Jeg har arbejdet rigtigt mange år i den borgernære velfærd og kender det kommunale maskinrum. Så jeg ved også – og har mærket på egen krop – hvordan de regler, vi laver inde på Christiansborg rammer hos medarbejdere, hos ledere og hos borgere, som i sin essens jo er dem, det hele handler om.
Og derfor kan jeg også sige at den ældrereform, vi kommer til at lave her, det kommer til at være en helt ny måde at lave tingene på.
Vi kommer til – sammen med kommuner – at lave store forandringer. Positive forandringer.
Sådan helt grundlæggende er ældrereformen et forsvar for kvalitet, hvor alle skal have den hjælp og pleje, de har behov for.
Og dét alle mennesker – og alle ældre mennesker – har til fælles det er jo, at de er forskellige. Og den forskellighed er lige præcis dét ældreplejen skal afspejle. Det er sådan set det, der har været omdrejningspunktet for alt, hvad vi har gjort.
Ældrereformen har tillid i centrum – ikke kontrol.
For grundlæggende har vi jo tillid til at de ældre kender deres behov, og vi har tillid til at medarbejderne kan bruge deres dygtige, faglige dømmekraft.
De initiativer: Helhedspleje. Tilsynsreform. Udvidelse af det frie valg. Lokalplejehjem, som mine kollegaer har været inde på. De hviler alle sammen på de samme grundværdier om den ældres selvbestemmelse, om tillid til de ældre, til medarbejderne, lokal forankring og lokalt ansvar.
Det seneste år har jeg bl.a. brugt på være rundt i det meste af Danmark. Jeg har talt med både ældre – selvfølgelig – med medarbejdere og ledere. Om hvad deres drømme er, hvordan de ser bekymringerne og om de har nogle gode forslag til, hvordan vi kan lave en ny ældrepleje.
Der er især én samtale, der har sat sig i mig. Jeg talte med nogle social- og sundhedsmedarbejdere, der fortalte om at når de går på arbejde, så tør de faktisk ikke spørge de ældre om, hvordan de har det. For de ved, at hvis der er noget galt, så er der hverken plads eller tid til at gøre noget ved det, fordi de skal videre til den næste opgave på kørelisten hos den næste ældre.
Og se, det er jo den ældrepleje, der er vokset frem. Trods alle velmenende forsøg på at skabe værdighed, hjemlighed og styring
Det vi har skabt, er en ældrepleje, hvor vi ikke kan se den ældre for bare regler. Hvor dygtige medarbejdere er låst fast af andres beslutninger. Af andres tjeklister. Og uden reel plads og tid til at kunne imødekomme den forskellighed, som netop er kendetegnende for ældre menneskers ønsker og behov.
Med ældrereformen skaber vi nogle helt nye rammer – og nogle bedre rammer – for at arbejde i ældreplejen.
Med de nye grundværdier og de nye mange initiativer i ældrereformen, der ændrer vi grundlæggende på, hvordan ældreplejen i fremtiden både styres, kontrolleres, dokumenteres og leveres på. Så tiden grundlæggende bruges anderledes. Sammen med de ældre. Og vi skaber forudsætningerne for at medarbejdere og ledere kan lykkes med kerneopgaven.
Derudover løfter vi fra 2027 den kommunale ældrepleje med 1 milliard kroner årligt. Det er penge, der kommer oven i de 19 milliarder, regeringen allerede har øremærket frem mod 2030 til at imødekomme at vi bliver flere børn og ældre.
Frisættelse er grundlæggende at give plads til det, der skaber kvalitet: Selvbestemmelse. Helhed. Tillid. Og lokalt ansvar.
Så de dygtige medarbejdere kan kende de ældre. Så de ældre kan kende medarbejderne. Og de sammen kan tilrettelægge hjælpen, plejen og omsorgen. Så vi ser de ældre. I stedet for regler.
Så vi løfter blikket fra skærmen. Kigger den ældre i øjnene. Og spørger: Hvad har du brug for i dag?
Tak for ordet.