Mette Frederiksens tale ved højtidelighed i anledning af tronskifte

Deres Majestæter.

Deres Kongelige Højheder.

Folketingets formand.

Ærede medlemmer af Folketinget.

Kære gæster.

Alle jer, der ser med.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe har bragt monarkiet ind i samtiden og vist os, at fortid og nutid er to sider af samme sag.

Nu skal næste generation være med til at lede os ind i fremtiden. 

Når kongehuset står så stærkt i befolkningen, er det i høj grad Hendes Majestæts personlige fortjeneste.

Vi skylder alle Dronning Margrethe en stor og dybtfølt tak.

Det er i mine øjne hævet over enhver tvivl, at Dronning Margrethe den Anden vil blive husket som en af de største regenter i danmarkshistorien.

* * *

Når Dronningen træder tilbage, ved vi, hvem der træder frem.

Det giver en fortrolighed, en tryghed og en værdighed.

Vi har fulgt Hans Majestæt Kong Frederik i 55 år. Vi ved, at Kongen har forudsætningerne for at løfte opgaven og ansvaret.

Vi ved også, at opgaven er ligeså vanskelig, som den er vigtig.

En konges rolle i et moderne demokratisk samfund er en svær balancegang i sig selv.

Hertil kommer de udfordringer, vi står over for i Danmark og i verden omkring os.

I snart to år har der været krig i Europa. Ukrainernes kamp fortsætter med samme styrke. En kamp for deres egen frihed. Men også for vores frihed.

Vi lever i en usikker tid. I en epoke af historien, der vil definere vores fremtid.

Vi har i dén grad brug for, at vores konge samler Danmark.

I sin tale til Dronning Margrethe den Andens regeringsjubilæum sagde den daværende kronprins:

”Når tiden kommer, så vil jeg føre skibet videre med det, vi har delt, som ballast”.

Tiden kom, før vi anede det.

Mange fremhæver forskellene på Dronning Margrethe og Kong Frederik.

I dag vil jeg hæfte mig ved lighederne. For når man ser efter, har mor og søn mange vigtige ting til fælles.

Både Dronning Margrethe og Kong Frederik har en varm – og en gengældt – kærlighed til Færøerne og Grønland.

Kong Frederik er en samlende figur ikke alene for Danmark, men for Kongeriget.

Ligesom Dronning Margrethe er Kong Frederik både ærkedansk – og en ægte kosmopolit.

At tale flere sprog flydende giver et naturligt udsyn.

Vores konge har allerede rejst verden rundt med ministre og erhvervsfolk. Knyttet personlige bånd. Åbnet døre, der ellers var lukkede.

Og ikke mindst har Kongen ligesom sin mor både en dyb pligtfølelse og en evne til at bære pligten med glæde.  

At være regent er et ensomt hverv. Som Kongen selv har sagt det: ”Roret, det har man alene.”

Ja, det er vilkåret.

Men Kongen har heldigvis haft en fremragende læremester. Som endda har tilrettelagt tronskiftet så klogt, at læremesteren er her endnu. 

Kongen har desuden en uvurderlig støtte og inspiration i sin hustru. Og Danmark har en flittig, begavet og særdeles afholdt Dronning Mary.

Og i går på Christiansborg Slotsplads. Titusindvis var mødt frem for at hylde den nye konge og byde det nye Kongepar velkommen.

Vi kan i dag sige, at tronskiftet satte gang i en sand folkevandring. Busser med feststemte mennesker ankom fra hele landet. Hoteller meldte om alt udsolgt. Jeg tror aldrig før, der har været så tæt med mennesker i det indre København.

Det var et fantastisk smukt og håbefuldt syn.

Og en meget stærk manifestation af, at danskerne bærer vores kongehus i vores hjerter.

Sådan blev det sagt i går.

Kong Frederik nyder en meget stor og bred opbakning i befolkningen. Ikke alene på festdagen, men, er jeg sikker på, også i hverdagen.

Fordi Kongen er den, han er. Et menneske med et særligt nærvær.

Man er i godt selskab. Man sænker skuldrene. Jeg tror, at mange føler sig set.

Og jeg tror, at den evne hos Kongen bunder i en nysgerrighed på andre mennesker. Og en interesse for, hvad det er, der rører sig i det danske samfund.

Kan man på samme tid være ideal og i øjenhøjde?

Eventyrlig og almindelig?

Kongelig og folkelig?

Vores Kongepar kan.

Og at det er lykkedes at give de kongelige børn så almindelig en barndom, som det nu er muligt under unormale vilkår. Det er beundringsværdigt. Og det er lykkeligt.

Se bare Danmarks nye kronprins, som tog os alle sammen med storm på sin 18-års fødselsdag.

Kong Frederik og Dronning Mary har vist os, at monarkiet er for alle.

Også for de unge. Også for jer, der har det svært. Og også for jer med rødder i andre lande. 

Vores fantastiske kongefamilie gør det så godt, at vi kan komme til at tage monarkiet for givet. Det er det ikke.

Det står og falder med de mennesker, der løfter ansvaret.

Og det hviler på en gensidig kontrakt mellem monarki og demokrati. En forståelse, der i øvrigt blev indgået mellem Kong Christian den Tiende og statsminister Thorvald Stauning for mere end hundrede år siden. 

Hvorfor benyttede Stauning ikke påskekrisen til at afsætte kongen? Var der nogle, der spurgte om dengang i 1920.

Socialdemokratiet var et republikansk parti. Dengang.

Men hvad svarede Stauning? Ja, han sagde såmænd, at hvis man skiftede kongen ud med en præsident – så løb man en betydelig risiko. For præsidenten kunne jo gå hen og blive … en venstremand.

Og det er sådan set sagen i en nøddeskal.

Kongehuset kan samle os – uden at dele os i et for eller imod.

En konge eller dronning har en helt særlig autoritet. Kan gøre os stolte. Og indgyde håb.

At være et samlingspunkt i dag er ikke så lidt af en bedrift i vores tid.

Men det er Kong Frederik.

Hans Majestæt har ramt befolkningen i hjertekulen som en samlende figur. Og det har Kongen gjort sammen med Dronning Mary og resten af familien.

Kongeparret er et forbillede på forbilledlig vis.

Et kongepar af folket og hos folket.

Ikke længere væk, end at vi kan nå hinanden.

Vi genkender, hvem vi er og gerne vil være. Den bedste udgave af os selv.

Danmark findes som et fællesskab. Og det forpligter os alle sammen.

* * *

Det er min opgave at bringe følgende budskab fra Hans Majestæt Kongen til Folketinget, som er formuleret i overensstemmelse med den historiske tradition: