Pige-Skolen paa Marielyst, der, ligesom Blomsterne har Sommeren til sin Tid, har ønsket, at jeg idag skulde besøge den og tale et opmuntrende Ord i dens Midte, og Dagen er valgt saa godt, at den her har to Mærkværdigheder, saa at om den ene skulde findes Smaarpigerne fremmed, den anden dog maa findes tilstrækkelig til at retfaerdiggiøre Smaapigernes Ønske, at giøre den til en lille Høitidsdag.
Det er nemlig ikke blot Grundlovens men ogsaa Skole-Forstanderens Aarsdag, og denne ligger unægte-lig Pigeskolen paa Marielyst nær nok, til at den kunde ønske sin alvorlige men milde og venlige Forstander en lidt meer end sædvanlig glad Time, om det er ikke herved taget i Betragtning at han har Aarsdag tilfælles med det fri Danmarks Grundlov, der, som man sædvanlig mener, egenlig vedkommer Dannemænd og ikke Dannekvinder.
Jeg er vist nok af en ganske anden Mening og beklager høilig, at Dannekvinden hidtil ei har taget synderlig Deel i Danmarks Grundvold, da det sikkert ene derfor har været mueligt at forkvakle og fordærve den, saa den nu ligner et grund-stødt Skib, der kun med Nød og næppe kan holdes paa Pomperne, og vil naar Mandskabet bliver træt, strax synke tilbunds.
Dens eneste Redning er derfor vist om Dannekvinden tager sig kiærlig af den og lader ikke Dannemanden med Fred, før han skyder Livet op i sig, og med en velbetænkt Kraft-Anstrængelse faaer Hullet stoppet og Grund-Skaden lægt.
Dog, det haaber jeg ogsaa Pigeskolen paa Marielyst, under sin frisindede Forstanders Ledelse skal bidrage til, thi det er jo hans inderlige Ønske, som det er hans Kald at vække Folket i det hele, baade Kvinder og Mænd til at føle varmt for det fælles Fæderneland og for den hjertelige Frihed, som det ikke kan undvære, og dette være da Opmuntrings-Ordet for Pigeskolen og dens Forstander, der er saa meget mere paa sit rette Sted her paa Marielyst, som den Fru Marie, hvis Lyst den vilde været, var saa frisindet en Dannekvinde som vi kan ønske at møde trindt i deiligst Vang og Vaenge, lukt med Bølgen blaa.