Múte Bourup Egede tale ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling

Ataqqinartoq Inatsisartut siulittaasuat, ataqqinartut Inatsisartunut ilaasortat, ataqqinartut innuttaasut tamassi. 

Ukiut tamaasa meeqqat 800-t missigisaat nunatsinni inunngortarput. 

Nunami kusanaqisumi, eqqissisimanartumi periarfissarpassuaqartumilu inunngortarput. Tunissutillu pitsaanerpaat meeqqanut tunniussinnaasagut tassaapput asanninneq, akisussaaqataaneq nammineersinnaanerlu. 

Takorluugara tassaavoq meerannguit taakku tamarmik inersimasunngorlutik nunarput nukittorsassagaat alutornarsassagaallu. 

Takorluugara tassaavoq meeqqat toqqissisimallutik, akisussaaqataallutik aammalu nunatta ineriartortinneqarneranut peqataallutik peroriartussasut. 

Siunissaqassasut imminut napatissinnaanermik uagutsinnit tunineqarsimallutik. 

Tunissutillu annersaat tassalu inuuneq - asanninnermik, akisussaaqataanermik nammineerusussusermillu qalipaasersorlugu inuuneqarlutik nunami maani asasatsinni inuussasut. 

--- 

Meerartattali inuusuttortattalu siunissaat qanoq isikkoqassava? 

--- 

Uanga kissaatikka tassaapput inuusuttut nukittuut annertuunik takorluuinissamut sapiissusillit. 

Kissaatigaara inuusuttut artornartunik nalaataqaraluaraangamik makeqqinnissamut nukissallit. 

Kissaatigaara inuusuttut sungiusimasamit allarluinnarnik eqqarsarnissamut inerisaanissamullu sapiissusillit. 

Kissaatiga tassaavoq inuusuttut akisussaaffimmik tigusinissamut sapiissusillit.

Kissaatigaara inuusuttut nunatta siuarsanissaanut nutarsarnissaanullu iliuuseqarnissamut ersissuteqanngitsut. 

Ilissi qanoq isumaliorpisi? –

-- 

Inuusuttut piumassusillit akornatsinneereerput. Inuusuttut tamarmik periarfissaqarput siunissartik namminneq aalajangeeqataaffigisinnaallugu akisussaaffigisinnaallugulu . 

--- 

Inuusuttut piumassusillit ilagivaat 26-nik ukiulik Claudia Eldevig Eriksen ukiup matuma aallartinnerani aalisariutini naalakkatut naammassisoq. Arnani aaliasariutini naalaganngortuni siullersaavoq ilaminillu angusarissaarnerpaalluni. Inuussutissarsiut ilungersunartoq - aammali pingaaruteqaqisoq - taassuma toqqarsimavaa. 

18-inik ukiulik Malik Denbæk Reimer qullukkanik tunisassiorfiliornissaminik takorluukkani piviusunngortinniarlugu sukaruttorpoq. Angutissanilu atortussaminnik piniarsimapput, uangalu qilanaaraara ulloq qullukkanik taakkunannga pisiniarsinnaalerfissara. 

Lea Holm nunani allani najugaqarpoq taamaakkaluartoq nunatta inuinik ikiuukkumassusia nunami allami najugaqarnerata unitsinngilaa. Suliffeqarfiuteqarpoq taaguutilimmik "Seqineq", ilaatigullu aporfinnik qaangiisitsiniarnermik neqerooruteqartarluni. 

22-nik ukiulik Rene Salomonsen namminerisaminik illuseqqammerpoq. Meeraanera oqinnerpaajusimanngikkaluartoq Rene-p takorluukkani anguniakkanilu attappai, taannalu issuaviginngitsoorsinnaanngilara. 

”Meeraanermi perorsagaanerit aporfiginagu inuunererusutannik inuugit; sapinngikkuma sapinngilatit.” 

Taakku inuusuttut piumassuseqarluartut assersuutissarpassuit ilaannaraat. 

Takutippaat piumassuseqaraanni sunaluunniit ajornarneq ajortoq. Taamatullu ingerlaqqikkusuttut inerisaaqataarusuttullu amerlanerulersinnissaat maani inersuarmi peqatigiilluta suliarisassatta pingaarnerpaat ilagaat. 

Claudia, Malik, Lea kiisalu Rene inuusuttullu allat angusaqarusullutik ilungersorlutik takutitsisut oqarfigerusuppassi: Siunissarsi pillugu nunassinnut ilissinnullu iluaqutaasussamik angusaqarusussuseqartusi iluunngarlunga tulluusimaarutigaassi. 

--- 

Ullumi ukiakkut ataatsimiinneq aallartippoq. 

Sapaatit akunnerini qaammatinilu tulliuttuni inersuarmi maani inuiaqatigiinnut pingaarutillit amerlaqisut eqqartorlugillu oqaluuserisassavagut. Suliassagut inuiaqatigiinnut pingaaruteqarput tulleriiaarinerillu ilaatigut ilungersunartut pisariaqartassapput. Aalajangiinissamullu sapiissuseq pigisariaqarparput, ilaatigut ukiut 20-30 siumut sunniuteqarsinnaaneri eqqarsaatigalugit. 

Neriuppunga aaliangertarnigut pisarneq malillugu naaperiaasarnikkut angusarumaarigut naak ilaatigut isumaqatigiittuaannarsinnaanngikkaluarluta. Ukiakkut ataatsimiinnermi matumani ineriartornissamik siunertaqarluta oqallittarnissagut qilanaaraakka. Qilanaaraakka inuiaqatigiit Kalaallit iluaqutissaannik inatsisissanik ataatsimoorluta aalajangiisarnissagut. 

--- 

Kikkulluunniit inuunermut toqqissisimanartumut pisinnaatitaaffeqarput. Tamanna qulakkeerniarlugu meeqqat, inuusuttuaqqat ilaqutariillu pillugit suliniutit suli nangittumik sukataarutigisariaqarpagut. 

Meeqqat, inuusuttuaqqat ilaqutariillu pillugit siammasissumik suleqatigiinneq ukiuni kingullerni malunnaqisumik nukittorsarneqarsimasoq suli suliassatsinni pingaarnerpaanut ilaavoq. 

Pitsanngorsaanianermi suleqataasut amerlaqaat. Kommunit, Meeqqat Illersuisuat, kattuffiit, isumaginnittoqarfiit, napparsimaveqarfik, ilinniarfiit minnerunngitsumillu innuttaasut. 

Ikiuukkusunnermut nukiit tamakku inuiaqatigiit akornatsinni pigaagut annertuumillu qujassutissaqarfigaagut nunatta toqqissisimanartuunissaanik najoruminartuunissaanillu sulinermikkut siuarsaaqataammata. 

Meeqqanut inuusuttunullu pitsanngorsaataasunuttaaq ilaassapput illoqarfinni pingasuni Meeqqat Illuinik ukiuni aggersuni pilersitsinissaq. Tassuunakkut meeqqat inuusuttullu ilungersunartunik nalaataqarsimasut aaqqissuussaanerusumik sullinneqarsinnaanerat sinaakkuserneqarluni.

Meeqqanut inuusuttunullu kanngutsaatsuliortarnernut akiuineq ukiuni kingullerni annertuumik aallunneqartoq. Kanngutsaatsuliortarnerit pinaveersaartinnissaanut nutaamik aamma iliuuseqarfigineqarpoq. ”Killiliisa” pilersinneqarpoq tassanilu meeqqanut inuusuttunullu inuit killissamik qaangiisimasut katsorsarneqarnissaannik neqeroorfigineqartarlutik. Katsorsarneqartut amerliartorput taamaaliornikkullu siunissami meeqqanut inuusuttunullu killissanik qaangiisarnerit pinaveersimatinnissaannut katsorsaaneq tapertaalluartussaalluni. 

Meeqqat pillugit inatsit aamma Meeqqat pilersorneqarnissaat il.il. pillugit inatsit atuuttoq 1962- imeersuuvoq assullu qanganitsersimalluni. Ukiaq manna ataatsimiinnermi taakku pillugit ullutsinnut naapertuunnerusumik inatsiseqalernissaq siunertaralugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiussaqassapput. 

