Hej med jer
Jeg hedder Nanna Dohn. Jeg bor i Aarhus, hvor jeg til dagligt læser kommunikation på DMJX. Ved siden af er jeg stolt redaktør på Alive Festival, kommende talkshowvært på et Stormøde og facilitator i skriveworkshops. I dag kan jeg så også skrive Unge taler på mit CV.
Og nå ja så ved siden af, ja, da er jeg altså bare Nanna.
Jeg oplever, at der er en problematisk kamp for at fremstå attraktiv i erhvervslivets søgelys. Og i den forbindelse, så er det også min oplevelse, at vores digitale platforme spiller en kæmpestor rolle.
Da jeg for første gang satte mine ben på DMJX, var de første ord, jeg blev mødt med: Linked In, Linked in, Linked in. Og så var det ”Branchen”. Vi blev så troligt mødt med fortællingen: ”Vi er en moderne uddannelse, der følger udviklingen og tilpasser os efterspørgslen fra branchen”.
Det lyder da bare megagodt, tænkte ny-på-studie-Nanna. Og ganske rigtigt: Linked in blev hurtigt en platform, vi kom til at bruge meget. Fagforeningen bød endda på kurser som ”Bliv Linked In-lækker”.
Linked In-lækker? Hold da op, hva? Hvem vil ikke være det?
Jeg fandt hurtigt ud af, at det var dén professionsidentitet og det lækre brand, som ville gøre mig til et attraktivt aktiv for potentielt kommende arbejdsgivere i branchen.
Som Linked in-lækker bruger kan jeg jo tydeligt se de mange muligheder. Jeg kan skabe et stort netværk med vildt dygtige fagfolk, som jeg ser op til. Og hvis jeg formår at gøre mig synlig og sige noget fornuftigt, så kan DE se MIG og MIN faglige profil. Sejt ik?
Vi er så opsatte på at tilføje vores faglige helte til vores netværk og at blive anerkendt for vores professionelle milepæle. Det er vi, fordi vi grundlæggende er superambitiøse, og fordi vi bare vil brage frem i verden.
Nogle vil måske sidde og tænke, at det er vigtigt at have ambitioner. Og det har I helt ret i! Ambitioner er forudsætningen for et samfund i udvikling. Men et samfund i udvikling kræver også friske kræfter og plads til at prioritere sin uddannelse uden selvpromovering.
Den er jeg bange for, at vi mister i farten. Jeg er bange for, at vi mister vores autentiske jeg i jagten på en ideel professionsidentitet.
Min bekymring er, at det ikke længere er lysten, der driver mig på min uddannelsesrejse og karrierevej.
Så jeg er nysgerrig på, hvordan vi sammen, i fællesskab, kan finde balancen.
Balancen, hvor vi kan være ambitiøse uden at gå på kompromis med det menneske, vi er og gerne vil være. Vi er meget mere end vores profession. Vi er stærke individer, der er en del af kompetente, faglige fællesskaber.
Jeg ved, at jeg er stolt af at kunne kalde mig selv kommunikatør, men jeg er også stolt af at kunne kalde mig selv Nanna. Jeg er stolt af både min faglighed og personlighed.
Jeg er ikke det ene uden det andet. Begge dele gør mig til den, jeg er. Begge dele gør jer til de mennesker, I er.
Vi er mennesker, der også møder vores fagfæller i øjenhøjde. Vi deler interesser, holdninger og viden. Men lad os da også dele netværk. Så tilføj endelig Nanna Dohn på Linked In!
Tak for jeres tid!
