Rigtig meget af min folkeskoletid har jeg mistrives. Ikke bare lidt – men faktisk rigtig meget.
Det har været af mange forskellige årsager. Men de sidste par år, var det primært fordi, at jeg ikke følte mig som en del af fællesskabet.
Og det var ikke sjovt! Der har været flere perioder, hvor at jeg er kommet hjem helt grædefærdig.
Og det er langt fra kun mig, der mistrives. Faktisk er det hver tredje pige og hver femte dreng, der er mellem 16 og 24, der gør det. Det fremgår af Den Nationale Sundhedsprofil.
Heldigvis har jeg det godt i dag. I dag trives jeg.
-
Mange af jer er ved at være færdige med folkeskolen. Går måske i 8. eller 9.
Det er ikke længe siden, at jeg stod samme sted som jer.
Det er ikke længe siden, at jeg stod og skulle til at vælge, hvad jeg ville efter folkeskolen.
Ville jeg på efterskole? Måske tage en erhvervsuddannelse? Eller på gymnasiet?
Det blev sidstnævte – og da jeg skulle vælge, hvilket gymnasium jeg helst ville gå på, så var jeg ikke et sekund i tvivl.
Jeg ville gerne gå på Øregård Gymnasium.
Og heldigvis kom jeg ind.
Jeg fik lov til at vælge selv – det gør i måske ikke.
For et politisk flertal har nemlig besluttet, at unge omkring de store byer, fremover skal fordeles ud fra deres forældres indkomst, når de skal på gymnasiet.
Og dette gør mig bekymret. For vi lever i forvejen i et samfund, hvor unge sammenligner sig selv unødvendigt meget, med alt fra himmel til jord. Det kan være unaturligt tynde fashionmodeller, hinandens karakterer eller tusind andre ting.
Men en ting som jeg ikke har oplevet at folk tænkte over, var hvad hinandens forældre tjener.
Måske har man lagt mærke til, hvis festen bliver holdt hos en, der bor meget pænt, men man har aldrig tænkt nærmere over det.
Og det er noget, som jeg heller ikke mener, at børn og unge skal bekymre sig om. For vi unge er ikke vores forældres pengepung.
Men når dette bliver en afgørende faktor for, hvor de unge kommer til at gå på gymnasiet, så vil de unge automatisk begynde at tænke over det her.
Hvad tjener mine forældre? Hvad tjener mine venners forældre? Hvad kommer det til at betyde for, hvor jeg skal gå på gymnasiet?
Og det er desværre en realitet.
Det er ikke længe siden, at man i Berlingske kunne læse et interview med Emma og Cornelia, der går i 8. klasse.
Her fortalte de, hvordan at man i deres vennegruppe var begyndt at gå op i hvad hinandens forældre tjener. Og man var begyndt at tale om, hvilken indflydelse det havde på, hvor de skulle læse efter folkeskolen.
-
Det må jeg erkende, at jeg ikke bryder mig om. Jeg må erkende, at det desværre gør mig nervøs.
For unge mistrives i forvejen i en al for stor grad. Og det tal, er jeg bange for, kommer til at stige.
Og jeg har selv oplevet det. Selv oplevet hvordan det er, at mistrives. Selv oplevet hvor ubehageligt det er at komme hjem og have ondt i maven.
Og det er faktisk ikke kun mig, der er bekymret. Faktisk er det også noget, som nogle af landets førende psykologer mener, at vi som samfund bør bekymre os om. Noget som politikerne bør have in mente, når de tager beslutninger inde bag Folketingets tykke mure.
Og når førende psykologer ovenikøbet mener; at vi bør tage de unges trivsel seriøst; at det bør være et vigtigt element, når der lovgives.
Så synes jeg vi skal lytte efter.
Noget som jeg godt kan blive i tvivl om, der er gjort?
For har politikerne overvejet, hvilke konsekvenser deres aftale om fremtidig elevfordeling vil kunne have?
Det kan jeg desværre godt komme i tvivl om.
Desværre.
Så endnu engang vil jeg komme med et opråb til politikerne!
Pas på os unge, og vores trivsel!
Og det gør man ikke ved at fordele os ud fra vores forældres pengepunge – uanset hvor noble intentionerne bag er.