Múte B. Egedes nytårstale

Ukiortaami pilluangaaritsi.

Qaamaneq ornikkiartorparput. Nunatta avannaani kaperlak qaangiukkiartungajalerpoq
qanittumilu nunaqqaterpassuagut seqinniassapput.

Seqinniarneq pingaartinneqarluarlunilu persuarsiutigineqartarpoq, tupinnanngitsumik.

Qaamanermi annertusiartortoq nukimmik tunisisarpoq, seqinerlu kissalaamik tunisisarluni.

Ukiup nikinnerani, ukiumi nutaami pisussanut takorluuinerup saniatigut piffissaasarpoq ukioq
qaangiuttoq kingumut qivialaassallugu.

Ukiup qaangiuttup ingerlanerani assigiinngitsunik aqqusaagaqartarpugut - Nuannersunik
oqimaatsunillu.

Kingumut qiviarnitsinni ilaquttat, qanigisat ikinngutit nunaqqatillu akunnitsinniikkunnaarsimasut
ummaatitsinni ilagaagut eqqaamallugillu.

Inuunerup ingerlanerani ilaquttat, nalunngisat ikinngutillu akornanni pisoqarfiungaatsiartarpoq.
Allanngortoqartillugu misigissutsikkut aalassatsinneqartarpugut.

Taamaakkaluartorli ilikkartarparput aamma inuunerup ingerlaqqittarnera, aqqusaakkat
nuannersuuppata imaluunniit oqimaatsuuppata.

Asasakka nunaqqatikka tamassinnut pinngitsoorusunngilanga ukiumut pereersumut qujassallunga.

-o-

Ukioq nutaaq aallartippoq.

Ukioq nammineq ilusilersugassarput, qanoq atussanerlugu.

Kiffaanngissuseqarluta aammalu pisussaaffeqarluta inuuvugut.

Nunami kusanangaartumi eqqissisimanangaartumilu najugaqarpugut.

Nunarpulli aamma imaannaanngitsunik atugaqartitsisarpoq.

Tamakkuli anigortuartarpagut immitsinnut ikioqatigiinnitsigt kivitseqatigiinnitsigullu.

Inuiaqatigiiuvugummi susassareqatigiinnermik ilaqutariinnilu ataatsimoornermik pingaartitsisut.

Taamaattumik neriuppunga ukiumi nutaami ilaqutariittut toqqisisimasumik meeqqatta inuuneqarnissaanut aammalu utoqqartatta ilalersornerunissaannik ukioq tamatta atorumaaripput.

Meeqqammi inuusuttullu pisariaqartippaat isumassorneqartuarnissartik, pisariaqarfiinilu
killilerneqartarnissartik.

Killiliinermi ajortuunngilaq kisiannili inersimasunut minnerunngitsumillu utoqqarnut
ataqqinninnermik, ukiuni kingullerni annikilliartuinnarsimasup mumiseqqinnissaanut tamatta
pitsanngorsaaqataasariaqaratta.

-o-

Tamatta seqinitta ataani inuuvugut.

Tamatta ullorissat taakkuusut ataanni inuuvugut.

Tamatta immap ataatsip avatangersimavaatigut.

Tamattalu silaannaq ataaseq najuussorparput.

-o-

Nunarput ataasiuvoq inuiaallu aamma ataasiusariaqarput. Ataatsimoortariaqarput.

Ataatsimooraangattami akiugassaajunnaarluta angusaqarsinnaalersarpugut.

Unammilligassavut qaangissallugit nukissaqarnerulersarpugut.

Ullormi aallartikkaangatsigu takulersaraavut asasavut, uatsinnut nukissaqarnerulersitsisut.

Takulersaraavut aamma nunaqqativut sullittut, tamatta maani nunami tummisinnaajumalluta
imminut napatittut. Ilaquttatik nunartillu napatikkumallugit qimoqataasut.

Tamavitta immitsinnut nukissaqarnerulersittarpugut, sulilu nukissaqarnerulerumalluta
ataatsimoortariaqarpugut.

Avissaartuunnissaq aqqutissaanngilaq immitsinnillu tikkuartuunnitsigut inuiattut
nukillaarsarsinnaasarnerput qanortoq ikioqatigiinnermut, ataatsimoornermut aaqqissuutissanillu
tikkuussinermut atoritigit.

Taamaaliornikkut anguniakkat angunissaat nukissaqarfiginerulerlugulu angulertornerusinnaanngussagatsigit.

Amerlasuutigummi akunnitsinni aporfiusinnaasut qitiutittarpavut, mumisillugu
ikioqatigiiffigisinnaasatta aallaaviginerulernissaannik ukiumi nutaami kissaateqarfigaassi.

Ikioqatigiinneq susassareqatigiinnerlu, ullunut aggersunut, unammillernarsinnaallutillu
nuannersunut pisariaqartipparput.

-o-

Nunatsinni innuttaasut tamarmik immikkuullarissuseqarput aammalu immikkut
tunniussassaqarlutik.

Ilai nipaatsumik inooqataapput.

Ilai nunaqarfinni najugaqarput.

Ilai illoqarfinni najugaqarlutik.

Tamatta assigiinngeqaagut assigiinngitsunillu tunniussassaqarluta. Assigiinngiffippulli
eqqarsaatigiunnaarutsigu, assigiiffigaarput inuiaqatigiinni tamatta pisariaqartinneqarlutalu
tunniussassaqaratta.

-o-

Peqqinnissakkut sullinneqarnissaq annertuumik pisariaqartinneqarpoq ulluinnarnilu sumiiffinni
amerlasuuni annertuumik sulisussanik amigaateqartoqarpoq.

Nunani tamalaani nunanilu avannarlerni sulisussaaleqinerup aamma atuunnerata kingunerisaanik,
nunatsinni peqqinnissaqarfimmi ataavartumik sulisoqarniarneq annertuumik
unammillernartoqalersitsivoq.

Nunatsinni peqqinnissaqarfimmit neqeroorutit pitsanngorsarnissai tamatta soqutigisaraarput.
Innuttaasullu toqqissisimanissaat peqqinnissaallu qulakkeerumallugu suliniartuassaagut.

Nunatsinni peqqinnissaqarfinni sulisut ulloq unnuarlu suliuarput. Naak suliffimminni
atugassarititaasut pitsaanerusinnaagaluartut.

