Múte Bourup Egede tale ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling

Ataqqinartoq Inatsisartut siulittaasuat, ataqqinartut Inatsisartunut ilaasortat, ataqqinartut innuttaasut tamassi. 

Kalaallit Nunatsinni innuttaasut 56.600 missaanniittut sinnerlugit maaniippugut. Maaniippugut innuttaasut sullinniarlugit.
Sullinniarlugit sukataassaagut.
Sukataassaagut suliassaqaratta. 

Siumut isigaluta ingerlassaagut.
Naleqqanik toraagaqarluta ingerlassaagut. 
Nunarput demokratiskiusumik ingerlatissavarput. 
Inuit qanimut atassuteqarfigissavagut.
Attaviitsut ingerlaqatigissavagut.
Inuit Ataqatigiississavagut. 

Tassa suliassatta pingaarnersaat, neriuppungalu maani inersuarmi sapinngisamik politikkikkut siammasissumik suleqatigiilluta aalajangertarumaartugut. 

Angusassarpummi pingaarneq tassaavoq innuttaasunik nunatsinnillu sullissilluarnissarput.

Unammilligassaqaqaagut, taamaattorli siunnerfipput angusariaqarparput, tassaasoq:

Nunarput atugarissaarfiusoq. 
Nunarput toqqissisimaffiusoq. 
Nunarput ineriartorfiusoq.
 
-- 

Qinigaaffitta affaanut killippugut – ukiullu marluk ingerlaneranni angusagut amerlaqaat – sulilu anguniagassaqarpugut. Innuttaasut atugarissaarnerulernissaat nunattalu ineriartornissaa anguniarlugu sukataassaagut. 

--

Sukataarutissagut suuppat? Inuunerup siunertaa suua? Pilluarneq ilinnut suua?
Toqqissisimaneq ilinnut qanoq isumaqarpa?
Uannut pingaarnerpaavoq inuttut aamma qamuuna ilukkut toqqissisimaneq.

Anguniagassarput tassaavoq inuiaqatigiit tamatta toqqissisimasumik inuuneqarnissarput. 
Ulloq makiffiusoq toqqissisimanartoq. 
Unnuk innarfiusoq toqqissisimanartoq. 
Toqqissisimaneq assigiinngitsutigut anguneqarsinnaavoq. 
Angerlarsimaffeqarnikkut, suliffeqarnikkut, ilaqutaqarnikkut, kammaqarnikkut, tarnikkut, ikioqatigiinnikkut ilinniarnikkulluunniit. 

Inuit tamatta assigiinnginnatta toqqissisimalersitsisartut assigiinngiiaarput.
Toqqissisimanikkummi inuttut ineriartorneq toqqammavilerneqarluartarmat nunatsinni inuiattut toqqissisimanissarput taamaammat pingaaruteqarpoq. 

--

Nunatsinni inunngortut ukioq kingulleq 746-upput. Sorsunnersuullu aappaata kingorna inunngortut aatsaat taamak ikitsigisutut taaneqarsinnaapput. 

Inuiattut meeqqanik pingaartitsiuartuuvugut. 

Meerannguit inunngortut asanninnermik toqqissisimanermillu tunisassaraagut. 

Qujanartumik ilaqutariit amerlanerpaat ajunngitsumik toqqissisimanartumillu inuuneqarput. Taakkualu assut qujaffigerusuppakka. Qasusuillutik ullut tamaasa ilaquttatillu isumassorlugillu aalluttarmatigit.

Qujanaq akisussaaffimmik annertuumik tigusisimagassi, ilaatigut ilissinnut tunulliuttarlusi anguniagaqarassi, siunertamik pitsaasumik. Meeqqavut siunissarpullu pillugit.

Taamaattorli aamma meeraqarpoq inuunerinnerusariaqartunik. Angajoqqaat meeqqaminnut akisussaaffimmik paarsisinnaajunnaarnerannik tunngaveqartartumik.

Ukiunilu kingullerni meeqqat angerlarsimaffii amerliartorput. Angajoqqaajusut akisussaaffimmik paarsisinnaajunnaaraangata ajoraluartumik meeqqat, meeqqat angerlarsimaffiinut inissinneqartarmata.

Tamanna ataatsimoorfigalugu mumisittariaqarparput. Taamaattussaanngilarmi.

Meeqqat angerlarsimaffii pilersinneqartussaanngikkaluarput, nunattaaku meerai isumassorneqarlutik sikkerartussat - nunannguarput qalipaasersorlugu.

Anguniagassarput tassaavoq, angajoqqaatut paarsisutullu akisussaaffimmik tigusilluta, meeqqat asanninnermik toqqissisimanermillu tunissallugit.

Angajoqqaatullu tamakkiisumik meeqqaminnik isumassuisinnaajunnaarsimasut tapersersorlugit, kaammattorlugit, tusarnaarlugit ikorfartorlugillu aqqutissiutissagatsigit.

Meeqqat angerlarsimaffimmiit allamut inissinneqartarnerat aaqqiissutitut isiginagu, angajoqqaat meeqqaminnik isumassuilersinnaanissaat, meeqqap inunngornera sioqqullugu tamaviaarullugu aalluttariaqarparput. Meeqqap toqqissisimanartumut inuunermut appakaassinnaanissaa qulakkeerniarlugu. Siunissarpummi pineqarpoq.

Naalakkersuisuniit pingaarteqaarput nunatsinni innuttaasut toqqissisimasumik inuuneqarnissaat, tamannalu anguniarlugu assigiinngitsunik suliniuteqarpugut. Inatsisartut qanimut suleqatigalugit aamma toqqammavilersimasatsinnik.

Suliniuterpassuit akornanni ilamerngi oqalugiaatinni iserfigissavakka.

--

Suliniutigaarput nunatsinni sanaartornerup siammasissumik ingerlanneqarnissaa.

Inoqarfinni amerlasuuni sulisartut Nunatta ineriartornerani tunngavileeqataallutik ulappupput. Inuusuttut ilinniartullu inissiassaannik sanaartortoqarluarpoq.

Ukioq manna ukiunilu tulliuttuni inuusuttut arlallit inissaminnut isertersinnaalissapput aammalu ilinnialersussat kisermaat ilaqutaqartullu nutaaliaasunik ilinniarnerminni inissaqartinneqassallutik.

Uummannami Kangaatsiamilu inuusuttunut inissiassanik sanaartornissaq pillugu sanaartortussamut isumaqatigiinniarnerit ingerlapput, aammattaaq Nuussuarmi, Kangaamiuni, Tasiilami, Qeqertarsuarmi, Nanortalimmi, Upernavimmi Narsamilu inuusuttunut inissialiortitsinissaq pilersaarutaalluni.

