Morten Skov Christiansens tale ved Socialdemokratiets kongres

Kære kongres. Kære socialdemokrater.  

Jeg har altid levet efter princippet: Syng først. Få tilgivelse bagefter.

Så jeg vover lige lidt ved at starte med at synge et par linjer fra en sang.

Når jeg bli’r gammel.
Så vil jeg sidde på en bænk.
Der hvor havet slår ind over molen. 

Nogle af jer kan måske høre at det jeg prøve at synge er Gnags. 

Sangen sætter ord på det værdifulde i at kunne nyde sin alderdom. 

At have nogle gode, rolige år efter et langt arbejdsliv.

Men nogle mennesker har et længere og hårdere arbejdsliv end andre. 

De kan se frem til færre gode år på pension.

Det er grundlæggende uretfærdigt.

Arnepensionen er et skridt i den rigtige retning.  

Men den løser langt fra alle problemer.

Og derfor har vi i årevis løbet jer politikere på dørene.

Nu er der sket noget. Mette, du har åbnet døren lidt mere på klem: Velfærdsforliget skal genforhandles. Christiansborg skal ikke bare sidde og skrue pensionsalderen op med bind for øjnene.

Jeg er utroligt glad for den åbning.

Jeg håber, det er udtryk for en fælles forståelse om, at virkeligheden skal respekteres – at det er begrænset, hvor mange 73-årige, der kan rende rundt på en byggeplads i vinterkulden – eller klare tunge løft og natarbejde på et plejehjem.

Jeg håber også, vi kan komme til tale om godt arbejdsmiljø. 

For vejen til flere gode år på arbejdsmarkedet går gennem et godt arbejdsmiljø.  

[pause]

Pensionsalderen betyder ikke kun noget for dem, der er oppe i årene. 

Den betyder også noget for de unge. De får sved på panden ved tanken om at skulle være på arbejdsmarkedet i mere end 60 år.  

Det forstår jeg godt. 

Så tak til jer i Socialdemokratiet for meldingen. 

Tak for at have lyttet til lønmodtagerne. 

Tak for at have lyttet til fagbevægelsen. 

Nu er det vigtigt, at vi sammen kommer i arbejdstøjet og skaber et mere retfærdigt pensionssystem.

I fagbevægelsen er vi klar.

(PAUSE OG KLAP)

Det er ikke kun vigtigt, at arbejdslivet SLUTTER godt. 

Flere unge skal også have en god START. 

Vi skal nemlig give ALLE unge mere tid til at træffe de rigtige valg om deres fremtid. 

Vi skal have en ny type ungdomsuddannelse, der sikrer ALLE unge en plads på fremtidens arbejdsmarked.

For det kan ikke passe, at gymnasiet er den eneste mulighed, hvis du har brug lidt mere tid til at finde din vej i livet.

Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde ALLE unge et stærkt ungdomsmiljø med jævnaldrende kammerater, faste klasser og gode fester. 

Det er vigtigt for os, at unge ikke kun møder oldtidskundskab og filosofi – 

De må også gerne snuse til pædagogik og håndværk. 

Og så skal vi af med den særlige tankegang, som desværre hersker blandt mange unge – og ikke mindst deres forældre –

Det er idéen om, at det er finere at gå i gymnasiet end at blive faglært.

(PAUSE)

Jeg har selv oplevet det, da jeg gik i folkeskole.

Vi skulle alle sammen erklæres egnede eller ikke egnede til gymnasiet. 

Det foregik i klasselokalet, hvor der blev peget på os én efter én. 

Der bliver sagt ‘egnet, ‘egnet,’ ‘egnet’, ‘ikke egnet’.

Jeg var en af dem, der blev kaldt ‘ikke-egnet’ foran alle de andre. 

Alt drejede sig om én ting: 

Var vi gode NOK til gymnasiet eller ej?

Den tilgang er i mine øjne HELT, HELT forkert.

(LANG PAUSE OG KLAP)

I dag er jeg lykkelig for, at jeg blev elektronikmekaniker. 

Det gav mig evner og oplevelser, jeg aldrig ville have fået i gymnasiet.

Gymnasiet sigter i høj grad mod universiteter. 

Men det er ikke den rigtige vej for alle unge. 

