Kære alle sammen
For 3 uger siden var Jina amini, en 22 årig kurdisk kvinde fra byen Saqiz i Kurdistan, på besøg i Tehran. Her blev hun med tvang tilbageholdt, af Irans moral politi, tortureret og bragt herefter på hospitalet, hvor hun mistede livet.
Årsagen til hendes tilbageholdelse var fordi hun bar sit tørklæde forkert.
Jinas død har bragt fokus på kvinderettigheder i Iran. Der er så mange etniciteter i landet, og lige meget hvilken etnicitet, så bliver alle kvinderne i Iran født med minus på kontoen. Hele Irans befolkning har denne kamp tilfælles. Men vi må ikke glemme, at Jina Amini udover at være en kvinde, også var en skydeskive for det iranske regime, fordi hun var kurder. Etniciteter som fx kurdere i Iran bliver behandlet umenneskeligt, lige meget om man er mand eller kvinde.
Drabet på Jina vis navn betyder liv på kurdisk, udløste generel strejke efterfulgt af fredelige massedemonstrationer i kurdiske byer som snart bredte sig til resten af Iran.
Demonstrationerne har fået revolutionær karakter efter at regimet i Iran som vane har slået hårdt ned på demonstranterne. Dette har medført mange dødsfald, flere hundrede sårede og endnu flere anholdelser hvis skæbne er uvisse.
Det massive vold og trusler mod demonstranterne har ikke stoppet de modige mænd og kvinder, i at gå ud på gaderne for at udtrykke deres vrede mod det undertrykkende og terroristiske iranske regime.
De råber ”død over diktatoren”, ”Død over den islamiske republik”, og det stærkeste slogan af dem alle er det kurdiske slogan ” Jin, Jiyan, Azadi” som betyder ”Kvinde, Liv, Frihed” på dansk.
Gennem årene har der været mange demonstrationer og lokale oprør mod regimets undertrykkelse i Iran. Men for første gang siden præstestyrets magtovertagelse, ses der landsdækkende demonstrationer på tværes af forskellige kulturer og etniciteter.
Det Islamiske regime har i årevis undertrykt befolkningen i Iran og frarøvet dem basale menneskerettigheder. Jina Amini er desværre ikke det første og nok heller ikke det sidste ofre for præstestyres brutale behandling og undertrykkelse af diverse etniciteter, især kurderne i Iran.
For at vildlede verdenssamfundet og gengælde de sidste 3 ugers oprør mod regimet, har præstestyret igen tyet til angreb på kurderne. I sidste uge bombede regimet, kurdiske flygtningelejre i Syd Kurdistan med droner og missiler, som indtil nu har kostet 17 personer livet, her iblandt en gravid kvinde og hendes baby.
Vi er samlet her i dag for at vise vores støtte til oprøret og modstandsbevægelsen mod terrorregimet i Iran.
Jina Aminis død er symbolet på den frihedskamp der lige nu udkæmpes af tusindvis af modige kvinder og mænd overalt i Iran.
Mange års undertrykkelse og frihedsberøvelse er netop årsagerne til at disse modige kvinder og mænd har rejst sig i oprør mod regimet. De er på gaderne på trods af truslerne på deres liv for at demonstrere, danse og brænde symbolerne på den umenneskelige undertrykkelse de har levet under i over 40 år.
De modige unge mennesker fra alle dele af Iran sætter deres liv på spil for at kæmpe for menneskerettigheder, kvinderettigheder, og retten til at kunne leve i frihed som kurder.
Vi skal ikke vende det blinde øje til grusomhederne i Iran, og er forpligtiget til at vise vores støtte og lade vores stemmer blive hørt, for dem der er tvunget til at sætte livet på spil i kampen for frihed og menneskerettigheder.
Vi står her i dag for at fordømme på det kraftigste drabene på demonstranterne i Iran og kujonagtig angreb på uskyldige kurdiske kvinder og børn i de kurdiske flygtningelejre, og sender vores dybtfølte tanker til faldende martyrs familier, venner og bekendte og til det kurdiske folk i Iran.
Kurdistan og resten af Iran kan og vil ikke tæmmes af det islamiske præstestyre i Iran. De bliver ved med at demonstrere og kæmpe imod regimet med livet på spil.
Det modige kurdiske folk lader sig aldrig knække af disse mørke kræfter, de bøjer sig aldrig og bliver ved med at kæmpe og kaste skam over præstestyret. De råber ud mod verdenssamfundet for at blive set og for at blive hørt.
Det er på tide at verdenssamfundet tager ansvar og står i solidaritet sammen med Irans befolkning i kampen mod det terroristiske regime i Iran som ikke kun er en trussel mod sine egne borgere men hele verdenssamfundet.
Jeg ønsker en Iran, hvor der er plads til alle lige meget køn, etnicitet eller religion.
Det får vi kun, hvis der bliver sættet en stopper for det nuværende terroristiske regime. Sig efter mig, Jin jiyan azadi…