Angalallutik meeqqanik ikiuisartut ingerlaannarnissaat Naalakkersuisuniit aalajangiusimavarputtaaq. Angalallutimmi ikiuisartut nuna tamakkerlugu katsorsaanermik pingaarnertut ingerlatsisarput, meeqqanik inuusuttuaqqanillu misissuisarnerit katsorsaanerillu neqeroorutigisarlugit. 

--- 

Imminut toquttarneq inuiaqatigiinni unammilligassatta annertunerpaat ilagaat. Inuiannguusugut amerlannginnatta, imminut toquttoqarsimatillugu sunnerneqartarpugut annertuumik. 

Taamaammat imminut toquttarnerup pinaveersaartinnissaanut periusissiornissap tullia maanna suliarineqarpoq. Tamatumuunalu periusissiornermi inuusuttut peqataatinneqarnissaat Naalakkersuisut pingaartippaat. 

Peqataatitsinikkummi angorusupparput periusissiap ulluinnarni timitalimmik pitsaanerpaamillu sunniuteqarnissaa. 

Manna iluatsillugu aqaguagunnguaq, septemberip 26-ani, inuusuttut MIO suleqatigalugu imminut toquttarnerup qanoq pinaveersaartinnissaanut oqariartuuteqarnissaannut tamatta minitaqarata, inuusuit kissaataannik timitalersuinissatsinnut piareersimanissarput kissaatigaara. Naalaartariaqarpavummi, uangalu saqqummiinissaannut soorunami peqataassaanga. 

---

Innarluutillit pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissutaata atuutsinneqarnera pillugu Inatsisartunut nassuiaammik upernaaq manna Naalakkersuisut saqqummiussereersimalerput. 2023-milu isumaqatigiissutip qanoq atuutsinneqarnissaanut toqqammaviliisussamik iliuusissatut pilersaarummik Naalakkersuisut saqqummiussaqassallutik. Innarluutillit innuttaasut allat assigalugit pisinnaatitaaffinnik tunngaviusunik tamanik atugassaqartitaalernissaat tamatumani siunertaavoq. 

Taamaaliornittali saniatigut aamma innuttaasut assigiinnerusumik naleqartinneqarnissaat Naalakkersuisuniit annertusarusupparput. Tamanna siammasissumik qulakkeerniarlugu inuttut assigiimmik naleqartinneqarnermut periarfissaqartitaanermullu ersarissaanissaq anguniarlugu naligiissitaanermut inatsit nutaaq suliaraarput taannalu Inatsisartunut saqqummiunneqarumaarluni. 

--- 

Peqqinnisssaqarfimmi ilungersunartorsiorpugut. Sulisussarsiornerullu ilungersunarnera pissutigalugu pissutsit immikkut illuinnartut nalaappagut. Nassuerutigisariaqarparpullu ukiorpanngulertuni peqqinnissaqarfimmi unammilligassaqaratta ataatsimoorluta innuttaasut pillugit iliuuseqarfigisariaqakkatsinnik. 

Ukiuni kingullerni marlunni peqqissaasunik nakorsanillu pissarsiniartarnerup ajornakusoornera napparsimaveqarfitsinni nalaapparput. Peqqinnissaqarfimmi sulisut piffissami sivitsortumi pisarnerminnit annerusumik ilungersortariaqartarsimapput aallaallu ilaatigut sulianik pingaarnersiuinerit ingerlanneqartariaqarlutik innuttaasunut malunniuttunik. 

Peqqinnissaqarfimmi ukiuni kingullerni tamaviaarlutik ilungersorlutillu sulisimasut sulinngiffeqarnissaminnik tupinnanngilluinnartumik pisariaqartitsinerat Peqqinnissaqarfiup ingerlaneqarnerani unammilligassanut aamma ilaasimavoq. 

Pissutsit ilungersunaraluartut peqqinnissaqarfimmi sulisut aalaakkaasut ullut tamaasa suliarujussuarmik naammassinnittarput nunami tamarmi innuttaasut peqqinnissaqarfimmiit sullinneqarnissaat qularnaarumallugu. 

Peqqinnissaqarfiup inuttalersorneqarsinnaaneranut atatillugu suliniutit ingerlanneqarput nunat suleqatigisartakkagut peqatigalugit. Ajornartorsiutaasunut ersiutit ilagaat maannakkut ernisussanik sullissineq pillugu oqallinneq. Naalakkersuisuniit ernisarfiit pillugit aaqqiissutissanik ujartuisoqaleruttorpoq, suliarlu taanna aappagu ukiup aallartissimalernerani piariissangatinneqarluni. 

Naalakkersuisuniit aalajangiusimaneqarpoq Peqqinnissaqarfimmi innuttaasut pitsaasumik toqqissisimanartumillu sullinneqarnissaata qulakkeernissaa, nassuerutigaluguli annertuumik sulisoqarnikkut unammilligassaqartoq. Aaqqiiviginissaannullu suleqatigiinnikkut ujartueqatigiinnissarput innuttaasut pillugit avaqqussinnaanngilarput. 

--- 

Peqqinnissaqarfimmi meeqqanut tunngasut Naalakkersuisuni aallukkusuppagut. Taamaammat 2023-mut Aningaasanut Inatsisissatut Siunnersuummi Nuummi Dronning Ingridip napparsimaviani nuna tamakkerlugu meeqqanut immikkut sullissinermik ingerlatsisussamik immikkoortortaqarfeqalernissaa siunniunneqarpoq. Naatsorsuutigineqarpoq nuna tamakkerlugu meeqqanut immikkoortortamik pilersitsinikkut meeqqat Peqqinnissaqarfimmiit sullinneqartariaqartut atugaat katsorneqarnerallu pitsaanerulissasut. 

Minnerunngitsumik meeqqanik inuusuttuaqqanillu tarnimikkut nappaatilinnik katsorsaaveqarnerup nukittorsarneratigut meeqqat inuusuttuaqqallu tarnimikkut nappaatinik eqqorneqartut atugaannik pitsanngorsaanissamik kissaateqarpugut. 

Taamaattumik 2023-mut Aningaasanut Inatsisissatut Siunnersuummi siunniupparput meeqqanik inuusuttuaqqanillu tarnimikkut nappaatillit katsorsarneqarnissamut utaqqisarnerup sivikillisarneqarnissaanut aningaasanik immikkoorsitsisoqassasoq. Nappaatip suussusianik qulaajaanissamut utaqqisarnerup sivikillisarneqarnissaa pingaaruteqaqaaq taamaaliornitsigummi meeqqat inuusuttuaqqallu eqqortumik pilertornerusumillu ikiorsersinnaalissagatsigit. 

--- 

2021-mi innuttaasut 16-it 74-illu akornanni ukiullit 43 procentii ilinniagaqarsimapput. 

Ilinniarsimasut amerliartorput tamannalu nuannaarutissaavoq. Taamaakkaluartoq ilinniarsimassuseq suli annertusarlugu nukittorsartariaqarparput, nunattami siuariartornissaanut namminersulernissaanullu toqqammavissat pingaarnerpaat ilagimmassuk.

Inuusuttut amerlavallaat suli ilinniagaqalinngitsoortarput taamaalillutillu suliffeqarnermut tamakkiisumik peqataalersaratik. Tamannalu allanngortittariaqarparput. 

Peqqinnissaqarfimmi, sanaartornermi, tunisassiornermi, ilinniartoqarfinni ilinniartitsisussat ilami suliffeqarfinni tamani ilinniarsimasut amigaaatigineqarput. Siunissamilu suliffeqarfinnik nutaanik pilersitsinermi annertusiartuinnartumik pisariaqartinneqartussaallutik. 

--- 

Ilinniarnissamut periarfissat annertusiartortinnerat pisariaqarpoq, tamannalu Naalakkersuisuniit ingerlapparput. 

Assersuutigalugu ukioq manna Sisimiuni KTI-mi maskinmesterisut ilinniarneq Københavnimi Maskinmesterskolen suleqatigalugu aallartissimavarput tamannalu ilinniakkanut inuussutissarsiutitsinnut iluaqutaasunut, aningaasaliisarumanitsinnut naapertuulluinnarpoq. 

Aammattaaq inunnik sullissinermi kiisalu inunnik tarnikut timikkullu innarluutilinnik sulisooreersunik ilinniagaqarsimanngitsunik ilinniarsinnaanermut periarfissaq aallartinneqarpoq aammalu perorsaasunngorniarnermi qaffassaqqittoqarsinnaaneranik allartitsisoqassalluni. 

