kan levere den kant af skarphed, som der helt åbenlyst er brug for og få fokus tilbage på de politiske budskaber, det har jeg gjort før.
Så hvis partiet bakker op om mig i dag og den linje, som jeg altid har stået for i værdidebatterne, så vil jeg i tiden frem kæmpe fra dag til dag for at vi igen bliver det vigtigste indvandrerkritiske parti på Christiansborg.
Jeg vil bringe os derhen, hvor vi igen bliver dem, der rykker først på de sager, som optager den almindelige dansker, jeg vil bringe os derhen, hvor der ikke længere vil være tvivl om, hvor vi står, og hvad vi vil i Dansk Folkeparti.
Engang der sagde vi, at “du ved, hvad vi står for”, men det er ikke alle, der ved det i dag, men det skal de komme til.
Jeg vil sætte en kurs, som vil sikre, at Dansk Folkeparti bliver til et parti, man kan regne med, et parti, der aktivt bekæmper befolkningsudskiftningen og taler om nødvendigheden af en ny hjemsendelsespolitik, men jeg kommer ikke til kun at tale om værdipolitik og udlændingepolitik, vores vigtigste sag det er det, men andre sager er også vigtige.
Jeg vil, såfremt jeg bliver formand, i den kommende tid komme med en række politiske udspil, som vil understrege, at vi er et parti, der kontinuerligt arbejder for at løfte folkepensionisterne, især de økonomisk dårligt stillede, det vil komme helt op på vores dagsorden, og det skal vi igen være kendt for.
Jeg vil genetablere kontakten til det arbejdende folk med en række forslag, som blandt andet målretter skattelettelser, ikke til dem i toppen, men til helt almindelige lønmodtagere.
For hvis Dansk Folkeparti igen skal blive til et bredt favnende folkeparti, så skal vi også sætte ind her.
Derfor skal vi også passe på, at vi ikke bliver et parti, der nærmest udelukkende er styret af akademikere.
For at kunne være et dansk folkeparti, så skal vi afspejle vores vælgere, og vi skal afspejle befolkningen.
Vi skal være et erhvervsvenligt parti, og det bliver vi ved at afskaffe og skære ned på afgifter ved at gøre det nemmere at drive små og mellemstore virksomheder og i forhold til især mindre familievirksomheder vil jeg gerne drøfte en sænkelse eller afskaffelse af arveafgiften, for der er ingen grund til, at små familievirksomheder betaler skat af de samme penge to gange.
Hvis datteren eller sønnen gerne vil overtage den lokale murervirksomhed, familiens virksomhed, så skal der selvfølgelig være mulighed for det, uden at der kommer ekstra skat.
Det er nogle af de ting, som jeg vil fremadrettet for vores parti, og der vil komme mere frem.
[lyden i mikrofonen skrues op og ned]
Er det Morten eller Pia, der styrer anlægget her eller hvad?
Nå ja, men det skal jo gå fair til sådan ikke, det synes jeg er rimeligt.
Men når nu I skal træffe jeres valg, så vil jeg også bede jer – humor er også en vigtig ting i dansk politik, vil jeg bare sige, ellers så kommer man ikke langt – når I skal træffe jeres valg, så vil jeg også bede jer om at se på de resultater, som vi kandidater hver især har opnået inden for partiets traditionelle mærkesager.
I den tid hvor jeg har haft ansvaret for udlændingepolitikken, har jeg sammen med andre gode kræfter forhandlet op imod 200 stramninger på plads.
Det er konkrete ændringer af lovgivningen, som har gjort en forskel, og det er vigtigt, fordi vi skal passe på Danmark.
Jeg har som tidligere socialordfører forhandlet særlige uddannelsestilbud på plads for unge med handicaps og unge, som har det svært på grund af forskellige diagnoser.
Jeg har forhandlet ekstra midler på plads til ældreområdet, til danske hjemløse, og som tidligere uddannelsesordfører har jeg forhandlet en løsning på plads, som har været med til at bevare efterskolernes 10.klasses tilbud til gavn for mange unge mennesker for blot at nævne nogle få resultater.
Og det er vigtigt, fordi Dansk Folkeparti er mere og skal selvfølgelig være mere end udlændingepolitik.
