Jeg ejer ikke en studenterhue. For gymnasiet og jeg blev i løbet af et års tid enige om at gå hver til sit. Så da mine klassekammerater fik placeret huen på hovedet efter tre veloverståede gymnasieår, tænkte jeg: "Hva' fa'n skal der ske med dig, Martin?" Heldigvis klarede jeg mig uden den trivielle tur på gymnasiet: Taxachauffør, kontorelev, soldat og tankpasser står der blandt andet på mit cv. Og så har jeg solgt virksomheder for over en milliard kroner og er i dag direktør for 40+ ansatte i Dinero. Faktisk er det gået pissegodt, selv om jeg ikke fulgte det forventelige mønster for en søn af en kernefamilie.
Jeg har taget både smutveje og omveje til der, hvor jeg er i dag, og jeg har bygget vejen, mens jeg kørte. Og på den køretur, som har varet tre årtier, har jeg lært en hulens masse.
Mine bedste råd vil jeg gerne give videre – måske kan du bruge dem på din køretur ud i livet.
Mit første råd er: Betragt dig selv som den vigtigste person i dit liv. Det lyder måske egocentreret, men hvis du ikke passer på dig selv, elsker dig selv og er stolt af dig selv, hvordan skal du så finde energien til at være noget for dine nærmeste? Mærk efter, om alt er okay med dig. Er det ikke det, så fiks det. For først derefter kan du være noget for andre.
Vær passioneret og arbejd kun med det, du har en passion for. For passion giver livsglæde – og så bliver man kun god til det, man er passioneret omkring. Når du er god, så ender du som regel også med at klare dig godt økonomisk.
Gå efter det, der føles godt i maven og hovedet. Så får du et spændende liv.
Og så skal du være hjælpsom. Jeg har mange gange fået en hjælpende hånd fra folk, jeg selv har hjulpet. Og en langemand fra dem, jeg ikke har hjulpet. Derfor forsøger jeg at behandle folk ordentligt. Der sidder næppe en mand med langt skæg i himlen og holder regnskab med det, men hvis du behandler folk ordentligt, så er der en større chance for, at du møder godhed på din vej. De gange, jeg har behandlet andre mennesker dårligt, har det ramt mig i røven med renters rente. Og så giver det tilmed dårlig samvittighed og en ringe smag i munden.
Nyd dit liv
Oplevelser, derimod, giver en god smag i munden. Materielle ting er fine, men jo mere du rager til dig, desto mere skal du rydde op, vedligeholde og passe på. Og de fleste materielle sager bliver man alligevel træt af på et tidspunkt. Saml på oplevelser med mennesker, for de forsvinder aldrig. De ejer dig ikke, koster ingen tid fremover og vil glæde dig resten af livet. Jeg kæmper selv med at efterleve dette, men jeg øver mig.
Og nyd det, du har. Vi mennesker har en tendens til ikke at være tilfredse. Hvis du får en cykel med 10 gear, kigger du misundeligt på naboens med 12 gear. Hvis du køber en Audi A4, ærgrer du dig over kollegaens A6. Når du køber drømmehuset i byen, vil du hellere have havudsigt. Nyd i stedet det, du har, og lad dig ikke diktere af det, du ejer. Hyg dig med venner og familie, gør dit bedste privat og på jobbet og nyd nuet.
Mit næste råd burde give sig selv, men denne dyd er undervurderet: venlighed. Når du er venlig og hjælper andre mennesker, viser du overskud og styrke. Disse egenskaber tiltrækker andre mennesker og danner grundlag for at skabe et godt netværk. Og et godt netværk er vigtigt, når du vil have succes.
Derudover skal du turde træffe beslutninger – og rent faktisk føre dem ud i livet. Det er nemt at beslutte, at man vil stoppe med at ryge, være i god form eller starte ny virksomhed.
Men de færreste kvitter smøgerne, køber løbeskoene eller opretter CVR-nummeret. Du skal tage action i dag. Ikke i morgen.
Samtidig skal du sætte store mål – og lægge en plan. Vær bevidst om, at det sikkert tager længere tid, end du tror. Fx tager det ofte fem-syv år at stable en god, stabil virksomhed på benene. I løbet af disse år vil du opleve perioder, hvor det gør rigtigt ondt. Hvis du ikke kan klare den smerte på den korte bane, så når du ikke dit mål.
Og lev så dit eget liv! Det lyder simpelt. Det er det ikke. Du behøver ikke gøre det, der forventes af dig. Der er nemlig ingen præmie for at leve andres liv. Det er dit liv, og du bestemmer, hvad der skal ske med det. Du bestemmer også selv, om du vil lytte til mine råd. Måske er de fine for dig. Måske er det en omgang vrøvl. Det er helt op til dig – det er jo dit liv.