--- 

Ilinniartitaaneq aalluttuassavarput ineriartortitsinerpullu ingerlajuassaaq. Suliassat tullinnguuttut ilagaat ukiup massuma aallartinnerani ilinniartitaaneq pillugu isumasioqatigiinnerup malitsigisaanik najugaq qimannagu ilinniarnerit aammalu ilinniarfinni periaatsit immikkullu iliuusissat piviusunngortinnissaat. 

Amerlanerusut ilinniagaqarnermut kajumissuseqalersinneqartariaqarput ilinniarnermillu aallartitsineq piuminarnerulersittariaqarparput. 

Taamaaliornikkut suliffissaqartitsineq imminullu pilersorsinnaaneq annerulissaaq piitsuussutsillu akiorneqarneranut ilapittuutaalluassalluni. 

Siunertaraarput ilinniarsimassutsikkut amerlanerusut ilaqutariittut imminnut pilersorsinnaanissaat tunngavissinneqassasoq. Ilaqutariit imminut napatittut nunatut namminiilernissatta tunngavissaasa pingaarnerit ilagimmatikkit. 

--- 

Ukiuni kingullerni nunarsuarmi pisut aningaasaqarnitta pingaarnersiuilluarnikkut nakkutigeqqissaarnissaa pisariaqarnerulersissimavaa. 

Iluarsaaqqinnerit allaqqunneqarsinnaanngillat. Ajornartorsiutivut tamakkerlugit iluarsaaqqinnikkut aaqqinnavianngilagut, ilorraalli tungaanut pingaarutilimmik alloriarfiussapput. Aalajangiinerit ilaatigut inuiaqatigiinni ingerlanitsinni annertuumik allannguissutaasussat pisariaqarput. 

Aningaasarsiornerput ukiuni tulliuttuni nalimmassartussaavarput sulisinnaasut ikiliartornerata kingunerisaanik. 

Pisussaaffeqarpugullu nunami maani tunniusimallutik sulisimasut toqqissillutik utoqqanngornissaannut minnerunngitsumillu kinguaassatta toqqissimasumik alliartorlutillu inerikkiartornissaat qulakkiissallugu. 

Taamaammat nunatta karsiata aningaasartuutaanik peqqissaarluta aqutsisariaqarpugut. Silatusaartumik aningaasaliisassaagut aningaasarsiornitsinnut ineriartuutaasinnaasunik taamaaliornikkut inuiaqatigiinni nammaqatigiissinnaanerput qulakkeerniarlugu. 

Akileraartarnikkut aaqqissuusseqqinneq piffissami aggersumi Naalakkersuisut siunniuppaat, suleriaaserlu tunngavigiumasarput tassaavoq siammasissumik isumaqatigiinniarnerit. 

Siammasissumik isumaqatigiissusiortarnerit Naalakkersuisut sulinitsinni aallaavigilluarumavagut aallartisalereersimallugillu suliassaqarfinni assigiinngitsuni isumaqatigiinniarnerit. 

--- 

Nuna tamakkerlugu inoqarfinni tamani suli inissaaleqineq annertuvoq. 

Innuttaasut nammineerlutik inissaminnik sanatitserusuttut taarsigassarsisitsisarnerit assigiinngitsut periarfissarivaat: namminersorluni nutaamik illuliornermut (20/20/60 atorlugu taarsigassarsineq), namminerisamik illuutit nutarternerinut taarsigassarsiat, illuutileqatigiinnut taarsigassarsiat, minnerunngitsumilu sanaqataasarnermik aaqqissuussinermut taarsigassarsisitsisarnerit maannakkut periarfissaapput. 

Periarfissat tamakku nalilersuiffiginissaat Naalakkersuisuniit siunniupparput. Nalilersuinermi qitiulluinnassaaq qanoq iliornikkut innuttaasut ineqarnikkut inissisimanerisa pitsaanerulernissaat. 

Taarsigassarsisarnermut akisussaaffik ataatsimoortumik tapiissutit aqqutigalugit kommuninut nuunneqarnikuuvoq. Akisussaaffiup nuunneqarnerani siunertaasimavoq innuttaasut qanillugit sullissinerup qulakkeernissaa minnerunngitsumillu kommunit eqaannerusumik tulluussakkamillu sanaartortitsisinnaanissaat. 

Siunertaq ajunngikkaluartoq nassuerutigisariaqarparput maannamut sanaartugassanut aningaasaliissutaasut ilaannakortumik atorneqarnerat. Innuttaasut periarfissallit sukkanerusumik eqaannerusumillu aningaasaliissutaasut iluini illuliornissamut periarfissinneqarsinnaanissaat kommunit peqatigeqqinnaarlugit nalilersorneqarlunilu aaqqiivigineqarnissaa Naalakkersuisuniit siunniupparput suliarlu tamanna piaartumik aallartinneqassalluni. 

Tamatumani soorlu aningaasaleeriaaseq 95/5 atorlugu periarfissiissutit atuutilersinnissaat pillugit kommunit oqaloqatigineqassallutik, taakkuummatami aningaasanik taakkunannga akisussaaffilerneqarsimasut taamaattumillu taakkua suleqatiginissaat pingaarutilerujussuulluni. 

Kommunenilli suleqateqarnerit inissialiornissaq siunertaralugu allatigut aallartereerpoq. Inissialiortiterneq pillugu Kommune Qeqertalik kiisalu Avannaata Kommunia suleqatigiinnissamik isumaqatigiissusiorfigineqareerput. Tassani suleqatigiilluni sanaartortitsisutut oqartussaaffik ataatsimuulersinneqassaaq. Ataatsimut ataqatigiissakkamik aqutseqatigiinnerup aaqqissuussaasumik qaleriiaattumillu sanaartortoqannginnissaa qulakkiissavaa. Sanaartukkat suliarineqarnerini suliarinnittunut tamanna aamma pitsanngorsaataassaaq akisussaaffik avinneqarani ataatsimoortinneqalermat. 

--- 

Sanaartornerup siammarneqarnissaa Naalakkersuisut anguniagarivaat tamannalu pimoorunneqarluni. 

Qaarsuni illut tallimat oktobarimi naammassineqarlutik iserterfigineqarnissaminnut piareerlutik tunniunneqassapput. 

Inuusuttut namminerisamik najugaqarfeqalernissaat siunertaralugu illoqarfinni arlalinni inuusuttunut inissialiortiternernik aallarnisaasoqassaaq. 

Qaanaami inuusuttunut inissiat arfinillit sananeqassapput, aappagulu aasaqqaalernerani maajimi tunniunneqassallutik. 

Upernavimmi, Qasigiannguani Tasiilamilu inuusuttunut inissialiassat suliariumannittussarsiorneqareerput massakkullu sananeqarnissaat isumaqatigiinniutigineqarlutik. 

Uummannami, Kangaatsiami Ittoqqortoormiinilu inuusuttunut inissianik sanaartornerit maanna pilersaarusiorneqarput taakkulu ukioq manna ukiullu tullittup aallartinnerani suliariumannittussarsiorneqassallutik. 

Qaqortumi, Nuummi, Sisimiuni, Aasianni Ilulissanilu ilinniartut inaat 500 sananeqalerput. Siulliit 2024-ip qiteqqunnerani naammassineqassallutik. 

Sisimiut Napparsimaviat ilaneqarlunilu allanngortiterneqartussanngorpoq, 2024-llu qiteqqunnerani naammassineqassasoq naatsorsuutigineqarluni. 

Nuummi Steno Diabetes Center, Novo Fondenimit aningaasalersugaasoq suliarineqalerpoq 2024-llu naanerani naammassineqassasoq naatsorsuutigineqarluni. 

Tarnikkut katsorsaavik nutaaq aammalu qitiusumik kigutileriffik Nuummi ilaatigut aappaagu sanaartorlugit aallartinneqarnissaat naatsorsuutigaarput. 

Inuiaqatigiit uninnganngillat ingerlarsorput. Taamaakkaluartoq peqatigiilluta pingaarnersiueqatigiinnissaput pingaaruteqarpoq, ingerlarsorneq attatiinnarsinnaajumallugu – aamma ulluni aningaasarsiornikkut artornarnerusuni. 

