Múte Bourup Egede tale ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling

”Pissutsit nutaat qanganitsikatareersut
Utaqqinavianngikkaatigullu paasikatareersimaleqaarput
Itilersaraagummi nunatsinni ulapputikatalereersimasut
Tikisitagut suliartortitagut tamaanga”1

Ataqqinartoq Inatsisartut siulittaasuat, ataqqinartut Inatsisartunut Naalakkersuisunilu ilaasortat, minnerunngitsumillu innuttaasut tamassi.

Oqalugiaatiga aallarnerlugu nunatsinni taalliortut pikkorilluinnartut ilaat Ole Kristiansen-i issuaaffigilaarpara.

Tulluarmat 1991-imi saqqummernikuugaluarluni ullunut atukkatsinut. Pissutsimmi nutaat atorpavut. Ineriartorneq annertuumik nalaapparput. Ineriartornerullu utaqqinavianngimmatigut immitsinnut – inuiattut piumaffiginissarput aatsaat taamak pisariaqartigilerpoq.

Pissutsimmi nutaatut eqqartukkavut aaqqissuussisimanivullu, inuiaqatigiit ineriartoqqinnissaannut qanoq ilusilissallugit ikaarsaariarfimmiippugut. Nalilersuinerit isummernissallu arlallit avaqqunneqarsinnaagatik. Aquummik tigusillutalu sinaakkutinik ersarissunik iliuuseqanngikkutta, taallami issuakkanni titarnerit kingulliit marluk uteqqittutullusooq pisussaallutik.

--

Sulinerup silarsuaani killiffigisarput iliuuseqarfissatta avaqqunneqarsinnaanngitsut ilagaat.

Sofus sulisarpoq, nunanitsinni kivitseqataalluni, ilaquttani meeqqani nulianilu sulinermikkut perorsaanermikkullu napatitseqataalluni. Inuppassuit nunatsinni Sofusiut sulilluarput.  Sofusip pisussaaffittut isigaa inuiaqatigiinni kivitseqaanini, nunami najukkamut pinngorfimmut tunniussinertut pisussaaffittullu isigisaminik.

Oqartariaqarpugulli aamma isertuaatsumik, nunatsinni innuttaaqateqaratta sulinissamut ilaatigut piukkunnarseruttoraluarlutik tamakkiisumik sulinngitsunik imaluunniit sulinngilluinnartunik. 

Illuatungaani suliffeqarfippassuit sulisussanik amigaateqarlutik ukiut kingulliit nalaappaat unammilligassaqarfigeqisaminnik.

Ersarissumik naqissusigassanngorpoq, inuit peqqillutillu pisinnaasut tamarmik sulissammata.  

Aataakkugut aanaakkugullu utoqqaat illuanni isumaginissaqannginnerat. Ernutaasalu soorlu uagut pissatseruttortugut  meeqqavut meeqqerivinni paarinissaqannginnerat killiffiuvoq imaannaanngitsoq. 

Peqqillutami pisinnaatillutalu sulisariaqarnerput pisussaaffiusariaqarpoq, inuiaqatigiinni atugarissaartuarnissarput qulakkiissagutsigu, isumassortorialittavullu isumassorneqarluassappata. 

Killiffipput imak imaannaanngitsigaaq, nunatta avataaniit tikisitsilluni suliartortitsisarnerup ukiuni kingullerni annertusiartuinnarsimasup – pisortat iluanni isumassortarialinnut, soorlu utoqqarnut sullissinermut allaat ulluni makkunani atortariaqalersoq kommuneni aaliangiunneqartalerlunilu eqqarsaatersuutigineqartalerluni.

Taamaaliortoqanngippammi kommuneni illoqarfiinilu arlalinni, utoqqaat illui meeqqeriviilluunniit sulisussaqannginnertik pissutigalugu matoqqasariaqalersinnaanerat aarlerinaateqaleqqammat.

Tassa pissutsit piviusut. Tassa isummersorfigisassagut, aamma inatsisitigut aaqqissuussiffigisariaqakkavut.  

Nunatsinni ineriartorneq sukkasoorujussuarmik ingerlavoq. 

Katataanerussanngikkuttalu iliuuseqarnerusariaqarpugut, tamatta. 

Isiginnaartuuginnassanngikkutta tamavitta arlaatigut tunniussaqartariaqarpugut.

Immitsinnut aperisariaqarpugut. Avataaniit tikisitsiuassaagut? Avataaniit sulisussanik ujartuiuassaagut? 

Imaluunniit aquut nammineq tamakkiisumik tigusariaqalinngilarput?

Apeqqutit taakku qaqippakka, avataaniit nunatsinnut suliartortut qujarunneqartarnerisa saniatigut aamma isummersortoqarmat illuatungaanik. Taamatuttaarlu amerlavallaalernerarlugit aamma isummersortoqartarluni. Isummersuutit tamarmik paasinarput, ernumassutaasut paasisinnaavakka, iliuuseqaqatigiissinnaavugut aamma suliassaraarput. Nalilersugassaqarpugullu.

Avataaniit suliartortitagut unikaallatsinniarutsigit ineriartornerput arriillisariaqarparput. Ullumikkummi sulisussaaleqisoqareersoq taamaaliussagutta ineriartornitsinnut arriillisitsissammat.

Akerlianilli akuersaarlugit pissuseqarfigissagutsigit ersarissumik akuutitsisariaqarpugut – tassa peqataatitsilernissamut pilersaarusiortariaqarpugut.  

Nalilersugassat ilaat taakkuupput - Ataaserli ersarippoq aquut tigusariaqarparput. Akisussaaffimmik tigusisut amerlanerusariaqarput. Pisortat kisiisa utaqqiinnarnagit. Iliuusissallu arlallit aallartittariaqarpavut.

Naalakkersuisullu taamaammat siunnerfigaat:

Partiit iliuusaasinnaasunik oqariartuutaanuttaaq ammavugut. Eqqaasakkami aaqqiinissamut periarfissat ilagiinnarpaat. Qularnanngilarlu aamma suliffigissaanermut akissaatinullu tunngasut tikinneqarumaarmata.

--

Sulinerup silarsuaani unammilligassatta killiffiat, isumaginninnermi killiffigisatta ersiutaatut aamma oqaatigineqarsinnaavoq.

Inuiaqatigiinni ilaqutariippassuit ingerlalluarput. Ilaqutareeqarporli illuatungaani ajoraluartumik inissisimalersimasunik.