Nammineq ineqarluni – nammineq illoqarluni - toqqissisimanarnerpaavoq innuttaasullu amerlanerit taamatut atugaqalernissaat kissaataavoq.

Innuttaasut amerlanerusut nammineq illuliorsinnaanerat pingaartitaraarput taamaattumillu illoqarfinni minnerni aammalu nunaqarfinni illunut sanaqataaffiusunut inatsisip allanngortinnissaanut siunnersuut ukiaq manna ataatsimiinnitsinni oqaluuserineqartussanut ilaavoq.

Nunatsinni innuttaasut sapinngisamik amerlanerpaat inissiamik imminut pilersornissamut periarfissinneqassapput - aamma inoqarfinni minnerni najugaqartut.

Sanaqateqarluni illuliortarnerup, 95/5-imik aamma taaneqartartoq ukiaq manna taamaammat Naalakkersuisut saqqummiunniarpaat. Inatsisip allanngortinnissaanut siunnersuummi innuttaasut najugaqarfinni minnerni najugaqartut aningaaserivimmit taarsigassarsisinnaanngitsut ullumikkorniit pitsaanerusumik illumik imminut pilersornissamut periarfissiisoqassaaq.

Nammineq ineqarneq toqqissisimanermik pilersitsisarpoq. Angerlarsimaffiit kissalaartut tassaapput angerlarsimaffiit toqqissisimanartut. Inuit tamarmik pisinnaatitaaffigisaat toqqissisimaffissaallu.

--

Suliniutigaarput peqqinnissaqarfik toqqissisimanartoq. 

Nassuerutissaavoq peqqinnissaqarfimmi suli ilungersunartorsiornerput. Sulisut ulloq unnuarlu sapinngisannguartik tamaat atorlugu ulappupput.

Peqqinnissaqarfiullu iluani kivitassat amerlaqaat.

Peqqinnissaq pillugu Ataatsimiititaliarsuup Isumaliutissiissutini saqqummiussimalerpaa, 100-t sinnerlugit innersuussuteqarfiusumik. Taakku politikkikkut isummersorfigineqartussaapput. Innersuussutit politikkikkut oqaluuserineqareerpata ingerlariarfeqqissanik siunnersuuteqartoqassaaq.

Politikkikkullu kissaataasut isumaqatigiissutigalugit siunissamut innuttaasunut toqqissisimanartumik peqqinnissaqarfiup aaqqiissuteqarnissaa maanna piffissanngorpoq.

Peqqinissaqarfimmi sulisut tapersersortariaqarpagut sulilertussallu kaammattortariaqarlutigit.

Suliassammi amerlaqaat.

Peqqinnissaqarfiullu suli nukittorsarneqartariaqarpoq.

Naalakkersuisut 2024-mut Aningaasanut Inatsisissamut siunnersuutitsinni ilaatigut siunnersuutigaarput nakorsassarsiornermut 2,8 mio. kr.-it, elektroniskimik napparsimasut allattorsimaffiliornissaq 100 mio. kr.-it kiisalu naartusinnaanngitsut ikiornissaannut ukiumut 8,7 million koruunit illikartinneqassasut.

Tarnimikkut nappaatilinnut immikkoortortaqarfimmik ineriartortitsinissamut pilersaarut ingerlanneqassaaq. Pitsaanerusumik misissuinissamut, paasiniaanissamut katsorsaanissamullu suliniutinik ingerlatsissaagut. Meeqqat inuusuttullu tarnimikkut nappaatillit immikkoortortaqarfiat aamma aallutarineqassaaq.

Aammattaaq sulissutigineqarpoq peqqinnissaqarfimmi aqutsinerup pisariillisarneqarnissaa nukittorsarneqarnissaalu. Allaffissornikkut immikkoortortat ikilisarneqarnissaat kiisalu immikkoortortaqarfinni pisariaqartitanik sulisoqarnissap qulakkeerneqarnissaa siunertaavoq.

Inuit qitiutillugit sulisariaqarpugut.
Inuit qitiutillugit pilersaarusiortariaqarpugut.
Toqqissisimasumik inuuneq aamma tassaavoq peqqissumik inuuneqarneq.

-- 

Suliniutigaarput atuarneq ilinniarnerlu qitiutillugit ineriartornissaq. Kikkummi tamarmik atorfissaqartippagut.

Naalakkersuisut meeqqat inuusuttuaqqallu pingaartippaat. Anguniagaraarpullu meeqqat qanorluunniit inuunerminni atugaqaraluartut ineriartornissaminnut atuarnissaminnullu periarfissaqarnissaat.

Naalakkersuisuniit anguniagaraarput atuartut Meeqqat atuarfianniit anigaangata inuunerminni ingerlariaqqillutik ikaarsaarnissaannut pitsaanerusumik tunngavissinneqartarnissaat. Taamaattumik meeqqat atuarfianni aqqutissiuussinerup nukittorsarneqarnissaa anguniagaraarput toqqaannartumik ilinniarfinnut ikaarsaarnissaat anguniarlugu. Naalakkersuisuniit anguniagaraarput meeqqat atuarfianniit naammassisut tamarmik sumut ingerlaqqinnissaat qulakkeerneqartassasoq.

Ilinniarnissaq pisariaqarluinnarpoq. Ilinniarneq tassaavoq siunissamut pitsaanerusumut tunngavileeqataasartoq. Ilinniarnermi paasisat amerlisarput.

Nunatsinni ilinniagaqarsimassuseq qaffakkiartorpoq tamannalu nuannaarutissaavoq. Ilinniarnerup kinguneranik atukkat pitsanngorsaaffigineqartarput inuiaqatigiinnilu naligiinnerulernermik kinguneqartitsissalluni.

Ilinniarnissamut periarfissat amerlapput taamaakkaluartoq aqqutinik nutaanik ujartuiuassaagut.

Ilaatigut inuusuttunut immikkut pisariaqartitsisunut naleqqussakkamik ilinniarnermik neqerooruteqalersinnaaneq sulissutigineqarpoq.

Aamma ilinniakkamik aallartitsinissamut aporfiusartut iliuuseqarfigisinnaasagut piiarusuppagut. Inuusuttut innarluutillit suliffeqarfinnut naapertuuttumik piginnaanngorsarniarlugit ilinniarnermik pilersitserusuppugut.

--

Suliniutigaarput nunatsinni utoqqalisut pitsaasunik atugaqarnissaat. 
Utoqqartagut qujassutissaqarfigeqaagut. Utoqqartagut ataqqisassaraagut. Utoqqartagut ilinniarfissaraagut.

