Mette Abildgaards tale ved Folketingets åbningsdebat

Tak for ordet.

Om en time lyder startfløjtet til den vigtige VM-kvalifikationskamp mellem Danmark-Montenegro. De danske herrer ER klar til kamp! Og her i Folketinget er vi OGSÅ kampklare, for jeg tror, vi alle sammen har glædet os til at få den politiske sæson fløjtet i gang.

Jeg gør mig ingen illusioner om, at det kommende folketingsår bliver en ren venskabskamp, men jeg håber dog, at vi kan stå sammen om alt det, som gør Danmark bedre. For som de siger i DBU: "Vi er ALLE en del af noget større". Det, der er større end alle os, ja, det er Danmark. Det fædreland vi alle holder så meget af, det land og det folk vi alle er i politik for at passe på – om end vi har forskellig spillestil og filosofi.

Hvis det danske fodboldlandshold skal vinde, skal det have et stærkt forsvar. Det samme gælder for Danmark som land. Vi kan ikke risikere at stå forsvarsløst tilbage, når de østeuropæiske modstandere spiller offensivt og truer med angreb. Og netop truslen fra øst fylder mere og mere. Det så vi blandt andet for nyligt, da op mod 100.000 russiske soldater lavede militærøvelser nær NATO's grænser.

Den danske forsvarsmur skal være så stærk og robust, så vores modstander ikke tør angribe. I Det Konservative Folkeparti har vi altid, i vores mere end 100 år lange historie, prioriteret landets forsvar højt. Det vil vi også gøre i det kommende forsvarsforlig. Vi ønsker at styrke vores luftværn og investere i et bedre forsvar mod fjendtlige ubåde. Særligt på disse områder står Danmark i dag alt for svagt.

Vi vil sikre forsvaret et substantielt løft for første gang i 20 år – for det trænger det til. Vores soldater yder hver dag en kæmpe indsats for vores land. De skal vide, at de har vores opbakning, at vi tror på dem, og vi støtter dem i hver eneste kamp, de må blive udsat for:

"Hvad der end venter, hvad der end sker – så er vi de rød-hvide musketer'. Én for alle – og alle for én. I røg og damp for Danmark!" –  som vi sang i 1988 til EM i Tyskland.

Danmark-Sverige har haft mange broderopgør i fodbold. Heldigvis ofte med Danmark som sejrsherre. Men når det gælder erhvervslivet, så fører svenskerne desværre over os.

Sverige havde 35 gange så mange børsnoteringer af mindre virksomheder i perioden 2014-16 – selv når der korrigeres for økonomiernes størrelse. Det går et konkurrencemenneske som vores konservative erhvervsminister på, så han vil have Danmark til at spille mere offensivt. Det kan vi gøre ved at skabe en bedre aktiekultur i Danmark, ved at indføre en særlig aktiesparekonto og ved at lempe beskatningen af aktier.

Vi har også præsenteret et skatteudspil, som giver et løft til hele holdet. Alle skal kunne mærke, at det hårde arbejde betaler sig. Uanset hvad for en position man spiller på banen. Det sikrer vi med et nyt målrettet jobfradrag og en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. Vi letter skatterne på arbejde, biler og pensioner med milliarder. Men det vil stadig være sådan, at de bredeste skuldre bærer det tungeste ansvar.

Direktøren betaler 7 gange mere end HK'eren i skat – sådan er det i dag, og sådan vil det være, hvis regeringens udspil gennemføres. Men det er klart, at den største lettelse i kroner og ører vil komme til dem, hvor trykket er størst, og der betales mest i dag.

En god dommer i en fodboldkamp, han lægger en hård linje fra start. Så bliver det forhåbentlig ikke nødvendigt med røde kort undervejs. På samme måde skal vi i Danmark lægge en hård linje over for kriminalitet. Vi vil simpelthen ikke acceptere det. Derfor hæver vi straffen for grov vold med en tredjedel. Ligesom vi i det nye folketingsår fjerner forældelsesfristen for seksuelle krænkelser mod børn.

Vi har flere gange givet banderne direkte rødt, blandt andet med vores bandepakke, og vi kan glæde os over, at flere og flere sendes til afkøling – ikke i omklædningsrummet, men i spjældet. Men vi skal have sat en stopper for bandernes rekruttering. Derfor præsenterer vi snart en spilleplan, der fokuserer på den forebyggende indsats. Vi skal tilbyde de unge mennesker et andet og sundere fællesskab, fx i sportens verden.