Ullumikkut killifigisatta unammillernarluinnartut ilagaat meeqqat 840-t missaaniittut angerlarsimaffimmik avataanut inissinneqarsimammata. Tamanna aningaasanngorlugu mia. Koruunit affaata tungaanut naleqalersimalluni2.

Nalunngilarputtaaq imminut toquttarneq annertuumik unammilligassaqarfigalugu.

Unammilligassatta ilaat taakku assersuutigaakka, maanna inuiaqatigiittut immitsinnut nukimmik tunilluta ataatsimoorlutalu, unammilligassatta sumit aallaaveqarpiarnerat, sorlaat tikillugit – anigornissaannut ingerlaqatigiinnissatsinnut piffissanngormat.

Kiap qanorlu ililluni aaqqinnissaanut pitsaanerpaanniunnissaq piffissaanngilaq, inuit tikillugit peqatigalugit pinissaq nukinnik atuiffiginiartigu. Tullermut asanninneq tassaniippoq – aamma inuiaat kalaallit ataatsimoorussaqaleraangatta akiugassaanngitumik nukissanittarnerput unammilligassatsinnut atorniartigu. Kingulissavut nunarpullu pillugu.

--

Inuiaqatigiittut unammilligisaqarnerput nalunnginnatsigu, Naalakkersuisut qinigaaffimmi uani suliniutinik assigiinngitsunik aamma aallartitsisimavugut. Ilaat tikilaassavakka.

Sulineq akilersinnaasoq ineriartornerullu uagutsinniit aallaaveqarnissaannik eqqaaniakkakka ilaatigut imaqarput. 

Akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu iluarsaaqqiinermi, sulinerup imminut akilersinnaanerulernissaa sulissutigisimavarput. 

Ukiaq mannalu Inatsisartut ataatsimiinneranni inatsisisartaasa suliarineqarnissaat pisussanngorpoq. Naammassineqarunik januarip aallaqqaataani 2025-mi atulersinnaannaanngussallutik.

Akileraartarnermi iluarsartuussiinerup alloriarnera siulleq qallivoq, piviusunngorpallu inuit 23.000-it sinnillit 8.000 kr.-imiit 15.000 kr. Sinnilaarlugu ukiumut sulinermikkut kaasarfimmiussaqarnerulissapput. Tassa imaappoq sulisartoq 290.000 kr.-inik ukiumut isertitalik, qaammammut 1.200 kr. Missaannik isertitaqarnerulissalluni3. 

Akileraartarneq pillugu iluarsaaqqiinermi alloriarfissat tullii tassaapput inuussutissarsiornermi akileraartarnerup aaqqiiviginissaa.

Taamatuttaarlu akileraartarnermi aaqqissuussaanerput pisariillisarlugu, inunnullu naleqquttunngorlugu aaqqissuuseqqittoqarnissaanik Naalakkersuisut piumassuseqarlutillu pilersaaruteqartut.

Qiningaaffimmi matumanittaaq utoqqalinersiallit siusinaartumillu pensionisiallit pilersueqatigiittussaatitaanerat atorunnaarsinneqarsimavoq. Soorlu aamma tunngaviusumik pisartakkat qaffanneqarsimasut. 

Allannguutit annertuut ukiorpassuarnilu eqqartortarneqarnikoq ilissi peqatigalusi piviusunngortipparput. Utoqqarnut allannguutit ukiuni kingullerni ukkappagut, ilaatigut utoqqarnut inatsisissaq ukiaq manna saqqummiunneqassalluni. Suleqatigiissutissaqartuarpugut utoqqaat pillugit, pitsaanerulersitsisinnaajuarpugullu sulilu suliassaqarpugut pitsanngorsaataasussanik.

--

Aaqqiissuussaanikkut suliaqarnermi attassinissamik siuariartornissamillu pilersaarut 2-mik taasarput ingerlaleruttorpoq. 

Imarisai ilaatigut tassaapput ilinniartitaanermut periusissiaq, ilinniartitaanermut pilersaarut, suliffeqarnermut periusissiaq, ukiunut qulinut takornariartitsinermi immikkoortumut pilersaarut kiisalu takornariaqartitsinermut inatsit nutaaq ulluni tulliuttuni sammisassarput. 

Qulequttat ilai uterfigeqqikkumaarpakka.

Inuiaqatigiiusugut atugarissaarnerulernissatsinnut suliniutinik assigiinngitsunik pilersitsinissarput pingaaruteqarluinnarpoq. 

--

Sulilu kivitassaqarpugut. 

Ilinniartitaaneq suli nukittorsartariaqarparput qaffassarlugulu.

Ilinniartitaanermut periusissiaq nutaaq 2024-2030 saqqummiunnikuuarput. Inuiaqatigiittut angusassilluta, ilinniarnermi Sofusip qitornaanut iluaqutaassaaq, siunissami aalajangersimasumik isertitaqarnissamut qulakkeerinnittuummat.

Periusissiornerup saniatigut qinigaaffiit akimorlugit ilinniartitaanermi politikkimik, Naalakkersuisut partiinik isumaqatigiinniarfigalugit aallartissimalerpaat.

Sulisussanik ilinniarsimasunik amigaateqarpugut pisariaqartitsinerullu tamatuma ukiuni aggersuni annertusiartornissaa naatsorsuutigineqarpoq. 

Inuusuttut affaasa missaannaat meeqqat atuarfiat naammassereerlugu ilinnialertarput. Amerlanerit inuussutissarsiornermut ilinniarlernissaattaaq qulakkeertariaqarpagut. Taannaavoq ukkattariaqagarput, Inatsiseqartariaqarpugut inuk peqqissoq inuusuttorlu napatitseqataasussaq uninngatinnagu sulinerup ilinniarnerullu silarsuaanut pulaternissaanut qulakkeerinnittumik.

Naalakkersuisuniit anguniarparput meeqqagut amerlanerusut uagutsinniit ilinniarluarsimanerunissaat pikkorinnerunissaallu. Taamaasiornikkut inuusuttatta siunissami periarfissaat nunatsinnullu sulinikkut tunniussinnaasaat annertusarsinnaagatsigit. Inuunerissaarneq inuiaqatigiinni ilinniagaqarluarsimanermit toqqammavilerneqarsinnaasarmat. 