Utoqqaallu inuunerat nukittorsarneqassaaq, nunatsinni utoqqalineq pitsaanerusariaqarmat.

2050-p tungaanut inuiaqatigiit kalaallit inuuneqqortusiartussapput. 1960-ikkunni ukioqatigiiaat amerlasuut tamatumalu kingorna kinguaassiorsinnaanerup apparnera isumaqarpoq, ukiuni tulliuttuni 20-ni inuiaqatigiinni utoqqaanerusut amerliartussasut.

Ukiut qulit tulliuttut ingerlaneranni innuttaasut utoqqaat ima amerlatigilissapput, allaat Kalaallit Nunaanni siornatigut misigineqanngisaannarsimalluni.

Tamanna nuannaarutissaavoq ullumikkullu utoqqalisut inuuneqqortunerulernermik angusaq kusanartoq tunngaviligarivaat.

Sulisinnaasut ikilinerattaaq isumaqarsinnaavoq, siunissami nunarput sulisussanik amigaateqarnerulerumaartoq taamaattumillu pissutsinut nutaanut tulluussartariaqarpugut.

Utoqqaat pillugit ataasiinnarmik inatsimmik soqanngilaq, taamaattorli utoqqaat pisinnaatitaaffii inatsisinut amerlasuunut siammaqqapput. Utoqqaat periarfissaat kommunillu periarfissaannut sinaakkutit inatsisini inatsisiliornikkut tunngaveqarput. Inatsisitigut tunngavigisani atuuttuni malittarisassaqarpoq pisoqalisunik nutarteriffigineqartariaqartunik tamatumanilu sullissinerup eqaannerusumik allaffissornikinnerusumillu ingerlanneqarsinnaanera siunertarineqassalluni.

Taamaattumik utoqqaat pillugit inatsit ataasiinnanngorlugu suliarineqassaaq.

Utoqqalinersiaqartut amerlasuut utoqqalinersiaqarneq pillugu aaqqissuussaq ujarlerfigiuminaatsippaat paasiuminaatsillugulu.

Taamaattumik utoqqalinersiaqarneq pillugu nutaamik pisariinnerusumillu aaqqissuusseqqittoqassaaq.

Naalakkersuisuniit illuatungeriilluni pilersuisussaatitaanerup atorunnaarsinneqarnissaa piviusunngortilerparput. Kiisami!

Inoqutigiinni aappaasup suliffimmi akissarsiaqarnera pissutigalugu, inooqataasoq utoqqalinersianik ilanngaanneqartarnera naapertuutinngilaq. Utoqqalinersiaqarneq pillugu aaqqissuusseqqinnermik sulinermut atatillugu pilersuisussaatitaaneq atorunnaarsinneqassaaq. Pilersuisussaatitaaneq atorunnaarsinneqarpat innuttaasup kissaatigippagu utoqqalinersiaqalernermut ukiorititat kingornagut suliffeqaannarnissaq pilerinarnerulersissavaa aammalu utoqqalisut ataasiakkaat namminerisamik ataqqinassusiat nukittorsarneqassalluni. Utoqqalisummi piginnaasarpassui suli inuiaqatigiinni pisariaqartippagut.

Utoqqartagut toqqissisimasumik inuuneqarnissaat anguniartuassavarput.

Utoqqartagut ukiorpassuit sulereerlutik eqqissillutik inuuneqarnissaat anguniartuassavarput. Utoqqaat nipaat aamma aalajagiinermi pisariaqarpoq. Aammalu uagut inersimasunngortut eqqarsaatersuuteqalereerluta utoqqalineq qanoq ittoq uatsinnut kissaatigineripput.

--

Suliniutigaarput patajaattumik aningaasaqarnissarput.

Toqqissisimanartumik akiliisinnaassuseqarnerup qulakkeerneqarnissaa siunertaralugu, nunatta karsianit aningaasartuutinik sukangasuumik eqqarsaatigilluakkamillu atuinermut aqutsineq attatiinnarneqassaaq.

Isumatusaartumik ingerlatsisariaqarpugut. Sulisinnaasut amigaatigaagut taamaattumik siunissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu isigalugu aaqqiissutaasinnaasunik ujartueqatigiissaagut.

Aaqqissuusseqqinnerit tallimat suliarivagut tassaasut:

Ineqarnermik aaqqissuusseqqinneq
Akileraartarnermik aaqqissuusseqqinneq
Peqqinnissaqarfimmik isumaqatigiissuteqarneq
Aalisarnermik inatsimmik isumaqatigiissuteqarneq
Ilinniartitaanermik aaqqissuusseqqinneq 
Suliassat tamarmik inuiaqatigiinnut iluaqutaasussaapput taakkulu politikkikkut siammasissumik paaseqatigiissutiginissaat Naalakkersuisuniit pingaartipparput. 

--

Suliniutigaarput aalisarneq inuiaqatigiit annerusumik pissarsiffigisassagaat.

Aalisarneq maannakkut unigani ingerlavoq sinerissallu qanittuani aalisarluartoqarpoq.

Aalisarneq nunatsinni inuussutissarsiutit pingaarnersaraat. Avataasiorlunilu aalisarneq aningaasaqarnitsinnut annertuumik kaaviiaartitseqataalluinnarpoq.

Immamiit aalisakkanik qaqitsitsisoqartillugu inuppassuarnut sunniuteqartarpoq. Taamaattumik aamma aalisakkat akisussaassuseqartumik atuiffigissavagut.

Tasiilami aalisakkanut fabrikkissaq kiisami piviusunngortussanngorpoq. Suliffissuarmik sanaartorneq aappaagu tamakkiisumik aallartisarneqassaaq, sanaartornerullu aallartinnissaanut qaartitseqqaarneq ukiup naannginnerani pissasoq naatsorsuutigineqarluni. Taamaalilluta pisuussutit tamatta pigisagut siammasissumik iluaqutaanissaat qulakkeerneqarpoq.

2022-mi umiarsuit angallatillu aalisariutit aalisarsinnaanermut akuersissuteqartut 279-iupput.

1.606-it umiatsiaararsorput. Sila pitsaatillugu aalisartorpassuit avalakaasarput aalisariarlutik. Ilaquttatik pilersorumallugit aallakaasarput nunartillu sullikkumallugu.

243-it qimusserlutik aalisariartarput. Suli sikoqartillugu aalisarsinnaapput. Silaannalli kissatsikkiartornera peqqutaalluni sila unerisimajunnaariartorpoq kalaallillu qimmii aamma ikiliartorlutik.

635-t qamuteralalerlutik aalisarput.