Immikkut peqqinnissaqarfimmi sulisut qujaffigerusuppassi. Qularnanngitsumik sapinngisannguarsi
tamaat ilungersorlusi suliuarpusi.

Uagut suliassarput tulleq tassaavoq, sullissiumalluarnissi inuiaqatigiinnut pitsaanerpaamik
sinaakkusiiviginissaa.

Aallartisaleruttorpugullu.

Ukiup qaangiuteqqammersup naalernerani nappaassuarmut kræftimut akiuniarnermut
katsorsaanermullu kiisalu avatikkut suliaritinnissaminnik utaqqisunut immikkut ittumik
iliuuseqarpugut. 

Aammattaaq immikkut annertusisamik seeqqumikkut siffissamikkullu suliaritittussat
malunnaatilimmik ikilisinnissaat sulissutigineqassalluni.

Ukiortaarmi aallartittoq peqqinnissaqarfiup siunissami inuiaqatigiinnut pitsaanerusumik
sinaakkusigaasumik aaqqissuuteqqinnissaa.

Nunaqarfinni arlalinni ammalumi illoqarfinni peqqinnissaqarfiit ullutsinnut
tulluarnerusunngornissaat pisariaqarluinnarpoq.

Politikkikkullu suliaqartut akunneranni siammasissumik aaqqiiviginissaanut sulineq
isumaqatigiinniarnerillu ingerlanneqassapput.

Tassanilu peqqinnissamut ataatsimiitsitaliarsuup, aasaqqaalernerani isumaliutissiissutissaa
suliareqqinnermi sakkussat ilagilluarumaaraat qularnanngilaq.

-o-

Nunatsinni inuppassuaqarpoq pikkorissunik, angusarissaartunik, nukittuunik akisussaaffimmillu
tiguseqataasunik.

Qujanaq kivitseqataagassi.

Nunatsinni aamma inuppassuaqarpoq inuiaqatigiinni malugineqarpiarneq ajortunik.

Aqqusinniortoq tassaannaanngilaq asfaltilerisoq. Aqqusinniortoq tassaavoq nunaqarfimmi
illoqarfimmiluunniit nunap atortulersugaaneranut suleqataasoq.

Sanasoq tassaannaanngilaq sulisartoq, sanasorli tassaavoq nunatta ineriartorneranut
sanarfeqataasoq.

Allaffimmioq tassaannaanngilaq suliffeqarfimmi pappialarsortoq, allaffimmioq tassaavoq
suliffeqarfiup ingerlalluarnissaannik pingaaruteqarluinnartoq.

Meeqqerivimmi sulisoq tassaannaanngilaq meeqqanik paarsisoq, meeqqerivimmili sulisoq
tassaavoq meeqqamut perorsaaqataasoq.

Ilinniartitsisoq tassaannaanngilaq atuartunik atuarnissamut ilinniartitsoq, ilinniartitsisoq tassaavoq
meeqqap siunissaanut sunngornissaanullu sunneeqataasartoq.

Tamatta pisariaqarluinnarpugut. Tamatta inuiaqatigiinni arlaatigut sunneeqataavugut.

-o-

Nunatta patajaatsumik politikkikkut aningaasaqarnikkullu ingerlanissaanik suliaqarpugut.

Partiillu tamarmik aningaasanut inatsit ukioq 2023-moortoq ataatsimoorlutik
isumaqatigiissutigalugu atsiornikuuaat – taamaattumillu aqqut ingerlavigisassarput nalorninata
aqqutigissavarput.

Qaqutikkut unikaallalluta iluatsittut taasarpagut, isumaqatigiinngiffiit qitiulersarmata.

Assigiinngitsunik isumaqarneq ajortuunngilaq, isumaqatigiinngikkaannili akerleriiginnaqinani
isummat naapisinniarnissaat pingaartuuvoq.

Isummammi assigiinngitsut pikialasinneranni isumaqarpunga anguniagaq pitsaanerpaaq
qanillisaripput – assigiinngitsunik isumaqarsinnaaneq uanga nukitut isigisarakku.

Oqallittarnigut nalituutut isigaakka.

Eqqortumilli tunngaveqartarnissaq inuiaqatigiinnillu apuussisarnissaq puigussanngilarput. Nunami
manna tamat oqartussaaqataaneranik ingerlatsiviusoq illersugassarigatsigu.

Politikkeritullu inuiaqatigiinnut maligassiuartariaqarpugut, isumaqatigiinnginneq akerleriinnerlu
pippata aamma isummat naapiffissaqarnerat ersersittassallugu.

Tamannalu alloriarfigineqarpoq ataatsimoorussamik aningaasanut inatsisilioqatigiinnitsigut. 

-o-


Politikkikkut aammalu inuiaqatigiinni tamatta isumaqatigiissutigisinnaasarput tassaavoq
inuusuttuararpassuit, meeqqat atuarfianniik naammassinninnermik kingorna ingerlariaqqinngitsoortartut suli annertunerusumik iliuuseqarfiginissaat sulissutigissallutigu.

Ilinniarnermi tassaammat Naalagaaffinngornissamut matuersaat aammalu
aningaasarsiorfissatsinnut qaffassaaqataasussat ilaat.

Ukioq manna inuusuttut nunaqarfinneersut illoqarfeeqqaneersullu
ataatsimeersuartinneqassapput.

Inuusuttut amerlanerusut ilinniagaqalernissamut suliffeqalernissamullu qanoq ilillutik
piareernissaannut inuusuttut siunnersuutissaat ataatsimeersuarnermi sammineqassaaq.

Inuusuttut pisariaqartippagut – taakkuuppummi aamma nutaamik eqqarsallaqqissut.

Inuusuttut kaammattortuassavagut – taakkuuppummi siunissami nunatsinni ingerlatsitsisussat.

-o-

Nunatta Danmarkillu akornanni 1945-miit ullumimut pissutsit pillugit qulaajaasoqarnissaanik
isumaqatigiissummik aasaq danskit ministeriunerallu atsioqatigiinnikuuvugut.

Suliaq taanna pingaaruteqarluinnarpoq.

Nunasiaataasimanerup nalaaninngaanniit ullumikkumut pissutsit pisarsimasut
akuersaarneqarsinnaanngitsut amerlasuut saqqummernikuupput.

