Man siger, der er en første gang for alting.
Og det er i hvert fald rigtigt, at det er første gang, jeg optager en 1. maj tale på forhånd.
I de her uger oplever vi alle sammen noget for første gang efter corona.
Første tid ved frisøren. Første middag på restauranten. Første skoledag. Første besøg i den lokale butik. Den første fodboldkamp.
Stadig flere danskere oplever heldigvis den første vaccine. Følelsen af frihed.
Og ikke mindst: Det første kram.
Tænk, hvor forløsende det bliver. Nærheden. Varmen. Smilet i hinandens øjne.
Om lidt den første tur i teatret eller biografen.
Den første familiefest. Det store frokostbord. Måske endda med makrel. Og i hvert fald med en kold øl til.
Vi har så utrolig meget at fejre i Danmark.
Vores fællesskab bestod.
Konfronteret med en global og ukendt pandemi. På tværs af alder, baggrunde, forskelligheder og uenigheder. Satte vi os for at modbevise den påstand, at nå ja – så må nogen jo dø. I stedet sagde vi til hinanden; det skal være løgn!
En pandemi skal ikke bare rasere vores land, og ofrene må ikke tælles i mange tusindvis. Vi handler. Vi står sammen. Vi lever op til den kontrakt, vi må have med hinanden. Dem der har bygget Danmark. Vores forældre og bedsteforældre. De skal ikke bare ofres.
Hvis man skal være lidt højstemt. Det må man godt på en dag som 1. maj.
Så kæmpede vi for hinanden. Vi kæmpede for Danmark.
For første gang i mange år. Måske endda årtier. Oplevede vi noget meget vigtigt – og meget tiltrængt. Nemlig at vi selv bestemmer. Ikke kun i det små. Men også stillet over for udviklinger, der ellers synes uoverstigelige. Vi lod os ikke nøjes med nødvendigheden. Vi opgav ikke på forhånd.
Vi fandt en vej. Vi valgte en vej. Danmark; vi kan ranke ryggen.
- - -
Det bør give os mod på mere. Det skal give os mod på mere.
Tag klimaet.
Hvem havde troet – for bare få år siden – at Danmark som et af de eneste lande i verden ville turde sætte et reduktionsmål på 70 pct. i 2030? Ikke engang jeg selv. Æren tilfalder jer unge.
SF. Radikale. Enhedslisten. I insisterede på at få det med i forståelsespapiret. Tak for det! Siden blev det til en bindende klimalov. Vedtaget af et næsten enigt folketing. Nu er vi i fuld gang med at gøre det til virkelighed.
Det siger jeg helt bogstaveligt.
Med alle de beslutninger, vi har taget det seneste år. Med det landbrugsudspil, vi nu har fremlagt. Så når vi næsten halvvejs af vejen mod de 70 pct. i 2030. På ét år. Ikke på fem år. Ikke på tre år. Men på ét år har vi anvist initiativer, der bringer os næsten halvvejs.
Det er nødvendigt, at vi har fart på. For kampen mod klimaforandringerne er et kapløb med tiden.
I fællesskab gør vi det, mange stadig påstår er umuligt: Viser, at man kan kæmpe for både klima og arbejdspladser. På samme tid!
Allerede i dag går tusindvis af danske lønmodtagere på arbejde – på grund af den grønne omstilling.
På havnen i Rønne, når de næste turbiner skal udskibes. I Bagsværd enzymer til biobrændsel. I Bjerringbro og på Als. Og bare få kilometer fra her, hvor jeg står, i Aalborg; fremtidens grønne brændstof til tung transport.
I hele Danmark står tusindvis af akademikere, teknikere, specialarbejdere, ufaglærte og faglærte side om side. Fører Danmark ind i en grøn fremtid. Med teknologi, innovation og fagenes gode ideer.
Og måske er læren. Fra corona. Fra klima. Fra Arnes pension.
Måske er læren, at vi skal holde op med at sige til hinanden, at ideer er urealistiske, at forslag er bluff, at visioner er ligegyldige. At der ikke er forskel i dansk politik.
For det har betydning. Danmark har haft et nyt politisk flertal i snart to år. Sociale fremskridt er opnået. Investeringer i velfærd. Og krisen er håndteret solidarisk, dansk og i et bredt samarbejde.
Sammen kan vi de mest utrolige ting.
Inden sommer vil regeringen tage fat på endnu en opgave, der påstås at være umulig: Det næste store skridt i opgøret med centraliseringen.
Et bredt politisk flertal har allerede besluttet at flytte ressourcer fra centralt hold og i stedet åbne 20 nye nærpolitistationer over hele landet. Det skal forebygge kriminalitet. Skabe tryghed for alle os, der frygter den umotiverede vold, der er invaliderende for ofrene og ødelæggende for os alle sammen.
Men det er også helt afgørende, at man kan uddanne sig tæt på, hvor man bor. Så ikke alle skal flytte til de store byer. Derfor vil vi foreslå en omfattende udflytning af uddannelser og uddannelsespladser.