Taakku saniatigut aamma umiatsiaararsortut arlallit sunngiffimmi aalisarsinnaanermut akuersissuteqarput.

Aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut annertoorujussuarmik nunatsinni sunniuteqarput. Nunatta ingerlalluarnerannut peqataalluinnarput.

Minnerunngitsumik aalisakkerinerup iluani ilinniarsimasunik pisariaqartitsivugut. Aalisarneq tassaavoq aningaasaqarnikkut nappatigisarput, ukiunilu tulliuttuni amerlasuuni taamaattuarallassaaq.

Nunatsinni innuttaasut amerlanngillat taamaattorli aalisartoqarfissuuvoq, tamannalu ilinniartitaanerup piginnaanngorsaanerullu iluani aammalu innuttaasut suliffissaqarniarnerannut ersarinnerusariaqarpoq, takussutissaqarnerusariaqarlunilu. Nunatsinni tassanilu atugassarititaasut kalaallinit namminernit ilisimaneqarnersaapput. Nunarput aallaavigalugu inerisaasariaqarpugut taamaattumillu aamma issittumi biologinngorniarluni ilinniartitaanermik pilersitsisoqassasoq siunniunneqarpoq. 

Siunissaq ungasinnerusoq isigalugu ilinniartitaaneq pillugu pilersaarusiussaagut.

Ukiorpaalunnilu eqqartorneqartarsimasoq – tassa Aalisarnermut inatsisip nutaap isumaqatigiissuteqarfiginissaa sulissutigaarput.

Aalisarnermut inatsisissap ukiaq manna Inatsisartunut saqqummiunneqannginnera ajuusaarnarluinnarpoq.

Erseqqissaqqillarali Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisissaat pillugu Naalakkersuisut sulinerat uninngimmat, piaarnerpaamik inatsisartunut isummerfissanngorlugu qaqinneqarumaarpoq. Naatsorsuutigaarpullu Inatsisartut upernaaru ataatsimiilerpata tamanna pisinnaajumaartoq.

Suliarmi Naalakkersuisunit Naalakkersuisooqatigiinniillu qinigaaffik una naammassisassatut pingaartinneqarpoq.

--

Suliniutigaarput inuiaqatigiittut imminut pilersornitta annertusarnissaa.

Pinngortitamut qanilluta inuuvugut. Namminerisamik aalisarneq piniarnerlu ilaqutariit imminnut pilersornissaannut qitiusumik inissisimapput, aammalu kalaalimernit kulturitsinnut kinaassutsitsinnullu pingaaruteqartuupput.

Nunatta pisuussutaanik imminut pilersorneq naalakkersuinikkut salliutinneqarpoq. 2040 nallertinnagu nunatta pisuussutaanik tunisassiornikkut imminut pilersorsinnaanerup annertusitinnissaa siunnerfigalugu sulivugut. Nunatta pisuussutaanik imminut pilersornissamut pilersaarusiorneq aallartinneqarpoq, taannalu siunissamut ungasinnerusumut nunatsinni niuernermi periarfissanik pitsannguinissamut iluaqutigineqassaaq.

Immitsinnut pilersulernissatsinnut aqqut suli takivoq, 2021-imi imminut pilersorsinnaaneq 17 %-inut uuttorneqarpoq.

Assersuutigalugu kujataani naatsiianik naatitsisartut pikkorilluinnarput. Nunatsinni naatsiiaqarpugut pitsaalluinnartunik seqqittagaanngitsunillu, aammalumi allaat oqummut akiuussinnaasseqartunik. 

Kalaallit naatsiiaat imminut pilersornissamut kalaallillu aningaasaqarnerannut iluaqutaassapput, najukkani sulisartut tapersersussavagut, nioqqutissanik nunanit allaneersunik pinngitsuuisinnaannginnerput annikillissaaq, silap pissusianut sunniutit annikinnerulissapput, kemikaliaqanngillat, aammalu mingutsitsinngitsunut allannguinissamut siuarsaataassapput. Najukkatsinneersunik pisigutta tamanna tamatsinnut ilaqutaassaaq aningaasat avammut anninneqaratik nunatsinni kaaviaartussaammata.

Naatsiaat assersuutaannaapput. Taamaattumik imminut pilersornissarput sukataarutigissavarput. Aamma qularinngilara tamatta maani inersuarmiittugut tamanna soqutigisarigipput tapersersorippullu.

--

Suliniutigaarput akisussaassuseqartumik eqqakkanik aqutsinissaq.

Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat pinngortitatsinnit kusanarluinnartumit eqqakkat peerneqarnissaat. Taamaammat suliniuteqassaagut, ataatsimut isigalugu pinngortitamut, avatangiisinut aamma peqqissusermut annerpaanik pissarsiffiusunik.

Ikaarsaariarnermi kommunit qanimut suleqatigissavagut.

Nassuerutigisariaqarpulli maannakkorpiaq eqqagassalerinikkut ikaarsaariarneq sakataarullugu suliarisariaqaratsigu tassanilu ataatsimoorluta kivitseqatigiinnissaq pisariaqarpoq. Akisussaaffik tamatsinniippoq – inoqutigiinni, suliffeqarfinni tamani, kommunini aammalu Namminersorlutik Oqartussani.

Tamatta immikkut pinngortitap nunattalu paarinissaa akisussaaffigaarput. Taamaattumillu immitsinnut uagutsinnullu annerusumik piumaffigisariaqarpugut.

Nunannguarput alianaalluinnartoq eriagalugu paariuassavarput tamannalu ataatsimut kivitseqatigiinnikkut ingerlattuarneqartariaqarluni.

-- 

Naalakkersuisut nukissiuummik nammineq pilersitsinerup annertusarnissaa kissaatigaat. Nunarsuarmi pisut assigiinngitsut nunatsinnut aamma sunniuteqarput taamaattumillu pilersuinermi isumannaatsuunermik annertunerusumik pilersitsisinnaasariaqarpugut.

Nunarput CO2-mik aniatitsineranik annikillisitseqataassaaq kiisalu nunatta silaannarmut mingutsitsinnginnerunissaanut tapeeqataassalluni.

2028-p nalaani innaallagissamik kiassarnermillu pilersuinermi nukiit ataavartut 70 %- it missaaniinnissaat naatsorsuutigineqassaaq.

Tamannalu innuttaasut ataasiakkaat aningaasaqarnerannut, inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut kiisalu silap pissusianut pitsaasuupput.

Nunatsinni pisuussutinik ulikkaarpugut. Ilaatigut naassaanngiusattorsuarmik imeqarpugut.

Nukissiamik tamanut pilersuineq 2030-imi sapinngisamik annertunerpaartaa nukissiamik ataavartumik tunngaveqartumik pissarsiarineqarsinnaasumik tunngaveqassaaq.