Aammalu qaqilerneqarlutillu toqqortorneqarnatik saqqummertariaqarnerat pisariaqarluinnarpoq.

Arnanut spiralilersuisimaneq. 

Meeqqat misileraataasimasut.

Inatsisitigullu ataataqanngitsut.

Pingaaruteqarporlu aamma saammaasseqatigiinnermut ataatsimiititaliap saqqummiussimasai
innersuussutaallu suliami ingerlanneqqartussami ilanngullugit sammineqarnissaat.

Innersuussutimmi suliarineqarnissaat pingaarutilerujussuummata.

Oqaluttuarisaanitsinni kapitali taannarpiaq itisilerneqartariaqarpoq.

Qanoruna pisoqarsimasoq?

Qanorlu ingerlariaqqissaagut?

-o-

Inuunerup naleqassusia maannakkut eqqaaqqilaarusuppara – taannaammammi ulluinnarni
pingaarnerpaanut ilaasoq.

Inuunerup ingerlanerani anorersuarsiortarpugut qatsunganersiortarlutalu.

Nukittortarpugut sanngiillisarlutalu.

Ilaannimi misigisarpugut ingerlariaqqissinnaajunnaarluta. Misigisarpugulli aamma
ingerlarsorluarluta ingerlariaqqissinnaallutalu.

Piffimmi tassaniinnitsinni pisortanut ikiortissarsiortariaqartarpugut. Kommunit qitiulluinnarlutik
tassani inissisimapput.

Kommunimi atorfillit sinaakkusiunneqarsimasut atorlugit ikiuisarput. Qularnanngitsumillu
sapinngisartik tamaat innuttaasunik ikiuisarput.

Ikiugassat ikiorneqartassapput. Tamattami pisariaqartinneqarpugut.

Qujanarlu suliffeqarfinni – pisortat pineqarpata imaluunniit namminersortut pineqarpata –
aalajaallusi inuiaqatigiinni napatitseqataagassi.

-o-

Nunatsinni imminut toquttarneq unammilligassatta annerpaartaattut taaneqarsinnaavoq.

Ukiummi tamaasa innuttaaqatigut arlallit iluatinnangaartut peeruttarput. Tamanna
alianarluinnarpoq akuerineqarsinnaananilu.

Imminut toquttarneq pillugu unammilligassaq annertungaaraluartoq neriuummik peqarpunga.

Inuusuttavummi unammilligassatta ingerlariaqqiffiginissaanut ukiarmi ersarissumik
oqariartuuteqarput siunnersuuteqarlutillu.

Oqariartuutaat ersarissoq tassaavoq pisortat inuiaqatigiillu allannguisariaqartugut.

Inuusuttut oqariartuutaat politikkikkut tusaavagut aammalu eqqumaffigeqqissaarlugit.

Inuuneq, tunissutit annersaat – inuusuttoqatit inuiaqatillu erligalugit inuusuttatta takutitsinerat
qanoq nukittutiginerannik ersersitsivoq.

Inersimasuusugut tamanna tusaallugu aqqutissiuussinissarput pisussaaffigaarput.

Naalakkersuisullu suliami pingaaruteqarluinnartumi inuusuttut qanimut peqataatissavagut.

Ersarissumillu oqaatigisariaqarpara aatsaat inuiattut ataatsimoorluta - tamattaalluta
suleqatigiilluta imminut toquttarneq akueriunnaarutsigu, ajornartorsiutip annikillinissaanut
aqqutissiuussisinnaagatta.

Ataatsimoorluta mumisitsisariaqarpugut, annaasagut amerlavallaarujussuarput.

Inuit tamaasa pisariaqartippagut. Aamma illit eqqaamassavat – pisariaqartikkatsigit.

Kisimiinngilatit oqaasinngortitseqatigisigut. Tapersersoqatigiitta ataatsimooraangattami
nukissaqarlualersarpugut angusaqarluarsinnaalersarluta.

-o-

Inuuneq ingerlajuassaaq.

Nunatsinni innuttaasut 56.500-it missaanniipput.

Ukiuni aggersuni nunatsinni utoqqaat amerliartortussaapput inuiaqatigiinni ukioqatigiiaat
inunngorsimanerat tunngavigalugu.

Utoqqartagut qutsavigisariaqarpagut – taakkuuppummi uagutsinnut isumaginninnikut.
Utoqqalinerlu tassaasariaqarpoq isumakuluuteqarani toqqissisimalluni inuuneq.

Utoqqartagut pisariaqartippagut – taakkuuppummi ilinniarfigisassagut.

Utoqqartagut tapersersortariaqarpagut – taakkuuppummi inuunermik tunissuteqarnikut.

Utoqqartatsinnut atukkat pitsanngorsarniarlugit qinigaaffimmi uani aallartissimanerput ukioq
manna nanginneqassaaq.

Utoqqarnullu periusissiassami ilaatigut utoqqaat pisariaqartitaat ersarissarneqarlunilu
pitsanngorsaavigineqassaaq.

-o-

Nunatsinni pisuussutinik ulikkaarpugut atorluagassatsinnik.

Aalisarneq suli inuussutissarsiutta annerpaartarivaa. 

Nuannaarutigeqaaralu aalisarneq ukiumi qaangiuttumi eqaatsumik unigani ingerlammat, atuisunit
malugilluarneqartumik.

Tamanna aalisartunut, ilaqutariippassuarnut, kommuuninut aammalu nunatsinnut tamarmut
iluaqutaavoq.

Tamatumani sila kisimi annerusumik killilersuisuulluni.

Sinerissalli qanittuani aalisartut tamarmik nunatta immikkoortuini pitsanngorsaaffiginissaa
qulakkeerneqassappat kattuffiit qanimut akuutillugu suleqatigilluarnissaallu
pingaaruteqarluinnarpoq.

Ataqqinartut piniartut aammalu aalisartut nunami maani peqqarniissinnaasumi
atugaqartitsinnaasartumi atugaat pitsanngortuartariaqarmata

Aalisartut aalisartuinnaanngillat.

Aalisartut ilaqutariinni pilersuisuupput.

Aalisartut nunatsinni aningaasanik kaaviaartitsipput.

Aalisartut suliffeqarfinnik napatitsipput.

