Kære venner!
Tak for invitationen til at tale til jer i dag.
Om et emne af stor betydning. For os alle sammen.
Grundlæggende menneskerettigheder.
Og for at sige det meget enkelt: LGBTI+-rettigheder er menneskerettigheder.
Og for at sige det meget enkelt: LGBTI+-rettigheder er menneskerettigheder.
Retten til at være den du er. Og elske den du elsker.
* * *
Det gør mig stolt, at Danmark er i spidsen, når det drejer sig om at fremme og beskytte LGBTI+ rettigheder.
Vi var det først land i verden, der lovliggjorde registrerede partnerskaber for partnere af samme køn.
Det første land i Europa, der tillod juridisk kønsskifte – uden lægelig godkendelse.
Og det første land, der besluttede sig for at fjerne transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme.
Vi er nået langt.
Og, alligevel, ved vi. Kampen er ikke forbi.
* * *
Solidaritet. Ligestilling af kønnene. Ytringsfrihed. Retten til at tage del i samfundet og til at have en familie.
Dette er kærneværdier for Danmark.
Og at fremme og beskytte disse værdier er meget centralt i Danmarks internationale engagement.
I FN, i EU og i civilsamfundet.
I FN, i EU og i civilsamfundet.
Lige nu er friheden og menneskerettighederne under pres verden over.
Også her i Europa.
Efter mange år med fremskridt, går nogle ting nu den forkerte vej. Desværre.
Fjendtlige love. Diskrimination. Hadforbrydelser.
Vi må følge den nuværende situation nøje.
Og vi må ikke blot se passivt til.
Nu er tiden kommet – for os alle – hvor vi må stå fast på grundlæggende rettigheder og værdier.
Vi må yde modstand og bekæmpe forskelsbehandling.
* * *
Det er derfor, Copenhagen 2021 er en så vigtig begivenhed.
Det er ikke blot en fejring.
Det er et engagement. En forpligtelse overfor hinanden, om at ord ikke er nok.
Vi er nødt til at handle. Sammen.
Og Danmark står klar til at gøre vores del.
Jeg vil gerne takke jer alle i dag. For at komme til Danmark. Og for at tilslutte jer denne konference for at diskutere det vigtige emne menneskerettigheder.
I viser vejen. Til en mere ligeberettiget og en mere inkluderende fremtid.
Tak.