Jeg mener, at vores samfund skal bedømmes på, hvordan vi behandler sårbare og udsatte, vi skal være Folketingets og Danmarks sociale samvittighed, og det gælder børneområdet, sundhedsområdet, handicapområdet og ældreområdet.
Helt grundlæggende så handler tilværelsen og livet om at passe på ens nærmeste familie, ens børn, passe på sit land og sin kultur.
Det er naturlige følelser for mange mennesker, ung som gammel, det er nogle helt grundlæggende værdier, og de værdier skal være kendetegnende for Dansk Folkeparti, det skal danskerne vide, og de skal kunne mærke endnu engang, at vi rent faktisk mener det.
Så vi skal have sat ord på de følelser, og vi skal tale et sprog, som danskerne forstår, og som de kan relatere sig til.
Det betyder, at vi skal være det parti, der stædigt kæmper for den jævne og almindelige danskers ret til at være, hvad han er – at være dansk i sit eget land.
Vi skal ikke acceptere, at der er områder, hvor den oprindelige befolkning, danskerne, er kommet i mindretal.
Vi vil ikke have et Danmark, der gradvist bliver mere og mere muslimsk.
Danmark er vores land, og Danmark er for danskere.
Det betyder ikke, at andre ikke må komme hertil, men det skal være på nogle klare betingelser.
Det skal være vores politiske linje, men det kræver, at vi bevæger os væk fra der, hvor vi er nu.
Vi skal have en partitop, der virker og ikke en partitop, der opbygger alliancer, men som derimod bruger sin tid på at opbygge partiet til gavn for Danmark.
Kære medlemmer, kære delegerede.
Det er sidste udkald, efter min opfattelse, for det parti, der engang var et af de mest toneangivende partier i Danmark.
Det er sidste udkald for vores unikke, interne partikultur, hvor vi står sammen mod ydre fjender i stedet for at være mod hinanden.
I skal vide, at hvis I vælger mig, så vælger i topstyring, for så vil I give mig mandatet til at lede og fordele arbejdet og opgaverne i partiet, og der vil komme en periode, hvor ledelsesstilen vil blive strammet op, og hvor der vil være større konsekvens.
Fordi vi skal være et fællesskab og ikke en klub for personlige særinteresser.
Men når alt kommer til alt, så handler det jo sådan set ikke om mig, om Morten eller Merete, det handler ikke engang om partiet, det handler om Danmark og vores fælles hjem.
Det er det, der er på spil, og det er det, som vi skal give videre til vores efterkommere.
Vi har fået stafetten på det her tidspunkt i danmarkshistorien, på et tidspunkt skal vi give den videre, vi skal give den videre til mine børn og mine børnebørn, hvis jeg er så heldig at få sådan nogle på et eller andet tidspunkt, og så skal man gerne kunne se sig selv i øjnene og sige, at man har gjort, hvad man kunne.
Og det er også en af grundene til, at jeg har valgt at stille op som formand, jeg har tænkt mig at tage den hele vejen, og jeg vil kunne sige, jeg har gjort, hvad jeg kunne.
Så hvis I vil vælge ny formand på baggrund af opnåede resultater, så skal I stemme på mig.
Men hvis I til gengæld vil vælge ny formand på baggrund af evnen til at opbygge interne alliancer eller på baggrund af alt mulig andet, så skal I ikke stemme på mig, stem på en anden.
Og hvis I rigtig gerne vil have en formand, der til enhver tid vil dyrke sine egne magtambitioner frem for at sætte fædrelandet først, så stem på en anden end mig.
Og hvis I bare vil fortsætte den samme kurs, som vi har kørt med indtil dette punkt, og som også er en del af årsagen til, at vi har de problemer, så er der også en kandidat til det, så stem på en anden end mig.
Og hvis I mener, at de kræfter, der har splittet folketingsgruppen, hovedbestyrelsen, partiet, baglandet skal være det, der udgører grundstammen, selve grundstammen, i Dansk Folkeparti, så skal I ikke stemme på mig, så stem på en anden.
Men hvis I vil have en formand, der har leveret stærke og konkrete politiske resultater, som har gjort en forskel for rigtige mennesker ude i virkelighedens verden, og som i dag fremhæves af flere som en del af partiets identitet, så skal I stemme på mig.
Tak for ordet.