Sinerissap qanittuani aalisarnerup ineriartortinneqarnissaa kissaatigineqarpoq taamatuttaarlu
avataasiorluni aalisarnerup tulluarsarneqarnissaa aamma kissaatigineqarluni.

Aalisarnermut inatsisip inaarsarneqarnissaa tullinnguuppoq piareersarneqaleruttorlunilu.

Eqqaamassavarput inuussutissarsiutitta pingaarnersaat isumatusaartumik
aaqqissuusseqqivigissagatsigu.

Puigornagulu pisuussutit uumassusillit uumaatsullu inuiaat kalaallit tamarmiullutik pigisarigaat.

-o-

Aappaagu Nuummi Ilulissanilu mittarfiit nutaat atorneqalissammata ulapputtoqarpoq.

Qaqortup mittarfia 2025-mi piariissasoq naatsorsuutigineqarpoq.

Aatsaat taamak ukiumi qaangiuttumi angallattoqartigaaq, ukiunilu tulliuttuni angallattut suli
amerlanerulernissaat naatsorsuutigisinnaavarput.

Nunatta ammarnerulernissaanut piareersaaqatigiittariaqarpugut.

Periarfissat nutaat takkussuutilerput.

Nunatsinnilu eqaannerusumik angalasinnaalissaagut.

Avammut tunisassiorsinnaaneq eqaannerulissaaq.

Takornarissat amerlanerit tikittalissapput nunatsinnilu innuttaasut aamma nunanut allanut
toqqaannartumik angalasinnaalissapput.

Aningaasarsiorfissat nutaat periarfissiinerat innuttaasuniit inuussutissarsiortuniillu
atorluarneqartariaqarput.

Ukiumi qaangiuttumi sila allaaneroqaaq.

Silarloqattaarnera annertoorujussuarmik angallannikkut ilungersunartorsiortitsisimavoq. Tamanna
uagut qanoq iliorsinnaanngikkipput paasisinnaavarput. 

Taamaattorli nunattali iluani angallannikkut ilaatigut teknikimik peqquteqartut
naammagisimaanngilluinnarpagut. Innuttaasut kiffartuunneqarnissaminnik neriuuteqartut
ataavartumik kinguaattoornermik eqqugaasarnerat iliuuseqarfigineqarpoq ammalu 2023mi suli
piumasaqaatinik ersarissunik malitseqartussaq kinguneqartussarlu ingerlanneqalissalluni,
innuttaasut pitsaanerusumik angallannikkut kiffartuunneqarnissaat qulakkeerumallugu.

Mittarfiit nutaat nunatsinni ineriartortitseqataassapput.

Mittarfiit nutaat periarfissanik nutaanik ammaassissapput.

Mittarfiit nutaat suliffissanik nutaanik pilersitsissapput.

Aningaasarsiorfissallu nutaat ammaatissallugit.

-o-

Anigaasarsiornerput pitsaasoq inuussutissaqartuarnissatsinnut, ullumikkumiillu suli
atugarissaarnerulernissatsinnut toqqammavissaraarput.

Nukissiutinik ataavartunik, nukimmik minguitsumik nunatsinniinnaanngitoq nunanulli allanut
tunisassiarisinnaasatsinnik pilersitsinitsigut

– Erngup nunatsinni naassaangiusattumik pigisatta atorluarneratigut

– Aatsitassat mingutsitserujussuanngitsut inerisaaffiginerisigut

– mittarfiit nutaat periarfissiinerisigut

– Aalisarnerup aqutsilluarfigineratigut inerisartuarneratigullu – Siunissami aningaasarsiornerput
inerisassavarput.

Inuimmi atugaannik atugarissaarnissaanillu sinaakkusiissalluta suliuartariaqarpugut. 

Qitiusumillu ingerlatsinitsinni sipaarfigisinnaasavuttaaq qiviartariaqarpagut.

Allaffissornerup annertuup uagutsinnut inuiannguanut tulluartumik aaqqissuuteqqinnissaa oqallisaajuartarpoq.

Ukiumi nutaami oqallisigiinnarunnaarlugu aaqqissuuteqqinnissaanut alloriarnerit siulliit siunnerfigaavut.

Allannguisariaqarpugut, ullumikkutummi ingerlaannarneq aqqutissaanngilaq
aaqqissuusseqqitariaqarpugullu, siunissami kinguaatta nunaminni namminneq aquummik tigusinissaannut toqqammavissiinissatsinnut.

Ulluni ingerlalluarfitsinnittaaq siulivut assigalugit, ullunut eqqanaarsarfigisariaqakkatsinnut qularnaarinissaq aalluttuartariaqarparput.

Ukiussamut pilinertulli - ingerlalluartilluta ileqqaarneq siunissamut toqqissisimanartumik tunngaveqartuaqqulluta tunngavigiuartigu.

-o-

Aningaasarsiornitta ineriartornera siammasissumik nunatsinni tamanit malugineqarnissaa qulakkeeqqissartuagassaavoq.

Taamaammallu siunnerfiit arlallit nunarput tamakkerlugu ineriartuutaasussat
alloriarfigisimalerpagut – Sineriammi tamarmi sanaartornerup siaarneratigut ukioq manna ukiunilu aggersuni malugineqartussanngorlugu.

Soorlu:

Qasigiannguani Aasiannilu erngup nukissiorfiliornikkut.

Tasiilami Nuummilu erngup nukissiorfiisa allilernerisigut. 

Inuusuttunut inissiat sanaartorneqarlutik aallartipput aammalu ukiuni tullerni
ingerlanneqassallutik.

Soorlu Qaanaami, Nuussuarmi, Upernavimmi, Uummannami, Qeqertarsuarmi, Qasigiannguani, Kangaatsiami, Kangaamiuni, Narsami, Nanortalimmi, Tasiilami Ittoqqortoormiunilu ukioq manna ukiunilu tullerni sanaartortoqalissalluni.

Illoqarfinnilu annerusuni aamma sanaartornikkut ingerlatsinerit kiisalu ilinniartut inissaat amerlanerulersinniarlugit pitsanngorsarniarlugillu annertuumik ingerlanneqarlutik.

Tassa sanaartorneq siammasissumik pilersinneqartussaq sinerissami sunniuteqarlualersussaq ingerlanneqalerpoq.

