Mogens Lykketofts tale ved Folketingets afslutningsdebat

Stigningen i arbejdsløsheden har været et vigtigt tema i debatten. Og med rette. Det er alvorligt for den enkelte ældre, der fyres og den unge nyuddannede, der ikke kommer i gang. Men det er også en trussel mod alt det, der skal få fremtiden til at hænge sammen. For hvis vi lader arbejdsløsheden stige nu, så undergraver vi enhver chance for, at vi kan få tilstrækkeligt mange på arbejdsmarkedet i 2010. Så får vi ikke en mere gradvis tilbagetrækning, og så får vi ikke integreret indvandrere på arbejdsmarkedet.

Derfor kan det siges meget kort: Hvis ikke vi fører en begavet indsats mod arbejdsløsheden NU, så modarbejder det alle vore langsigtede mål.

Vi har handlefriheden til at gøre noget. Der er ingen risiko for utålelig belastning af betalingsbalancen eller for inflationspres ved at følge Socialdemokratiets forslag om her og nu i 2003 at give kommunerne mulighed for at iværksætte arbejde med vedligeholdelse og nyanlæg i folkeskolen, for miljøet og i udlejningsbyggeriet. Det kan gøres med meget kort varsel. Det kan beskæftige mennesker, som vi ved er ledige det næste års tid. Og der er tale om arbejder, der under alle omstændigheder SKAL udføres de næste 3 år.

Jeg troede, at statsministeren var enig i denne tankegang.

Derfor vil jeg spørge – vil statsministeren virkelig udelukke, at man vil give kommunerne lånemuligheder til vedligeholdelse og nybyggeri her og nu i kommuneforhandlingerne?

Må jeg så i øvrigt præcisere følgende:

Vi i Socialdemokratiet vil aldrig fravige en kurs med rettidig omhu for samfundsøkonomien. Man kender os fra vores stabile ledelse gennem 9 år.

Vi mener, at regeringen bruger løs af et råderum, der ikke findes og hæmningsløst sender regninger videre til næste generation.

Vi vil på nogle områder afholde flere udgifter end regeringen – javel.  Men vi vil anvise ansvarlig finansiering krone for krone, når ændringsforslag til finansloven skal behandles.

Og der, hvor vi VIL bruge flere penge, er der, hvor vi som samfund ikke har råd til at lade være:

Dér, hvor vi skal give en chance til alle børn ved at have gode vilkår i børnehave og folkeskole og derfor spare på dyre og usikre specialbehandlinger sidenhen.

Dér, hvor vi kan fremme folkesundheden, så vi sparer dyr sygebehandling sidenhen.

Dér, hvor vi kan understøtte en aktiv seniorpolitik, der kan fremme gradvis tilbagetrækning. 

Vi ved, at den kommende generation af seniorer – vores egen generation – ønsker at holde længere ud, hvis der skabes et arbejdsmarked, der er til rådighed for dem på vilkår, der er attraktive for dem.

I Socialdemokratiet mener vi ikke, den nye efterløn er problemet. Den er en vigtig del af løsningen, hvis der føres en aktiv seniorpolitik. 

For den tilskynder til senere tilbagetrækning. Mange venter til 62 år, og mange flere vil vente til 65 år og tage præmien med, hvis der er beskæftigelsesmuligheder for dem.

Aftalen om den ny efterløn blev lavet – ikke mindst af den nuværende statsminister og den daværende finansminister for 4½ år siden. Vi lavede den for at påvirke tilbagetrækningen, og vi lavede den for at give tryghed for, at mennesker kender vilkårene for tilbagetrækning langt frem i tiden.

Jeg går ud fra, at Statsministeren, lige som jeg, vedstår aftalen fra 1998 og mener, at den skal være langtidsholdbar – uanset unge venstre-løver, utålmodige konservative og radikale hovedbestyrelsesmedlemmer.

Men jeg vil gerne spørge meget præcist: Har statsministeren nogen som helst tanker om – hvis han har mulighed for det efter et valg – at ændre i efterlønsforliget?

Hvis statsministeren mod min forventning har sådanne planer, så bør han klart, detaljeret og utvetydigt fortælle om det FØR valget.

Det bør han, fordi vi med rette blev kritiseret for den lukkede proces ved efterlønsforliget i 1998.  

Både statsministeren og jeg har givet udtryk for, at dén måde skal man ikke lave store reformer på en anden gang.

Derfor klar besked. Socialdemokratiet vedstår efterlønsforliget også efter næste valg. Gør Venstre også dét?

Til sidst nogle betragtninger om FRIT VALG.

Socialdemokratiet er FOR frit valg. Det er en god idé, som Indiens frihedshelt Gandhi svarede, da han blev spurgt, hvad han mente om den europæiske civilisation.

Men frit valg er andet og meget mere end de ofte bureaukratiske julelege, regeringen har opfundet af ideologiske grunde.

Det groteske cirkus om den kostbare tvangsudlicitering af hjemmehjælp, der har ædt titusinder af kommunale hjemmehjælpstimer ud af budgetterne og fremmet stopurstyranniet i stedet for som lovet at afskaffe det, har været nævnt.

Men frit valg er i princippet godt. Man skal bare være klar over, at det ikke er gratis. Det koster. Og det er stødende, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti i sidste valgkamp lovede borgerne bedre service, men nu lægger en spændetrøje på kommuners og amters økonomi, så de ikke kan indfri de løfter, regeringen på deres vegne har givet til borgerne.

Og frit valg er meget andet og mere end det, regeringen talte så højstemt om. Det er f.eks. en reel pasningsgaranti for små børn over ½ år. Frit valg er børnepasningstakster, der højst er 1000 kr., så også lavtlønnede kvinder har udbytte af at vende tilbage til arbejdsmarkedet.