Siunissatta aqqutaa tassaassaaq inuiaat kalaallit pilersitaat – Inuiaat kalaallit ilusilersugaat. Ilusilersuinermimi aamma eqqaamassavarput maligassiuisinnaanerup imminermini nukiunera – tassanilu qujanartumik amerliartuinnartunik nunarput peqarpoq.

--

Qanga siulivut qajavissuusimapput. Qanga siulivut qimussimik umiamillu ingerlaartarsimapput – Pisortanit allanillu isumalluuteqaratik imminut napatinnissamik ingerlasut. 

Ullutsinnilu ilaatigut umiatsiat, timmisartut, qamuteralaallu atorneqartarput. Uagut pissutsinut atuuttunut kulturitoqqatsinnillu attassiinnarnissamut nutaaliornissamullu periarfissaq pigaarput. Utaqqinata maanna periarfissaraarput.

Ukiuni kingullerni ineriartorneq sukkasimaqaaq ullumikkullu umiarsuapiluunersuit takornariartaatit akuttunngitsumik piffinnut tamanut apuuttalernikuupput. 

Takornariaqarneq ajortuunngilaq aqulluaaraanni aamma aningaasarsiorfiit nutaat atorluagassatta ilagimmassuk, taamaattorli takornariaqarneq nalimmassartariaqarpoq.

Nunatsinni takornariassagaanni takornariaqarnermut aaqqissuussineq nunatsinni najugaqartunit aallaaveqassaaq.

Nunatsinni takornariaqarneq nunaqavissunut iluaqusiinerpaassaaq.

Taamaattumillu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut ukiaanerani ataatsimiinnitsinni saqqummiutissavarput.

Inatsisip siunertaaraa Kalaallit Nunaannut takornariartitsisarnerup ineriartortinneqarnerata siuarsarneqarnissaa. Soorunami uagut aallaaviulluta. 

Nunatsinni takornariartitsineq aqutaanerusariaqarpoq. Umiarsuarsuit kangerlunnut piniariartarfiusunut angalasarnerat killilersorneqassasoq siunnersuutigaarput. 

Taamaattumik nunap immikkoortuinik “qorsunnik”, “sungaartunik” “aappaluttunillu” immikkoortiterinissaq siunnersuutigaarput. 

Tikitassani qorsunni sumulluunniit angalaartoqarsinnaassaaq, sungaartuni immikkut ittunik piumasaqaateqassaaq, aappaluttullu tassaallutik tikinnissaat inerteqqutaalluinnartut. 

Aammattaaq siunnersuutigaarput piumasaqaataalissasoq nunatsinni takornariartitsisarnermik ingerlatsinermut akuersissummik peqartarnissaq. Kiisalu aamma akuersissummik pigisaqartunut piumasaqaataassasoq maani najugaqartuuneq nunatsinnullu tamakkiisumik akileraartartuunissaq.
Soorlu aalisarnermut inatsimmi tunngaviusumik taamak assingusumik Naalakkersuisoqatigiit aalingiinikuusugut. Tullinnguupporlu takornariaqarnermut tunngasortaa.

Tamanna pissusissamisoorpoq.Immitsinnummi aallaavigaluta inuussutissarsiutivut tunngaveqartittariaqarpavut. 

--

Ukiut qulikkaat amerlagisassaanngitsut matuma siorna tikillugu illut issumik ujaqqanillu sanaat suli atugaapput. Inooqateqarpugut ullumikkut innaallagiaqaratik perorlutillu najugaqarsimasunik.

Ullumikkulli allatorluinnaq najugaqariaaseqarpugut. 

Siulitsinnut uagutsinnullu pingaarutilik tassaavoq nammineq najugaqarnissaq. Nammineq toqqissisimaffimmik angerlarsimaffeqarnissaq. 

Peqqinnartumik toqqissisimanartumillu ineqarnissaq pingaaruteqarluinnarpoq. 

Taamaattumik ineqarneq pillugu aaqqissuusseqqqinnissaq iluarsartuussinissarlu ukiorpassuarni eqqartorneqareersimasoq ajornartorsiutigisattalu annersaasa ilaat, kiisami qinigaaffimmi uani politikkikkut aaqqiivigilerparput. 

Isumaqatigiissut siumut isigisoq suliaraarput ukiorpassuarni init sumiginnarneqarsimasut aaqqiigivineqarsinnaanngorlugit aammalu inuit namminerisamik ineqarsinnaanerannut ammaassisumik. 

Aalajangiinerillu nuannarineqaqqusaarnerinnarmik imaqarsinnaanngillat aningaasalersorneqarnissaammi pisariaqarpoq. Iliuuseqannginnerup assigaa utaqqinneq, tamannalu kinguaatsinnut ingerlateqqissanngilarput.

Attartornermi akit qaffakkiartornissaat oqallisaasut aamma illuatungiliuttunit isorineqartoq maluginiarpara. Taamaammat akerlilersuisuniit qanoq allatut aaqqiisinnaanermik tikkuussisoqarnissaa tusassallugu qilanaaraarput.

Naalakkersuisut naqissusissavarput akit qaffattarnissaannut isertitakinnerit eqqornerlunneqannginnissaat pillugu, ineqarnermut tapit iluarsartuuteqqinnissaat aamma suliarissagatsigu. Tassa boligsikringimik taaneqartartoq aamma nalimmassarneqassammat.

Sofusip sulisartup inimik attartornermini atugassarititaasut atugai imaannaanngillat. Inissiaq pisoqalisoq, politikkikkullu aaqqissuussiffigineqanngippat pisussaaffipput naammassisimassanngilarput. Siunnerfik qiviarlugu, innuttaasut salliutillugu sulinissarput pisariaqarpoq.

Maannakkullu Naalakkersuisuniit piviusunngortinnissaanut inatsisinut allannguutit siulliit saqqummiutilerpagut. Suliassaq allanngortitassallu annertupput taamaattumik ukiut arlallit ingerlanerini aatsaat annertusiartortumik aaqqiinerit malunniukkiartussapput.

--

Nunarput pisuussuteqarluarpoq periarfissarpassuaqarlunilu. Immami nunamilu. Tamanna aamma siulitsinnit nalunnginneqarluarsimavoq. Qanga aaffanniarpassuit nunatsinnut tikerartarnikuupput piniariarlutik niuerlutillu. 

Aalisarneq suli nunatsinni inuussutissarsiutit pingaarnersaraat. Avataasiorlutik aalisartut sinerissallu qanittuani aalisartut. 

