Som I kan se, så skynder jeg mig på talerstolen.
Fordi jeg ved, at klapsalverne her ikke altid er lige så lange som turen op på øh …
Jeg kommer lige fra en socialdemokratisk kongres, det er lidt anderledes.
Nej, spøg til side, tusind tak for invitationen, tak til dig Cecilie for en god start.
Tak for – vil jeg gerne af hjertet sige – for jeres første taler her til DI, og selvfølgelig en særlig tak til jer tre unge mennesker, jeg har noteret ned, alt hvad der er blevet sagt.
Tak til dig Nilly for at huske os allesammen på, at der er en regning, der skal betales, og den skal betales retfærdigt.
Tak til dig Nima for at tale dig som ny virksomhedsejer ind i den samfundskontrakt, hvorpå vi har bygget Danmark.
Og Asger, jeg lover dig, at vi kommer til at skabe et finansministerium, hvor du har lyst til at arbejde igen.
Og så må jeg bare sige, hvor er det dog en fornøjelse at få lov til at deltage her med et dansk erhvervsliv, der går samlet, der går klogt, og der nu går grønt ind i vores fælles fremtid.
Hver eneste dag der tager I ansvaret og er jo på den måde langt foran de politiske beslutninger på Christiansborg.
Det vil jeg gerne have lov til at sige jer tak for.
Jeg vil også vende tilbage til, hvordan jeg mener, vi kan udfordre den rækkefølge. Fordi I har behov for en regering, der er mindst lige så ambitiøse, som I er ude, både i produktionsledet, på laboratorierne og i indkøbsafdelingerne.
Vi ved godt, at det er jer, der driver Danmark fremad.
Og det viser I endnu engang, og I understreger det med den klimaplan, I lægger frem herop til topmødet, og dermed en – må jeg sige – helhjertet opbakning til regeringens klimamålsætning.
Og den der klimamålsætning. Du sagde det faktisk også. 70 %.
Det er godt nok ambitiøst.
Ved vi præcis, hvordan vi skal nå derhen? Nej, det ved vi ikke.
Men vi ved, at hvis ikke ambitionsniveauet havde været så højt, at vi ikke havde vidst det hele, så havde ambitionerne faktisk ikke været høje nok.
Og jeg vil gerne være helt ærlig at sige – nu kigger jeg bl.a. ned på dig Morten – at andre partier omkring os har været med til at presse os, Regeringen, hen til de 70 %. Tak for det.
Og til dig Søren Pape, vi talte lige sammen på vej herind, hvor er det dog skønt, at et af de borgerlige partier i dag med dig i front – det kommer ikke bag på mig, men jeg er glad alligevel – siger: Selvfølgelig er vi flere partier, selvfølgelig er vi et bredt flertal nu, der vil de 70 %.
Giv bare de to herrer som formænd for deres partier en hånd med på vejen.
Og Kristian, vi skal jo ikke glemme dig.
Fordi det kunne jo være, at vi kunne gøre det her endnu bredere. Så giv lige Kristian Thulesen Dahl en hånd med på vejen, så vi bliver endnu flere.
Og der er noget med rækkefølgen her. Jeg har ikke tal på, hvor mange af jeres virksomheder jeg har besøgt. Det er ved at være mange efterhånden.
Altid med næsegrus begejstring og beundring.
Og hvor vi andre taler om den grønne omstilling – og ja, det er i øvrigt rigtigt, det er ikke politikernes fortjeneste det her.
Jeg vender tilbage til det med tilliden, for det er jo sådan set alvorligt i sig selv.
Men det at vi i dag står med en dansk regering, som resten af verden kigger på, med en ambition om 70 %, det er vores børn og unge, der gjorde det.
Det var dem, det var jer, der i tiden op til valgkampen og i valgkampen fik os skubbet helt derhen, hvor vi nu i fælleskab har muligheden for at tage de næste skridt.
Mens vi har talt om den grønne omstilling og overvejet, skulle vi lægge os på den ene procent eller den anden procent? Så har I jo, jer og jeres medarbejdere, været i gang med den grønne omstilling i rigtig mange år. Ja faktisk i årtier.