Naalakkersuisullu qulakkeerumasarput tassaavoq nuna tamarmiusoq sanaartorfiussasoq, tamannalu maanna tunngavileeqataalluarfigilereersimavarput Inatsisartut suleqatigilluarlugit. Naalakkersuisunili tassunga uniinnarata pitsanngorsaataasinnaasut sanaartornerullu siammasissuunissaanut annertusaanissaq sulissutigissavarput, ilaatigut kommunet Inatsisartullu suleqatigilluarnerisigut. 

--- 

Taamatuttaaq talittarfiit inuiaqatigiittut pinngitsoorsinnaanngisatta aserfallatsaaliornissaannut suleqatigiinnissarput pisariaqarluinnarpoq. 

Aningaasarsiornitsinnut inuusaasitsinnullu tunngavileeqataalluinnarmata aserfallatsaaliinissamut tulleriaarinissamullu aaqqeeqatigiinnissamut ilaseraassi – Ataatsimoorlutami akisussaaffimmillu tigusinitsigut, unammilligassavut pitsaanerpaamik aaqqissinnaavagut. 

--- 

Pitsaanerpaanik avatangiiseqarnissarput tamatta isumagisassaraarput. Amerlaqisullumi ullut tamaasa annertoqisumik iliuuseqartarput. 

Sumiiffinnili amerlaqisuni eqqagassalerineq eqqarsaatigalugu ajornartorsiutit annertoorujussuunerat isiginngitsuusaarsinnaanngilarput. Aamma qaammat una inoqarfiit pillugit Ilulissani ataatsimeersuartoqarnerani aammaartumik tamanna erserpoq. 

Ukioq manna umiarsuaq sinerissami iluatsilluartumik angalaarpoq eqqagassanik katersilluni tamannalu aappaagu ingerlaqqissaaq. Nuummi Sisimiunilu ikuallaaviit nutaaliaasut marluk pilersaarusiorneqarput. Eqqagassat nuna tamakkerlugu katersorneqarnerat siunissami inoqarfinnut tamanut annertuumik pitsanngoriartitsissaaq avatangiisinullu eqqagassat takujuminaallisaataaneri malunnaatilimmik annikillisinneqassalluni. 

Avatangiisitta kusanartuunissaat aammalu mingoqannginnissaat tamatta akisussaaqataaffigaarput. Maangaannaq eqqaaneq unitsittariaqarparput minnerunngitsumik avatangiisitsinnik eqqiluisaarneq meerartatsinnut tunniuttariaqarparput. 

---- 

Tasiilami Ittoqqortoormiinilu mittarfiit pilersaarusiorneqarnerat aallarteruttorpoq. Mittarfiit taakku marluk sananeqarnissaannut aaliangiinissamut toqqammavissat suliarineqarnissaannut aningaasanik immikkoortitsisoqarsimavoq. 

Ilulissani Nuummilu mittarfiliortiternerit ingerlaruttulerput 2024-milu ukiakkut atorneqalernissaat naatsorsuutigineqarluni. Qaqortumi mittarfik suliarineqalerpoq 2025-mi atorneqalernissaa naatsorsuutaalluni. 

Ukiakkut ataatsimiinnermi matumani Mittarfeqarfiit A/S pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut oqaluuserineqassaaq. Mittarfeqarfiit allanngortinneratigut nunatsinni mittarfinni ingerlatsineq tamarmi ataatsimoortinneqalissaaq ingerlatseqatigiiffiullu ataatsimoorussamik ataqatigiissumillu ingerlatsineratigut inuiaqatigiinnut pitsaanerussalluni. 

--- 

Periarfissarpassuarnik nunarput ulikkaarpoq, taamaammallu mittarfiit naammassinissaannut periarfissarpassuatta nammineerluta nunatsinnit pissarsilluarfiginissaannut aningaasarsiorfigilluarnissaannullu suligasuartariaqarnerput nukinginnarsivoq. 

Naalakkersuisullu tamassumunnga siuarsaaqataajumallutik, eqqarsaqatigiinnik suligasuartussanik pilersitsinissaq siunertaralugu kommuneni bormesterit, inuussutissarsiortut susassaqartullu allat aggersassallugit piffissami qaninnermi pilersaarutigaarput. 

Taamaasiornikkut aasaq manna angallannikkut ajornartoorfiusarsimaqisumi tamatumallu ilutigisaanik innuttaaqaterpassuatta sinerissami nalaassimasaat soorlu utoqqaat, innarluutillit aammalu peqqissariarlutik angalasulluunniit akunnittarfinni neriniartarfinnilu inissaqartinneqarsinnaasarsimannginnerat inissisimatinneqarsimanerat piaartumik suleqatigiinnikkut aaqqiissuteqarfiunissaanik Naalakkersuisut suliaqassammata. 

--- 

Aalisarneq suli inuussutissarsiutitta pingaarnersaraat taamaattuartussaavorlu aamma suli ukiorpassuarni. 

Aalisarnermut inatsisissaq pillugu sulineq ingerlanneqaleruttorpoq. Aalisarnerlu pillugu isumasioqatigiinnerit marluk susassaqartut peqatigalugit ingerlanneqareerput, ataaseq Ilulissani ataaserlu Nuummi. 

Taassuma saniatigut Naalakkersuisoq akisussaasoq sinerissami inoqarfippassuit tikillugit angalaffigeqqammerpai. Atuisut qanimut oqaloqatigalugit ingerlassimallugu. 

Tulliuttoq tassaavoq aalisarnermut nutaamik inatsisiliornissaq. Aalisakkanik inuussutissarsiuteqartut aammalu inuiaqatigiinnut iluaqutaanerusussat oqimaaqatigiinnissaat qularnaarumallugu silatusaartumik sapissuseqarluta eqqartorluartariaqarparput. 

Inuiaqatigiit aningaasarsiorfiat pingaarnerpaaq pineqarpoq, tassanilu inuiaqatigiit tamatta pigisagut inuussutissarsiutigineqarlutik. 

Qulakkeertussaavarput ataavaartumik imminut akilersinnaasumik inuussutissarsiummik ingerlatsisoqarsinnaanissaa taamaattorli aamma inuiaqatigiit iluaquserneqarnissaasa qulakkeernissaat akisussaaffigalugulu pisussaaffigaarput. 

Eqqartugassat ilaatigut ilungersunarsinnaassapput qularutiginngilarali tamatsinnut iluaqutaasussamik siunertaqarluta suleqatigiikkutta aalisarnermut inatsisissaq nutaaq aamma naammassiumaaripput. 

---
 Nunatsinni periarfissarpassuarnik erngup nukinga pilersitsisinnaavoq. 

Aasianni Qasigiannguanilu nutaamik erngup nukissiorfiliortoqarnissaa kiisalu erngup nukissiorfiup Kangerluarsunnguaniittup allineqarnissaa Inatsisartut tamarmiullutik 2021-imi ukiakkut akueraat. 

Erngup nukissiorfissat suliarineqarnissaannut aningaasaliissutissat aammalu suliariumannittussarsiussinissamut suliat ingerlanneqaleruttorput. Ukiaq manna 2021-mi aalajangikkatsinnut ilassutaasussamik Naalakkersuisut siunnersuuteqarput ilaatigut siammasissumik aningaasalersuisoqarsinnaanera periarfissaqartikkumallugu. 

Nukimmik mingunnanngitsumik akikitsumik peqarnerput nunatta siunissami ineriartornermini unammillersinnaassutsikkut pingaarutilimmik iluaqutigisinnaavaa. Illoqarfitsinni erngup nukinganik annertusaanerput naapertorlugu suliffeqarfiit nutaat pilersinneqarsinnaalissapput ataavartumik nukimmik pilersuisinnaanerput peqqutigalugu. 

Nunatsinni erngup nukinganik nukimmik tunisassiorsinnaanerput annertoorsuuvoq. Nukik minguitsoq ataavaartorlu nunarsuarmioqatitta pilerigisaat. 

Erngup nukissiorfiliarisinnaasatta pingaarnersaasa ilaat marluk Tasersiamiittut Tarsartuullu Tasersuaniittut unammilleqatigiissutaanissaanik 2021-p aasaanerani Naalakkersuisut akueraat tamannalu aamma Inatsisartuni tamarmiusuniit taperserneqarluni. 