2023-mi avammut tunisatta tamarmiusut 97,5 % aalisakkanit tunisassianinngaanneersuupput. 2023-mi aalisakkat aalisakkanillu tunisassiat avammut nioqqutigineqartut katillugit 5,86 milliard koruuninik naleqarput.

Aalisarnermut inatsit nutaaq akuerineqarnikuuvoq ukiullu aallartinnerani atuutilissalluni. Aalisakkanik pisuussutit inuiaqatigiit pigisarigaat Inatsisartutigut naqissuserneqarpoq. 

Inatsit ukiorpassuarni naammassineqartarsimanngitsoq naammassivarput. Inuussutissarsiortut aalisartullu ataasiakkaat maanna nalorniunnaarlutik siunissami qanoq nunamut namminerminnullu pissarsissutaalluartumik aningaasarsiussanerlutik pilersaarusiorsinnaanngorput.

Nunatsinni aalisarneq uagutsinniit aallaaveqassaaq. 

--

Aalisarneq ukiuni qulikkaani arlalinni suli inuussutissarsiutitta pingaarnersarisussaagaluarlugu kisimi ineriartorfiussanngilaq. 

Takornariaqarneq aallartilluareerparput maannakkullu aatsitassarsiorneq aamma aallartisalerluni. 

Inuussutissarsiutit nutaat pisariaqartippavut atugarissaarnerput aningaasarsiornikkullu kiffaanngissuseqalernissatsinnut aqqutissiuusseqataassammata.

Taamaammat Naalakkersuisut neriulluaatigaat ukiup massuma naalernerani ukiulluunniit nutaap aallartisimalernerani, nunatsinni aatsitassarsiorfiit ilassammata ilimasaarutaasut malillugit.

Tassa kujataani kuultisiorfik ammarnissaanut ukiuni kingullerni ulapputaasimasoq piareerluinnalermat. Aasarlu manna tikinnerani nunaqqaterpassuavut sulilluartut allaallu nunarsuami aatsitassarsiornermi misilittagartuuniit, suliaminnut pitsaanerpaatut nalilerneqartut naapippakka. Suliaminnik nuannarinnillutillu neriulluarnerat erserpoq, maannalu suliffissat nutaat piviusunngulerlutik.

Taamatuttaaq imminut pilersornermut periusissiaq timitalersuinissamut tunngavissarput ukiap ingerlanerani piariissallugu sulineq ingerlapparput.

Inuussutissarsiutit nutaat pioreersullu inerisarnissaannut Naalakkersuisut sulinertik nangikkumaarpaat aamma ineriartornermut aqqutissiusseqatigiinnissamut ammalluta.

Ukiunimi tullerni ineriartorfissarpassuaqartugut qularnanngilaq. Mittarfiit nutaat atulerpata ilaatigut ammartussat.

Attavilersuusersuisimanerput nangittumik siuariartuutaasumillu Naalakkersuisut ineriartortissallugu piumassuseqarpugut. 

Oqaloqataarusuppugullu soorlu Nuupilummut Qaqortup mittarfissaaniit aqqusiorsinnaanermut periarfissanik aammaasussamut aamma Tasiilap Ittoqqortoormiillu mittarfittaarnissaanut. Sinerissallu tamarmi angallannikkut ataqatigiinnerusumik inissinnissaanut oqaloqataanissarput naatsorsuutigineqassaaq.

--

Siuligut – uagullumi – pinngortitaq nukissamik aallerfigisarpaat. Siuligut pinngortitap tunniussinnaasai atorluarlugit inuusimapput.

Ullumikkut nunatsinni angutit agguaqatigiissillugu 70-it missaannik4 ukioqalertarput arnallu 73 missaannik ukioqalertarlutik.

Kisitsisit taakkua qaffasinnerusariaqarput. Nunatsinnimi inoqatigut qimagutiaartartut amerlavallaarujussuarput. 

Siuligut ataatsimoorlutik najugaqatigiittarsimapput utoqqartatillu najugaqatigalugit. Ullumikkut inooriaaserput allarluinnaavoq kiserliortullu amerlinikuullutik. 

Ukiuni aggersuni utoqqaat qujanartumik amerliartornissaat pissutigalugu utoqqarnik sullissinerup tulluussarneqarnissaa pisariaqarluinnarpoq.

Utoqqaat pisinnaatitaaffiisa nukittorsarnissaat, inuiaqatigiinnut tunniussisinnaanerat aammalu utoqqaat tamarmik nunatsinni pitsaasumik toqqissisimanartumillu atugaqarnissaannik, tassani utoqqaat nukiminnik pitsaanerpaamik atorluaasinnaanissaannik qulakkeerinninnissaq pingaaruteqarluinnarpoq. 

Tamanna peqqutigalugu Naalakkersuisuniit utoqqarnut ataatsimoorussamik inatsisissatut siunnersuut saqqummiunnissaa siunniupparput.

--

Pissutsit ileqquliutiinnakkat akiorneqarnissaat inuiaqatigiittut suliariuartariaqarparput.

Taakkununnga ilaavoq pisortat ullumikkut aaqqissuusaanerat. Annertuumik ukiorpassuarni eqqartorneqartoq aamma ukiuni kingullerni isummersorfigineqarluartoq.

Pissutsit taamaaginnartuartussatut aaliangigaanngillat, taamaammat Naalakkersuisut pisortat aaqqissugaanerata tamakkiisumik aaqqissuusseqqiffiginissaanut sulineq aallartissallugu pilersaarusiuleruttorput aamma qanimut kommunenik oqaloqateqarneq ingerlatilereerlugu.

Pisariaqarpoq pisortani aaqqissuusaanitta uagutsinnut naleqquttumik tunngaveqarnissaanik ilusilersuinissarput. 

Qitiusariaqartoq tassaavoq, nunaqqatitta isumassortariaqartut isumassorneqarnissaata qulakkeernissaa. Innuttaasut utaqqiinnartuugatik, oqartussaaqataasutut aaliangiinernullu peqataasutut misigisimanissaat. 

Taamaammat pisortat aaqqissugaanerata nalilersoqqinnissaanut isummersuutinik aammalu timitaliinissamut suleqataanissartik Naalakkersuisut tunuarsimaarfiginngilaat.

Innuttaasullu nammineq piumassutsiminnik suliaqartut suli nukittorsarnissaat pillugu Naalakkersuisut ammanerput naqissusissavarput.

