Tak til Alberte for den smukke sang. Du og dine sange hjalp os igennem krisen. Nu minder du os om den verden, der igen vælter ind. Bøgen er sprunget ud. Fuglene er kommet igen. De lyse nætter er over os.
Og nu står vi her igen. Til demokratiets folkefest – Folkemødet.
Allinge. Du har været savnet.
For i en verden, der ofte gøres sort og hvid.
Hvor nuancerne forsvinder.
Har vi brug for det her. Vi har brug for hinanden.
For nysgerrighed. Nye perspektiver.
Dilemmaer.
For en fælles samtale.
På mange måder har vi aldrig været mere forbundne, end vi er nu.
De samtaler, der før foregik ansigt til ansigt. Eller måske slet ikke fandt sted. De kan nu foregå på video. Det er blevet nemmere at holde liv i gamle venskaber.
På et øjeblik kan millioner af mennesker – eller en hel nation – dele den samme oplevelse. Som i lørdags, da vi knap kunne trække vejret. Og så hele Danmarks Christian Eriksen falde om på banen.
Den digitale udvikling har skabt et væld af nye muligheder. Alle kan komme til orde. Man kan hurtigt finde ligesindede. Engagere sig.
Det er godt for vores demokrati.
Samtidig er det sårbart.
Når der spredes had og falske nyheder.
Når helt almindelige mennesker chikaneres, fordi de giver deres mening til kende. Eller bare stiller sig frem.
Som nogle af de unge mennesker, der i år måtte forlade X Factor.
Men som mest af alt var lettede over, at de nu slap for de hadefulde beskeder.
Faktisk gælder det, at en stor del af befolkningen. Over halvdelen af de unge. De undlader at deltage, fordi de heldigvis ikke kan finde sig til rette i den hårde tone.
Hvad der burde være en demokratisering af debatten. Ender med at være en begrænsning.
Sådan skal det jo ikke være!
Der er en særlig udfordring med sociale medier.
Når den udvælgelse, der ligger bag hvilke opslag, man ser, primært bekræfter de holdninger, man selv havde i forvejen.
Og dermed skaber såkaldte ekkokamre. Hvor vi kun mødes med mennesker, der er enige med os selv.
I stedet for at lade meningerne brydes. Så dyrkes forskellene. Dynamikken forsvinder til fordel for retorikken. Og de simple svar tillægges den største værdi.
Det bidrager til polarisering i vores samfund. Og udfordrer vores demokrati.
Hal Koch beskrev det så godt allerede i 1945. Det er ikke afstemningerne, der er demokratiets egentlige styrke. Det er samtalen.
Med det følger en forpligtigelse. Til at mødes. På tværs af hver vores standpunkter. Og til at lytte til hinanden.
Ansvaret for, hvordan vi taler med hinanden. Hvad vi skriver til andre.
Det er først og fremmest vores eget.
Men de sociale medier. Tech-giganterne. De har også et ansvar.
I dag udgiver regeringen sin første hvidbog. Om netop tech-giganterne.
Hvor vi beskriver de nye udfordringer, der er fulgt med tech-giganternes udvikling. Og tager hul på de svære spørgsmål, vi som samfund er nødt til at forholde os til.
Det er et forsøg på at starte en samtale. Nuanceret. På en måde, hvor dilemmaerne er med.
Men hvor vi samtidig tager et ansvar på os som samfund. Hvor vi tør stille krav. Og regulere de nye økonomier.
I erkendelse af, at tech-giganternes betydning for vores hverdag næppe kan undervurderes.
Tre ud af fire danskere er på Facebook.
90 pct. af alle internetsøgninger i EU foregår via Google.
Og ja; jeg bruger dem også selv.
Men hvad betyder det, når YouTube blokerer al dansk musik i en tvist om, hvad kunsterne skal betales for deres arbejde?
Hvad betyder indsamlingen og den stadig mere målrettede brug af data fra millioner af mennesker?
Og hvad betyder det for vores børn og unge, at de konstant skal være online for at være med?
Tech-giganterne er blevet verdensdominerende virksomheder. De handler med vores tid, engagement og data.
Egentlig er der ikke noget nyt i, at kommercielle interesser konkurrerer om vores opmærksomhed og købekraft.
Det har sådan set skabt en stor del af den vækst, vi alle nyder godt af.
Men som samfund har vi altid insisteret på en kontrakt.
På den ene side har vi sikret frihandel og rammer, der understøtter eksport, innovation og værdiskabelse.
På den anden side har vi krævet ordentlige vilkår for lønmodtagere, tryghed og investeringer i velfærd.
Kort sagt: Du må gerne tjene penge. Men du skal tage et ansvar for det samfund, du er en del af – og som du nyder godt af.
