Yes.
Jeg har nu i næsten 20 år været så privilegeret at leve af den sport jeg elsker.
Jeg har repræsenteret nogle af de største klubber i verden.
Spillet på måske et af de mest vindende landshold i hvert fald i Danmark i en generation, hvor vi har vundet en masse ting sammen.
Jeg har spillet med nogle af de bedste spillere i verden.
Jeg har haft nogle af de bedste trænere rundt omkring.
Jamen i det hele taget mødt nogle fantastiske mennesker både på og uden for banen.
Nogle fantastiske teams, som har gjort det muligt for mig at nyde det på banen.
Det har været rigtig rigtig mange opture.
Helt sikkert også nedture, men heldigvis flest af førstnævnte.
Jeg har altid sagt, at jeg ville stoppe, den dag legen, glæden og dedikationen måske ikke helt var der mere.
Det er den stadigvæk.
Det er stadigvæk sjovt at møde op til træning.
Det er stadig sjovt at spille kampe.
Det er stadig sjovt at lave alle de ting, det kræver, som atlet, for at man kan lykkes med det, man nu vil lave.
Jeg er stadig hundrede procent dedikeret til, hvad jeg laver, men jeg tror også, jeg er kommet til et sted, hvor jeg kan mærke, at der måske er andre ting i mig, som trækker en lille smule.
Derfor føler jeg at til sommer at det er det helt rigtige tidspunkt til at lægge skoene på hylden, mens jeg stadigvæk er fuldt committet til, hvad jeg laver.
Jeg har altid lovet mig selv, at den dag jeg ikke var det, så ville jeg i hvert fald stoppe.
Og for ligesom at undgå den situation, at jeg måske ender derude, hvor man til sidst render rundt på banen af tvang og måske ikke helt af lyst, så har jeg truffet den her beslutning.
Jeg vil være evigt taknemmelig for alle de oplevelser, jeg ligesom har fået via håndbolden.
Det er et spil, jeg elsker.
Sammenhold og det at være en del af et fællesskab, det at være en del af et hold, er helt fantastisk.
Jeg har fået rigtig rigtig mange venskaber, som er for livet.
En masse minder som jeg selvfølgelig altid vil være dybt taknemmelig overfor.
Samtidig vil jeg sige, jeg er ekstremt stolt over det, jeg har drevet det til som individ på banen med den kærlighed for sporten, med en masse hårdt arbejde, som jeg tror vil kendetegne mig også i min videre karriere, at jeg arbejder hårdt for tingene og naturligvis for håndbold, vil jeg altid have en kæmpe kærlighed for sporten, det tror jeg ikke, der er nogen der vil sætte spørgsmålstegn ved.
Jeg vil selvfølgelig gerne bruge tiden her til at takke nogle mennesker.
Naturligvis min familie.
Min kone og børn som man kan sige først og fremmest har givet utrolig meget, ja, rigtig meget afkald på en masse ting og givet mig muligheden for at blive så dygtig en håndboldspiller som mulig.
Min familie, mine forældre, mine søskende, som altid har støttet mig.
Men helt sikker også de forskellige steder jeg har været, diverse trænere og medspillere, fysioterapeuter, det har arbejdet ekstremt meget, da jeg har haft fra en forholdsvis ung alder måske et knæ der skrantede lidt.
Fysiske trænere, holdledere, agenter, alle de mennesker som ligesom er med til at danne en som spiller, som menneske, alle de der ting.
Jeg har været ekstremt heldig i min karriere at være mange mange steder omkring mange mennesker, som er dygtige og som ville mig det bedste.
Man kan sige heldigvis også er motivationen der stadigvæk, som jeg nævnte tidligere.
Sæsonen er ikke slut endnu.
Vi har masser af ting at spille for.
Her i Aalborg-regi er der jo masser at spille for i forhold til det danske mesterskab og Champions League stadigvæk.
Så jeg glæder mig rigtig rigtig rigtig meget til de næste par måneder, vil prøve at nyde det så meget som muligt.
En masse spændende kampe i vente, og det betyder naturligvis ekstremt meget for mig at slutte ordentligt af.
Så mange tak for jeres tid.