Flere skal kunne gå i skole og uddanne sig i hele landet.
- - -
I det hele taget er min tro på, hvad vi kan i Danmark, kun blevet større. Her, hvor vi gradvist er på vej ud af den akutte krisehåndtering af corona.
Hvis vi vil. Hvis vi tør. Så kan vi nu hæve ambitionerne. Se langt frem. Stille os selv spørgsmålet: Hvor er du om ti år? Hvor er vi som samfund?
Hvordan skaber vi de bedste rammer for, at flere danskere kommer i arbejde. At flere unge tager en faglært uddannelse. At danske virksomheder står endnu stærkere i den internationale konkurrence. At den grønne vækst får de bedste betingelser. At vi også i fremtiden har et velorganiseret arbejdsmarked, hvor vi slår hårdt ned på social dumping og ikke accepterer, at så mange unge mennesker ansættes i meget usikre og korte ansættelser.
Der er nok at tage fat på. Derfor kommer regeringen heller ikke med alle svarene. Men jeg vil gerne invitere til dén samtale. Med det mål at vi sammen skriver det næste store kapitel om vores land. Hvordan vi fornyer – og styrker – vores samfundsmodel.
Danmark står stærkt. Men vi kan endnu mere.
- - -
Her og nu.
I begejstringen over alt det, der åbner. Har vi et særligt ansvar for dem, som er blevet hårdest ramt af corona.
Det gælder dig, der står tilbage med savnet, fordi du har mistet en af dine kære. Dig, der har været smittet og måske i dag kæmper med senfølger.
Og det gælder dig, der har mistet din virksomhed. Dig, der har mistet dit arbejde.
Som har oplevet – måske for første gang i et langt og loyalt arbejdsliv – at få den dér grimme fyreseddel. Også her betyder det noget, hvad vi gør som samfund. Om vi tænker; bare ærgerligt. Eller om vi træder til og for eksempel gør det nemmere at efteruddanne sig.
Vi valgte det sidste. Forhøjede dagpengesatsen til 110 pct. for dem, der tager en uddannelse inden for et område, hvor der mangler arbejdskraft.
Hvad er der sket?
Mere end tre gange så mange arbejdsløse gik sidste år i gang med en faglært uddannelse som året før.
Som mange andre kriser har corona ramt skævt. Geografisk. København er bare ikke det samme uden turister. Og særligt nogle brancher er udsatte. Derfor vil regeringen i næste uge præsentere en indsats, der er målrettet jer.
Det bygger oven på alle de initiativer, vi har taget det sidste år. Som har begrænset de økonomiske omkostninger ved pandemien.
For når det gælder arbejdsløsheden. Vores samlede velstand. Privatforbruget.
Så er Danmark et af de lande i Europa, der har oplevet det mildeste økonomiske tilbageslag i 2020. Vi er samtidig et af de lande i verden, der har haft den laveste overdødelighed.
Det har været godt for dansk økonomi, at vi har holdt smitten nede. Og at vi samtidig har investeret i vækst, uddannelse og klima. En ekspansiv finanspolitik. Som skønnes – alene i år – at holde hånden under 85.000 gode job.
Det siger noget om, hvad politik, samarbejde og pragmatiske løsninger egentlig kan.
I mange andre lande er medarbejdere sendt hjem. Virksomhederne skal nu til at ansætte, inden de kan gribe opsvinget.
Sådan er det ikke i Danmark. Fordi vi indførte muligheden for lønkompensation. Tak til arbejdsmarkedets parter. 17 trepartsaftaler er det foreløbigt blevet til. Den danske model lever i bedste velgående.
En særlig tak til de mange virksomheder, der på trods af usikkerhed har holdt igen med fyresedlerne. I har nu et forspring. De bedste muligheder for at accelerere.
De økonomiske fremskrivninger viser, at væksten næste år kan blive den største i 15 år. Allerede nu stiger eksporten af varer. Flere kommer i arbejde.
Jeg er ikke i tvivl om, at når de økonomiske lærebøger næste gang skal opdateres. Så bliver det med den tilføjelse: At sundhed og økonomi hænger sammen.
- - -
Nu skal vi helt i mål.
Faren er ikke drevet over. Kig bare rundt i Europa. Det er stadig biologi, vi kæmper imod, og det er ikke sådan, at virus pludselig har besluttet at slå en bue uden om Danmark.
Men for hver dag, der går. Hvor vi stadig holder smitten nede. Hvor flere bliver vaccinerede. Så begynder vi at kunne ånde lettet op. Vi begynder at kunne sænke skuldrene. Ranke ryggen.
Jeg tror, at Dannebrog kommer til at vaje ekstra flot i kolonihaverne sommeren over.
Vi står over for en ny begyndelse.
Stoltere. Stærkere. Bedre.
Rigtig god 1. maj.