Maannakkumut tallimanik imermik nukissiorfeqarpugut illoqarfinnik arfinilinnik pilersuisuusunik, tassa illoqarfiit Nuuk, Tasiilaq, Qaqortoq, Narsaq, Sisimiut aamma Ilulissat pilersorneqassapput.

Erngup nukinganik innaallagissiorfiliorfissanik suliniutit siunissamut aningaasaliinerupput taamaattumillu Qasigiannguit Aasiaallu eqqaanni erngup nukinganik innaallagissiorfiliornissamik suliniut aamma Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni nukissiorfiup allilerneqarnissaa tullinnguupput.

--

Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallilerneqareerpata, kiisalu Qaqortumi mittarfik pilersinneqareerpat, tassa 2024 aamma 2025-mi nunanut tamalaanut timmisartukkut attaveqarnissanik nutaanik periarfissanik pilersoqassaaq. Naatsorsuutigineqassaaq siunissami ilaasut nassiussallu amerlinissaat.

Nunami tamarmi akunnittarfiit, neriniartarfiit aamma misigisaqartitsisarfiit ineriartortinneqassapput. Aamma ataqatigiissaakkamik pilerisaarinermi suliniuteqartoqassaaq, takornariaqarnermi ineriartornerup nunatsinnut tamarmut iluaqutaanissaa tamatumani qulakkeerniarlugu. Tamanna ilaatigut takornariaqarneq pillugu periusissiassap nutaap ineriartornermik taamaattumik tapersersuinissaanut piumasaqaatitaqarpoq, siuariartornissarlu naatsorsuutigineqartoq piujuartitsinermik tunngaveqassasoq, kiisalu nunap ilaani takornariaqarnermik ineriartortitsinissamut sulisut suleqatiginerisigut.

Ukioq manna umiarsuit takornariartaatit nunatsinnut tikittut amerlasuupilussuupput. Aamma tingerlaatillit takussaagaluttuinnarput.

Takornariarneq ajortuunngilaq, soorlu aamma kalaalerpassuusugut nunanut allanut takornariartartugut. Qanorliuna takornariarfigineqarsinnaanerput tikinneqarsinnaanerpullu sinaakkuserluartariaqaleripput.

Angallatit umiarsuillu piniariartarfinnut pulasartut

Takornarissat nuna tiguarlugulusooq ittartut 

Takornarissat peqqinnissaqarfimmi inangiisartut - iliuuseqarfigisariaqarivut innuttaasunit ujartorneqarmat.

Naalakkersuisut piaartumik sulissutigivaat assigiinngitsutigut aamma inatsisitigut sinaakkusiinissaq siunertaralugu suliaqarnissaq.

Takornariaqarneq aqutaanerusumik ingerlanneqartariaqarpoq.

Takornariarneq nunatsinni najugaqartuusunut aporfilersuisussaanngilaq periarfissanilli ammaassisuusariaqarluni.

Uagut aallaavigaluta ilusiligassaraarput. Pisussaaffiliivorlu nammineq utaqqiinnarata sinaakkusiinissatsinnik. Takornariaqarnikkut inerikkiartorneq inuuniutigisinnaasariaqarpoq taamaattorli aamma inooqataaffigisinnaasatsinnik tunngaveqartariaqarluni.

--

Naalakkersuisut inatsisartunilu partiit amerlanerussuteqartut piginnittuuneq pillugu politikkimik nutaamik isumaqatigiissuteqarput.

Inuiaqatigiit kalaallit piginnittuupput taamaattumik ingerlatseqatigiiffiit angusarissaarluaraangata tamanna innuttaasunit malugineqartassaaq.

Assersuutigalugu ukioq manna KNI annertuumik immikkut ittumik sinneqartooruteqarpoq, umiarsuarnut takornariartaatinut ikummatissanik tunisinermit aallaaveqartumik. Immikkut ittumik sinneqartoorutit atuisunut akigitinneqartunut qaffatsaaliornermut atorneqarnissaat Naalakkersuisuniit siunertaraarput suliniutigalugulu.

--

Nunasiaataanerup kalunneri iperartariaqarpagut. 

Nunarsuarmioqataavugut akisussaaqataajumavugullu taamatullu nammineq pisinnaatitaaffeqarlutalu pisussaaffeqarpugut.

Kikkut suleqatigissanerlugit nalilersortuassavarput.

Nunani Avannarlerni Siunnersuisoqatigiit ilaasortaaffigiinnassanerlugit nalilersussavarput naligiittut inissisimasinnaanerput aallaavigalugu.

Nunarput innuttaasullu pillugit sulissaagut – uagullu maani najugaqartuusugut aqqut toqqammavissarput nammineq ilusilersussavarput.

Innuttaasunik sullissilluarnissarput nunattalu patajaatsumik toqqissisimasumillu najugaqarfigineqarsinnaanera anguniartuassavarput.

Inatsisartuni issiasuusugut sinaakkusiisussaavugut, nunarput inuillu pillugit.

Ataqqinartut Inatsisartunut ilaasortat, ataqqinartut innuttaasut. 
Ataatsimoorluta suleqatigiitta.

Siumut isigaluta ingerlasa.
Naleqqanik toraagaqarluta ingerlasa. 
Nunarput demokratiskiusumik ingerlatsigu. 
Inuit qanimut atassuteqarfigalugit. 
Attaviitsut ingiaqatigalugit ingerlasa.
Inuit Ataqatigiissitsigit.

Qujanaq.

Ærede Inatsisartut formand, ærede medlemmer af Inatsisartut, ærede medborgere.

Vi repræsentere 56.600 borgere her i landet. Vi er her for at arbejde for borgerne.
Vi vil arbejde ihærdigt for borgerne.
Vi skal gøre en indsats, for at tjene borgerne.

Vi skal se fremad på vor vej
Vi skal gå efter pejlemærkerne på vor strækning Vi skal styre vort land demokratisk
Vi skal have tæt kontakt til befolkningen
Vi skal følges med de uafhængige
Vi skal samle folket.

Dette er vores vigtigste opgave, og jeg håber at vi kommer til at samarbejde bredt politisk. 
For vort største mål er at arbejde for borgerne og for vort land.
 
Vi har mange udfordringer foran os, men vi må nå vore mål, som er:

Et land i trivsel. 
Et trygt land. 
Et land i udvikling. 

--

Vi er nu nået halvvejs igennem vores valgperiode – og vi har opnået meget i løbet af de to år der er gået – og vi har stadig flere mål som vi skal nå. Vi skal bestræbe os på at opnå større trivsel blandt borgerne og holde udviklingen i gang.