Tamallu oqartussaaqataanerannut aamma aqqissuussanitsinni avaqqunneqarsinnaanngitsut tusagassiutit pillugit siunissamut aaqiinissamut, Naalakkersuisut oqaloqataanissaminnut piareersimammata. Isumasioqatigiissitsineq siulleq ingerlanneqareersimalerpoq, Naalakkersuisullu naatsorsuutigaarput tassani ilismasallit anngussaat politikikkut naaperiarnissamut tunngavissatut piumassuseqarfigineqassasut.

--

Ileqquliutiinnarsimasat allat allanngortitassat tassaapput nunatta nunanik allanik suleqateqarnera.

Siullertut allanngugassarput tassaavoq naalagaaffittut pissuseqarluta allanillu tikkuartuigata ingerlaaseqarnissaq aamma nunanut allanut politikkimi.

Taamaammanuna Naalakkersuisut ukiorpassuarni Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiiffianni ilaannakortumik ilaasortatullusooq pineqartuarnerput akuersaarnagu iliuuseqartut aamma nalilersuilersugut ilaasortaanerup pitsaaqutaanik pitsaanngequtaanillu.

Kinami ikinngutigisorisamini tikilluaqqusaagani ikinngutitut peqataaniinnarsinnaava? Nunat avannarliit tikilluaqqujumanngippatigut tamakkiisumillu ikinngutigiinnermik anersaaqarnerput tigusinnaanngippassuk, taava ingerlalluarnissaannik siunissagissaarnissaannillu kissaatissallugit pissusissamisoornerussagunarpoq.

Pissutsit taamaattuassanngimmata, nunat tamalaat akornanni suleqateqarneq annertusarparput naak nunat avannarliit akornanni suleqatigiinnermi unammilligassaqaraluarluta.

EU-mik nunanillu sanilitsinnik suleqateqarnerit annerulerneri qinigaaffimmi angusaasut uppernarsaatissatsialaapput. Nunarsuarmi pissutsit naak najummatsisimanartut aamma atoraluarigut.

Kunngeqarfeqatittattaaq pissutsit taamaattussaannartut isigisartagaat unammillerpavut. Assersuullu ataaseq naqissuseqqissavara: Issittumi aallartitaq tassaassaaq kalaaleq, issuttuminngaanneersoq – Kunngeqarfiummi issittortaa tassaammat Kalaallit Nunaat. 

Taamatuttaaq nunatta tamakkiisumik oqartussaaffigilernissaanut sulineq nangittumik ingerlatissavarput. Namminersorneq pillugu inatsimmi § 21-p alloriarfiginissaannut Inatsisartut suliakkiussimasaat ingerlapparput, nalunaarusiaq agguaassimalerlugu. Taamaalillutalu alloriarnerit tulliisa tigunissaannut tunngavissat ilaqqippavut. Iliuuserisassallu tullinnguuttut aamma piareersarlugit.

--

Ineriartorneq ingerlajuassaaq.

Siulivut atugarissaarnissarput anguniarlugu sukataarsimapput, taakkulu qujaffigisassaraagut ullumikkut inissisimanitsinnut. Uagulli tassaavugut ingerlatitseqqiisussat.

Naalakkersuisut kukkujuitsuunngillat – uagut aamma kukkusarpugut, kukkusinnaanerlu nassuerutigisinnaagaanni tamanna nukiuvoq.

Qinigaaffik naajartulerpoq, Inatsisartut sulisimanerisa nalilerneqaqqiffissaat qalleqqilerpoq, piffissarlu kingulleq inerititaqarfissaq annertujunnaarpoq, taamaattoq suliassat annertuut suli utaqqipput.  Piffissaq kingulleq atortigu ataatsimoorneq takutillugu, anguniagaqarneq ataatsimoorussinerlu suleqatigiinnerup aqqanit, inuiaqatigiit pillugit.

Oqalugiaatinni suna tamaat iserfiginngikkaluarlugu qularutissaanngilaq siunissarput pissanganartuummat. Nunarsuarmioqatitta soqutiginninnerat annertusigaluttuinnarpoq. Suliassaqaqaagullu. Qanortoq ataatsimoorluta ataqqeqatigiillutalu nunannguarput inuilu pillugit siulersortigu.

Ilaatigummi puigortoortarparput qanoq nukittutigaluta. 

Ataqqinartoq Inatsisartut siulittaasuat, ataqqinartut Inatsisartunut Naalakkersuisunullu ilaasortat, ataqqinartut innuttaasut tamassi.

Uagut ineriartortitseqataassaagut – inuiaat Kalaallit aallaavigalugit.

Kinguaagullu tullinnguukkumaarput. Taakku uagutsinniit ajornerunngitsumik siunissaat tunngavissitsigu.

Qujanaq!

Ærede Inatsisartut formand, ærede medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut, ærede medborgere. 

Jeg indledte min tale med et citat fra en af de dygtigste digtere her i landet, som er Ole Kristiansen.  

Teksten passer til de forhold vi har i dag, til trods for at den udkom i 1991. Vi gennemlever den nye tid. Vi oplever en rivende udvikling. Udviklingen kommer dog ikke til at vente på os – og derfor er det utrolig vigtigt, at vi som samfund kræver noget af os selv. 

Vi har talt om de nye tider og strukturen. Befolkningen er ved en skillelinje imellem hvordan udviklingen skal formes. Vi kan ikke komme udenom at vi skal vurdere og have holdninger til, hvad der skal ske fremadrettet. Hvis vi ikke tager styringen og skaber tydelige rammer, så vil vi bare stå tilbage og se på. 

--

Når vi ser på arbejdsmarkedet i dag, kan vi ikke komme udenom at det er et område som vi skal have kigget på. 

Sofus arbejder og er med til at gøre en forskel for vores land. Han er med til at sikre sine børn sammen med sin kone gennem sit arbejde og opdragelse. Der er mange her i landet som Sofus, som giver den en skalle. For ham er det et samfundsansvar at give tilbage til det sted han kommer fra.  

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi har medborgere som ellers har store potentialer for at arbejde, som ikke arbejder heltid eller som slet ikke er i arbejde. 

Og på den anden side har vi en hel del virksomheder som i flere år har manglet arbejdskraft, hvilket er en stor udfordring for virksomhederne. 

Derfor vil jeg gerne understrege, at så længe man er rask – så skal alle der kan – i arbejde. 

