Bornholm. Blå himmel. Bølgebrus.
Hvor er det dejligt at være tilbage!
Tak til Anders og Janni for en tour de force gennem ti års folkemødehistorie.
Jeg vil forsøge at undgå at gentage mig selv fra tidligere år.
For det her er en ny begyndelse.
En ny begyndelse for Folkemødet. For samværet. Og for kulturlivet.
Derfor kunne årets folkemødetema ikke være mere velvalgt. Hvordan bevæger vi os som samfund fra dvale til drivkraft?
Vi er heldigvis allerede på vej.
Danmark er næsten helt genåbnet. Vi har smidt mundbindet de fleste steder. Mange flere kan nu samles til kulturarrangementer. Solen skinner. Det lysner.
I dag vil jeg gerne have lov at sige en særlig tak til alle jer, der har kæmpet for dansk kunst og kultur. Alle jer, der har tænkt kreativt. Og fundet nye veje.
Det har ikke været let under pandemien. Og mange steder er der stadig udfordringer.
Regeringen har forsøgt at hjælpe undervejs. Og med den sommerpakke, der er aftalt, sætter vi yderligere initiativer i gang – med masser af aktiviteter i hele Danmark.
Hvis der er noget, krisen har vist os – ud over samfundssindet, sammenholdet, fællesskabet og værdien af et stærkt Danmark – så er det, hvad kunsten og kulturen betyder for os.
Jeg håber, at vi vil tage det med os. Nu hvor teatre, biografer, museer, biblioteker og spillesteder er åbne igen.
Et land er ikke kun bygget af sten. Men endnu mere af ånd, tanke og refleksioner.
Vi har brug for kunsten, kulturen og åndslivet. Til at forstå os selv og den tid, som vi lever i. Give os fodfæste. Og skabe rammerne for vores fællesskab.
Og vi har behov for det levende ord. En rigtig samtale – ansigt til ansigt. Hvor meninger brydes. Og en fælles forståelse opstår.
Hvis der er noget, Folkemødet kan. Så er det præcis det. Muligheden for at møde mennesker, der er anderledes end os selv. Tænker anderledes. Drømmer anderledes.
I dag vil jeg sige en særlig tak til alle jer, der ikke står på scenen. Alle jer, der ikke modtager bifaldet. Men som knokler for, at vi andre kan stå her.
Håndværkere og produktionsfolk, der bygger scenen. Chauffører og roadies, der transporterer og slæber grejet. Lysteknikere og lydfolk, der holder styr på mikrofoner, højttalere og lamper. Afviklere og logistikfolk, der sørger for, at alt er, hvor det skal være. Og alle jer andre. Koordinatorer, it-folk og planlæggere.
Jeg synes, vi skal give jer en hånd.
Kulturliv er en holdsport. Det er der også noget andet, der er.
Som fodboldlandstræner Kasper Hjulmand siger – også i aften, når Danmark igen går på banen:
"Husk at vise, hvem vi er!"
Det gjorde vi danskere i lørdags. Hvor hele Danmark stod sammen efter den voldsomme oplevelse i Parken. Vi stod sammen med kærlighed og respekt. Vi hyldede Christian Eriksen og hele fodboldlandsholdet og alle de mange mennesker omkring det.
Det er en magisk samlende kraft.
Vi kan jo godt, Danmark. Vi har vist nu i mere end et år, at vi evner at stå sammen. At vi kan finde ud af at hjælpe hinanden. Og skabe sammen.
Hav et rigtig godt folkemøde og pas godt på hinanden!