Kære alle sammen Velkommen til fejringen af Landbrugsraadets 100-års jubilæum.En dag hvor vi samtidig kan glæde os over symbolikken i at rådet blev stiftet samme dato, som forordningen om Stavnsbåndets ophævelse kom 131 år tidligere.Rådet havde dog ikke nogen helt nem fødsel Ifølge det skrift, der blev skrevet i anledningen af dets 25-års jubilæum 1944.Her kan man læse, at Foreningen af de Jyske Landboforeninger allerede tilbage i 1885, gjorde et forsøg på at få oprettet et Landbrugsdirektorat i Indenrigsministeriet.
Og man bad Landhusholdningsselskabet - som dengang var organisationen ministeriet henholdt sig til i landbrugssager - om at bakke op om ideen. Landhusholdningsselskabet kom dog i stedet med det forslag at man oprettede et særligt landbrugsråd. Her skulle medlemmerne være repræsentanter fra de fælles landboforeninger, særlige sagkyndige på området - og selvfølgelig selskabet selv. Derudover skulle selskabets præsidie udgøre bestyrelsen. Det forslag blev, og jeg citere her;
”Ikke mødt med en større begejstring inden for Landboforeninger”.
Her skal man nok erindre sig at forholdet mellem det gamle Landhusholdningsselskab og bønderne ikke var det bedste….Der gik derfor en del år før rådet blev en realitet i 1919.
Og rådets første præsident, Thomas Madsen-Mygdals, mente at en vigtig opgave var:
At ”værne erhvervet for alle de tvangsindgreb, som dilettantiske samfundsreformatorer i vore dage har så let ved at finde på…”I dag kan vi fejre de fantastiske 100 år der er gået.Og fejre de folk, der ved visioner og handlekraft har bundet vores organisation sammen.
Men vi skal også rette blikket fremad. - Og tale om det mod, og den handlekraft, der er brug for hvis vi skal fortsætte succesen.Altid med den sædvanlige tilgang: At det selvfølgelig skal give nytte for den enkelte landmand og vores virksomheder. - Men samtidig være i samspil med resten af samfundet.
For det går sandsynlig også i fremtiden som plejer at gå. At når det endelige regnestykke skal gøre op, så har samfundet tjent mindst lige så meget på det som landmanden.Hele fundamentet har altid været at vi producerer varer, som nogen ønsker at købe.Herinde i byen møder jeg dog ofte nogen, der mener at se sig i stand til at Føle, hvad det ville være fornuftigt at producere.I valgkampen hørte jeg en politiker, fra et af de såkaldt gamle partier udtale:
”Der er fatal mangel på ledelse i dansk landbrug”Jeg er af den opfattelse at vore virksomheder hver eneste dag er meget tæt på markedet – og dermed forbrugerne. Og jeg er fast overbevist om, at det er klogere at indrette sig efter markedet end velmenende menneskers følelser.Derfor er det også helt naturligt, at vi starter dagen med at høre fra direktørerne for nogle af vores største virksomheder, der hver dag sælger deres varer på markedet.Vi har i mange år været gode til at pleje vores små individuelle virksomheder - vores landbrug, grovvareselskaber, slagterier og mejerier.Men konkurrencen har ændret sig. Nu er vi oppe mod nogle kæmpestore integrationer, der kontrollerer hele produktionskæden fra bord til jord.
De er kapitalstærke og utrolig handlekraftige. Og derfor meget konkurrencedygtige.Det er vi nødt til at forholde os til.Det allervigtigste for os, er at vi har viljen til at ville vinde
Har vi viljen og handlekraften til at træffe de nødvendige beslutninger?Inden jeg runder af, så vil jeg gerne takke de der har været med til at
arrangere dagen i dag.Der var mange ideer og forslag til hvordan dagen skulle markeres.
Men i en tid hvor opgaverne i vores organisation, hver eneste dag bliver prioriteret benhårdt, var det glædeligt at vi modtog et tilbud om hjælp udefra.Og vi kan alle glæde os over, at en gruppe gode folk tilbød at skrue dagens fantastiske program sammen.
Jeg vil derfor gerne takke styregruppen: Bent Claudi Lassen, Henrik Lisberg, Mikael Strandbygaard og Sarah Legentil-Borup, for det store stykke arbejde de har gjort.