Nunanit tamalaaniit aaliangerneq tigulluarneqarpoq minguitsumillu nukimmik atuilluni tunisassiorsinnaanerup soqutigineqarnera annertulluni. Ataavaartumik erngup nukinga atorlugu nukimmik pilersuisinnaanerput inuiaqatigiinnut iluaqutaalernissaat Naalakkersuisunit pimoorullugu suliaraarput siunissami aningaasarsiornitta siammasinnerusumik toqqammaveqarnissaa qulakkeerniarlugu. Aningaasarsiorfittut nutaatut periarfissaalluarmat. 

--- 

Nunarsuarmioqatitsinniit nunatta soqutigineqarnera annertusiartuinnarpoq taamaattumillu nunanut attaveqarnissarput pisariaqaleraluttuinnarluni. Nunanut allanut sinniisoqarfeqarpugut Washington D.C-mi, Reykjavikimi, Beijingimi kiisalu EU-mi. 

Suleqatigut qanimut atassuteqarfigerusuppagut kiisalu avammut niuerfitsinni pingaarnerpaani najuunnissarput kissaatigaarput. Taamaattorli nunatta issittumi inissisimanera sillimaniarnikkut annertusiartortumik soqutiginninnermik amma pilersitsivoq tamannalu Rusland-ip Ukraine-mut saassussineratigut annertunerulerluni. 

Nunarsuarmioqataaneq nunanullu allanut attaveqarnerit allanngorput tassanilu upernaaq manna Inatsisartut aalajangernitsigut nunat isumaqatigisagut suleqatiginissaat qinerparput sakkulersornerup unitsinneqarnissaa anguniarlugu. 

Nunatsinniit Ilulissani isumaqatigiissut aallaavigalugu sulivugut. Taamaaliornitsigut issittumi inuusut toqqissisimasumik inuujuarnissaat upperigatsigu illersorlugulu. Taamaakkaluartoq nunarsuarmioqataanitsigut eqqunngitsumik inuiaqatigiinnut nammineertunut iliornerit sakkortuumik akerlilersorlugillu akiorniartassavagut. 

Sakkuaannertaqanngitsumik oqaloqatigiinnikkullu nunat akornanni killeqarfiisa isumaqatigiissuteqarfigineqarsinnaanerat ukioq manna uagut takutipparput. Canada-p Kalaallit Nunaatalu akornani killeqarfiit isumaqatigiissutigineqarput atsioqatigiissutigineqarlutillu. Taamaalilluni Tartupalummi killeqarfiusussaq isumaqatigiissutigineqarpoq aammalu imartatsinni, Labradorhavet-imi, killeqarfissat isumaqatigiissutineqarlutik. 

Sakkuaanneq atornagu aaqqiisoqarsinnaanera nunarsuarmioqatigiinnut takutipparput. Taamaakkaluartoq nunat tamat akornani pissutsit najummatsisimanartut isiginngitsuusaarsinnaanngilagut. Sillimaniarnikkut kikkut suleqatiginerlugit aammalu suleqatigiinnermi tunngavissat qiviartariaqarpagut ilaatigut qanitarinerusagut qanimut peqatigalugit. 

--- 

Sillimaniarnikkut nunarsuarmi pissutsit pisussaaffiliinerata, suleqatigisatsinnullu suleqatigiinnermi tunngaviit qiviartariaqarneranut ilaavoq Illersornissamut isumaqatigiissut 1951-imeersoq. 

Naalakkersuisut isumaqatigiissutip ilassummik isumaqatigiissusiorfigineqarnissaanik imaluunniit nutaamik isumaqatigiissusiortoqarnissaanik siunnerfeqarlutik sulinissaq ingerlakkumavaat. 

Tamannalu tunngaveqarpoq Inatsisartut UKA2016-imi aaliangiisimanerata kingorna, taamanikkullu Naalakkersuisunut suliakkiutigisimasat tamakkerlugit naammassineqarnissaat Naalakkersuisut pingaartimmassuk. 

Pingaartikkatsiguttaaq ullumikkut nunarput namminiussuseqaraluttuinnarluni issittumilu qitiulluinnarluni inissisimasoq, apeqqutini taamaattuni alloriaqqissasoq. 

Isumaqatigiissullu uani pineqartoq, nunatta nunasiaataanerani suliarineqarsimasoq piginneqataaffiginngisarpullu suliarissallugu pissusissamisoormat – Inatsisartummi tamanna suliakkiutigalugu tunngavilereermassuk. 

--- 

Sorpassuit eqqartorsinnaagaluarpakka qularinngilaralu ilissittaaq oqalugiaatinnut assut ilanngussassaqassagaluartusi. Naggasiutigaluguli Nunatsinni nunaqqativut tamaasa nersualaarusuppakka. Qujanaq tamassinnut! Sulinersi pillugu assorsuaq qutsavissaavusi. 

--- 

Nunatsinni angutit agguaqatigiissillugu 69-inik ukioqalertarput, arnallu 74-inik. Ukiuni aggersuni utoqqaat amerlanerulernissaat naatsorsuutigisinnaavarput taamaammallu utoqqarnut tunngasunik aallussiuarnissarput pingaaruteqarpoq. 

Utoqqartavut ataqqinartumik pissavavut. Utoqqartavut isumagissavavut. 

Aamma maanna ukiorpassuarni sulereersimaleramik isumagineqarnissartik eqqortumik pisinnaatitaaffigaat. 

Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni utoqqalinersiat siusinaartumillu pensionisiat qaffanneqarput. Alloriarnerit annertuut siulliit pereerput - utoqqarnulli tunngasunik sammisaqarnerput suli naammassinngilarput. Utoqqaat pensionisiallillu inuuniarnerminni atugaat qulaajaaviginissaat pisariaqassaaq. Ukiuni aggersuni utoqqarnut tunngasut immikkut sammissavavut taavalu utoqqarnut tunngasutigut periusissiaq iliuusissatullu pilersaarut utoqqaat suleqatigalugit piviusunngortissavarput. 

--- 

Pisorpassuaqarpoq. 

Nunarput sammineqaqaaq. 

Ukiut 20-30 qaangiuppata nunarput qanoq inissisimassava? 

Ilissi siunnersuutissasi suuppat? 

--- 

Ullormiit ullormut allannguisoqarnissaa naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq. 

Ulluni sapaatillu akunnerini aggersuni isumaqatigiinngittarumaarpugut. 

Oqallikkumaarpugut. 

Pingaarnersiuiumaarpugut. 

Nuannarineqanngitsunik aalajangiisarumaarpugut - aammali aalajangiisarumaarluta. 

nuannaajallannartunik 

Meerartavut, inuusuttavut utoqqartavullu pillugit kingunissanik amerlanerusunik ataatsimoorluta ikkussuisa. 

Ineriartuutaasumik suleqatigiinnissatsinnut oqallittarnissatsinnullu qilanaarpunga. 

Suleqatigiinnissarpummi pisariaqarpoq. 

Ataatsimoorluta tikkuartuinata ingerlasa. 

Ataatsimoorluta neriuummik pilersitsisa. 

Unammilligassanimmi ulikkaarpugut – akerlianillu aamma periarfissarpassuaqarluta. 

Inuunitta ingerlanerani anorersuarsiortarpugut. 

Inuunitta ingerlanerani sattaaserlutalusooq ingerlasarpugut. 

Aqqutissaqartuaannarpugulli. Aqqut sorleq ingerlaarfigissallugu nammineq aalajangertussaavarput. 

Soorlu oqalugiaatimma aallaqqaataani inuusuttut taasakka. 

Claudia, Malik, Lea aamma Rene. Maligassiuivusi. Tulluusimaarnaqaasi. Nalunngilara nunarput inuusuttorpassuaqartoq ilissituulli sapiissuseqartunik. 

Ilissituulli allannguerusuttunik.

Ilissituulli akisussaaffimmik tigusisimasunik.

Nunarput pisuunnguallatsipparsi.

Qujanaq nunatsinni ineriartortitseqataagassi.

Ataqqinartut Inatsisartunut ilaasortat, ataqqinartut innuttaasut. 

Ataatsimoorluta kivitseqataasa.

Ataatsimoorluta suleqatigiitta.

Suleqatigiikkaangattami akiugassaajunnaarluta angusaqarsinnaalersarpugut. 

Qujanaq!

Ærede formand for Inatsisartut, ærede medlemmer af Inatsisartut, ærede alle borgere.

Omkring 800 børn fødes hvert år i Grønland. De bliver født i et smukt og fredfyldt land med mange muligheder. Den bedste gave vi kan give børnene er kærlighed, medansvar og selvstændighed.