--

Hvad skal vi arbejde for? Hvad er formålet med livet? Hvad betyder lykke for dig? Hvad betyder tryghed for dig?

Det vigtigste for mit vedkommende er indre og ydre tryghed.

Det største mål vi skal opnå er, at skabe et samfund, hvor alle føler sig trygge. 

En tryg hverdag at stå op til.

Tryghed når vi går i seng.

Tryghed kan opnås på flere måder.

Det at have et hjem, at have et arbejde, at have en familie, at have venner, tryghed i sjælen, at hjælpe hinanden og det at tage en uddannelse.

Da alle mennesker er forskellige, er tryghed forskelligt fra person til person. Derfor er tryghed vigtigt, da tryghed er fundamentalt for menneskelig udvikling.

--

Sidste år blev der født 746 børn. Man kan sige, at vi har det laveste antal nyfødte siden anden verdenskrig.

Børn har altid betydet meget for vort samfund.

Det er vor pligt at give kærlighed og tryghed til alle nyfødte.

Heldigvis lever de fleste familier en tryg tilværelse. Min dybeste tak til disse familier. Hver dag står de utrætteligt op og sikrer at deres familier har trygge rammer. 

Tak for det store ansvar I har påtaget jer, hvor I ofte lægger jer selv i baggrunden for at opnå positive resultater i familiens navn. I gør dette for vores børn og for vores fremtid.

Men desværre har vi også børn som ikke har det godt. Fordi deres forældre ikke formår at tage ordentligt vare på dem.

I løbet af de sidste år er antallet af børnehjem steget. Når forældre er ude af stand til at tage ansvar, er det ofte nødvendigt at anbringe børnene udenfor hjemmet.

Vi må i fællesskab vende denne kedelige udvikling. For det skal ikke være sådan.

Meningen er jo ikke, at der skal bygges flere børnehjem. I stedet skal vores børn blomstre og gør vort dejlige land endnu mere farverigt.

Vort fælles mål som forældre og værger er, at påtage os ansvar, give kærlighed og tryghed til vore børn.

Vi skal støtte de forældre der ikke længere kan tage vare på deres børn, opmuntre dem, lytte til dem og bakke dem op og vise dem vejen.

Det skal ikke være en løsning at placere børnene udenfor hjemmet, men i stedet skal vi gøre alt for at støtte forældrene, inden børnene bliver født. Vi skal byde børnene velkomne ind til en verden i tryghed. For det drejer sig om vores fremtid.

Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at landets borgere skal leve i tryghed, og vi har lavet forskellige tiltag for, at nå dette mål, i tæt samarbejde med Inatsisartut.

Jeg vil komme ind på nogle af disse mange tiltag i min tale. 

--

Vi arbejder for at byggeaktiviteterne spredes på kysten.

Mange arbejdere har travlt rundt omkring på kysten – de har travlt med at sætte præg på vort lands udvikling. Der bliver bl.a. bygget ungdomsboliger og boliger til de studerende.

I år og i de kommende år vil det blive muligt for flere unge at flytte ind i egen bolig. Det samme gælder for kommende studerende og studerende med familier, som får mulighed for at flytte ind i nye boliger. 

Blandt andet i Uummannaq og i Kangaatsiaq er man i gang med forhandlinger om at bygge ungdomsboliger, og der er planer om at bygge ungdomsboliger i Nuussuaq, Kangaamiut, Tasiilaq, Qeqertarsuaq, Nanortalik, Upernavik og i Narsaq.

At have egen bolig – selv at have et hus – skaber tryghed og det er vort ønske, at flere skal have denne mulighed.

At flere borgere skal få mulighed for at bygge egen bolig er noget vi synes er vigtigt, og derfor har vi truffet en beslutning om at ændre den nuværende lov om medbyggerbolig, og derfor kommer emnet på dagsordenen til denne efterårssamling.

Så mange som muligt af vort lands borgere skal have muligheden for at have egen bolig – også i de mindre bosteder.

Naalakkersuisut vil til efterårssamlingen fremlægge forslag om medbyggerhuse, også kaldet 95/5 ordningen. Borgerne i de mindre bosteder, som ikke har mulighed for egenfinansiering gennem banklån skal have bedre mulighed for at boligforsyne sig selv.

At have egen bolig skaber tryghed. Varme hjem er trygge hjem. En menneskelig ret som også giver tryghed.

--

Vi arbejder for at skabe et trygt sundhedsvæsen.

Vi må erkende, at forholdene på sundhedsområdet stadig er udfordrende. Personalet arbejder i døgndrift og gør hvad de kan.

Der er mange ting i sundhedsvæsenet som kræver et løft.

Sundhedskommissionens har afgivet sin betænkning, og de har over 100 anbefalinger. Anbefalingerne skal drøftes politisk og når dette er sket, skal der laves forslag til den videre udvikling på området. 

Vi skal blive enige om de politiske ønsker og skabe de bedste og trygge forhold – til gavn for befolkningen.

Vi må støtte sundhedspersonalet og opmuntre de kommende medarbejdere. For der er mange opgaver at tage fat på. 

Sundhedsområdet skal styrkes. I Finanslovsforslag for 2024 foreslår vi bl.a. 2,8 mio. kr. til styrket indsat for at rekruttering af læger, 100 mio. kr. til et nyt elektronisk patientjournal, samt 8,7 mio. kr. til hjælp for ufrivillig barnløshed.

Vi skal arbejde for at udvikle afdelingen for psykisk syge og lave en plan. Projekter for bedre muligheder for undersøgelse, udredning og behandling skal oprettes. En afdeling for børn og ungepsykiatrien skal der arbejdes videre med.

Desuden arbejdes der videre med effektivisering og styrkelse af sundhedsområdet. Nedbringelse af antallet af administrative enheder samt sikring af personale til afdelingerne er en del af målet.

Vi skal arbejde med mennesket i centrum.

Vi må planlægge med mennesket i centrum.

Et trygt liv betyder også et sundt liv.

--

Vi arbejder for en udvikling, hvor undervisning og uddannelse er i centrum. For vi har brug for alle.

Børn og unge er vigtige for Naalakkersuisut. Naalakkersuisut har til formål at børn, uanset hvilke vilkår de måtte leve under, skal have mulighed for at udvikle sig og have mulighed for at modtage undervisning.

Naalakkersuisuts formål er at at give bedre muligheder for børn der har afsluttet folkeskolen til at komme videre med livet. Derfor er vores mål at styrke dette område, så eleverne kan komme videre i systemet. Vi skal sikre, at alle der bliver færdige med folkeskolen kommer videre med deres uddannelser.

