Den 21. august 2023 er en dag, jeg aldrig vil glemme. En flot dansk sommerdag.
Præsident Zelenskyy på trappen foran Christiansborg.
Tusinder af danskerne og ukrainere skulder mod skulder.
Med ukrainske flag i hænderne. Og tårer ned ad kinderne.
Af glæde. Af smerte. Af stolthed.
Jeg er lige kommet hjem fra Ukraine igen. Her mødtes jeg med præsident Zelenskyy.
Selvom lidelserne er enorme mødte jeg en præsident, der kæmper for sit land. Og et folk, der aldrig giver op.
Hvor ukrainerne insisterer på at holde fast i deres liv. Deres hverdag. Og deres fremtid. Selvom granaterne bringer død og ødelæggelse.
Men de holder fast. For Kyiv står. Ukraine står stadig. Og det giver os håb.
Hvor vi, der vil freden står over for dem, der vil krigen. Og hvor det, vi gør, betyder alt.
* * *
Med fredsgudstjenesten markerer vi en tid, hvor krigene er tilbage. Hvor fred og stabilitet er truet. Hvor mennesker dør. Familier splittes.
Men også en dag, hvor vi skal mødes i håbet om fred. Viljen til fred. Insisterer på menneskets værd. På at finde vejen frem
Over hele Europa samles mennesker i dag. Krigen har holdt et spejl op foran os. Og stillet os de grundlæggende spørgsmål. Vil vi stå sammen i Europa? Vil vi fred? Vil vi friheden? Og vil vi kæmpe for den?
* * *
Danmark har fra krigens start forsynet Ukraine med kampvogne, fly og ammunition, så de kan forsvare deres land. Deres liv. Deres børn. Sendt nødhjælp. Vi er i gang med at bygge op, hvad Rusland har brudt ned.
Samtidig har danskerne og danske virksomheder samlet mad, tøj og medicin ind. I har åbnet jeres hjerter og hjem for de ukrainske flygtninge Og hver eneste dag er der mennesker, der giver vores flygtninge noget at stå op til.
To år med krig er hæsligt. Men vi bliver nødt til at forsætte. Vi fortsætter med at stå på frihedens og demokratiets side. Engagerer os. Viser, at der er en fremtid på den anden side af krigen. At det gode vil sejre.
* * *
I dag er det præcis to år siden Rusland angreb Ukraine.
Putin troede, han kunne indtage Kyiv på en eftermiddag. Det gjorde han ikke. Langt fra.
Rusland er ikke lykkedes med at knægte hverken ukrainerne eller troen på fremtiden. Tværtimod.
Kære ukrainere.
I Danmark. I Europa. Og jer, der stadig er derhjemme.
Jeres kamp er vores kamp. Hele verden er påvirket af Ruslands ufred. Men kun ét folk kæmper på slagmarken.
I imponerer os. Og det aftvinger intet andet end vores dybeste respekt og dybeste taknemmelighed.
Som præsident Zelenskyy sagde på trappen foran Christiansborg. Og nu citerer jeg:
”Sammen beviser vi, at livet har en værdi. At mennesker betyder noget. At frihed betyder noget. At Europa betyder noget.”
Citat slut.
Jeg er lige kommet hjem fra Ukraine. Med en stor tak til Danmark. Lad os altid gøre os fortjent til den.
Må alle verdens børn snart få fred fra mørket. Må Ukraines børn få deres fremtid igen.
Tak for ordet.