Min drøm er at se alle disse smukke børn vokse op og gøre vores land endnu stærkere og mere farverig.

Min drøm er at se disse børn vokse op i tryghed, tage medansvar og deltage i udviklingen af vort land.

At vi har givet dem en fremtid og evnen til at klare sig selv.

Den største gave vi kan give dem er livet - kærlighed, medansvar og evnen til at stå på egne ben – i vort elskede land.

---

Men hvordan skal fremtiden se ud for vores børn og unge?

---

Jeg ønsker en stærk ungdom der tør tænke stort.

Jeg ønsker en stærk ungdom der tør falde og rejse sig igen.

Jeg ønsker en stærk ungdom som tør tænke ud af boksen.

Jeg ønsker en stærk ungdom der tør tage ansvar.

Jeg ønsker en stærk ungdom der vil være med til at fremme og skabe fornyelse i vort land.

Hvad tænker I?

---

Disse unge findes allerede. Alle unge har en fremtid som de selv er med til at definere og har ansvaret for.

---

En af disse unge er 26-årige Claudia Eldevig Eriksen som i starten af dette år blev uddannet som fiskeskipper af 1. grad. Som den første kvinde og med topkarakterer. Hun har valgt et barsk – men også vigtigt erhverv.

18-årige Malik Denbæk Reimer i gang med at realisere drømmen om at starte sin egen produktion af ræklinger. Sammen med sin bonusfar har de bestilt udstyret og jeg glæder mig til den dag, hvor jeg kan købe friske ræklinger fra dem.

Lea Holm bor i udlandet – med det holder hende ikke fra at hjælpe folk i Grønland. Hun har sit eget firma ”Seqineq” hvor hun blandt andet tilbyder coaching med mere.

22-årige Rene Salomonsen har lige købt sit eget hus. Han havde ikke den nemmeste barndom men han holdt fast i sine drømme og jeg kan ikke lade være med at citere ham.

”Du skal ikke lade dig stoppe af din dårlige opvækst i barndommen – men lev det liv du gerne vil leve. Hvis jeg kan, så kan du også”.

Der findes mange unge med viljestyrke og disse unge er et eksempel på unge med visioner.

De viser at hvor der er vilje, er der vej. Et af de vigtige områder vi skal fokusere på herinde i salen er at få flere til at komme videre og deltage i udviklingen.

Claudia, Malik, Lea og Rene samt andre unge der kæmper for deres sag og fremtid. Til jer vil jeg sige: I gør noget gavnligt for jeres egen fremtid og for landets fremtid og jeg er meget stolte af jer.

---

I dag starter efterårssamlingen. I de kommende uger og måneder skal vi her inde i salen drøfte og diskutere flere vigtige samfundsemner. Opgaverne er vigtige for samfundet og vi kommer til at prioritere, også de svære beslutninger. Vi skal have modet til at træffe beslutninger, med tanke om at effekten først kan ses om 20-30 år. Selvom vi ikke altid er enige, så håber jeg at vi kan mødes på vejen og træffe beslutningerne. Jeg ser frem til en konstruktiv dialog i denne efterårssamling. Jeg ser frem til at vi i fællesskab får besluttet love til gavn for det grønlandske samfund.

---

Alle har ret til et godt liv. Og derfor skal indsatsen mod børn, unge og familier forsat intensiveres.

De sidste par år er det tværgående samarbejde om børn, unge og familier blevet væsentligt styrket og det er mærkbart – og dette vil også være prioriteret fremover.

Samarbejdet omfatter mange parter. Kommunerne, Børnetalsmanden, organisationerne, socialvæsenet, sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren og ikke mindst befolkningen. Disse kræfter er i samfundet og skal anerkendes da de er med til at fremme et trygt og godt samfund.

En yderlige forbedring af forholdene for børn og unge bliver etableringen af børnehuse i tre byer og det kommer til at ske i de kommende år. På den måde kan man mere struktureret hjælpe børn og unge som har brug for hjælp.

Der har de sidste par år været stort fokus på bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og unge og der er igangsat nye tiltag. Killiliisa er blevet etableret og tilbyder behandling til voksne, med seksuelt krænkende adfærd overfor børn og unge. Flere og flere kommer i behandling og det er et supplement til forebyggelsen af seksuelt misbrug af børn og unge i fremtiden.

Børneloven og loven for Grønland om børns retsstilling er fra 1962 og meget forældet. Naalakkersuisut fremsætter på denne efterårssamling beslutningsforslag om en mere tidssvarende og tilpasset lov.

Naalakkersuisut er fast besluttet på at børnerejseholdene skal fortsætte. Rejseholdet er et landsdækkende behandlingstilbud, og deres vigtigste opgave er at udrede og tilbyde behandling til børn og unge.

---

Et af de største samfundsudfordringer vi har er selvmord. Da vi er en lille befolkning, bliver vi dybt påvirket, når nogen begår selvmord.

For at forebygge selvmord er vi gået i gang med en ny strategi og for Naalakkersuisut er det vigtigt at have de unge med i arbejdet.

Ved at involvere de unge vil vi opnå en bedre og målrettet strategi.

Om ganske få dage, den 26. september vil MIO i samarbejde med de unge drøfte hvordan man kan forebygge selvmord. Alle skal lytte til de unges budskaber og være med til at føre det ud i livet. Og jeg skal selvfølgelig også deltage.

Naalakkersuisut har i foråret afleveret redegørelse til Inatsisartut om efterlevelse af FN ́s handicapkonvention og vil i 2023 aflevere en handlingsplan der skal udstikke rammerne for hvordan konventionen skal efterleves. Formålet er at sikre, at mennesker med handicap kan sikres alle grundlæggende menneskerettigheder på lige vilkår med andre.

Det er vigtigt at understrege vigtigheden af ligeværdighed og derfor er vi i gang med at udarbejde en ligestillingslov og denne vil blive fremlagt i Inatsisartut.

---

Vores sundhedsvæsen har det svært og står derfor i en ekstraordinær situation på grund af bemandingsudfordringer. Jeg må ærligt indrømme at udfordringerne i sundhedsvæsenet har stået på i en årrække og derfor skal vi i fællesskab finde løsninger til gavn for befolkningen.

Sundhedsvæsenet oplever, at det generelt er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og læger de sidste to år. Det har ført til, at det sundhedsfaglige personale har ydet en ekstra indsat igennem en længere periode og de har været nødsaget til at prioritere opgaverne hvilket borgerne har kunnet mærke.

Sundhedspersonalet har de sidste par år arbejdet hårdt og ihærdigt og har brug for at holde fri. Det giver dog nogle udfordringer nu, da der er mangel på personale.

På trods af de vanskelige omstændigheder yder særligt det faste sundhedspersonale en kæmpe indsats hver dag, for at sikre sundhedsbetjeningen i hele landet.

Arbejdet med at rekruttere personale til sundhedsvæsenet kører i samarbejde med de lande vi har tæt samarbejde med. Lige nu er der stor debat om fødselsbetjeningen. Fra Naalakkersuisut side er vi i fuld gang med at finde løsninger og dette vil stå klart i begyndelsen af det nye år.

Naalakkersuisut er fast besluttet på sikre, at befolkningen skal føle sig trygge og have den bedste service, men vi skal indrømme at der er en stor udfordring med at skaffe sundhedspersonale. Vi kan ikke komme uden om, at vi i fællesskab skal finde en løsning til fordel for befolkningen.

---

I Naalakkersuisut ønsker vi at sætte fokus på børneområdet i Sundhedsvæsenet. Derfor har vi i Forslag til Finanslov 2023 lagt op til, at der etableres et landsdækkende børneafsnit på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Det er forventningen, at et landsdækkende børneafsnit kan være med til skabe bedre forhold og højne behandlingen for de børn, der har behov for hjælp i Sundhedsvæsenet.

Og ikke mindst, så ønsker vi også at forbedre forholdene for børn og unge med psykiske lidelse ved at styrke børne- og ungepsykiatrien.

Derfor har vi i Forslag til Finanslov 2023 lagt op til, at der afsættes midler til at reducere ventetiden i børne- og ungepsykiatrien. En kortere ventetid til blandt andet udredning er vigtigt, så vi hurtigst muligt kan give børnene og den unge den rigtige hjælp.