Og jeg vil takke journalist Einar Bo Thomsen, der har stået for både at skrive indhold og indhente indhold til jubilæumsskriftet.Jeg har personligt glædet mig meget til at opleve dagens program.
Og jeg håber at vi får en eftermiddag sammen her i dag, hvor vi både skal lytte, og - som sædvanligt – frimodigt udfordre hinanden.
Og man bad Landhusholdningsselskabet - som dengang var organisationen ministeriet henholdt sig til i landbrugssager - om at bakke op om ideen. Landhusholdningsselskabet kom dog i stedet med det forslag at man oprettede et særligt landbrugsråd. Her skulle medlemmerne være repræsentanter fra de fælles landboforeninger, særlige sagkyndige på området - og selvfølgelig selskabet selv. Derudover skulle selskabets præsidie udgøre bestyrelsen. Det forslag blev, og jeg citere her;
”Ikke mødt med en større begejstring inden for Landboforeninger”.
Her skal man nok erindre sig at forholdet mellem det gamle Landhusholdningsselskab og bønderne ikke var det bedste….Der gik derfor en del år før rådet blev en realitet i 1919.
Og rådets første præsident, Thomas Madsen-Mygdals, mente at en vigtig opgave var:
At ”værne erhvervet for alle de tvangsindgreb, som dilettantiske samfundsreformatorer i vore dage har så let ved at finde på…”I dag kan vi fejre de fantastiske 100 år der er gået.Og fejre de folk, der ved visioner og handlekraft har bundet vores organisation sammen.
Men vi skal også rette blikket fremad. - Og tale om det mod, og den handlekraft, der er brug for hvis vi skal fortsætte succesen.Altid med den sædvanlige tilgang: At det selvfølgelig skal give nytte for den enkelte landmand og vores virksomheder. - Men samtidig være i samspil med resten af samfundet.
For det går sandsynlig også i fremtiden som plejer at gå. At når det endelige regnestykke skal gøre op, så har samfundet tjent mindst lige så meget på det som landmanden.Hele fundamentet har altid været at vi producerer varer, som nogen ønsker at købe.Herinde i byen møder jeg dog ofte nogen, der mener at se sig i stand til at Føle, hvad det ville være fornuftigt at producere.I valgkampen hørte jeg en politiker, fra et af de såkaldt gamle partier udtale:
”Der er fatal mangel på ledelse i dansk landbrug”Jeg er af den opfattelse at vore virksomheder hver eneste dag er meget tæt på markedet – og dermed forbrugerne. Og jeg er fast overbevist om, at det er klogere at indrette sig efter markedet end velmenende menneskers følelser.Derfor er det også helt naturligt, at vi starter dagen med at høre fra direktørerne for nogle af vores største virksomheder, der hver dag sælger deres varer på markedet.Vi har i mange år været gode til at pleje vores små individuelle virksomheder - vores landbrug, grovvareselskaber, slagterier og mejerier.Men konkurrencen har ændret sig. Nu er vi oppe mod nogle kæmpestore integrationer, der kontrollerer hele produktionskæden fra bord til jord.
De er kapitalstærke og utrolig handlekraftige. Og derfor meget konkurrencedygtige.Det er vi nødt til at forholde os til.Det allervigtigste for os, er at vi har viljen til at ville vinde
Har vi viljen og handlekraften til at træffe de nødvendige beslutninger?Inden jeg runder af, så vil jeg gerne takke de der har været med til at
arrangere dagen i dag.Der var mange ideer og forslag til hvordan dagen skulle markeres.
Men i en tid hvor opgaverne i vores organisation, hver eneste dag bliver prioriteret benhårdt, var det glædeligt at vi modtog et tilbud om hjælp udefra.Og vi kan alle glæde os over, at en gruppe gode folk tilbød at skrue dagens fantastiske program sammen.
Jeg vil derfor gerne takke styregruppen: Bent Claudi Lassen, Henrik Lisberg, Mikael Strandbygaard og Sarah Legentil-Borup, for det store stykke arbejde de har gjort.
Og jeg vil takke journalist Einar Bo Thomsen, der har stået for både at skrive indhold og indhente indhold til jubilæumsskriftet.Jeg har personligt glædet mig meget til at opleve dagens program.
Og jeg håber at vi får en eftermiddag sammen her i dag, hvor vi både skal lytte, og - som sædvanligt – frimodigt udfordre hinanden.