Uddannelse er yderst vigtigt. Uddannelse er med til at give et godt fundament for en bedre fremtid. Gennem uddannelse forøges viden.

Uddannelsesniveauet stiger og det er en glædelig udvikling, for det medfører velstand i samfundet.

Der er mange uddannelsesmuligheder, og vi vil fortsat afsøge nye muligheder og veje for at forøge uddannelsestilbud.

Der arbejdes også for at tilbyde uddannelse for unge med særlige behov. 

Vi vil bl.a. arbejde for at nedbringe barrierer for at starte en uddannelse. Vi vil oprette uddannelser for unge med handicap i arbejdspladser med skræddersyede løsninger, således at de kan forøge deres kompetencer.

--

Vi arbejder for at de ældre skal have gode vilkår.

Vi har meget at takke de ældre for. Vi ærer og respekterer de ældre.

Vi kan lære af de ældre.

De ældres livsvilkår skal styrkes, for det skal være bedre at blive gammel i vort land. Det er glædeligt, da flere bliver ældre i dag – og det er en flot udvikling.

Befolkningens levealder i Grønland vil stige mod år 2050. De store generationer fra 60'erne og fald i den fødedygtige alder betyder, at der vil være flere ældre de næste 20 år.

De kommende ti år vil der være så mange ældre i samfundet, at det vil være noget som vi aldrig har oplevet tidligere i Grønland.

Et fald i den arbejdsdygtige alder kan medføre, at vi vil mangle arbejdskraft i vort land, og vi må tilpasse os denne nye virkelighed.

Der findes ikke en enkelt lov vedrørende de ældre, og det betyder, at de ældres rettigheder er spredt rundt omkring i forskellige love. De ældres muligheder er funderet i bl.a. kommunale rammer. Disse regelsæt i de forskellige love er blevet forældede og skal derfor revideres. Det vil også betyde en forenkling af arbejdsgangen.

Derfor skal der oprettes én lov der udelukkende har at gøre med de ældre.

Mange af de ældre der modtager pension har ofte svært ved at gennemskue og forstå reglerne omkring pension.

Derfor skal dette område revideres, så det bliver nemmere at gennemskue. Vi vil desuden fjerne den gensidige forsørgerpligt. Langt om længe!

Det er ikke hensigtsmæssigt at man skal skære i pensionen i en husstand, hvis ægtefællen har en indkomst gennem sit arbejde. Derfor skal den gensidige forsørgerpligt fjernes i den nye pensionsordning. Når den gensidige forsørgerpligt er fjernet, vil dette medføre, at det vil være mere attraktivt at blive i arbejdsmarkedet efter nået pensionsalder, såfremt borgeren ønsker det. For vi har stadig brug for de mange kvalifikationer vores befolkning har.

Vi vil til stadighed arbejde for, at de ældre skal opleve en tryg alderdom.

De ældre som har været på arbejdsmarkedet i mange år, skal have et trygt liv. Vi skal lytte til de ældre. Desuden skal vi, som er i den voksne alder allerede tænke på, hvilket alderdom vi ønsker.

--

Vi arbejder hen imod en stabil økonomi.

For at sikre en hensigtsmæssig betalingsevne, vil vi fortsat gennemføre et gennemtænkt og konsekvent forbrug i vores landskasse.

Vi må forvalte med omtanke. Vi har mangel på arbejdskraft, derfor må vi sammen søge løsninger på kort og på langt sigt.

Vi er i gang med følgende 5 reformer:

Boligreform
Skattereform
Sundhedsforlig
Fiskeriforlig
Uddannelsesreform

Alle disse tiltag vil være til gavn for samfundet. 

--

Vi arbejder for at fiskeriet skal være til størst gavn for samfundet.

Fiskeriet kører og der er stor fiskeriaktivitet, og der er på nuværende tidspunkt et godt indenskærsfiskeri.

Fiskeriet er vores vigtigste erhverv. Udenskærsfiskeriet sikrer en stor omsætning for vor økonomi. 

Fiskeriet har en stor betydning for mange mennesker. Det er derfor vigtigt at vores fiskeri gennemføres på en ansvarlig måde.

Den nye fiskefabrik i Tasiilaq er omsider ved at blive en realitet. Byggeriet af den nye fabrik forventes at blive igangsat til næste år og man regner med, at de første sprængninger bliver foretaget inden årets udgang. Dermed sikrer vi, at det får stor betydning for os alle.

I år 2022 har i alt 279 trawlere og fiskefartøjer fået fiskeritilladelse.

I alt 1.606 er jollefiskere. Når vejret tillader det, tager fiskerne ud for at fiske. De sejler ud for at forsørge deres familier og for at arbejde for deres land.

243 tager ud at fiske på hundeslæde. Så længe der er havis vil de blive ved med at fiske. Men på grund af global opvarmning er vejret blevet mere ustadigt og antallet af slædehunde er dalende.

635 fiskere bruger snescooter når de tager på fiskeri.

Ved siden af disse er der også flere fritidsjollefiskere som har fået tilladelse til at fiske i deres fritid.

Fiskerierhvervet spiller en stor rolle i vort land. Det er i høj grad afgørende for, at det kører så godt for landet.

Vi har ikke mindst behov for at have flere uddannede i fiskeindustrien. Det er fiskeriet der holder vort land økonomisk kørende, og sådan vil det endnu være i de kommende år.

Vi er en lille befolkning, dog er der mange fiskere, og dette må reflekteres bedre i vort uddannelsessystem og de ressourcer vi har indenfor kapacitetsopbygning, samt indenfor arbejdsmarkedet. De der ved bedst om landet og de forhold det lever i, er dets egen befolkning. Vi må udvikle ud fra de forhold der findes i vort land, og det er bl.a. for at reflektere dette faktum, at vi har planer om at oprette en arktisk biolog uddannelse.

Vi skal planlægge uddannelse med fremtiden for øje.

Vi er også i gang med at arbejde for at realisere hvad man nu har debatteret i flere år, nemlig en ny fiskerilov.

Det er meget beklageligt, at fiskeriloven ikke kan blive behandlet til denne efterårssamling. 

Jeg skal dog præcisere, at Naalakkersuisuts arbejde omkring Fiskeriloven ikke står stille, men vil snarest blive fremsat, så Inatsisartut kan tage stilling til det. Vi regner med at dette vil ske til forårssamlingen.

Naalakkersuisut er enige om, at det er noget der skal færdiggøres i denne valgperiode.

--

Vi arbejder for, at vi som et samfund skal være mere selvforsynende.

