Skip to content

Mette Frederiksens radiohilsen til de danske årsmøder i Sydslesvig

Marie Hald / Folketinget

Om

Taler

Mette Frederiksen
Statsminister

Dato

Tale

Kære danske Sydslesvigere, kære danske mindretal
I dag begynder årsmøderne. En fantastisk tradition, som går helt tilbage til 1921, som giver mulighed for at fejre jer og alt det, I står for.
Det gode naboskab, mangfoldigheden, respekt, fællesskab på tværs af grænserne. 

Både det danske og det tyske mindretal viser os, hvordan man kan leve fredeligt sammen. At man kan lykkes med at skabe en grænseregion med vækst og udvikling. 
Det er en bedrift, der tjener som et forbillede i verden omkring os. Og det er værd at minde om i en tid hvor krigens tilbagekomst til Europa stadig kaster mange skygger. 
For et par år siden blev der lanceret en ny handlingsplan for at styrke samarbejdet mellem Danmark og Tyskland. En plan hvor vi i fællesskab sammen med jer i grænseregionen arbejder for nye muligheder for yderligere samarbejde. Skabe nye netværk, styrke vores venskab og nære naboskabet. Det kommer nemlig ikke af sig selv. Det kræver hele tiden en ny indsats, vilje og vedholdenhed. Det har I vist at I besidder. Tak for at I engagerer jer. I arbejder med handlingsplaner og med at skabe gode løsninger. Grænselandet er en vigtig del af livet i det stærke naboskab og venskab imellem Danmark og Tyskland.
I år falder årsmøderne sammen med valget til Europa parlamentet. Et valg, hvor der er meget på spil. Det handler om fred og sikkerhed og frihed og om Europas fremtid. Og dermed om alle de udfordringer, der kun kan løses i gensidig forpligtende samarbejde. Det er en vigtig dag for det europæiske demokrati, men sammenfaldet betyder desværre også, at færre politikere i år kan være til stede ved årsmøderne. Ikke desto mindre er jeg sikker på, at festlighederne igen bliver en succes. På regeringens og mine egne vegne vil jeg derfor ønske jer alle sammen en rigtig dejlig weekend for de danske årsmøder 2024.
Rigtig god fornøjelse.

Kilde

Kilde

syfo.de

Kildetype

Dokumentation på online medie

Ophavsret

Tags

Relateret