Naar Kvinderne samtidig med at fejre Grundlovens 25-aars Jubilæum har villet hædre min Mand med deres Indbydelse, har det naturligvis glædet ham meget men samtidig smertet ham, at han paa gr. af Sygdom er blevet forhindret i at komme og selv takke derfor og for de ord, der er sagt til ham i aften. Jeg tilstår at jeg synes ikke, der var ét ord for meget.
Da min Mand i sin Tid under sit Arbejde paa at faa vedtaget en ny Grundlov, beskæftigede sig med at skaffe Kvinder og Tyende politisk Stemmeret, gjorde han ikke dette, fordi han syntes, det var en særlig Velgerning, der skulde gøres, men fordi han mente, at det var en selvfølgelig Ting, at Kvinder og Tyende blev behandlet som Mennesker, mente, at den gamle Grundlov havde været meningsløs uretfærdig paa det Punkt.
Denne hans dybe Overbevisning gjorde det, tror jeg, lettere for ham at overvinde de mange Vanskeligheder, som følger med gennemførslen af et Lovkompleks, som en Grundlov selvfølgelig er.
Min Mand haaber, at Kvinderne aldrig man opgive Kampen for at gøre sig gældende i det politiske Liv, hvor de har saa mange Opgaver at virke for, og ønsker Dem Lykke til dette Arbejde. Han siger Dem alle af sit ganske Hjerte Tak for Deres Trofasthed, ikke mindst Fru Margrethe, der har haft et stort Arbejde med at arrangere denne Fest, og beder Dem, kære Fru Margrethe som et beskedent Udtryk for hans Taknemmelighed modtage dette Eksemplar af Grundloven af 5te Juni 1915.