Der er mangel på medarbejdere til at passe bedstefar og bedstemor på alderdomshjemmene. Der er heller ikke medarbejdere til at passe deres børn i børnehaverne – ligesom vi som er aktive på arbejdsmarkedet – der er heller ikke nogen til at passe vores børn. Det er en dårlig situation vi er kommet i. 

Det burde være vores ansvar at arbejde, så længe vi kan og så længe vi er raske for at sikre et velfærdssamfund og for at sørge for de mennesker der har behov for støtte. 

Vi er desværre nået dertil, at vi gennem de seneste par år har benyttet tilkaldt arbejdskraft og som sker oftere end før – indenfor det offentlige, eksempelvis på alderdomshjemmene. Nogle kommuner er nødsaget til at benytte denne ordning mens andre også er begyndt at tænke på det samme. 

Hvis man ikke gør noget for at løse problemet kan vi komme til at stå i den situation, at man må lukke alderdomshjemmene eller børneinstitutionerne på grund af manglende arbejdskraft. 

Det er vores virkelighed. Det er det vi skal have en holdning til og som vi lovmæssigt skal have løst. 

Udviklingen kører hurtigt her i vores land. 

Og hvis vi ikke skal komme længere bagud, så er vi alle nødt til at gøre noget. 

Hvis vi ikke blot skal være tilskuere, så er vi alle nødt til at give en hånd. 

Vi er nødt til at spørge os selv. Skal vi blive ved med at have tilkaldt arbejdskraft? Skal vi altid blive ved med at finde folk udefra?

Eller er det ikke på tide, at vi selv tager styringen?

Jeg stiller de spørgsmål fordi man har forskellige holdninger om tilkaldt arbejdskraft. Nogle er taknemmelig for de tilkaldte mens andre har en anden holdning. 

Der er også nogle der mener, at vi har for mange udefrakommende ansatte. Alle holdningerne er forståelige, jeg kan sagtens forstå bekymringerne og vi kan alle gøre noget og det er også på sin plads, at vi handler på det. Og vi har noget der skal evalueres. 

Hvis vi skal sætte en bremse for tilkaldt arbejdskraft, så er vi nødt til at bremse for udviklingen. Vi mangler allerede arbejdskraft i dag og hvis vi skal gøre dette, vil det bremse udviklingen. 

Og på den anden side, hvis vi accepterer de tilkaldte, så skal vi inkludere dem – så skal vi lave en inklusionsplan.

Det er nogle af de overvejelser vi skal tænke på. Et er dog sikkert og det er, at vi skal tage styringen. Der bør være flere der tager styringen. Man skal ikke kun vente på det offentlige. Vi er nødt til at sætte flere tiltag i gang.  

Derfor har Naalakkersuisut disse planer:

Vi står åben overfor partiernes forslag til tiltag og holdninger. Nogle af de emner jeg har nævnt er blot muligheder for løsninger. Jeg er ikke i tvivl om, at emner som bedre arbejdsforhold og løn vil blive nævnt i denne sammenhæng. 

--

Vores udfordringer I dag på arbejdsmarkedet, kan også relateres til de udfordringer vi har på socialområdet. 

Mange familier er velfungerende. Men desværre er der også nogle familier som har det svært. 

Et af de største udfordringer vi har i dag er de cirka 840 som er anbragt udenfor hjemmet. Og i kroner og øre har det kostet en halv mia. kroner.

Vi ved også godt at vi har store udfordringer med selvmord. 

I forhold til de udfordringer jeg nævner her, så er vi nødt til at give hinanden styrke og i fællesskab finde årsagerne til udfordringerne – da det er på tide at vi overkommer udfordringerne og kommer videre. 

Tiden er ikke inde til at kæmpe mod hinanden. Lad os i stedet bruge vores kræfter i tæt samarbejde med befolkningen. Det handler om næstekærlighed – og når vi grønlændere står sammen i fællesskab – skaber vi en enorm styrke. Lad os bruge denne styrke til at løse vores udfordringer. Til gavn for næste generation og til gavn for vort land. 

--

Vi ved vi står overfor en række udfordringer og derfor har Naalakkersuisut påbegyndt en række tiltag i denne valgperiode. Jeg vil komme ind på nogle af emnerne. 

Nogle af de emner jeg vil komme ind på er, at det kan betale sig at arbejde og at udviklingen skal komme fra os af. 

I forbindelse med skatte- og afgiftsreformen har vi arbejdet for at det skal kunne betale sig at arbejde.

Og til denne efterårssamling skal vi arbejde med selve lovgivningsdelen. Og når denne er færdigbehandlet vil den træde i kraft den 1. januar 2025. 

Vi er snart i mål med revidering af skattereformen og hvis det bliver en realitet vil mere end 23.000 personer få flere penge i lommen når de er i arbejde, fra 8.000 kroner til 15.000 kroner. En arbejder der har en årlig indkomst på 290.000 kroner, vil således få cirka 1.200 ekstra om måneden.

I forbindelse med revidering af skatteområdet vil de næste skridt være at løse udfordringerne indenfor erhvervsområdet. 

Naalakkersuisut har viljen til og har planer om at forenkle skatteområdet, så det bliver tilpasset befolkningen.

I denne valgperiode har vi fået afskaffet den gensidige forsørgerpligt for pensionister og førtidspensionister. Ligesom vi også har fået forhøjet deres grundbeløb.

Det er store ændringer som har været debatteret i mange år og sammen med jer har vi fået dette ændret. Vi har i de seneste år haft fokus på ændring af de ældres vilkår og vi vil til denne efterårssamling fremlægge en ny ældrelov. 

Ældreområdet er noget vi kan arbejde fælles om, og som kan gøres bedre – dog er der stadig områder vi kan gøre bedre.

--

Planen for holdbarheds- og vækstplan 2 planen er i fuld gang.

Nogle af de emner planen indeholder er uddannelsesstrategi, uddannelsesplan, beskæftigelsesstrategi, 10-årig turismesektorplan og ny turismelov – som vi skal drøfte de kommende dage. 

Jeg vender tilbage til emnerne.

Det er vigtigt at sætte tiltagene i gang, så vi som samfund kan opnå bedre velværd.

--

Der er dog stadig områder hvor vi halter bagefter. 

Vi skal stadig styrke og højne uddannelsesniveauet.

Vi har fremlagt uddannelsesstrategien 2024-2030. Som samfund har vi noget at sigte efter, så uddannelse bliver noget som Sofus’ børn får gavn af og det vil sikre en fast indtægt i fremtiden. 