Det er heller ikke altid det bedste for samfundet:

Danmark står over for en stor grøn omstilling af alt fra energiforsyning til transport og industri. 

Vi kommer ikke i mål uden masser af dygtige faglærte. 

Derfor skal flere vælge en erhvervsuddannelse.

Det skal en ny ungdomsuddannelse bidrage til.

Og så skal erhvervsuddannelserne have mere kærlighed fra politikerne.

Og med kærlighed mener jeg penge :)

Vi skal have kvaliteten på uddannelserne op. Udstyret og undervisningen skal følge med tiden.  

(PAUSE OG KLAP) 

Og så jeg vil gerne rose jer i Socialdemokratiet for at blive ved med at prioritere erhvervsuddannelserne. 

Både i tale og i handling.

Tusind tak for det.

(OBS: LAAAANG PAUSE OG KLAP)

 

Men I ved jo om nogen, at der ikke findes roser uden torne.

Og jeg er bekymret for de vinde, der lige nu blæser om beskæftigelsesindsatsen.

I årtier har fagbevægelsen og Socialdemokratiet stået vagt om en aktiv indsats for arbejdsløse. 

For 10 år siden i 2014 gennemførte den S-ledede regering et vigtigt paradigmeskifte. 

Synet på arbejdsløshed blev ændret.

Der blev indført nye muligheder og rettigheder til uddannelse rettet mod konkrete job. Der blev investeret massivt. 

Siden da har vi sammen bygget oven på den vision.

Tusinder og atter tusinder har: 

Og hvad er resultatet?

Kig ud på det danske arbejdsmarked.

Næsten fuld beskæftigelse. Mere end 3 millioner er i job. Et konkurrencedygtigt erhvervsliv. 

VENNER, … den beskæftigelsesindsats er måske vores største fælles succes de sidste ti år.

(PAUSE OG KLAP)

Lige inden sommerferien anbefalede en ekspertgruppe så, at FJERNE uddannelsesrettigheder til arbejdsløse. 

Det er det samme som at begrave den vision, vi sammen satte op for ti år siden. 

For ikke mange uger siden blev den sidste gris på Danish Crown i Ringsted slagtet.

1.200 slagterimedarbejdere fik en fyreseddel stukket i hånden. 

Mange af dem er allerede kommet i job med målrettede indsatser.

Det er da fantastisk, og det viser, at visionen er rigtig.

Men hvis man følger ekspertgruppens anbefalinger uden at skele til virkeligheden. Så skulle de vente et halvt år på at få ret til et kort kursus og komme varigt videre til et nyt job.

Der er tale om mennesker, der har fået vendt op og ned på deres liv og hverdag. 

De oplever en enorm utryghed. 

De drømmer om at få lov til at bidrage på arbejdsmarkedet igen.


Hvorfor skal de vente?

Det giver INGEN mening.

Derfor siger jeg også meget klart og tydeligt:

Kære Ane. Kære Mette. Kære socialdemokrater:

DE anbefalinger synes jeg, I skal hælde fuldstændig ned ad brættet.

Hold fast i visionen.

Hold fast i, at uddannelse altid betaler sig.

Hold fast, at vores arbejdsløse kolleger – dem glemmer vi aldrig!

(PAUSE OG KLAP)

 

Sidste år stod jeg på jeres årsmøde. Jeg sagde, at fagbevægelsen nok var nødt til at holde jer lidt i ørene. 

– på grund af det her såkaldte arbejdsfællesskab, I var blevet en del af.

Det seneste år er det måske, som om det har udviklet sig til et lidt mere løst kontorfællesskab :)

Og jeg fornemmer, at I trods alt har lønmodtagernes perspektiv med i meget af det, I gør. 

Hold fast I det.

For der sker store omstillinger af det danske samfund lige nu – 

Vi skal hurtigt videre med den grønne omstilling. Vi skal skabe tryghed i en verden præget af usikkerhed og forandringer. Vi skal passe på velfærden. 
Vi skal skabe et mere retfærdigt pensionssystem. 

Vi er klar til at bidrage. Vi er klar til at tage ansvar. 

Kære socialdemokrater. 

Ha’ en rigtig god kongres. Tak for ordet.