Sanaartornermilu utoqqarnut pisinnaanerusunut inissiat inoqarfinni aama minnerusuni pilersinnissaat kommuunit qanimut suleqatigalugit ingerlanneqartariaqarput aamma.

Alloriarnerit taakku neriulluarfigaagut, ukioq mannalu nuna tamakkerlugu ineriartuutaasussanik alloriarfiusinnaasut aamma suli nangittumik ingerlakkumaarlutigit.

-o-

Ruslandip Ukrainemut saassussinera nunarsuarmi nunani aningaasat naleerukkiartulerneranik kinguneqarpoq, tamanna aamma Kalaallit Nunaanni malugaarput.

Sorsunnerulli kinguneri uagutsinniit nunani qanimut suleqatigisartakkatsinni, soorlu Europami annertunerujussuarmik maluginerlunneqarpoq.

Nioqqutissammi akitsorput. Inuuniarneq ilungersunarsivoq.

Eqqarsaqatigiittariaqarpugut tulluussartariaqaratta pissutsinut nutaanut allanngortissinnaangisatsinnut. 

Kalaallit Nunaanni innuttaasut artukkerneqannginnissaat anguniartuagassaraarput.

Nunarsuarmi pisut qanimut malinnaaffigaavut.

Arlaatigullu qisuariartariaqassagutta iliuuseqartassaagut, taamaaliortartalereerpugullu.

Qaqagumulluunniit inuiattut illersortuartariaqarparputtaaq inuiannut nunamullu ataqqinnigani iliuuseqarnerit.

Taamaammallu Ruslandimut nunarsuarmioqatigiit killilersuutaannut ilaavugut.

Uagummi kiffaanngissuseqarnissarput namminiussuseqarnittalu ataqqineqarlunilu akuerineqarnissaa sorsuutigisimavarput ukiorpassuarni.

Sorsunnerup kingunerisaanik pissutsit naatsorsoruminaatsut najummatsisimanarsinnaasullu atoratsigit, ataatsimoortariaqarnitta pingaassusaa naqissuseqqikkumavara.

Pissaaneqarniunnermi takusarput uagutsinnut sunniuteqarmat aammalu issittup
annertusiartuinnartumik nunanit pissaanilissuarnit soqutigineqarlunilu
sunniuteqarfigiumaneqaraluttuinnarnerani – Inuiattut ataatsimoornitsigut angusaqarsinnaanerput aatsaat iluamik pisinnaavoq.

-o-

Silap pissusaata allanngoriartornerata kingunerisa ilaat ukiumi qaangiuttumi
maluginngitsoorunanngilarput.

Inuppassuit aasarsiornerminni imaluunniit ukiussamut pilissallutik aasaq piniarnissaannut silap unerisimannginnera siallerajunneralu kalluartarsimavaat. Piniartortavut aalisartortavullu aamma sunnerneqaqattaarput.

Silallu taamatut unerisimannginnera aamma angallannermut annertuumik sunniuteqarpoq. 

Naalakkersuinikkut silap pissusaata allanngoriartorneranut iliuusissanik sulineq
nunarsuarmioqatitsinnullu akiuniarnermut sunniuteqarniarluni ingerlatsineq nangissavarput.

Angallannikkuttaaq pissutsit silap pissusaanit sunnerneqartut imaluunniit angallannermi kiffartuussisussanit pitsanngorsarneqartussat qanimut malinnaaffigalugillu piumasaqaateqarfigisassavagut ukiumi nutaami.

-o-

Kalaallit Nunaanni innuttaasut. Ataatsimoorluta angusassanik ulikkaarpugut.

Ataatsimoorluta meerartagut inuusuttortagullu ajunnginnerpaamik siunissaqartitsigit.

Meerartagut tasiortigit.

Inuusuttut tusarnaartigit.

Inersimasut kaammattortigit.

Utoqqaat ilikkagaqarfigitigit.

-o-

Tamattami seqinitta ataani inuuvugut.

Tamatta ullorissat taakkuusut ataanni inuuvugut.

Tamatta immap ataatsip avatangersimavaatigut.

Tamattalu silaannaq ataaseq najuussorparput.

-o-

Kalaallit Nunaanni innuttaasut - Nunaqqatit.

Nunarsuarmilu innuttaaqatigut.

Ukiortaami pilluangaaritsi.

Godt nytår til jer alle. 

Vi er nu på vej mod lysere tider. I Nordgrønland er mørketiden snart forbi, og inden længe vil mange af vore medborgere drage op på fjeldet og hilse den første sol velkommen. 

At hilse solens genkomst er en vigtig og højtidelig begivenhed for mange – forståeligt nok. 

For når lyset forstærkes, medfører det øget energi og solen giver os varme. 

Årsskiftet giver anledning til tanker om hvad det nye år vil bringe, men giver også lejlighed til at kigge tilbage på året der gik. 

Vi oplever mange forskellige ting i løbet af et år – Nogle stunder giver kilde til megen glæde, mens andre perioder kan være tunge at komme igennem. 

Når vi kigger tilbage, tænker vi på familie, slægtninge og venner der ikke længere er iblandt os, men de er i vore hjerter og vi mindes dem. 

I løbet af livet sker der mange ting blandt familie, bekendte og venner. Sommetider har vi oplevelser der påvirker os følelsesmæssigt. 

Men vi lærer at komme videre, uanset om det vi oplever, er positivt eller tungt. 

Kære landsmænd, jeg vil bruge denne anledning til at takke jer alle for året der gik. 

***

Et nyt år er begyndt. 

Et år som vi selv skal forme, og lægge rammer for, hvordan vi vil bruge året. 

Vi lever et liv i frihed, men med forpligtelser. 

Vi lever i et meget smukt og fredfyldt land. 

Men at leve i vort land er heller ikke helt ligetil. For vort land kan også være barskt at leve i. 

Dog formår vi at overvinde disse vanskeligheder ved at stå sammen og ved fælles hjælp at løfte i flok. 

Vi er et folk hvis værdigrundlag er baseret på familiens sammenhold og det at komme hinanden ved. 

Derfor håber jeg at det nye år vil være præget af, at vi alle sikrer et trygt familieliv for vore børn og giver mere støtte til vore ældre. 

