Udstillingen Nål og tråd handler om håndarbejdet i kunsten, og jeg er blevet inviteret til at fortælle om mit personlige blik på håndarbejdets potentialer – særligt strik.
Jeg lever af at strikke. Strik er blevet populært. At strikke har altid været populært hos mig, lige siden jeg lærte det af min mormor som 6-årig, men nu er det som om, at verden også har opdaget, hvad strik kan.
Særligt under coronanedlukningen begyndte hjemsendte at strikke, unge som gamle. Og jeg forstår det godt, for strik har mange potentialer. Foruden det åbenlyse praktiske i at kunne producere sit eget tøj.
At kunne et håndarbejde giver os en forståelse for, hvordan ting bliver til. Når vi strikker, fornemmer vi, hvordan tekstiler laves. En forståelse der giver grobund for en mere bæredygtig tankegang og en fornemmelse for kvalitet.
Men håndarbejdet baner også vejen for bæredygtighed på et mere mentalt eller åndeligt plan. At strikke giver ro. Ro i kroppen og ro i hovedet og i sindet. De repetitive bevægelser når jeg sidder og strikker får mig i flow – og netop flow er den sindstilstand, som jeg mener er den sundeste at være i. Jeg tror også, at det er derfor, at mange stressramte finder en vej ud af deres stresstilstand ved hjælp af et håndarbejde. De oplever at komme i flow. Det er når hænderne arbejder, og tankerne flyver. At strikke er en analog aktivitet, der holder mit rastløse væsen igang – helt uden en skærm. Og netop dette, den analoge skærmløse aktivitet, tror jeg vi har brug for i vores tid.
Strik kan også være noget vi samles om, et fælles tredje. Overalt mødes folk i strikkeklubber, hvor der snakkes, erfaringsudveksles, og diskuteres indtagninger, udtagninger og italienske aflukninger. Her mødes strikkere ofte på tværs af generationer, og der opstår pludselig et fællesskab, som man ikke vidste fandtes.
Jeg har fx selv lært meget om strik af min ældste veninde Margit på 85 år.
Og at man kan blive ved med at lære nyt inden for strik, kan jeg skrive under på. Strik er et uudtømmeligt håndværk. Hver eneste dag lærer jeg nyt – en ny teknik, en ny finesse, en ny konstruktion, eller en ny måde at strikke et knaphul. Strik er et sted jeg kan udvikle mig, og strik er et sted, hvor jeg kan udleve min trang til at skabe. Der findes ikke noget bedre end at skabe sin egen sweater. Man strikker sin tid og sine tanker ind i maskerne, og nogle gange også sine sorger og frustrationer. Det er ren terapi og mestringsfølelse!
Jeg har altid haft lyst til at skabe noget – først en sweater. Så en strikkeopskrift. Så en hel virksomhed!
Så for mig personligt fik strik også potentialet af at være en indtægtskilde. Og her – i form af at være et egentligt arbejde - bliver folk ofte forvirrede. For nok kan de se strik som en hyggelig, hjemlig syssel, men et arbejde? Og selvom jeg for længst har vist mit værd som strikkeopskriftsmager og virksomhedsejer, så får jeg stadig spørgsmål som “kan man leve af det?” Eller “hvad laver din mand så?”. Men ja, med en god portion iværksætteri, vedholdenhed og virksomhedsflair, så kan man godt leve af at strikke. Selvom det har krævet hårdt arbejde – eller hårdt håndarbejde – at få det til at ske.
Som jeg har beskrevet, så har håndarbejdet mange potentialer - ud over det åbenlyse produkt, man skaber.
Håndarbejde giver ro, flow, mestringsfølelse, det er en udtryksform. Og håndarbejdet bør anderkendes for alt dette!
Jeg håber, I vil nyde udstillingen!