Udover strategien har Naalakkersuisut udover valgperioder påbegyndt forhandlingerne med partierne.  

Vi mangler faglært arbejdskraft og vi skal forvente at vi stadig vil have behov for det i de kommende år. 

Det er kun havldelen af eleverne fra folkeskolen som kommer videre efter endt skolegang. Vi er nødt til at sikre at flere tager en erhvervsuddannelse. Det er det vi skal have fokus på. Vi bør have en lov der sikrer, at et hvert ungt menneske kommer i gang med at arbejde eller påbegynder en uddannelse. 

Det er Naalakkersuisuts mål, at flere børn bliver dygtigere end os og tager en god uddannelse. På den måde kan vi give de unge flere muligheder i fremtiden samtidig med, at de yder en indsats indenfor arbejdslivet. En bedre velfærd kan nemlig opnås via uddannelse. 

Fremtiden vej skal banes af grønlænderne – en fremtid som den grønlandske befolkning har formet. I forbindelse med formningen af vort land skal vi også huske på, at det at være rollemodel er en styrke i sig selv – og heldigvis findes der rigtigt mange rollemodeller her i landet. 

--

Vores forfædre var dygtige kajakroer. Vores forfædre brugte kajak og hundeslæde for at komme frem. De kunne forsørge sig selv uden at forvente at blive forsørget af det offentlige eller andre.  I dag bruger man eksempelvis både, fly og snescootere til at komme frem med. Vi har muligheden for at bibeholde vores kultur og tænke nyt. Vi skal ikke vente, da muligheden er åben. 

De sidste par år har vi haft en rivende udvikling og i dag kommer der ofte store krydstogtskibe til forskellige steder i landet. 

Turisme er ikke negativt hvis man styrer det ordenligt, da det er en ny indtjeningsmulighed som vi kan benytte. Dog skal det være på vores præmisser. 

Turismen her i landet skal  have udgangspunkt i de der bor her i landet. De herboende skal have størst gavn af turismen.

Og derfor kommer vi med et forslag til ny turismelov til denne efterårssamling. 

Formålet med den nye lov er at udviklie turismen i Grønland. Selvfølgelig med os som udgangspunkt. 

Der skal være bedre styring af turismen her i landet. Vi foreslår, at det skal begrænsninger til, så krydstogtskibe ikke sejler ind i fjorde hvor der er fangst. 

Derfor foreslår vi, at man operere med forskellige zoner, som indebærer forskellige vilkår for virksomheden og turisterne. 

Ved grønne zoner er der ingen restriktioner, ved gul zone vil der være særlige krav og ved røde zoner vil der være et fuldstændigt forbud.

Vi foreslår endvidere, at det skal være et krav, at man skal have en autorisation for at arbejde med turisme. Og desuden skal man have bopælspligt og man skal være fuld skattepligtig i Grønland.

Ligesom Naalakkersuisut har besluttet noget lignende, nemlig fiskeriloven: Det næste skridt bliver turismedelen.  

Det er på sin plads. Vi skal nemlig have udgangspunkt i os, når det gælder vores erhverv. 

--

For ikke mange år tilbage blev tørvehytter stadig benyttet her i landet. Vi har stadig medborgere som har oplevet at vokse op i en tid uden elektricitet.

I dag har vi en helt anden livsstil.

Det der var vigtigt for vores forfædre og for os er at have sin egen bolig. Et hjem hvor man føler sig tryg. 

Det er vigtigt at have et hjem der er sundt og et hjem hvor man føler sig tryg. 

I flere år har man drøftet boligområdet – et område hvor vi halter bagefter og hvor der er mange udfordringer – og endelig, i denne valgperiode har vi fremlagt en ny plan indenfor området. 

Boligreformen er en fremsynet aftale der sigter på at renovere de boliger der trænger til at blive istandsat, men reformen vil også give folk mulighed for at få deres egen bolig. 

Beslutninger handler ikke kun om at gøre folk glade, der er også behov for at have økonomien på plads. Hvis man ikke gør noget, så betyder det at vi blot står i venteposition, og dette kan vi ikke tilbyde vores efterkommere. 

Debatten har handlet om huslejestigninger og jeg har lagt mærke til,  at oppositionen også har kommenteret dette. Derfor glæder jeg mig til at høre hvad kritikernes tanker er for løsninger. 

Det er vigtigt for Naalakkersuisut at understrege, at huslejestigningerne ikke skal gå ud over de lavtlønnede og derfor vil vi også arbejde for tilskud til den gruppe. Boligsikringen skal tilpasses.

Arbejdsmanden Sofus har hårde kår i forhold til den bolig han lejer. En bolig der er forældret. Og hvis vi politisk ikke ændrer på dette, så har vi ikke gjort vort job godt nok. Vi er nødt til at kigge på formålet og det er vigtigt at arbejdet for befolkningen kommer i første række.  

Naalakkersuisut fremlægger de første lovændringer, så det kan blive en realitet. Arbejdet og ændringerne er omfattende og derfor vil man først mærke ændringerne i de kommende år.  

--

Vort land er fyldt med rigdomme og muligheder. Til land og til havs. Dette var vores forfædre bevidste om. I gamle dage kom der hvalfangere til landet for gå på fangst og for at handle med de lokale.

Fiskeriet er stadig det største erhverv i Grønland. De havgående fiskere og de kystnære fiskere. 

97,5 procent af vores samlede vareeksport kom fra fisk og fiskeprodukter i 2023. Værdien af eksporten af fisk og fiskeprodukter var i 2023 på i alt 5,86 mia. kroner. 

Den nye fiskerilov er blevet godkendt og træder i kraft i det nye år. Inatsisartut har slået fast, at fiskeressourcerne ejes af samfundet.

Loven som længe har været undervejs er endelig færdiggjort. Enkelte erhvervsdrivende og fiskere behøver nu ikke længere være i tvivl om, hvordan de i fremtiden skal planlægge en god gevinstgivende og økonomisk indtjening for dem selv og for landet

Fiskeriet i Grønland skal have udgangspunkt i os. 

--

Selvom fiskeriet stadig er det største erhverv – også i de kommende år, så er det ikke kun fiskeriet der skal udvikles. 

Turismen er godt i gang og råstofaktiviteterne er også påbegyndt. 

Vi har brug for nye erhvervsmuligheder – da dette vil skabe vejen for bedre velfærd og give os mere økonomisk frihed. 