Og til forskel fra, hvordan jeg synes det har været i en årrække.
Så har samarbejdet jo tidligere drevet det her samfund utrolig flot frem.
Økologi, vindmøllerne, som to eksempler på, at vi ikke bare følger markedet fra dansk side, men at vi skaber et marked.
Og det er jo det, vi skal til at igang med igen.
Jeg vil også gerne sige som socialdemokrat, at ud over at være glad for jeres klimaambitioner, som jeg ved er dybtfølte, så er jeg også glad for, hvor mange af jer der hver eneste dag – i øvrigt uden at prale med det og skrive det ned alle mulige steder – stadigvæk tager et kæmpestort socialt og samfundsmæssigt ansvar.
Jeg kan jo se det, når jeg kommer rundt.
Hvor mange gode, solide, trofaste medarbejdere I holder fast i, også når ægtefællen får konstateret kræft, og der måske er mere fravær, end der plejer at være.
Ham eller hende, der er blevet slidt ned, som I på en eller anden måde får plads til i produktionen også fremadrettet.
Hvor mange af jer der tager unge ind, fordi I selvfølgelig godt ved, at hvis ikke I har et aktivt erhvervsliv, der sørger for det, så er der jo ikke en fremtid heller for jer.
Det vil jeg bare gerne takke for.
Og jeg kan se, hvor mange af jer der gør det som den største selvfølge og uden at prale af det.
Bare lige en kæmpe stor tak for det også.
Og dermed håber jeg selvfølgelig også på jeres opbakning til en regering, som ikke kun taler om klima, men som selvfølgelig også taler om velfærdssamfund.
Fordi vi har jo faktisk i fællesskab i det her samfund og i det her land og som ét folk vist, at der ikke er en modsætning mellem et stærkt dansk privat erhvervsliv og et stærkt dansk velfærdssamfund, med et godt solidt socialt sikkerhedsnet.
Jeg håber, at den samfundskontrakt ikke alene vil bestå, men blive udviklet i de kommende år.
Og så til noget, der ikke er så muntert endda.
Nemlig noget af det vi står overfor nu.
En verden, der ser noget mere dyster ud end bare for kort tid siden.
Det vi ikke kunne tro, og det vi allesammen forhåbenligt har arbejdet hårdt for at undgå, ser desværre ud til at blive virkelighed.
Det ser nemlig ud til, at Storbritannien om kort tid forlader EU med eller uden en aftale.
Jeg vil gerne sige for mit vedkommende, så er det uendelig trist at være vidne til. Og det er faktisk mere end det.
Fordi det er jo tankevækkende, at vi 30 år efter murens fald begynder at se et Europa på vej med nye mure.
Og det er vel måske vigtigst af alt en påmindelse om, at udvikling ikke bare går fremad.
Tænk, et privilegium mange os, ja faktisk os alle her i lokalet, har nydt i årtier.
Verden har kun bevæget sig fremad. Nu begynder verden desværre at gå tilbage.
Brexit bliver en kæmpe udfordring. Ligegyldig om der er en aftale eller ej.
Vi lever af handlen med hinanden, vi er hinandens naboer.
Jeg vil egentlig gerne kvittere for det arbejde, den tidligere regering har sat i gang med forberedelserne til Brexit.
Men det er også klart, nu nærmer vi os måske en slutdato, derfor bliver vi nødt til at gå op i gear.
Det har vi sat gang i nu.
Det handler ikke mindst om de små og mellemstore virksomheder.
Jeg tror, der er mange mindre virksomheder, der ikke lige kan afsætte en medarbejder til at sætte sig ind i de nye regler.
Og hvem ved overhovedet, hvordan de regler kommer til at se ud?
Vi er selfølgelig også gået i gang med sådan det helt konkrete, praktiske arbejde omkring myndighederne, ikke mindst i Esbjerg.
Måske møder vi en helt ny virkelighed.
Vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre det så let for jer som overhovedet muligt.
Vil I ikke love mig i den forbindelse, at oplever I forhindringer derude, støder I på det mindste, så tager I fat i os.
Simon, den hørte du også godt, ikk?