For børnene og de unge har behov for omsorg og for grænser, når der er behov for det. 

At sætte grænser er ikke negativt, for der er behov for, at vi alle er med til at forbedre de forhold vi lever i, og hævde den respekt overfor voksne og ældre, som i de senere år synes at være gået tilbage, og vende det om. 

***

Vi lever alle under den samme sol.

Vi lever alle under de samme stjerner. 

Og vi er omgivet af det samme hav.

Vi indånder også alle den samme luft. 

***

Vort land er ét land og alle borgerne skal være knyttet sammen. Vi må være forenede. 

For når vi forener vore kræfter, vil intet kunne modstå os mod at opnå de mål, som vi har sat os for at gennemføre. 

Vi får fornyet styrke til at overvinde de udfordringer der står foran os. 

Når den nye dag begynder, og vi ser vore elskede foran os – er de kilden til den styrke som vælder op i vor indre. 

Vi ser vore landsmænd, der arbejder utrætteligt for at vi kan have et fast grundlag i vort fælles liv, og ser, hvordan de klarer sig selv. Vi ser, hvordan de trækker det seje træk for at deres familie og land kan stå igennem og klare udfordringerne. 

Vi giver hinanden overskud, og vi må stå sammen for at stå endnu stærkere. 

Splid og uenighed er ikke vejen, og i stedet for at pege fingre ad hinanden og dræne hinanden som et samfund, skal vi bruge vore kræfter på vise fællesskab og hjælpe hinanden, og fokusere på de forhold der kan forbedre tingenes tilstand. 

Derved kan vi få flere ressourcer til målrettet at klare de ting, som vi har sat os for at opnå. 

Ofte fokusere vi på de forhold som forhindrer os i at gennemføre tingene, og det er mit ønske overfor alle, at vi i det nye år vender dette om, og fokuserer på de ting hvor vi kan hjælpe hinanden til at forbedre omstændighederne. 

Solidaritet og indbyrdes hjælpsomhed er nøgleord for at møde de positive udfordringer, som vi står overfor i den kommende tid. 

***

Alle borgerne i vort land er unikke, og hver for sig har de noget at kunne give ud af. 

Nogle lever et stille og tilbageholdent liv. 

Nogle lever i bygderne. 

Nogle lever i byerne. 

Vi er alle forskellige, og har forskellige ting at bidrage med. Og når vi ser bort fra vore forskelligheder, er vi alle fælles om, at der er behov for os og for vores indsats i samfundet. 

***

Der er stort behov for sundhedsvæsenet og flere steder er der stor mangel på sundhedspersonale. 

På grund af denne mangel, både på internationalt plan og i de nordiske lande, møder vi store udfordringer på fast sundhedspersonale her i landet. 

Det er i alle vores interesse at de sundhedsmæssige tilbud forbedres, og vi vil fortsætte med at gøre en ihærdig indsats for at sikre befolkningens sundhed og trivsel. 

Sundhedspersonalet landet over arbejder dag og nat, trods vanskelige arbejdsforhold. 

Jeg vil særskilt gerne takke personalet i sundhedsvæsenet. Jeg er sikker på at I gør en engageret indsats på området. 

Vores næste opgave er at sikre de bedste rammer for jeres arbejde for samfundet. 

Og vi er allerede nu i gang med dette. 

I det forgangne år har vi gjort en særskilt indsats for at nedbringe ventelister for kræftsyge og for kræftpatienter der er under behandling, samt ventelister for behandling af motoriske lidelser. 

Vi har også gjort en indsats for at bringe ventelister for knæ- og hofteoperationer markant ned. 

Reform for at forbedre fremtidige rammer indenfor sundhedsvæsenet i det nye år.

Og i det nye år vil vi kigge på rammerne for at sikre det bedste for borgerne.

Det er et massivt behov for at gøre sundhedscentrene i flere bygder og byer mere tidssvarende. 

Et bredt politisk samarbejde og forhandlinger skal finde sted på dette område. 

Og der er ingen tvivl om, at Sundhedskommissionens betænkning der skal afleveres til foråret, vil være et godt redskab for det videre arbejde. 

***

Vi har rigtigt mange kompetente borgere her i landet, dygtige folk der har opnået meget, stærke og ansvarsbevidste borgere der tager hånd om opgaverne. 

Tak fordi I er med til at løfte opgaven.

Der findes også en del mennesker, som samfundet ikke rigtigt har lagt mærke til. 

En vejarbejder lægger ikke bare asfalt på vejen. En vejarbejder er en anlægsmedarbejder i bygden eller byen. 

En tømrer er ikke bare en arbejder, en tømrer er med til at bygge samfundet op. 

En kontorfunktionær er ikke bare en der arbejder med papirnusseri, en kontorfunktionær er med til at sikre driften på arbejdspladsen. 

En medarbejder i børnehaven er ikke bare en der passer børn i børnehaven, medarbejderen er med til at opdrage børnene.

En lærer er ikke bare en der underviser eleverne i at læse, en lærer er med til at have indflydelse på barnets fremtid og uddannelse.

Der er behov for os alle sammen. Vi er alle på den ene eller den anden måde med til at have en indflydelse i samfundet. 

***

Vi arbejder alle på at sikre vort lands politiske og økonomiske fremtid. 

Alle partierne har sammen indgået og underskrevet en aftale om finansloven for 2023 – derved er vi blevet enige om at udstikke en sikker vej, som vi kan alle vil følge.

Det er for sjældent at vi stopper op og fæstner blikket på det der er lykkedes, for vi har tendens til at fokusere på det som vi er uenige om. 

At have forskellige holdninger er ikke en negativ ting, men det er vigtigt ikke bare at være uenige men i stedet prøve at nå til enighed, selvom man ikke har de samme holdninger.

Efter min mening er det først når forskellige meninger vælder frem, at man kan nærme sig den bedste løsning – personligt synes jeg det at have forskellige synspunkter, er en styrke i sig selv. 

Jeg anser vores debatter som værdifulde. 

Vi skal dog ikke glemme at vore debatter skal være baseret på kendsgerninger, samt at de når ud i samfundet. For vi er her for at beskytte demokratiet i vores land. 

Som politikere skal vi også være rollemodeller for samfundet, og når vi er uenige og der opstår uenighed, så skal vi også kunne rumme det at kunne få vore forskellige holdninger til at kunne mødes.