Det gælder os alle hver især.
Det gælder virksomhederne.
Det skal også gælde tech-giganterne.
Og det gør det også i stigende grad.
F.eks. blokerer Facebook en million falske konti – hver dag.
Og YouTube har fjernet over ni millioner videoer mellem januar og marts – bare i år.
Som samfund skal vi turde i højere grad at skubbe på den udvikling.
Blandt andet skal vi kræve, at tech-giganterne betaler mere i skat.
I modsætning til mange andre virksomheder kan de operere i et land uden så at sige at være fysisk tilstede. De har bedre mulighed for at placere deres aktiver i lande, hvor skatteforholdene er gunstige.
Det er uholdbart. For det underminerer finansieringen af vores samfund.
Princippet bør være, at man som virksomhed betaler en del af sin skat de steder, man tjener sine penge.
Jeg er ualmindeligt glad for, at den holdning nu deles af nogle af verdens største økonomier. At USA igen er tilbage. Og har sat sig i spidsen for det arbejde.
Det giver håb for, at vi kan finde løsninger på en udvikling, vi i alt for lang tid har stået magtesløse over for.
En udvikling, der nok har gjort os mere forbundne. Og som også har gjort vores hverdag og arbejdsliv nemmere.
Fremskridt, som er blevet en uundværlig del af dagligdagen for mange danske familier og for erhvervslivet.
Alt det skal vi holde fast i.
Samtidig skal vi tackle de udfordringer, der følger med.
Om det gælder sundhed. Medier. Rettigheder. Demokrati.
Når det gælder arbejdsmarkedet. Skattebetaling.
Forbrugerbeskyttelse. Konkurrencevilkår.
Og noget nok større: At unge mennesker oplever aldrig at kede sig. At fordybelse er blevet sværere. At mange børn og unge mistrives.
Regeringen kommer ikke med alle svarene.
Med hvidbogen og min tale her i dag vil vi igen rejse debatten. Og vi lancerer ni principper.
For det første skal tech-giganterne underlægges demokratiske rammer.
For det andet skal børn og unge have en tryg barndom – i en god balance mellem den digitale og fysiske verden.
For det tredje skal tech-giganterne understøtte den demokratiske samtale – frem for at undergrave den gennem digitale ekkokamre og polarisering.
For det fjerde skal tech-giganterne tage et større ansvar for indholdet på deres platforme.
For det femte har vi brug for frie og velfungerende medier til at understøtte den demokratiske samtale – og hvor alle får en fair betaling for deres kreative arbejde.
For det sjette skal arbejdstageres rettigheder beskyttes – også på de digitale platforme.
For det syvende skal tech-giganterne bidrage til et retfærdigt skattesystem på linje med alle andre virksomheder.
For det ottende skal konkurrencen være retfærdig, transparent og så forbrugerne kan handle trygt online.
Og endelig – for det niende: Det skal være demokratiet, der sætter rammerne for tech-giganterne. Ikke omvendt.
Vi har klaret krisen godt. Når vi kan det. Så kan vi også sætte os for, at tech-giganter og sociale medier skal være godt for både mennesker og samfund.
For er der noget, vi har lært af pandemien. Så er det netop, at vores handlinger hver især – og sammen – har betydning.
At vi selv bestemmer. Ikke bare i det små. Men også stillet overfor udviklinger, der synes uoverkommelige.
Det sidste halvandet år har vi været igennem den største krise siden anden verdenskrig.
Og vi har klaret os godt.
Takket være jeres alles store indsats. Den eminente omstillingsevne i alle dele af samfundet.
Dansk økonomi er i dag et langt bedre sted, end nogen af os havde turde håbe på i de mørke uger i marts sidste år.
Arbejdsløsheden falder. Forbruget stiger. Og eksporten vokser. Næste år forventer vi, at den økonomiske vækst kan blive den største i 15 år.
Vi har et solidt udgangspunkt for at komme videre.
Min tro på, hvad vi kan som samfund, er kun blevet større.
Derfor er det også nu, vi skal kigge fremad. Hæve ambitionerne endnu en gang.
Hvordan skaber vi de bedste rammer for, at flere danskere kommer i arbejde?
At flere unge kommer i uddannelse. Tager en faglært uddannelse. Og at flere kvinder med anden etnisk baggrund bliver en del af arbejdsmarkedet.
At danske virksomheder står endnu stærkere i den internationale konkurrence? Og at vi også i fremtiden har et velorganiseret arbejdsmarked?
At den grønne vækst får de bedste betingelser?
At det er demokratiet, der sætter rammerne for tech-giganterne.
Vi glæder os til debatten.
Rigtig godt Folkemøde!