Fordi vi – og det mener jeg – vi gør alt, hvad vi overhovedet kan.
Men vi kan ikke jo nødvendigvis forberede os 100 % på noget, vi ikke helt ved, hvad er.
Så hvis noget ikke fungerer, sørg for at få meldt ind, så vi kan gøre det her så let for jer som overhovedet muligt.
Brexit står vi overfor.
Det andet, vi står overfor, og det er jo langt langt sjovere, det er det, vi skal i gang med på klimaområdet.
Og som vi skal gøre sammen.
Vi har tidligere vist, at det grønne kan blive til guld.
At grønne investeringer betaler sig, fordi hele verden efterspørger jer og jeres løsninger.
Vi har også vist tidligere, at når vi løfter i flok, så kan vi helt utrolig meget, selvom vi er så uendelig små.
Som jeg sagde det før: Vores målsætning er historisk høj.
Vi skal reducere drivhusgasserne med 70 % i 2030.
Vi gør det af hensyn til klimaet.
Vi skal også gøre det af hensyn til jer.
Og jeg tror, inden vi får en klimalov på plads, nu kigger jeg på mange af Folketingets partier, inden jul, ikk? Jo, godt.
Så er det vigtigt, at vi får slået to ting fast ud over de høje ambitioner.
Det ene er, at det skal være til gavn for jer, for danske arbejdspladser, danske virksomheder, vækst og konkurrenceevne.
Det andet, det er lige så vigtigt, at det selvfølgelig ikke må få uligheden til at stige.
Og hvis vi tør i fællesskab, politikere og erhvervsliv og ikke mindst jeres medarbejdere at have alle tre ting for øje, at være nogen af de mest ambitiøse overhovedet – uden at sætte vores samfundsmodel over styr og til gavn for jer – så kan vi skabe noget, resten af verden kommer til at misunde os.
Jeg håber, det er det, vi kommer til i fællesskab. Vi er i hvert fald klar til det.
Som jeg sagde det før, så ved vi ikke helt præcis, hvordan vi kommer i mål.
Jeg er faktisk ret enig i jeres betragtning om, at op til de 65 % der ved vi ret meget.
Det sværeste det er de sidste 5 %, altså fra 65 op til 70.
Derfor – forskning, det vender jeg tilbage til – men måske endnu vigtigere apropros spørgeskemaet fra før.
Når alle os, der er valgt politikere, ikke rejste os, så er det jo ikke, fordi vi ikke selv har tiltro til, at vi skal løse den her opgave.
Vi skal løse den her opgave.
Men jeg ved, at danskernes tillid til os politikere – jeg vil ikke sige, den er i frit fald, men det noget, der nærmer sig.
Og derfor står vi også på det, der vel er et afgørende øjeblik i vores samfunds historie.
Fordi hvis ikke vi, hvadenten vi er forældre, beslutningstagere virksomhedsejere, har et ansvar for det her samfund, viser jeres generation og dem, der er endnu yngre, at vi tager opgaven på os – at vi ikke kun snakker om den, ikke kun analyserer den, men faktisk løser den – så er jeg bange for, vi kommer til at efterlade en generation med afmagt, med manglende tillid og dermed med manglende tro på det, der binder det hele sammen, nemlig vores demokrati.
Så når vi skal helt op på 70 % i 2030, så skal vi det først og fremmest af hensyn til vores klima, vi skal det faktisk også af hensyn til os selv.
Det her samfunds evne til at løse de rigtige problemer, det ligger på vores skuldre.
Med jeres udspil i dag, så er vi kommet ikke bare et skridt, men et tigerspring nærmere. Det vil jeg gerne have lov til at takke jer for.
Og derfor også et forslag til, at vi tager det næste skridt – det går hurtigt i dag, ikk? I kommer med jeres plan; I nævnte topskatten, selvfølgelig, meget andet var godt deri, det meste. Ja ja – jeg vil gerne tage det et skridt videre, nemlig at vi, når vi går ud af døren i dag, får lavet en ny klimakontrakt med hinanden og dermed tager de næste skridt I at vise vores børn og unge og den danske befolkningen, at vi faktisk kan gøre det her.