Derfor håber Naalakkersuisut at inden årets slutning eller i begyndelsen af året, hvis alt går som det skal, at vi får flere råstofaktiviteter i gang, som de har varslet. 

De sidste par år har man haft travlt med guldminen i Sydgrønland og den kan nu snart åbne. Jeg besøgte minen i sommers og så en masse dygtige lokale som arbejdede med nogle af de mest erfarne indenfor branchen fra hele verdenen. De  fik ros for at være nogle af de bedste medarbejdere. De var glade for deres arbejde og man kunne fornemme håb, og inden længe bliver det en realitet med nye arbejdspladser. 

Vi er også i gang med en selvforsyningsstrategi som vi regner med bliver færdig til efteråret.

Naalakkersuisut vil fortsætte med at udvikle nye erhverv og eksisterende erhverv – så vi kan være med til at bane vejen for udviklingen. 

Der er ingen tvivl om, at der i de kommende år vil være mange udviklingsmuligheder. Blandt andet når de nye lufthavne kommer i brug. 

Naalakkersuisut har viljen til at udvikle infrastrukturen.

Vi vil gerne være med i dialogen, ligesom man er i gang med vejarbejdet ved Nuupiluk i forbindelse med etableringen af lufthavnen i Qaqortoq og de kommende lufthavne i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Man kan regne med os, når man går i gang med at drøfte en sammenhængende infrastruktur i hele landet. 

--

Vores forfærdre – og vi – henter styrke fra naturen. Vores forfærdre levede i pragt med naturen og brugte det som naturen gav. 

I dag bliver mænd gennemsnitligt 70 år mens kvinder bliver 73 år. 

Disse tal bør være højere. Alt for mange borgere går alt for tidligt bort. 

Vores forfædre boede sammen med de ældre. I dag har vi en helt anden livsstil og mange lever ensomt. 

Heldigvis vil der i fremtiden blive flere ældre og derfor er det vigtigt at tilpasse serviceringen af de ældre. 

De ældres rettigheder skal styrkes, og de ældre kan bidrage og de skal have gode og trygge forhold. Det er vigtigt at vi sikre, at de ældre har det godt. 

Derfor vil Naalakkersuisut komme med et forslag til en ældrelov. Hvor man samler hele ældreområdet. 

--

Vi skal ikke altid acceptere tingenes tilstand. 

Som organiseringen af det offentlige. Et emne der har været diskuteret i mange år og et emne som man de sidste par år også har haft holdninger til. 

Det er ikke meningen at forholdene skal forblive som de er og derfor er Naalakkersuisut i gang med en offentlig struktur. Arbejdet er påbegyndt og vi er i tæt dialog med kommunerne. 

Det er vigtigt at den offentlige struktur skal tilpasses os. 

Det vigtigste skal være, at de af vores borgere der har behov for støtte, skal have hjælp. Befolkningen skal ikke blot være nogen der venter, men de skal have ejerskab og føle, at de er medbestemmende. 

Derfor tøver Naalakkersuisut ikke med at involvere eller høre om holdningerne, når den offentlige struktur skal revurderes. 

Naalakkersuisut vil gerne understrege, at vi er åbne overfor at styrke den del af befolkningen der på eget initiativ har tiltag i gang.  

Naalakkersuisut er heller ikke i tvivl om at vi værdsætter demokratiet og vi er klar til at tage en snak omkring fremtidens medier. Det første seminar har fundet sted, og i Naalakkersuisut regner vi med, at det eksperterne kom frem til i forbindelse med seminaret vil være med til at bane vejen for at vi får lavet et grundlag. 

--

Et andet område som vi skal have fokus på er samarbejde med andre lande. 

Som det første skal vi have ændret, at vi skal agere som en stat og ikke pege fingre ad andre også i forhold til udenrigspolitikken.

Det er også derfor at vi ikke kan acceptere at vi ikke bliver behandlet som fuldgyldige medlemmer af Nordisk Råd og det er også derfor vi er ved at vurdere fordele og ulemper ved medlemskabet. 

Hvem vil deltage med en man tror er en ven, men hvor man ikke er velkommen af sin ven? Hvis de nordiske lande ikke vil byde os helhjertet velkommen, og hvis de ikke kan acceptere vores venskab, så vil vi blot ønske dem det bedste og håbe på at de får en god fremtid. Det er på sin plads. 

Da forholdene ikke altid skal være sådan, styrker vi samarbejdet til andre lande, til trods for at vi blandt de nordiske lande har nogle udfordringer i forhold til samarbejdet. 

Det vidner samarbejdet med EU og vores nabolande om, noget som vi har opnået i denne valgperiode. Til trods for, at verdensforholdene er usikre og at vi oplever dette. 

Strukturen i kongeriget er ikke statisk og vi udfordrer den. Et eksempel jeg vil understrege er: den arktiske ambassadør skal være grønlænder, en fra Arktis – da det arktiske kongerige er Grønland. 

Ligesom vi fortsætter arbejdet med at opnå selvstændighed. Vi har fortsat arbejdet med at udfærdige en redegørelse for etablering af § 21-kommissionen og denne er uddelt til medlemmerne. På den måde er vi nået et skridt videre med arbejdet. Og vi er i gang med de næste tiltag.

--

Udviklingen vil fortsætte.

Vores forfædre arbejdede hårdt for at skabe de bedste vilkår for os, og dem har vi en del at takke for – det er derfor vi har det som vi har det. Vi er dog den næste generation der skal køre videre. 

Naalakkersuisut er ikke fejlfrie – vi laver også fejl, og det at kunne indrømme sine fejl er en styrke. 

Valgperioden er ved at være slut og inden længe skal Inatsisartuts arbejde vurderes og den sidste tid til at udvikle er ved at være slut. Dog er der en masse store opgaver  forude. Lad os bruge den sidste tid til at vise fællesskab, det at have et fælles mål i samarbejdets ånd, for folket. 

Selvom jeg ikke kommer ind på alt i min tale, så er der ikke tvivl om at vores fremtid er spændende. Omverdenens interesse for os vokser. Og vi har meget arbejde forude. Med håb om at vi leder vort dejlige land og folk i fællesskab og respekt.

For nogle gange glemmer vi egentligt, hvor stærke vi er. 

Ærede Inatsisartut formand, ærede medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut, ærede medborgere. 

Vi skal deltage i udviklingen – med det grønlandske folk som udgangspunkt. 

Og vores efterkommere bliver de næste. Og lad os give dem en fremtid der er bedre end vores.

Tak!