Vi lever tæt på naturen. Det er afgørende for familierne at være selvforsynende gennem egen fangst og fiskeri, og grønlandsk mad er vigtigt for vor kultur og identitet.

At være selvforsynende er noget der prioriteres af Naalakkersuisut. Vi arbejder for, at man inden 2040 forbedrer selvforsyningsområdet. Planlægningen på selvforsyningsområdet er allerede startet, og dette vil have en positiv effekt for forbedring af på mulighederne for handel i landet på langt sigt.

Vejen til selvforsyning er lang endnu, i 2021 blev selvforsyningsgraden målt til at være på 17 %.

Som eksempel kan de effektive kartoffelavlere i Sydgrønland nævnes. Vi har udmærkede kartofler som er dyrket her i landet og som ikke er sprøjtet med pesticider, og som også har vist sig at være resistente overfor mug.

Grønlandske kartofler kan være til gavn for både selvforsyningen og for økonomien. De vil støtte den lokale arbejdskraft, og vor afhængighed for varer udefra vil kunne reduceres, klimapåvirkning vil mindskes, de indeholder ikke kemikalier og vil fremme den grønne udvikling. Når vi handler lokalt, vil dette være til gavn for os alle.

Kartoflerne er blot et eksempel, men der er også mange andre gode eksempler på selvforsyning. Så vi skal bestræbe os på at være mere selvforsynende. Og jeg er ikke i tvivl om, at det prioriteres af os alle her i salen.

--

Vi arbejder for en ansvarlig affaldshåndtering.

Det er afgørende for Naalakkersuisut at affald skal fjernes fra vor smukke natur. Derfor skal vi arbejde for en løsning der som helhed og i høj grad tager naturen, miljøet og sundheden i betragtning.

Med denne overgang skal vi samarbejde tæt med kommunerne.

Vi er nødt til at erkende, at vi i forbindelse med overgangen er nødt til i fællesskab at løfte i flok. Det er alles ansvar – blandt befolkningen, virksomheder, kommuner og Selvstyret.

Vi skal hver især tage hensyn til naturen og vort land. Vi må derfor kræve mere af os selv og hinanden.

Vi skal passe på vort smukke land og det skal vi gøre i fællesskab. 

--

Naalakkersuisut ønsker at optimere energiselvforsyning endnu mere. Hvad der sker ude i verden påvirker også vort land, og det er afgørende at have adgang til, og skabe driftssikker energi.

Vort land vil bidrage til at mindske CO2 udledning, og også medvirke til at vort land bidrager med at mindske forurening generelt.

Man skal i den henseende regne med at 70 % af varme og energiforsyning omkring 2028 vil være fra vedvarende energi.

Man vil også i de kommende år fokusere mere på at spare på energien.

Dette vil i sidste ende være til gavn for den enkelte borger, for økonomien og for klimaet.

Vi har rige ressourcer her i landet. Eksempelvis har vi næsten uendelige vandressourcer.

Energiforsyningen til alle skal så vidt som muligt komme fra vedvarende energi i 2030.

På nuværende tidspunkt har vi 5 vandkraftværker som forsyner 6 byer med energi, og det er Nuuk, Tasiilaq, Qaqortoq, Narsaq, Sisimiut og Ilulissat.

Projekterne med at oprette vandkraftværker er en investering i fremtiden, og de næste vandkraftværker på tegnebordet er kraftværker der vil forsyne Qasigiannguit og Aasiaat omegn med ren energi, samt en udvidelse af vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat.

--

Når lufthavnene i Nuuk og Ilulissat er blevet udvidet og lufthavnen i Qaqortoq er blevet etableret i hhv. 2024 og 2025, bliver der mulighed for at etablere internationale ruter. Man skal regne med en stigning på både fragt og passagerer.

Hoteller og restauranter og adventureturisme landet over skal udvikles. Der vil også etableres en koordineret projektplanlægning for at sikre at turismen er til gavn for hele landet. Dette vil bl.a. indebære at en ny turismestrategi som vil afspejle dette krav, denne udvikling ventes at være i tråd med kravene om bæredygtig udvikling, samt gennem et samarbejde med de aktører der har til formål at udvikle lokale turistoperatører.

I år har vi haft besøg af mange krydstogtsskibe. Selv sejlbåde og skibe bliver et mere og mere almindeligt syn i vore farvande.

Turismen er ikke en negativ ting, for der er mange af vore borgere der selv rejser ud som turister. Men hvad skal der til for at skabe de bedste rammer for os.

Men problemet er de skibe der sejler ind i fangstområder...

Turister der nærmest besætter landet
Turister der tager sundhedsvæsenets ressourcer

Vi må gøre noget ved disse ting – da det er noget befolkningen efterspørger.

Naalakkersuisut arbejder for at lave lovtekniske rammer omkring disse spørgsmål så hurtigt som muligt.

Turismen skal styres mere.
Turismen skal ikke være en hæmsko for befolkningen.

Vi skal forme turismen ud fra os selv. Og dette rejser et krav om at vi selv må lægge rammerne uden at afvente initiativ fra andre. Vi bør kunne leve af turismeudviklingen men det skal være på vores præmisser.

-- 

Flertallet af partierne i Naalakkersuisut og Inatsisartut har lavet en aftale om en ny ejerskabspolitik.

Det grønlandske folk er ejerne, og såfremt det går godt for selskaberne, så skal dette også være til gavn for befolkningen.

Som et eksempel havde KNI et stort overskud i år, fra salg af brændstof til krydstogtskibe. Det er Naalakkersuisut mål, at overskuddet skal anvendes til at forhindre stigning på brændstofområdet.

--

Vi må gøre os fri af kolonialismens lænker.
Vi er en del af verdenssamfundet, men vi har også selv rettigheder og forpligtelser.
Vi skal til stadighed vurdere hvem vi skal samarbejde med.
Vi skal vurdere, om vi fortsat skal være medlemmer af Nordisk Råd, på lige vilkår.
Vi skal arbejde på vegne af vort land og vort folk – og det er os fastboende borgere der selv skal forme den kurs vi ønsker at tage.
Vi skal altid stræbe efter at tjene vore borgere og vort land på en hensigtsmæssig måde, således at vi kan have en sikker og stabil tilværelse.
Det er os der sidder her i Inatsisartut der skal danne rammerne, for vort land og for vor befolkning. 

Ærede medlemmer af Inatsisartut, ærede borgere. 
Lad os samarbejde i enhed.

Vi skal se fremad på vor vej
Vi skal gå efter pejlemærkerne på vor strækning Vi skal styre vort land demokratisk
Vi skal have tæt kontakt til befolkningen
Vi skal følges med de uafhængige 
Vi skal samle folket.

Qujanaq.