I har bedt om flere penge til forskning. Grøn forskning. Teknisk forskning. Det får I.
Vores forslag er ca. en fordobling af det, vi i dag bruger målrettet på grøn forskning, fra omkring 1 mia. til godt 2 mia.
Mange af jer har også fortalt os, at ét er, når man skal arbejde i Europa med det grønne, det går.
Men når man bevæger sig ud på de nye vækstmarkeder eller dem, der skal blive de næste nye vækstmarkeder, så begynder det at være rigtig svært.
Derfor vil vi også som en del af vores finanslovsforslag lægge op til at gøre det lettere at arbejde ude i verden – apropos Nillys ord – med de grønne løsninger.
Men vi skal videre endnu.
Fordi hvis vi skal nå målene både i 2030 og 2050, så tror jeg, vi bliver nødt til – nej, jeg er faktisk sikker på, vi bliver nødt til, og jeg håber på jeres opbakning til det – at vi simpelthen skal gå i gang branche for branche.
Ikke kun tale på det overordnede plan, men at gå ned i procesindustrien, transporten, landbrug, fødevarer, modeindustrien, spilindustrien, turisme, handel, det maritime Danmark. Alle de store brancher, der har bragt det her land fremad.
Mit håb er, min invitation er, at vi branche for branche får lavet den grønne klimaplan.
Se på, hvordan I kan få reduceret allerede i 2030.
Og forhåbentligt – som Mærsk i øvrigt har meldt det – være helt neutrale i 50.
Jeg håber, at se jer allesammen til det nye partnerskab, en ny klimakontrakt, og invitere jer om kort tid til Marienborg.
Jeg ved, I gerne vil. I hvertfald de fleste.
Og mit tilsagn er – udover at vi går i gang med forskningen, rammevilkårene derude skal blive bedre – at vi som en del af den klimakontrakt, så også siger til hinanden: I forpligter jer, I går i gang. Hvis I støder på forhindringer, lovgivning, der ikke virker, unødvendigt bureaukrati, politikere, der ikke har forstået, hvordan tingene hænger sammen, så melder I det ind, og så får vi nogle af de sten af vejen.
En invitation til en ny klimakontrakt tror jeg er afgørende for, at vi rent faktisk også når i mål. Og hermed er invitationen givet videre.
Så tror jeg, at min taletid den er ved at være brugt.
Vi tager afsted mange af os sammen til USA, New York i næste uge. Her skal vi ud at fortsætte Nillys pralestrategi.
Og jeg oplever faktisk det samme som dig. Man skal ikke sige mange steder, at man kommer fra Danmark, før man får ros.
Ikke nødvendigvis fordi man er politiker, men på grund af jer.
Må jeg så ikke bare her til sidst sige, at som socialdemokrat der kender jeg alt til vigtigheden af at have et stærkt dansk erhvervsliv.
Husk på, det der altid driver os, det er ønsket om fuld beskæftigelse.
Det kan kun lade sig gøre, hvis I fortsætter med at gøre det så godt, som I gør.
Og vi står på et rigtig rigtig stærkt fundament.
Dansk økonomi har det godt, beskæftigelsen er høj, det går godt for eksporten, ledigheden er lav. Det er jeres fortjeneste.
Den kurs skal vi selvfølgelig videreføre.
Men jeg har også en meget stærk tro på, at både I og resten af Danmark har behov for en regering, der har mere vilje og mere evne til at tage de næste skridt. På forskning og på klima, men selvfølgelig også på uddannelse.
Jeg synes, det har være uklogt, at der er blevet sparet så mange penge på det, jeres virksomheder skal leve af i de kommende år.
Og det kan jo godt være, bare sagt som en afslutning, at enkelte af jer ikke fik stemt socialdemokratisk i juni.
Og vi kommer ikke til at være enige om det hele, i hvert fald ikke det med topskatten.
Men I har til gengæld mit ord: Vi kommer ikke kun til at være en regering for dem, der har stemt socialdemokratisk.
Vi kommer til at være regering for jer allesammen.
Og det gælder ikke mindst jer. I gør et fremragende stykke arbejde.
Tusind tak for det og tak, fordi jeg måtte være med i dag.