Dette afspejler sig i den finanslov som vi har indgået i fællesskab.

***

Det som vi som politikere og som samfund kan være enige om er, at gøre noget for de mange unge som ikke kommer videre efter folkeskolen.

For uddannelse er nøglen for vores selvstændighed og det vil være med til at løfte vort land økonomisk.

Der er i år planlagt en konference for de unge fra bygderne og de mindre byer.

Under konferencen vil vi fokusere på at indhente forslag fra de unge om hvordan vi kan forberede forholdene for dem til at tage en uddannelse eller få et arbejde.

Vi har brug for de unge – for de unge er gode til at tænke nyt.

Vi skal blive ved med at opmuntre de unge – det er dem der skal føre vort land videre i fremtiden.

Vi underskrev i løbet af sommeren en aftale med statsministeren om en udredning omkring forholdet mellem Danmark og Grønland fra 1945 til i dag. 

Det er et meget vigtigt arbejde.

Mange uacceptable forhold fra kolonitiden frem til i dag er kommet frem.

Og det er absolut nødvendigt at disse forhold ikke bliver skjult, men kommer frem i lyset.

Spiralkampagnen mod grønlandske kvinder.

Eksperimentbørnene.

De juridisk faderløse.

Det er også vigtigt i samme anledning at få behandlet de sager og anbefalinger som forsoningskommissionen har fået frem.

Og det er meget vigtigt at få disse anbefalinger behandlet.

Vi skal uddybe dette kapitel i vores historie.

Hvad er det der er sket?

Og hvordan kommer vi videre?

***

Jeg vil igen gerne komme ind på livsværdien – for det er noget af det vigtigste der findes.

Gennem et livsforløb oplever vi både at komme i stormvejr og stille vejr.

Vi bliver styrket og vi oplever svaghed.

Sommetider når vi et punkt hvor vi føler vi ikke kan komme videre. Men vi oplever også at tingene kører som de skal og at vi kan komme videre.

Når vi oplever disse ting kan det være nødvendigt at søge hjælp fra myndighederne. Og der står kommunerne meget centralt.

Kommunerne hjælper borgerne ud fra de rammer som de har fået udstukket. Og man skal ikke drage tvivl om at de prøver at hjælpe borgerne så meget som de kan.

De mennesker der har behov for hjælp skal modtage hjælp. For der er brug for os alle.

Og det forholder sig heldigvis sådan, at på arbejdspladserne – såvel det offentlige som hos de private – så er I med til at holde samfundet kørende.

***

Den største udfordring for vort land er utvivlsomt de alt for mange selvmord.

Hvert år taber vi for mange mennesker. Dette er bundet med stor sorg og det kan ikke accepteres.

Selvom selvmord er en kæmpestor udfordring, har jeg håbet i mig.

De unge havde i efteråret et klart budskab og forslag omkring hvordan vi kunne komme videre og tackle de udfordringer vi står overfor.

Det klare budskab vi fik fra dem, gik ud på, at myndighederne og befolkningen må skabe forandring.

Vi hørte de politiske budskaber fra de unge og er særligt opmærksomme på disse.

Livet er den største gave – og de unge og befolkningens budskab omkring, hvordan vi skal værne om livet, viser deres store ukuelighed.

Som voksne er det alle vores pligt at høre på hvad de har at sige, og bane vejen for dem. 

Og vi fra Naalakkersuisut skal samarbejde tæt med de unge i dette vigtige spørgsmål.

Jeg vil understrege, at det først er gennem et tæt og grundigt samarbejde som et folk at vi kan arbejde for at mindske problemet.

Vi skal i forening ændre tingene radikalt, for vi har allerede mistet alt for mange liv.

Vi har brug for alle. Du skal også huske, at vi har brug for dig.

Du er ikke alene, sæt ord på tingene sammen med os. Lad os støtte hinanden, for det er når vi står sammen, at vi står stærkere og kan opnå mere.

***

Livet skal gå videre.

Vi er omkring 56.500 borgere her i landet.

I de kommende år stiger antallet af ældre i samfundet.

Vi skal vise taknemmelighed overfor vore ældre – for det er dem som har sørget for os. Og det at blive ældre, skal være ensbetydende med et trygt liv.

Vi har brug for de ældre – for det er dem som vi skal lære fra. 

Vi skal støtte vore ældre – for det er dem som har givet os liv.

De tiltag der skal forbedre forholdene for de ældre, som vi har påbegyndt i denne valgperiode, skal fortsætte.

De ældres behov der er udstukket i ældrestrategien skal tydeliggøres og forbedres.

***

Vi har her i landet mange ressourcer som vi skal gøre brug af.

Fiskeriet er stadig vores største erhverv.

Og jeg er meget glad for, at fiskeriet gennem det sidste år har kørt godt, og at det stadig går fremad, noget samfundet også har bemærket.

Dette har været gavnligt for fiskerne, for de mange familier, kommunerne og for hele landet.

Her har klimaet for det meste været den begrænsende faktor.

Hvis forholdene for det kystnære fiskeri skal forbedres, er det yderst vigtigt at vi inkluderer og har et godt og tæt samarbejde med fiskeriets organisationer.

De forhold som vore agtede fangere og fiskere lever under i vort sommetider barske land skal forbedres.

Fiskerne er ikke kun fiskere.

Fiskerne forsørger familierne.

Fiskerne får landets økonomi til at køre rundt.

Fiskerne sikrer beskæftigelsen.

Der er fremkommet ønske om at udvikle det kystnære fiskeri, samt at forholdene for udenskærsfiskeriet skal tilpasses.

Det næste skridt er at arbejde videre med fiskeriloven, hvilket på nuværende tidspunkt i fuld gang. 

Vi skal være opmærksomme på at vi laver en fornuftig reform omkring vort vigtigste erhverv.

Og ikke mindst huske, at alle levende og ikke levende ressourcer tilhører det grønlandske folk.

***

For øjeblikket er der travlhed med at færdiggøre de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat.

Den nye lufthavn i Qaqortoq planlægges at blive bygget færdig i 2025.

Der har aldrig været så mange rejsende som over det sidste år, og vi må regne med at rejseaktiviteten vil stige endnu mere markant i de kommende år.