---

I 2021 havde 43 procent af befolkningen mellem 16 og 74 år en uddannelse.

Selvom det er glædeligt at flere får en uddannelse så skal vi fremme og styrke området da det også vil være med til at skabe fundamentet for vores selvstændighed.

Alt for mange unge kommer ikke i gang med en uddannelse og derfor bliver de ikke en aktiv del af arbejdsmarkedet. Og dette skal vi lave om på.

Vi mangler uddannet arbejdskraft i sundhedsvæsenet, byggebranchen, produktion og vi mangler lærere i uddannelsessektoren – ja, indenfor alle erhverv mangler vi arbejdskraft. Ved etableringen af fremtidige arbejdspladser kommer vi til at mangle arbejdskraft.

---

Der skal skabes flere muligheder inden for uddannelse og det er noget Naalakkersuisut har fokus på.

I år har vi eksempelvis igangsat maskinmesteruddannelsen i KTI Sisimiut i samarbejde mellem Maskinmesterskolen i København, som er i tråd med at investere i uddannelser som understøtter vores erhverv.

Og der er også igangsat merituddannelser for Socialhjælper- og Støttepersonuddannelsen som led i opkvalificeringsløft af ufaglærte ansatte ved dag- og døgninstitutionsområdet, handicapområdet og socialpsykiatrien.

---

Vi skal hele tiden have fokus på uddannelse og vi skal hele tiden udvikle os. Som opfølgning på konferencen om uddannelser blev der besluttet at arbejde videre med at realisere de decentrale uddannelser. 

Flere skal motiveres til at tage en uddannelse og det skal blive nemmere at påbegynde en uddannelse.

Det vil både øge beskæftigelsen, reducere problemer med fattigdom og give familierne et bedre forsørgelsesgrundlag og ikke mindst vil det danne grundlaget for selvstændighed.

---

På baggrund af de ting der sker ude i verdenen, skal der endnu mere fokus på prioriteringer og styring af økonomien.

Vi kan ikke komme uden om reformer. Det løser ikke alle vores udfordringer, men er trods alt et afgørende skridt i den rigtige retning. Vi kommer til at træffe beslutninger der kommer til at have stor betydning for samfundet. Økonomien skal udlignes i de kommende 10-15 år da der bliver færre til at forsørge langt flere. Vi har pligt til at give de ældre der har arbejdet hårdt, en god alderdom og ikke mindst skal vores efterkommere have en tryg fremtid. Vi skal have en stram styring af landskassen. Vi skal træffe kloge beslutninger der skal være med til at udvikle vores økonomi i solidaritet med befolkningen.

Derfor skal vi fastholde en stram og bæredygtig styring af landskassens udgifter med henblik på at sikre en betryggende likviditet til uforudsete udgifter.

Naalakkersuisut arbejder for at der udarbejdes en skattereform og sigter efter et bredt forlig. I Naalakkersuisut arbejder vi med udgangspunkt i at skabe brede forlig på alle områder.

---

Der er stadig stor mangel på boliger i hele landet.

De borgere der gerne selv vil bygge har forskellige muligheder for lån, der ydes til privat nybyggeri (20/20/60-lån), lån til renovering af private boliger, lån til andelsboliger og ikke mindst medbyggerordningen.

Naalakkersuisut sigter efter at vurdere mulighederne. Og ved en vurdering skal det centrale være hvordan borgernes boligsituation kan forbedres.

Ansvaret for for långivning er flyttet til kommunerne. Dette er gjort af hensyn til nærhedsprincippet og for at kommunerne kan tilrette og gøre arbejdsgangen nemmere.

Selvom hensigten er god må vi erkende at det ikke er alle midler der er blevet brugt. De borgere der har mulighed for at bygge skal have hurtigere og nemmere mulighed for at søge midlerne så de kan komme i gang med byggeriet i tæt dialog og i samarbejde med kommunerne.

Vi skal også have en dialog med kommunerne omkring mulighederne for finansieringsmodellen 95/5, da det er de midler der er afsat til formålet og derfor er det vigtigt vi samarbejder på området.

Formålet med boligbyggeri er påbegyndt i samarbejde med kommunerne. Der er allerede et samarbejde i gang med Kommune Qeqertalik samt Avannaata Kommunia vedrørende boligbyggerier.

Aftalen betyder at bygherrerollen samles ét sted, og at man sikrer at byggeopgaverne ikke ligger overlapper. Entreprenørerne får også gavn af samarbejdet, idet de kun skal forholde sig til én bygherre i stedet for to.

---

Naalakkersuisuts mål er at sprede byggeriet og prioriterer området.

I Qaarsut bliver 5 boliger klar til indflytning til oktober.

Formålet er at påbegynde boligbyggeri til unge i flere byer.

I Qaanaaq bygges 6 ungdomsboliger, som afleveres til næste år om sommeren.

I Upernavik, Qasigiannguit og Tasiilaq har der været licitation af opførelse af ungdomsboliger og der er på nuværende tidspunkt kontraktforhandlinger.

Projektering af ungdomsboliger i Uummannaq, Kangaatsiaq og Ittoqqortoormiit pågår med udbud i og og til næste år. 

Der er ved at blive bygget 500 kollegier i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. De første bygninger afleveres medio 2024.

Der er igangsat til- og ombygning af Sisimiut Sygehus som forventes at være færdigt i 2024.

Steno Diabes Center i Nuuk finansieret af Novo Fonden er opstartet og forventes at stå færdigt i slutningen af 2024.

Der skal blandt andet bygges en ny psykiatribygning i Nuuk samt en central Tandklinik i Nuuk – byggeriet forventes at påbegynde til næste år.

Samfundet er ikke gået i stå – men er i fuld gang. Det er dog vigtigt at vi fællesskab prioriterer – hvis vi skal fortsætte udviklingen – også på dage hvor økonomien ikke har det så godt.

I Naalakkersuisut vil vi gerne sikre at der bygges i hele landet og vi er godt i gang i tæt samarbejde med Inatsisartut. I Naalakkersuisut står vi ikke bare stille men vi arbejder for at komme med forbedringer og at der kommer mere gang i byggeriet og at det spredes, blandt andet i samarbejde med kommunerne og Inatsisartut.

Og ikke mindst hvad angår kajanlæggene som vi alle er afhængige af. Det er vigtigt at vi samarbejder omkring vedligeholdelse af anlæggene.

Kajanlæggene har stor betydning for vores økonomi og erhverv og derfor inviterer jeg til dialog så vi kan løse udfordringerne. I fællesskab og ved at tage ansvar kan vi løse vores udfordringer på bedste vis.

---

Vi skal alle sørge for at have de bedste omgivelser. Og mange gør en kæmpe indsats hver dag.

Vi kan dog ikke se bort fra at der er en stor udfordring med affaldshåndtering mange steder. Ligesom det blev taget op til konferencen om bosteder som blev holdt i Ilulissat i denne måned.

I år sejler et skib rundt på kysten for at indsamle skrald og det er gået rigtigt godt og det bliver gentaget til næste år.

Der er planlagt to moderne forbrændingsanlæg i Sisimiut og Nuuk. Når man samler alt skrald fra hele landet vil det på sigt gavne alle, ikke mindst miljøet og naturen.

Vi er alle ansvarlige for at have en flot natur og for ikke at forurene. Vi skal stoppe med at smide affald ude i naturen og vi skal sørge for at vores børn vokser op i et godt miljø.

---

Planlægningen af lufthavne i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit er i fuld gang. Der er afsat økonomi af til anlæggelse af de to lufthavne.

Byggeriet af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk er i fuld gang og forventes at blive taget i brug i efteråret 2024. Qaqortoq Lufthavn igangsættes og forventes at blive ibrugtaget i 2025.

På denne efterårssamling behandles forslag til Inatsisartutlov om Mittarfeqarfiit A/S, hvor Mittarfeqarfiit indskydes i Kalaallit Airports Holding A/S. Ved at lave denne ændring vil det betyde at vi samler driften af lufthavne et sted og det vil også skabe forbedringer for befolkningen.

Der er mange muligheder i vort land og det haster med at kigge på muligheder, så vi selv kan få gavn af udviklingen. Naalakkersuisut vil gerne være med til at skubbe for udviklingen og har derfor inden længe planer om at invitere borgmestrene, erhvervslivet med mere til en dialog så vi kan få skabt en arbejdsgruppe.

