Jeg har svigtet i sagen om Lotte Rod. Jeg har sådan set ikke svigtet Lotte, fordi det var mig, hvis hånd hun fjernede for næsten et årti siden fra sit lår.
Men jeg har givet hende en uforbeholden undskyldning, og jeg har fået hendes tilgivelse.
Det jeg har svigtet, det er min gruppes tillid. Det er mit parti.
Og der er jo dermed også offentligheden, fordi at jeg ikke havde modet til at erkende, at det ikke var nok, at jeg sagde undskyld til Lotte, men også var nødt til at være åben om, at det var mig.
Og derfor kan jeg heller ikke med troværdighed fortsætte som politisk leder af Radikale Venstre.
Fordi vi står midt i et kvantespring for ligestillingen i Danmark. Det vil vi være forrest i kampen for, og jeg vil også selv bidrage, hvad jeg kan.
Og ligesom ligestillingskampen, så også klimakampen og kampen for mangfoldighed, det må ikke hæmmes af, at jeg har fejlhåndteret den her sag, fordi jeg selv var involveret.
Og derfor er det, at jeg må tage mit ansvar, det er mit ansvar.
Både ansvaret for det, som skete for længe siden, men jo også ansvaret for, hvordan jeg håndterer det i nutiden.
Og det er derfor, at jeg har trukket mig på gruppemødet i dag, og at folketingsgruppen har valgt Sofie Carsten Nielsen som ny leder af Radikale Venstre.
Den tillid, som jeg har svigtet, er jeg selvfølgelig dybt, dybt bedrøvet over, men allerstørst er min bedrøvelse jo over for mine allernæreste, mine allerkæreste, som har støttet mig i mit arbejde og gjort alle mulige ofre for, at jeg kunne bedrive mit virke som politiker og som politisk leder, og nu skal de så se mig gå på den her måde.
Jeg håber på forståelse for, at det er dér, jeg vil lægge min energi i den kommende tid.