Vi må sammen forberede os på at gøre vort land mere åbent.

Der er nye muligheder på vej.

Det vil fremover være nemmere at rejse i vort land.

Det bliver nemmere at eksportere til udlandet.

Flere turister vil komme, og det bliver nemmere for borgerne i vort land at rejse til udlandet.

Borgerne og de erhvervsdrivende skal gøre god brug af de nye muligheder for økonomisk indkomst.

Klimaet har været meget anderledes over det sidste år.

Det ustadige vejr har skabt store problemer for trafikken. Forståeligt nok kan vi vanskeligt gøre så meget ved det.

Men det er ikke acceptabelt, at der har været så mange problemer med teknik på indenrigstrafikken. Vi gør noget overfor de problemer borgerne oplever, der forventer en vis form for service, oplever problemer med stadige forsinkelser. I 2023 kommer der flere klare krav for at mindske problemet for, at de rejsende kan få den service de forventer indenfor trafikken.

De nye lufthavne vil være med til at udvikle vort land.

De nye lufthavne vil åbne for nye muligheder.

De nye lufthavne vil skabe nye arbejdspladser.

Og derved åbne op for nye økonomiske muligheder.

***

En god økonomi vil skabe grundlaget for fortsat erhvervsvækst og bedre forhold for os alle.

Med vedvarende og ren energi skaber vi ikke alene muligheder internt i landet, men også eksport til andre lande.

– Ved at udnytte de ubegrænsede muligheder landet har for at skabe vandkraft

– At udvikle energiformer der ikke forurener så meget

– At udnytte de muligheder, de nye lufthavne åbner op overfor

– Ved at forvalte og udvikle fiskeriet på en sund måde – kan vi forbedre og videreudvikle vor økonomi

Vi må skabe de bedste rammer for velfærd i befolkningen.

Vi skal også kigge på at finde muligheder for at spare i centraladministrationen.

Der er til stadighed debat omkring det store administrationsapparat vi har overfor så lille en befolkning.

I stedet for at snakke om det, planlægger vi at tage de første skridt for at skabe nye strukturer på området.

Vi må lave ændringer, for den nuværende situation er ikke holdbar, og vi må lave reformer for at skabe et grundlag for at de næste generationer kan overtage roret.

Under de gode tider skal vi ligesom vore forfædre gjorde det, også sikre os, og tænke på den tid der kommer.

Ligesom vore forfædre samlede forråd for at klare vinteren, lad os skabe et grundlag, hvor vi forbereder os for at skabe en tryg fremtid til gavn for os selv.

***

Vi skal blive ved med at sikre, at skabe et bredt økonomisk grundlag som alle kan mærke og have gavn af.

Vi har derfor taget skridt til at skabe vækst forskellige steder i landet – og sprede byggeaktiviteten på kysten, således at det kan mærkes i år og årene frem.

Eksempler:

Vandkraftværk for Qasigiannguit og Aasiaat.

Udvidelse af vandkraftværkerne i Tasiilaq og Nuuk.

Man er begyndt at bygge ungdomsboliger, og denne aktivitet vil fortsætte i årene fremover.

I Qaanaaq, Nuussuaq, Upernavik, Uummannaq, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Kangaamiut, Narsaq, Nanortalik, Tasiilaq og i Ittoqqortoormiut er man begyndt at bygge i år og byggeaktiviteten fortsætter fremover.

Der arbejdes også på mere byggeaktivitet i de større byer, samt øge antallet af kollegiebyggeri og renovering af de eksisterende kollegier.

Man er begyndt at sprede byggeriet ude på kysten og dette vil være til gavn for mange.

Vi skal også arbejde tæt sammen med kommunerne, for at forbedre ældreboligerne ude i de mindre byer.

Vi ser med optimisme på resultatet af disse tiltag, vi har også andre initiativer i gang som vil skabe vækst over hele landet.

***

Ruslands angreb på Ukraine har skabt inflation over hele verden. Det er også noget vi kan mærke i Grønland.

Krigen mærkes også af de lande som vi arbejder tæt sammen med, specielt i Europa.

Priserne på fødevarer er steget. Dagligdagen bliver vanskeligere. 

Vi må tænke sammen, fordi vi er nødt til at tilpasse os de forhold vi ikke selv er herre over.

Vort mål skal altid være at undgå at borgerne i Grønland bliver overbebyrdet.

Vi følger situationen i verden tæt.

Og vi må handle når der er behov for det, og vi er allerede i gang.

Vi skal også konstant være opmærksom på de uretfærdigheder andre lande og folkeslag står overfor.

Det er derfor vi støtter op om sanktionerne mod Rusland.

Vi har selv i mange år måttet kæmpe for at vores frihed og at uafhængighed respekteres og anerkendes.

Jeg vil her understrege vigtigheden af, at vi står sammen i en uforudsigelig og urolig tid.

Vi ser en magtkamp der har en indflydelse på vores liv, og en stigende interesse stormagterne har overfor Arktis – og det er nødvendigt at vi står sammen som et folk, hvis vi skal kunne møde denne udfordring.

***

Vi har alle mærket konsekvenserne af klimaforandring over det seneste år. 

Det ustadige vejr og megen regn over sommeren har haft en konsekvens for vor fangst og vore bestræbelser på at samle vinterforråd. Vore fiskere og fangere er blevet påvirket af klimaforandringerne.

Det ustadige vejr har haft en stor indflydelse på trafikken.

Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med resten af verden omkring de politiske bestræbelser og tiltag der er taget for at mindske klimaforandringens påvirkning.

I det nye år vil vi også følge de trafikale forhold, der er blevet påvirket af klimaforandringerne, tæt og kræve at serviceniveauet øges generelt.

***

Kære medborgere i Grønland. Sammen har vi opnået rigtigt meget.

Lad os i forening skabe de bedste betingelser for en god fremtid for vore børn og unge.

Lad os holde vore børn i hånden.

Lad os lytte til de unge.

Lad os opmuntre de voksne.

Lad os lære af de ældre.

***

For vi lever alle under den samme sol.

Vi lever alle under de samme stjerner.

Og vi er omgivet af det samme hav.

Vi indånder også alle den samme luft.

***

Alle borgere i Grønland - Landsmænd.

Vore medborgere i verden.

Godt nytår til jer allesammen.