I sommers oplevede vi store udfordringer med trafikforholdene. En stor del af befolkningen, såsom de ældre, handicappede og de personer der rejste i forbindelse med et sygdomsforløb oplevede at der ikke var pladser på hotellerne, restauranterne og det var en stor udfordring – en udfordring som Naalakkertsuisut skal have kigget på snarest.

---

Fiskeriet er stadig vort vigtigste erhverv og sådan vil det også være i de kommende år.

Arbejdet med en ny fiskerilov er i fuld gang. To fiskeriseminarer er blevet afholdt, et i Ilulissat og et i Nuuk.

Derudover har Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst rejst rundt på kysten og talt med de involverede parter.

Det næste skridt bliver at få udarbejdet en ny fiskerilov. Det betyder varsomhed men også mod til at ændre på nogle af forholdene for at sikre balancen mellem aktører og hvad der skal være til gav for samfundet. Der er mange interesser, nogle understøtter hinanden, mens andre er modstræbende - det betyder at Naalakkersusioq for Fangst og Fiskeri står med en potentielle til at skabe noget stort til gavn for samfundet men også for erhvervet.

Vi skal være fornuftige og have styrke til at drøfte dette. Det drejer sig om det vigtigste økonomiske erhverv og det handler om hele befolkningens fælleseje. Vi skal sikre at vi kan drive et bæredygtigt erhverv som kan betale sig – men som befolkningen også drager nytte af. De emner vi drøfter, kan nogle gange være tunge, men i skal være sikre på at vort mål er at skabe noget alle kan have glæde af. Hvis vi samarbejder, skal vi nok blive færdige med en ny fiskerilov.

---

Vandkraftværker i Grønland er et stort potentiale.

Et enigt Inatsisartut vedtog i efteråret 2021, at der skal opføres et nyt vandkraftværk til forsyning af Aasiaat og Qasigiannguit og udvidelse af Buksefjordsværket.

Arbejdet med at skaffe finansiering samt licitation er i fuld gang. I foråret 2021 blev Naalakkersuisut enige om at give mulighed for en bred finansieringsmulighed.

Adgang til billig grøn energi kan være et vigtigt konkurrenceparameter for vores lands udvikling i fremtiden. I takt med, at vi udbygger vandkraft i vores byer, vil vi kunne tiltrække nye typer af virksomheder.

Grønland har et stort potentiale til at producere vedvarende energi. En ren energikilde som andre lande er interesseret i.

Naalakkersuisut vedtog i sommeren 2021, at igangsætte processen med at konkurrenceudsætte vores to vigtigste vandkraftpotentialer ved Tasersiaq and Tarsartuup Tasersua og et enigt Inatsisartut bakkede op om beslutningen. Udmeldingen er blevet taget godt i mod fra andre lande og der er stor interesse for produktion af vedvarende energi.

Befolkningen vil få god nytte af produktionen af vedvarende energi og det er et område som bliver prioriteret af Naalakkertsuisut da det vil give et godt grundlag for vores økonomi. Da det er en ny mulighed for at tjene penge.

---

Grønland mærker en stor interesse fra den øvrige verden og derfor er det vigtigt med øget kommunikation. Vi har nu repræsentationer i Washington D.C., Reykjavik, Beijing samt EU.

Vi ønsker tætte forbindelser til vores samarbejdspartnere samt tilstedeværelse på vores vigtigste eksportmarkeder.

Interessen for Grønland bliver større og større på grund af vores beliggenhed i Arktis, og denne interesse er blevet større efter Rusland og Ukraine er gået i krig med hinanden.

Vores rolle i verdenen har ændret sig og det samme med vores kommunikation til andre lande. I foråret besluttede Inatsisartut at samarbejde med de lande vi har samarbejde med og vi har valgt at Grønland skal være et lavspændingsområde.

Vi arbejder med baggrund i Ilulissat-erklæringen. Vi tror på og vil beskytte befolkningen i Arktis, så befolkningen kan fortsætte med at leve et trygt liv. Som verdensborgere vil vi dog fortsætte med at påpege ulovligheder og vi vil bekæmpe og protestere mod ulovligheder.

I år har vi med en grænseaftale vist, hvordan man løser tvister på en fredelig måde. Vi har underskrevet en grænseaftale med Canada omkring Tartupaluk og vi har etableret den længste maritime grænse i Labradorhavet.

Vi har vist at vi kan løse grænsestridigheder på en fredelig måde. Vi kan dog ikke lade som ingenting i forhold til det der sker i andre lande. Vi er nødt til at kigge på sikkerheden og hvem vi samarbejder med og på hvilket grundlag og samarbejde tæt med dem vi føler vi er tættere på.

---

Sikkerhedssituationen i verden stiller nye og øgede krav med hensyn til vores sikkerhed. Derfor er vi også nødt til at kigge på grundlaget for vores samarbejder vedrørende sikkerhed, herunder forsvarsaftalen fra 1951.

Naalakkersuisut ønsker at arbejde for enten en tilføjelse til aftalen eller at der arbejdes for at lave en ny fælles aftale.

Ønsket tager udgangspunkt i at Inatsisartut ́s beslutning om sagen under efterårssamlingen 2016. Det er derfor vigtigt for Naalakkersuisut at gennemføre de opgaver, som Naalakkersuisut er pålagt.

Vi mener ligeledes at det er vigtigt at vi aktivt tager ansvar da vi i stigende grad er inddrages på grund af vores helt centrale placering i Arktis.

Forsvarsaftalen er indgået mens Grønland stadig var en koloni. Vi har derfor ikke noget direkte medejerskab til aftalen og det vil derfor være på sin plads at vi deltager aktivt i forbindelse med en fornyelse – og som Inatsisartut allerede har pålagt os.

---

Jeg kan komme ind på mange flere områder og jeg er også sikker på at I har masser af inputs til min tale. Jeg vil dog slutte af med at rose alle vores borgere i Grønland. Tak til jer! I fortjener en stor tak for jeres indsats.

---

I Grønland bliver mænd gennemsnitligt 69 år gamle, mens kvinder bliver 74 år. I de kommende år kan vi forvente en stigning af ældre borgere og derfor er det vigtigt at vi hele tiden har fokus på ældreområdet.

Vi skal behandle vores ældre med værdighed.
Vi skal drage omsorg for de ældre.
Og nu hvor de har forladt arbejdsmarkedet efter mange års tjeneste, fortjener de omsorg.

Alders- og førtidspensionen blev hævet i forbindelse med Inatsisartuts forårssamling. Vi har taget det første store skridt – vi er dog ikke færdige endnu med at have fokus på de ældres forhold. De ældres og pensionisternes levevilkår skal udredes. I de kommende år skal vi have fokus på ældreområdet og vi skal have implementeret ældrestrategi og handlingsplan i samarbejde med de ældre.

---

Der sker meget.
Der er stor fokus på vores land.
Hvor skal vores land være om 20-30 år?
Hvad er jeres bud?

---

Man kan ikke forvente forandringer fra den ene dag til den anden.
I de kommende dage og uger vil vi være uenige.
Vi vil komme til at diskutere.
Vi vil komme til at prioritere.
Vi vil komme til at tage upopulære beslutninger – men også beslutninger der vækker glæde.

Lad os i fællesskab så nogle flere frø for vores børn, unge og ældre. Jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde og dialog med jer.

Det er vigtigt med samarbejde.

Lad os gå i fællesskab uden at pege fingre ad hinanden.

Lad os i fællesskab skabe håb.

Vi har nemlig mange udfordringer – men vi har også mange muligheder.

I løbet af livet vil vi opleve storme.

Vi vil opleve at vi ikke ved hvilken retning vi skal gå.

Men der er altid en vej. Det er optil os selv at vælge hvilken vej vi vil gå.

Ligesom de unge jeg kom ind på i begyndelsen af min tale.

Claudia, Malik, Lea og Rene. I er rollemodeller. Jeg er stolte af jer. Jeg ved at der i Grønlands findes unge modige som jer.

Som har viljen til at ændre i tingene.

Som har viljen til at tage ansvar.

I er med til at gøre vort land endnu mere rig.

Tak fordi I er med til at udvikle vort land.

Kære ærede medlemmer af Inatsisartut, kære ærede borgere.

Lad os løfte i flok.

Lad os samarbejde.

Vi når nemlig længst, når vi samarbejder.

Tak!