"Bold er en dejlig sport. Kommer du til at bruge hænderne, så får du det røde kort", som Det Brune Punktum sang i EM-sangen i 2000.

For nyligt var det vores børne- og socialminister Mai Mercado, som snørede fodboldstøvlerne, da hun selv deltog i en fodboldturnering med de hjemløse. Det er bare ét af mange møder, og snart præsenterer hun en ny handlingsplan mod hjemløshed. Som hun så rigtigt har formuleret det, så svigter vi som samfund, når det at være modløs, magtesløs og håbløs – ender med at blive til hjemløs. Siden 2009 er antallet af hjemløse steget med cirka 1.600 borgere. I dag har 4 ud af 5 hjemløse et misbrug af alkohol og stoffer eller psykiske vanskeligheder. Det kræver en koordineret indsats. Og det kræver, at vi står sammen side om side, os røde og hvide – som vi synger i en anden fodboldsang.

Snart, så er det fodboldherrerne, der synger: "Der er et yndigt land – det står med brede bøge". Og det er rigtigt. Vi har et utroligt smukt og yndigt land, som vi skal passe på.

Efter vi trådte ind i regeringen, har vi haft bedre muligheder for at kæmpe for den grønne dagsorden. Ramasjangen er blevet mindre, men det er resultaterne ikke. Vi er i gang med at udmønte den første naturpakke, hvor vi prioriterede 363 mio. I regeringens finanslov er afsat 500 mio. til klima, miljø og natur. Herunder de nye naturmål, som vi konservative fik skrevet ind i regeringsgrundlaget. Mit mål er, at rød og blå blok kan forenes i en fælles grøn stemme og lave disse naturmål i fællesskab. For uanset farven på trøjen, så er vi fælles om kærligheden til grønsværen.

Landsholdet er "en del af noget større". Her står vi sammen som land og som folk og har fællesskab på tværs af vores forskelligheder og uenigheder. Jeg tror, at fælles nationale samlingspunkter, som f.eks. landsholdet, er vigtigt – særligt i en tid, hvor mange har travlt med at tale forskellene mellem os op. Mellem rig og fattig, mellem land og by. Her kan landsholdet samle os.

Ligesom vores kongehus kan det. Vores ældgamle monarki kan samle det danske folk, og få os til at føle os som en "del af noget større". Et kongeligt bryllup er vel noget af det eneste, der kan samle flere danske tv-seere end en fodboldlandskamp. Lad os holde fast i det, som samler os som folk – her har kongehuset i dén grad en vigtig plads på holdet, også i 2017.

Vi glæder os til at samarbejde med alle spillere her i salen.

Forleden læste jeg, at landsholdets William Kvist er meget begejstret for Alternativet. Og det får mig til at tænke på aftenens startopstilling. Gad vide, om vores målmand Kasper Schmeichel så er Enhedslisten: Råber gerne højt og skælder kollegaerne ud, når det er nødvendigt – men af et godt hjerte.

I vores forsvar finder vi:

Simon Kjær som Dansk Folkeparti: Begge ved, at stærkt forsvar er alfa og omega. 
Andreas Bjelland som Socialdemokraterne – en efterhånden god midtbanespiller, som gerne vil spille bolden frem og tilbage med Simon Kjær. 
Jens Stryger Larsen som Liberal Alliance: En ny spiller på landsholdet, men gør det fremragende! 
Henrik Dalsgaard som Venstre: En stor og dygtig medspiller på højrefløjen.

På midtbanen finder vi:

Christian Eriksen som Radikale Venstre, en dygtig midtbanespiller, som både kan spille bolden op ad venstrefløjen og højrefløjen. 
William Kvist som Alternativet: Den gamle spiller, som vil lære de unge spillere at opføre sig ordentlig på landsholdet. 
Thomas Delaney som os Konservative med det store forkromede overblik – scorer en masse mål, og går altid på banen med charme og lækkert hår.

Vores angreb kunne bestå af:

Pione Sisto som SF: En stærk spiller på venstrefløjen. 
Andreas Cornelius som vores grønlandske kollegaer: En stor klippert og iskold i luftrummet. 
Nicklas Bendtner som vores færøske medlemmer: Fremragende til at fiske!

Med den startopstilling kan det ikke gå galt  – hverken her i Folketinget og på det danske fodboldlandshold!

Nu glæder jeg mig til at svare på spørgsmål, og hvis I udsætter mig for svære spørgsmål eller glidende tacklinger, så kan jeg jo altid fyre endnu et kendt fodboldcitat af: "Der er så meget, kvinder ikke forstår".

Tak for ordet.