Mette Frederiksens grundlovstale

Jeg vil gerne starte denne grundlovsdag med at tage jer tilbage til en kold januar aften i 1933.

Til en lejlighed i Kanslergade i København.

Thorvald Stauning er statsminister. Det er hans lejlighed.

Nogle af de mest centrale politikere i Danmark er samlet.

Verden er i krise. Det er Danmark også. Arbejdsløsheden galoperer. Fattigdommen er enorm. Landmændene lider under dramatisk faldende priser. 
Der skal findes en løsning. Men uenighederne er store.

Selskabet er ved at bryde op.

Men så foreslår Stauning, at man i det mindste kan tage en whisky og sige godnat på.

Resten er historie.

Kanslergadeforliget blev indgået samme dag, som Hitler kom til magten i Tyskland.

Herhjemme blev der sat gang i beskæftigelsen. Bønderne fik bedre priser for deres fødevarer. Og grundstenen til verdens mest progressive socialreform blev lagt.

Kanslergadeforliget står i dag som det måske mest ikoniske eksempel på det brede samarbejde i Danmark.

Som Stauning sagde: ”Vi har ofret nogle principper, men reddet landet”. 
Ingen fik alt, som de ville have det – men alle kunne se sig selv i aftalen.

Heldigvis er det langt fra det eneste eksempel.

De seneste 80 år har vi skridt for skridt udbygget det velfærdssamfund, vi kender og holder af. Vi har langt fra været enige undervejs. Alligevel har vi samarbejdet om meget.

Med et enkelt årti som en historisk undtagelse.

Jeg blev valgt til Folketinget den 20. november 2001. Anders Fogh Rasmussen blev statsminister. Og de følgende 10 år havde Venstre og Konservative flertal med Dansk Folkeparti alene. Det brugte de. Alt fra finanslove og skattereformer til dansk deltagelse i Irak-krigen blev besluttet af et smalt flertal.

Politik blev til blokpolitik.

Et lille flertal regerede hen over hovedet på et stort mindretal.

Det splittede Danmark.

Samarbejde tvinger os tættere på hinanden. Så vi skaber de resultater, I forventer af os. Blokpolitik gør det modsatte. Det bliver for unuanceret. Det er Danmark alt for lille til.

Heldigvis har de seneste år gjort det meget klart, at blokpolitikken er i opløsning.

Der findes ikke længere en fælles blå økonomisk politik. Og der findes ikke en fælles rød udlændingepolitik. Vi må finde nye samarbejdsformer. Jeg tror mere på samarbejde end på splittelse.

Vi er 179 medlemmer af Folketinget. Ni partier. På kryds og tværs er vi enige og uenige. Og det stiller krav til os alle sammen. Om at forhandle. Søge de bredest mulige løsninger. Det er ikke så anderledes fra andre fællesskaber.

Andelsforeningen. Fodboldklubben. Skolebestyrelsen. Arbejdspladsen. Alle de steder, vi er sammen.

At lytte og samarbejde. Det er sundt for folkestyret.

Det skal vi være glade for på en dag, hvor vi fejrer grundloven.

Grundloven sikrer også, at der højst er et år til, at statsministeren skal udskrive valg.

Når det sker, går vi til valg på at danne en socialdemokratisk etpartiregering. 
Det gør vi, fordi vi vil to ting. På samme tid. Vi vil sikre ro om udlændingepolitikken. Og samtidig finde flertal for en grønnere og mere retfærdig velfærdsregering.

For det første: At vi fortsætter den stramme udlændingepolitik. Sammen med et bredt flertal i Folketinget.

Sådan er demokrati også. Et mindretal kan ikke tvinge et flertal til at føre en anden politik. Det har vi set for fuld udblæsning i den seneste valgperiode.

Med ultimative krav forsøgte Liberal Alliance at tvinge topskattelettelser igennem. Et flertal var imod. Det gjorde det umuligt at regere for Løkke Rasmussen. Ja, det gør det stadig.

Og derfor. Uanset hvem der vinder næste valg. Så vil der fortsat være et bredt flertal bag Danmarks udlændingepolitik.

Det andet, vi lover danskerne. Det er en ny retning for Danmark. At vi sætter velfærden først. Styrker den sociale retfærdighed. Og markant hæver ambitionerne for den grønne omstilling. Men det kræver et nyt flertal i Folketinget.

Et flertal, der vil styrke vores samfundsmodel. Styrke alt det, der gennem årtier har gjort Danmark til et af verdens mest lige og velstående lande. 
Det vil vi. Og det vil partierne til venstre for os.

Vi deler de samme analyser. Et stærkt samfund bygger på lav ulighed og høj tillid. Og vi deler de samme ambitioner. Danmark skal igen være en grøn stormagt.

De Radikale vil, at vi skal satse mere på uddannelse. SF har sat problemer med stress og sårbarhed på den politiske dagsorden. De brænder for vores offentligt ansatte. Alternativet presser til stadighed på for en hurtigere og mere omfattende grøn omstilling. Og Enhedslisten vil gøre alt for at bekæmpe ulighed. Alt det – og meget mere – kan vi samarbejde om.

Derfor er vi overbeviste om, at de Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten sammen med os vil være med til at sætte en ny retning for Danmark.

For dét er vores løfte – til danskerne og til et forhåbentligt parlamentarisk grundlag: At en ny regering vil sætte velfærden først. Styrke den sociale retfærdighed. Og markant hæve ambitionerne for den grønne omstilling. 
Samtidig har vi et andet løfte til danskerne. Og til det brede flertal i Folketinget, der i dag står bag Danmarks stramme udlændingepolitik.

Vi løber ikke fra det flertal efter et valg. Vi skal ikke have flere udlændinge til Danmark, end vi evner at integrere. Og en regering skal have muligheden for at handle, hvis der igen bliver brug for nye initiativer.

En socialdemokratisk etpartiregering vil være den mest manøvredygtige i lang tid. Det forpligter.

Vi vil bestræbe os på at bringe alle mandater i spil. Og alle partier, der vil gøre en forskel, må søge samarbejdet. Vi har meget, vi vil.

Vi vil, at Danmark igen skal være en grøn stormagt. Mere vedvarende energi, mindre plastic, flere elbiler og mere sammenhængende natur, så både dyr og skov får bedre vilkår. Det er vores forpligtelse over for næste generation. Og det skaber tusindvis af arbejdspladser.

Vi vil en selvstyrereform, der sætter de offentligt ansatte fri og giver plads til faglig ledelse. Tryghed i alderdommen. Udvikling og en god barndom til vores børn. Hurtig behandling og omsorg, når sygdommen rammer. Alt det kræver et opgør med minuttyranni i den offentlige sektor. Vi skal stole mere på medarbejderne. Sige farvel til new public management.

Og vi vil satse mere på uddannelse end på skattelettelser til dem, der i forvejen har mest. Især erhvervsuddannelserne og den forskning, der kan skabe fremtidens arbejdspladser. Der er sparet meget på uddannelserne i de senere år. Det er kortsigtet. Det vil vi gerne ændre. Og samtidig passe bedre på de børn og unge, der synes, at tidens mange krav er svære at leve op til.

Frem mod valget vil vi fremlægge endnu mere.

Der er ikke ét parti, vi kan gøre det hele sammen med. Men der er mange partier, vi kan gøre meget sammen med.

Man kan kun lede et land, hvis man kan samle et land.

Tak for ordet og fortsat god grundlovsdag.