Kære udsendte, kære pårørende.
I dag hylder vi de mænd og kvinder, som har været udsendt, og som er udsendt for Danmark.
En af dem hedder Mikkel.
Han er kaptajn i Flyvevåbnet og indtil den 1. maj i år var han udsendt til Irak.
Jeg vil gerne begynde med at læse op, hvad han har skrevet om sin oplevelse.
“At være udsendt for Danmark kan ikke beskrives med et enkelt ord.
Det er afsked og afsavn og en knude i maven.
Det er ventetid og kedsomhed, frustrationer og hårdt arbejde.
Det er skræmmende, når man befinder sig imellem stridende parter i en konflikt, man knap nok forstår.
Når alarmen går om natten, og lejren angribes.
Det er eksamensdag, når års træning omsættes til handling.
Det er venskaber, der knyttes gennem oplevelser, som kun vi forstår.
Det er eksotisk, spændende og en oplevelse, der giver et nyt perspektiv.
Det er råt, uden filter og med direkte feedback.
Men mest af alt, så er det det hele værd.”
Kære Mikkel.
Jeg vil på Danmarks vegne sige tak.
Til dig og til de tusindvis af mænd og kvinder, der har været udsendt i Danmarks tjeneste.
Nogen af jer er til stede her i dag på pladsen.
Af hjertet tak for jeres indsats.
Tak for jeres mod.
Og tak for jeres vilje til at gøre en forskel.
For Danmark og for verden.
I sætter jeres liv på spil for andre mennesker og for de værdier, som vores Danmark bygger på.
Menneskets ret til frihed, til tryghed, og til at leve i demokrati.
Værdier, som vi ved, vi aldrig kan tage for givet.
Der var Balkan, der var Irak.
Der var Afghanistan og andre brændpunkter på jordkloden.
Og den 24. februar, der vendte krigen tilbage til Europa.
Det er brutalt. det er umenneskeligt, og det er ubærligt.
Vi ved, at vi kan forebygge mange konflikter og krige med de bløde redskaber i vores udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Men når krigen, den truer mennesker, os og vores allierede, ja så skal vi kunne svare tilbage, og vi skal kunne svare tilbage med hårdere våben end vores modstander.
Vi skal beskytte NATOs østlige flanke, og det gør vi.
Mere end 1.000 danske soldater står nu i forreste række i Baltikum.
Danske F-16 fly har sikret vores allieredes luftrum, og søværnet har patruljeret Østersøen.
Og danske sygeplejersker, læger, beredskabsfolk, soldater og andre specialister har løbende støttet vores ukrainske venner.
Med træning, et mobilhospital, en teltlejr, entreprenørmaskiner, med at organisere indkvartering, våben og meget, meget mere.
I kan være stolte af jeres indsats.
I kan være stolte af jeres indsats.
Ukraine skal vinde den her krig.
Der findes ikke et alternativ.
Taber Ukraine, så taber vesten, og så taber vi os selv.
Og det skal være slut med autokrater, der uden respekt for internationale spilleregler, menneskerettigheder, og frie landes ret til selv at definere deres fremtid, kan tegne streger på et kort efter forgodtbefindende.
Derfor kan der kun være én vinder af den her krig, og det er Ukraine.
Og det kan Ukraine kun, hvis vi andre i Europa transatlantisk går sammen med andre gode partnere, står bag ukrainerne til den bitre ende.
Med sanktioner, med finansiel hjælp, med modtagelse af de fordrevne flygtninge, med genopbygning, med træning, og ja, med våben.
Forleden dag havde jeg lejlighed til at besøge Veterancentret i Ringsted.
Her talte jeg med tre tidligere udsendte.
Det er tre blandt mange, men hver med en enkeltstående vigtig historie.
Det er vigtigt, at vi lytter til jer og altid anerkender indsatsen.
Vi har heldigvis år efter år fået en bedre og mere sammenhængende veteranindsats, men vi er ikke i mål endnu.
Ingen soldat må nogensinde være i tvivl om samfundets anerkendelse og sikkerhedsnettets masker.
De kan godt blive finere endnu.
Bag enhver udsendt står der flere pårørende herhjemme.
En mor, en far, bror, søster, søn, datter, kæreste, ægtefælle og bedste ven.
I, de pårørende, bærer en stor byrde, derfor fortjener I vores anerkendelse og taknemmelighed.
Heldigvis kommer de fleste udsendte godt hjem.
Men ikke alle ulykkeligvis.
Jer, som har været udsendte for Danmark og friheden og har det svært, eller som er pårørende til en tidligere udsendt i nød.
I dag er vores tanker hos jer.
Og jer, der har mistet, må I i jeres ubærlige sorg til trods være stolte af jeres søn eller datter, jeres ægtefælle, forælder og ven.
Når Danmark i dag hejser vores smukke flag, så hejser vi det for jer.
Vi er jer dybt taknemmelige.
Tak for ordet.